Fortidens mønster på Jehovas usædvanlige værk
„Jehova vil rejse sig som på Perazims Bjerg, han vil oprøres som på den lave slette nær Gibeon, at han kan gøre sin gerning — hans gerning er underlig — og at han kan øve sit værk — hans værk er usædvanligt.“ — Es. 28:21, NW.
1. Hvorfor er Jehovas gerninger og værker ikke som mennesker venter det eller ønsker at tro?
JEHOVA evner at gøre underlige gerninger og øve usædvanlige værker. Den faldne menneskeheds tanker er ikke hans tanker, og hans veje er ikke deres veje. (Es. 55:8) Eftersom han går til værks efter sine tanker og arbejder efter sine veje, er hans gerninger og værker ikke som mennesker venter det eller ønsker at tro.
2. Hvordan blev „Jehovas trone“ oprettet på Zions bjerg i Mellemøsten, og hvad besluttede filisterne at gøre i den anledning?
2 To af hans underlige og usædvanlige handlinger, der har profetisk betydning for vor generation, iværksatte han i Mellemøsten i det ellevte århundrede før den kristne æra. David, der tidligere havde været hyrde i Betlehem, var i 1077 f. Kr. blevet salvet til konge over alle Israels tolv stammer. Kort tid efter førte han sine tropper til Jerusalem og indtog dens fæstning, Zion. Da kong David skønnede at Zion var et mere passende regeringssæde flyttede han under Jehova Guds ledelse fra sin tidligere hovedstad, Hebron, i den sydlige del af landet, til kastellet i Zion. Således blev Jerusalem hovedstad. Filisterne, de ikke-jødiske fjender der boede på landets vestkyst, lagde mærke til alt dette og blev foruroligede. De kendte udmærket David, som nu residerede i Zions klippefæstning som konge over hele Israel, og dette frembød en fare for dem. Jehova Gud havde udvalgt David til at herske over Israel og havde givet befaling om at han skulle salves til denne stilling. Derfor sad David nu på „Jehovas trone“, som den kaldtes, på Zions bjerg, hvor han herskede som den virkelige Regents, Jehovas, synlige repræsentant. De fjendtlige filistere forbitredes på dette rige som Gud havde oprettet. De besluttede at fordrive kong David og styrte Guds forbilledlige rige.
3. Hvordan forpurrede Jehova filisternes første angreb mod kong David, og hvordan blev det slået fast hvem der alene havde rang af Gud?
3 Var den højeste Gud i himmelen interesseret i udviklingen? Ja, det var han. Den bibelske beretning fortæller os hvad der videre skete da filisternes hær kom til Refaimdalen syd for Jerusalem. „David rådspurgte da HERREN [Jehova]: ’Skal jeg drage op mod filisterne? Vil du give dem i min hånd?’ Og [Jehova] svarede David: ’Drag op, thi jeg vil give filisterne i din hånd!’ Så drog David til Ba’al-Perazim, [betyder Gennembruds Herre] og der slog han dem. Da sagde han: ’Herren har brudt igennem mine fjender foran mig, som vand bryder igennem!’ Derfor kalder man stedet Ba’al-Perazim. Og [filisterne] lod deres guder i stikken der, og David og hans mænd tog dem.“ „Og David bød, at de skulle opbrændes.“ (2 Sam. 5:17-21; 1 Krøn. 14:8-12; 5 Mos. 7:5, 6) De hedenske filistere havde medbragt deres guder, deres afgudsbilleder, i håb om at det ville bringe dem sejr; men disse guder, disse afgudsbilleder, viste sig kun at være løgne, falske håb for filisterne. Jehova derimod, viste sig at være sandhed, den virkelige Gud. Ved en underlig gerning der havde forbindelse med vand, lod han sin salvede konge, David, sejre, og således bevaredes Guds forbilledlige rige og dets regeringssæde i Zion. De falske guder gik til grunde.
4, 5. (a) Hvilke instruktioner gav Jehova for at slå endnu et af filisternes angreb på kong David tilbage? (b) Hvordan endte slaget, og i hvilket område fandt det sted?
4 Filisterne havde imidlertid ikke taget ved lære heraf. I deres had til Guds rige med David på tronen i Zion, gjorde de atter indfald i riget. „Filisterne bredte sig på ny i Refaimdalen. Da David rådspurgte [Jehova], svarede han: ’Drag ikke imod dem, men omgå dem og fald dem i ryggen ud for bakabuskene. Når du da hører lyden af skridt i bakabuskenes toppe, skal du skynde dig, thi så er [Jehova] draget ud foran dig for at slå filisternes hær!’ David gjorde, som [Jehova] bød.“ „Og de slog filisternes hær fra Gibeon til hen imod Gezer. Og Davids ry bredte sig i alle lande, idet [Jehova] lod frygt for ham komme over alle hedningefolkene.“ — 2 Sam. 5:22-25; 1 Krøn. 14:13-17.
5 På Guds befaling undlod David denne gang at rette noget frontangreb mod Guds riges fjender. Han skjulte sig i bakabuskene for at falde filisterne i ryggen. Da så vindens rusken i buskenes top lød som en hær på march, hvilket uden tvivl kunne overdøve støjen fra Davids egen angribende hær, faldt David over filisterne. Samtidig rykkede Jehova ud mod filisterne, og disse brød op og flygtede. Kong David og hans tropper forfulgte dem over en strækning på omkring femogtyve kilometer, eller fra Gibeon til Gezer, og mens de drog frem slog de bestandig ned på fjenden.
6. Hvad havde Jehova med kong David lagt i Zion, og hvor længe sad David på Jehovas trone, trods filisternes angreb?
6 Jehova fuldførte her et usædvanligt værk imod filisterne, begyndende ved Gibeon. Han forsvarede sit forbilledlige rige og sin salvede konge på Zion. Med kong David havde Jehova i Zion lagt grunden til en kongelig herskerslægt, et dynasti af konger, hvis herlighed skulle nå sit højdepunkt i Jesus Kristus. Filisterne havde til hensigt at fordrive den kongelige sten fra Zions bjerg og styrte „Jehovas trone“. Men Jehova ville noget andet. Hans forbilledlige rige sejrede. Hans konge, David, fortsatte med at herske fra Zion i treogtredive år, indtil hans søn Salomon blev salvet til konge på Zion og sat på „Jehovas trone“ der. Kong David holdt altså filisterne nede.
7. Hvilken slags filistere findes der i dag, hvor findes de, og hvilken underlig gerning har Jehova derfor forordnet ifølge Esajas 10:21-23?
7 Jehova havde med disse to sejre, som han på underfuld måde vandt, historiske eksempler at pege på når han beskrev sine hensigter der gjaldt fremtiden, endog vor tid. Også i dag udsættes det sande Guds rige for filistæisk eller ondskabsfuld modstand i lighed med den modstand fortidens filistere øvede. Denne modstand øves konstant i kristenheden, skønt den hævder at være i en ny pagt med Gud. Han har derfor forordnet at noget særdeles underligt skal ske, en ødelæggelse, og han vil ikke ændre sin beslutning. I sin egenskab af profet blev Esajas brugt til at fortælle herom: „En rest skal omvende sig, Jakobs rest, til den vældige Gud. Thi var end dit folk som sandet ved havet, Israel, kun en rest deraf skal omvende sig. Ødelæggelse er fastslået, og med retfærdighed vælter den frem; thi ødelæggelse og fastslået råd fuldbyrder Herren, Hærskarers HERRE [Jehova], over al jorden.“ — Es. 10:21-23.
8. Hvem kom denne ødelæggelse over først, men hvordan viser Paulus at en større opfyldelse af den skulle finde sted langt senere end på hans tid?
8 Ødelæggelse kom over Jerusalems og Judas indbyggere i århundredet efter Esajas. Imidlertid viser den kristne apostel Paulus at en meget større opfyldelse af profetien om denne ødelæggelse skulle finde sted på en tid langt senere end hans egen; han citerer nemlig Esajas og siger: „Desuden udråber Esajas angående Israel: ’Skønt tallet på Israels børn måske er som havets sand, er det resten der vil blive frelst. Thi Jehova vil afgøre et regnskab på jorden, fuldbyrde det og afslutte det.’ . . . også i den nuværende periode [har en rest] vist sig . . . i overensstemmelse med en [af Jehova Gud foretaget] udvælgelse der skyldes ufortjent godhed [udvist af Jehova].“ — Rom. 9:27, 28; 11:5, NW.
9. Hvornår fandt endnu en ødelæggelse sted, og hvad vil der ske i vor tid?
9 Dette „regnskab på jorden“ blev gjort op af Jehova i Jerusalems og Judas land og det resulterede i at jøderne blev udryddet ved de romerske hære i året 70 e. Kr. Nu i vor tid vil en endelig udryddelse finde sted.