-
Hvordan forestiller du dig et paradis?Vagttårnet – 1984 | 1. januar
-
-
kalde et skønt sted her på jorden for et paradis i ordets fulde betydning, må de mennesker der skal bebo det, opdyrke en personlighed der ligner Guds.
Bibelen tilkendegiver at der vil finde en sådan forandring sted i folks indstilling, idet den beskriver deres åndelige tilstand — hvordan de ændrer deres personlighed og deres liv til det bedre. Men måske tænker du: ’Findes der virkelig et sådant billedligt paradis i dag? Og i bekræftende fald, hvor?’
-
-
Kan vi allerede nu opleve et paradis?Vagttårnet – 1984 | 1. januar
-
-
Kan vi allerede nu opleve et paradis?
Der findes et paradis på jorden i dag. Det breder sig mere og mere, det er til glæde for millioner af mennesker, og du kan også få del i denne glæde. Er dette en drøm? På ingen måde, for vi taler ikke om et bogstaveligt paradis, men om et åndeligt.a
„Hvad menes der med et ’åndeligt’ paradis?“ spørger du måske. Enkelt sagt: Et samfund af kristne der har ændret deres personlighed for at tilpasse sig Guds krav, og som er forenet i den sande tilbedelse af ham. Et sådant samfund kan siges at leve i et åndeligt paradis.
Men hvor i Bibelen antydes det at der skulle komme sådanne vidunderlige åndelige forhold? Er der noget der tyde på at denne tilstand er en kendsgerning i dag?
Ulven går sammen med lammet
Adskillige bibelprofetier udmaler tilstande der leder tanken hen på et paradis. En af disse indtagende beskrivelser finder vi i Esajas 11:6-9, hvor der står:
„Ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen; den spæde skal lege ved øglens hul, den afvante række sin hånd til giftslangens rede. Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hel mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“
Forestil dig engang hvor skønt det ville være at leve i fredfyldte omgivelser som beskrevet her, med en så storslået og fuldstændig fred! Det ville være ensbetydende med en genoprettelse af de paradisiske forhold der rådede i Edens have, da dyr og mennesker levede sammen i fuldstændig harmoni. (1 Mosebog 1:30; 2:8, 9, 19, 20) Sande kristne ser ivrigt frem til at kunne glæde sig over disse storslåede velsignelser som noget der vil omfatte hele jorden under den messianske konges, Jesu Kristi, fremtidige styre. Hans herredømme er beskrevet i Esajas 11:1-5, versene umiddelbart før den passage vi citerede i indledningen. Men er disse fremtidige velsignelser under Rigets styre da den eneste opfyldelse af Esajas’ ord?
Nej, profetien kan også opfattes som en skildring af en forvandling af menneskers personlighed. Hvorledes? Bibelkommentatoren Matthew Henry fra det 18. århundrede svarer: „Mennesker af den mest vilde og opfarende natur, der plejede at bide og opsluge alle omkring sig, vil få deres sind ændret i så forbløffende grad . . . at de kan leve i kærlighed med selv den svageste, en sådan som de tidligere ville have gjort til et let bytte.“
Og en anden bibelkommentator, Joseph Benson, skrev i sidste århundrede: „Mennesker med en vild, grusom og uregerlig natur vil blive så forvandlede af evangeliets forkyndelse, og af Kristi nåde, at de vil blive yderst ydmyge, blide og medgørlige, og ikke længere vil plage og forfølge de arme og ringe der omtales [i] vers 4.“
Tænk engang! Mennesker skiller sig af med deres indtil da stridslystne karakter og ifører sig i stedet en personlighed der er kendetegnet af fredsommelighed og kærlighed! Ikke sådan at forstå at de mister deres selvstændige personlighed. Esajas siger ikke at ulven bliver til et lam, men derimod at den forandrer indstilling sådan at den lever fredeligt side om side med lammet.
I overensstemmelse med Esajas’ ord vil mennesker med dyrelignende egenskaber — som måske har dræbt, udnyttet eller på anden måde gjort deres medmennesker til deres ofre — forandre deres personlighed og komme godt ud af det med deres medmennesker som er fredsommeligt indstillet ligesom et lam. Når der råder en sådan tilstand mennesker imellem, kan man med fuld ret kalde det et åndeligt paradis. Men opfyldes Esajas’ ord virkelig i dag?
Et åndeligt paradis — hvornår?
En tilsvarende profeti i Esajas’ bog hjælper os til at stedfæste tidspunktet hvor disse forunderlige åndelige tilstande tager deres begyndelse. Vi læser i Esajas 2:2-4:
„Det skal i de sidste dage, at [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme . . . deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“
Læg mærke til at der her beskrives en lignende forandring — folk bliver fredeligt indstillet og ’smeder deres sværd til plovjern’. Hvornår skulle dette ske? „I de sidste dage,“ svarer Bibelens profeti. Som det mange gange er blevet påvist i Vagttårnet har denne tingenes ordning befundet sig i de sidste dage siden 1914, og derfor må vi nu leve på den tid som Esajas 11:6-9 finder sin anvendelse på. Der må findes et åndeligt paradis allerede nu! ’Men hvor?’ spørger du måske.
Personligheden bringes under kontrol
Der er talrige eksempler på at retsindige mennesker har bragt deres personlighed under kontrol, som vist i Esajas’ profeti, ved at de har lært Bibelens sandhed at kende og derpå har ’fornyet deres sind’ og ’iført sig den nye personlighed’. (Romerne 12:2; Efeserne 4:23, 24) Betragt følgende eksempel:
David er en stor og sværlemmet ung mand der er vokset op på en gård i Minnesota i De forenede Stater. „Min fader lærte mig altid at afgøre en diskussion ved hjælp af næverne,“ fortæller David, der på et tidspunkt også var amatørbokser. „Jeg husker ham altid sige: ’Begynd aldrig et slagsmål, men sørg altid for at det er dig der gør det færdigt.’ Når jeg slog, fulgte jeg parolen: ’Slå uden at spørge først.’ Jeg nød faktisk at gøre andre fysisk fortræd.“
For eksempel var der en aften en mand der bakkede ud fra en parkeringsplads og derved kom i vejen for Davids bil. Manden nægtede stædigt at flytte sig. „Jeg blev så rasende at jeg ville slå ham ihjel,“ siger David. Han hev manden ud af bilen og slog ham bevidstløs. Kunne en så voldelig person virkelig ændre vaner?
På et tidspunkt mens David var arbejdsløs, kom nogle Jehovas vidner til hans dør. Deres budskab om en kommende retfærdig ny tingenes ordning rørte ved noget i ham. „Lige fra begyndelsen var jeg overbevist om at de havde sandheden,“ fortæller David. Efterhånden som han overførte det han lærte, på sit eget liv, gjorde han forandringer — han holdt op med at ryge og aflagde også narkotikaen. Han gjorde endda fremskridt med hensyn til at få bragt sin voldelige personlighed under kontrol.
Men nogle måneder senere kom han ud for et skuffende tilbagefald. Det var mens han arbejdede på et byggeri at en arbejdskammerat en morgen begyndte at håne ham. David advarede ham om at holde inde, men uden virkning. Hvad var følgen? David fortæller: „Jeg slog ham så hårdt at jeg troede jeg havde dræbt ham. Han var bevidstløs i omkring 20 minutter. Jeg skammede mig virkelig over mig selv.“
Men lidt efter lidt gjorde David fremskridt med hensyn til at forny sin personlighed. Adskillige år efter at han var blevet et døbt vidne for Jehova, kom han dog ud for en virkelig prøve. Han var ude at forkynde fra hus til hus, og et sted kom en mand ud ad døren og begyndte at overfuse ham, hvorefter han greb ham i kraven og slyngede ham ned ad trappen. Uden at sige et ord begyndte David at gå videre til det næste hus. Manden lod sig dog ikke nøje med dette, men satte efter ham og greb en baseballkølle hvormed han slog David over lænden. Denne tidligere voldelige unge mand gjorde slet ikke gengæld! Han gik blot sin vej. Hvilken bemærkelsesværdig forandring i personligheden! Denne ’ulv’ kommer nu fredeligt ud af det med ’lammene’, idet han tjener som ældste og heltidsforkynder i sin menighed.
Når folk iagttager sådanne forandringer gør det ofte så stærkt et indtryk at de føler sig tilskyndet til at foretage visse gavnlige forandringer i deres eget liv. Det gjaldt således en anden ung mand ved navn David, som, efter at have mødt en gammel ven han ikke havde set et stykke tid, udtalte: „Han var blevet anderledes. Han havde ikke mere langt hår, brugte ikke længere et vulgært sprog og brød sig ikke mere om narkotika. Han havde ryddet fuldstændig op i sin tilværelse. Det forbløffede mig i den grad at jeg måtte finde ud af hvad grunden til forandringen var.“ Davids ven var blevet et af Jehovas vidner, og det samme blev David, efter han også først havde ryddet op i sin egen tilværelse.
Samme erfaring ville gå igen talrige gange i de 45.000 menigheder af Jehovas Vidner der findes verden over. Måske kender du nogle af disse der har gjort bemærkelsesværdige forandringer i deres liv.
Når udenforstående iagttagere overværer Jehovas Vidners stævner, taler de ofte om den fredfyldte stemning. En spalteskribent for avisen Journal de Montréal har skrevet: „Jeg er ikke et Jehovas vidne. Men jeg kan bevidne den kendsgerning at Vidnerne vidner om virkekraft og god opførsel. . . . Hvis de var de eneste mennesker i verden, behøvede vi ikke at sætte lås og slå for døren om natten og sætte tyverialarmen til.“
I Mexico lå to landsbyer i fejde med hinanden, og drab forekom hyppigt. Politiet kunne intet stille op. Så begyndte en familie at studere Bibelen med Jehovas vidner. Andre familier solgte deres våben og brugte pengene på at købe bibler, for at de også kunne studere. Snart opstod der et åndeligt paradis af sand fred og enhed mellem disse landsbyboere.
Ikke sådan at forstå at Jehovas Vidner tager æren for at have afstedkommet den forandring Esajas 11:6-9 henviser til. Nej, der er kun én kraft i universet der kan få folk til at foretage så gennemgribende forandringer i deres indstilling, og den kraft er Guds hellige ånd. (Galaterne 5:22, 23) Gud giver med glæde denne ånd til mennesker der oprigtigt søger den og indretter sig efter hans krav. — Lukas 11:9-13; Apostelgerninger 5:32.
Jehovas vidner påstår heller ikke at de er fuldkomne. Nej, de har problemer ligesom alle andre. Men de har en sund vejledning til hjælp til at overvinde deres problemer — Bibelen. (Salme 119:105) De anstrenger sig for at anvende dens principper på deres tilværelse, skønt de til tider kommer til kort. (Romerne 3:23) Som du ved, lader dybt indgroede karaktertræk sig ikke så nemt ’rykke op’. Men med Guds ånds hjælp kan selv meget fjendtligsindede mennesker gøre fremskridt med hensyn til at få uønskede egenskaber under kontrol.
Én ting er sikker: I stedet for det kiv, den uenighed og den umoralitet man ser i verden, er der i dag blandt Jehovas vidner et åndeligt paradis, hvor alle nyder kærlighed, enhed og fred i sindet. Det giver en forsmag på hvor fredeligt mennesker vil bo sammen på denne jord i et bogstaveligt paradis under Jesu Kristi tusindårsrige. — Lukas 23:43.
Hvorfor ikke lære mere om paradiset? Find ud af hvorfor Jehovas vidner nyder så forholdsvis stor fred, tilfredshed, lykke og enhed — forhold som du utvivlsomt let forbinder med paradiset. Find ud af hvordan også du kan glæde dig over et paradis her og nu!
[Fodnote]
a Ordet „paradis“ er afledt af det græske navneord paraʹdeisos, der kan betyde „Dyrehave, Park“ (C. Berg) eller „Have“ (Ingerslev). — 1 Mosebog 2:8; Douay; Septuaginta; Lukas 23:43.
[Ramme side 5]
Profetier om paradiset
Flere profetier i De hebraiske Skrifter angående et paradis er allerede gået i opfyldelse i vor tid. Som eksempel kan anføres profetien i Esajas, kapitel 35, der forudsiger at ’ødemarken skal blomstre frodigt som rosen’. Profetien opfyldtes i mindre målestok da de landflygtige jøder vendte hjem fra Babylon i år 537 f.v.t. Deres tilbagevenden til tilbedelsen af Gud behagede ham, og han fik derfor deres øde hjemland, Juda, til på ny at blomstre og give rigelig afgrøde, sådan at det blev til et helt lille paradis. — Es. 35:1, 2; se også NW.
Profetien i Esajas 35 får øjensynlig også en åndelig opfyldelse. Hvordan kan vi vide det? For det første loves der i versene 5 og 6 at både blinde, døve, halte og stumme ville blive helbredt; men intet tyder på at de hjemvendte jøder i 537 f.v.t. rent bogstaveligt blev helbredt for sådanne skavanker. Det skal åbenbart forstås i åndelig forstand — for eksempel åbnedes deres øjne så de kunne se frihedens lys i deres hjemland. I lighed hermed er et åndeligt paradis nu i virksomhed blandt Jehova Guds tilbedere, men i dag er det i verdensvid målestok.
I nær fremtid, efter at Gud har udslettet al ondskab på vor klode, vil en overlevende ’stor skare’ sammen med de genopstandne døde erfare en særdeles virkelig fysisk helbredelse. På grundlag af sit genløsningsoffer vil Jesus Kristus føre de lydige frem til menneskelig fuldkommenhed for at de kan leve evigt i det genoprettede paradis på jorden. Det der omtales i Esajas 35, vil således meget snart udbredes til at omfatte hele jorden efterhånden som den forvandles til en fredfyldt, parklignende have, hvori det bogstavelige paradis bliver til virkelighed. — Esajas 25:6-8; Åbenbaringen 7:9; 21:3, 4.
-
-
„Spion“ fik respekt for Jehovas VidnerVagttårnet – 1984 | 1. januar
-
-
„Spion“ fik respekt for Jehovas Vidner
En kvindelig lektor fra Notre Dame-universitetet i USA har besøgt et af Jehovas Vidners områdestævner og fortæller i tidsskriftet Notre Dame: „Jeg bærer stadig rundt på noget af min gamle, katolske angstreaktion mod samkvem med religiøse sekter. Jeg føler mig som lidt af en spion. . . . Jeg har allerede lagt mærke til at alle kvinder og piger går i kjole, og at alle mænd og drenge har slips på.“ Efter at have overværet programmet fortæller hun: „Jeg tager afsked med Jehovas Vidner, men med større forståelse end jeg havde for fire dage siden, og med dybere respekt. I en kaotisk og vilkårlig verden står de sammen om at arbejde på den bedst tænkelige orden. Jeg tænker på de alvorlige ansigter, præcisionen og den vægt der blev lagt på at holde sig adskilt fra verden. Jeg tænker på hvad nydøbte Bill Stewart svarede da jeg spurgte ham hvorfor han og hans kone havde valgt Jehovas Vidner: ’Vi ville gerne være i en ren organisation.’“ — Maj 1983, side 14-16.
-