Giver Bibelen svar på livets spørgsmål?

JA, Bibelen giver virkelig svar på livets spørgsmål, og den hjælper os til at klare dets udfordringer. Hvordan?

Først og fremmest ved at forklare os hvem der er livets kilde. Salmisten siger: „[Jehova] . . . hos dig er livets kilde.“ (Sl. 36:6, 10) Jehova Gud giver liv. Den der tror på Bibelen stilles ikke over for evolutionisternes dilemmaer. Han skal heller ikke, som evolutionisterne, bevise at livet oprindelig er opstået af intet, og samtidig forklare at livet altid kommer fra en levende kilde.

Den der tror på Bibelen ved hvem der er ansvarlig for den harmoni og storslåede skønhed der findes i universet og på denne jord. Han ved at en god og kærlig Gud, Jehova, skabte det således.

Hvorfor dyr jager

Men nogle vil måske indvende at den harmoni og skønhed kun er noget man forestiller sig og at den ikke eksisterer i virkeligheden. Bertrand Russell sagde for eksempel engang:

„Jeg forstår ikke hvor denne ’skønhed’ og ’harmoni’ skulle være at finde. Overalt i dyreriget jager dyrene ubarmhjertigt hinanden.“

Det er sandt at nogle dyr æder andre dyr. Men ulig mennesker dræber dyr ikke for sportens skyld eller i verdensomfattende krige. Dyr dræber sædvanligvis for fødens skyld. Selv sultne løver kaster sig ikke over en dyrehjord og dræber ubarmhjertigt på må og få, men tager blot hvad de umiddelbart har behov for.

Man bør også huske at dyrs påståede aggressive adfærd ikke er så almindelig som det hævdes. I et uddrag af bogen Geographical Ecology i Scientific American (juli 1973) hedder det:

„I de naturlige omgivelsers mangfoldighed lever adskillige arter side om side. Kampen for at skaffe sig et forråd må gå forud for en aggressiv kappestrid; der er givetvis ingen grund til at slås medmindre det drejer sig om at få fat i et nyttigt forråd. Det er den væsentligste årsag til at en aggressiv adfærd . . . ’langtfra råder overalt i dyreriget’.“

Økologer taler om ’naturens balance’. De er fulde af beundring over det kredsløb som livet, dets orden og fortsatte beståen er underlagt. Men det betyder ikke at alt vedrørende dette kredsløb er smukt.

Kun få vil for eksempel benægte at den majestætiske løve besidder en vis skønhed. Alligevel kan dens hule udsende en frastødende lugt; dyrets ekskrementer kan næppe kaldes ’skønne’. Når en løve slår en zebra ned er det måske heller ikke noget vi bryder os om at se; men det er den måde løven skaffer sig føden på. Det tjener desuden til at holde antallet af zebraer under kontrol. Hvis de fik lov til fortsat at formere sig, ville de alligevel dø, sandsynligvis af sult. Hvem ville synes det var ’smukt’? Det at løven dræber zebraen er derfor nu, i vor tid, en del af et nødvendigt kredsløb.

Men hvorfor siger vi „i vor tid“?

Fordi det er det Bibelen siger. Det første kapitel i Første Mosebog viser hvad Gud oprindelig gav dyrene til føde: „Alle jordens dyr og alle himmelens fugle og alt, hvad der kryber på jorden, og som har livsånde, giver jeg alle grønne urter til føde.“ (1 Mos. 1:30) Det var urter og ikke kød Gud oprindelig gav dyrene at spise. Er det ikke logisk at mene at Gud vil sørge for at hans oprindelige hensigt med dyrene bliver ført ud i livet?

Hør hvordan Bibelen besvarer dette ved at skildre den tid i Guds nye orden som snart vil komme:

„Og ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen; den spæde skal lege ved øglens hul, den afvante række sin hånd til giftslangens rede. Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ — Es. 11:6-9.

Selv om dette kan synes svært for mange at forstå, er det en kendsgerning at selv i dag kan dyr, som man ofte mener er fjender, under visse omstændigheder omgås hinanden fredeligt. I New York Times kunne man i 1968 læse følgende beretning fra Bonn i Tyskland:

„En løvinde lagde sig i går ned blandt lammene på en eng som støder ud til Innfloden nær Mühldorf, berettede bayriske politibetjente.

Dyret, som var løbet bort fra en omrejsende cirkus, boltrede sig med lammene idet det øjensynlig morede sig med at springe over dem. Cirkusfolkene lod løvinden tilbringe nogen tid sammen med lammene før de bragte hende tilbage til buret.“

Det er ikke blot dyrene men også menneskene der er ’ude af balance’. Bibelen viser at Gud skabte manden og kvinden fuldkomne og satte dem i en paradisisk Edens have. Men de syndede og bragte død over menneskeslægten. På grund af Guds hensigt har han midlertidigt tilladt at synden eksisterer. — Første Mosebog, kapitlerne 2 og 3; 5 Mos. 32:4, 5.

Siden Adams tid har menneskets historie i det store og hele været præget af vold, krige og kriser. Mennesker og nationer har ofte opført sig på en ’dyrisk’ måde. Ved at følge kristne principper har nogle som tidligere opførte sig på den måde, imidlertid foretaget gennemgribende forandringer i deres liv efter at de har studeret Bibelen. Hvis Gud, i kraft af sit skrevne ord, kan gøre dette for ’dyriske’ mennesker, kan han i sin nye orden afgjort også genoprette den balance som oprindelig fandtes blandt dyrene.

Dette punkt fører os direkte til endnu et gode som troen på Bibelen medfører.

Den der tror på Bibelen har en rettesnor

Bevidstheden om at en god Gud er livets kilde får den der tror på Bibelen til at se hen til ham efter moralsk vejledning i livet. Selve menneskets moralske natur er forklaret i Bibelen.

Skabelsesberetningen viser at mennesket blev skabt i ’Guds billede og lighed’. (1 Mos. 1:26, 27) Dette betyder naturligvis ikke at mennesket ligner Gud i fysisk henseende, for „Gud er ånd“. (Joh. 4:24) Derimod har det, i lighed med sin himmelske Skaber, moralske egenskaber eller personlige karaktertræk, som for eksempel kærlighed og visdom. — Jævnfør Kolossenserbrevet 3:9, 10.

Bibelen giver dem der tror på den, den bedste moralske standard man kan leve efter. Menneskets Skaber fortæller det hvordan det kan undgå sådanne ting som utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet. (Hebr. 13:4; Rom. 13:9, 10; 1 Kor. 6:9, 10) Dette er til menneskets bedste. De der fornægter troen på Bibelen har ofte måttet lide under den håbløshed, sygdom og utryghed som bliver følgen. — Rom. 1:20-32.

Hvorfor verdensforholdene forværres

Det er også kun Bibelen der viser hvorfor menneskenes forhold stadig forværres. Bertrand Russell har udtalt: „Lige siden 1914 har enhver der er opmærksom på udviklingen i verden, været dybt foruroliget over det der synes at være en af skæbnen forudbestemt march mod stadig større katastrofer.“

Ifølge udviklingslæren skulle menneskene være på vej fremad. Hvorfor har man da i stedet udviklet dødbringende kernevåben som kan udslette hele menneskeslægten? Dertil kommer de stadig tiltagende økonomiske, moralske, ernæringsmæssige, racemæssige, arbejdsmæssige og sociale problemer. Hvorfor?

Bibelen viser at ikke blot synden men en usynlig ond skabning, i Bibelen kaldet Satan Djævelen, har forværret menneskenes ufuldkomne forhold. Tænkende mennesker afviser ikke hånligt tanken om en djævel. En god Gud er usynlig. Hvorfor skulle der så ikke være en usynlig, ond skabning, en djævel? Hans tilstedeværelse kommer til udtryk ved den uro, ondskab og ufred som menneskets historie til stadighed har været præget af, til trods for at de fleste mennesker ønsker at leve en forholdsvis rolig og fredelig tilværelse.

Men hvorfor er forholdene så ualmindelig dårlige nu? Bibelen viser at vi nu lever i „de sidste dage“. Læs i Mattæus 24 og 25, Markus 13, Lukas 21, Andet Timoteusbrev 3, Åbenbaringen 6 og 11, hvad Jesus og hans disciple i det første århundrede forudsagde om denne tid. De forfærdelige forhold på jorden siden 1914 er en opfyldelse af disse profetier.

I året 1914 begyndte Jesus Kristus usynligt at udøve „verdensherredømmet“. Noget af det første han gjorde var at rense himmelen for Satans tilstedeværelse, hvilket havde følgende resultat: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ — Åb. 11:15; 12:9-12.

Bibelen alene giver således et pålideligt svar på de spørgsmål og udfordringer som mennesker stilles over for. Den alene forklarer hvem der er livets kilde. De der tror på den, har den højeste moralske standard at leve efter. Den fortæller hvorfor ondskaben er til og hvorfor den forværres. Den nøjagtighed hvormed Bibelen har forudsagt den nuværende krise er en forsikring om at det den siger om den nærmeste fremtid, afgjort også vil ske.

Men hvad siger den om fremtiden? Hvad med dem der holder fast ved evolutionsteorien?