Kapitel 8
Hvad der er opnået når den tusindårige domsdag ender
1. Hvorfor er det ikke for meget at vente at jordens indbyggere vil lære retfærdighed i de tusind år Satan er bundet i afgrunden?
MENS Satan Djævelen er bundet i afgrunden i tusind år, vil Gud dømme hele jorden og dens beboere. De himmelske dommere vil afsige kendelser og handle på Jehova Guds vegne. Det samme vil de fyrstelige repræsentanter på jorden gøre. De vil optræde som de dommere kong Josafat i Jerusalem indsatte rundt om i landet for at føre folket tilbage til Gud. Josafat sagde til dem: „Se til, hvad I gør, thi det er ikke for mennesker, men for [Jehova], I fælder dom, og han er hos eder, når I afsiger kendelser. Derfor være [Jehovas] frygt [ikke menneskefrygt] over eder! Vær varsomme med, hvad I foretager eder, thi hos [Jehova] vor Gud er der hverken uret eller personsanseelse, ej heller tager han imod bestikkelse!“ (2 Krønikebog 19:4-7) Når de himmelske dommere og de dømmende fyrster på jorden følger disse principper, er det ikke for meget at vente at de der bor på den paradisiske jord vil lære retfærd i løbet af de tusind år. — Esajas 26:9.
2, 3. (a) Hvilken mand fra Betlehem var Jesus efterkommer af gennem David, og hvad sammenligner Esajas derfor Jesus med ved begyndelsen af hans jordiske liv? (b) Hvilke egenskaber vil kendetegne den ånd der hviler over ham, og hvordan vil han dømme?
2 Den overdommer som hele menneskeheden vil have i ’de nye himle’ på den tusindårige domsdag, er både pålidelig og velkvalificeret. I det ottende århundrede før vor tidsregning omtalte profeten Esajas denne dommer i en profetisk beskrivelse der taler til hjertet. Denne forudsagte dommer er Herren Jesus Kristus, den messianske efterkommer af kong David, Isajs søn, fra Betlehem. Kunne Jehova Gud frembringe og udnævne en bedre dommer til at bringe menneskenes forhold i orden og sørge for at de får deres ret og at der for evigt råder retfærdighed på jorden? Lad os nu lytte opmærksomt mens profeten under inspiration fortæller hvilke egenskaber der vil kendetegne denne fremtidige dommer som nedstammer fra betlehemitten Isaj gennem kong David. Esajas sammenligner begyndelsen af hans jordiske livsløb med en kvist der skyder frem af en fældet træstub, og siger profetisk:
3 „Men der skyder en kvist af Isajs stub, et skud gror frem af hans rod; og [Jehovas] Ånd skal hvile over ham, visdoms og forstands Ånd, råds og styrkes Ånd, [Jehovas] kundskabs og frygts Ånd. Hans hu står til [Jehovas] frygt; han dømmer ej efter, hvad øjnene ser, skønner ej efter, hvad ørerne hører. Han dømmer de ringe med retfærd, fælder redelig dom over landets arme. Voldsmanden [Jorden, Gd] slår han med mundens ris, gudløse dræber han med læbernes ånde. Og retfærd er bæltet, han har om sin lænd, trofasthed hofternes bælte.“ — Esajas 11:1-5.
4. (a) Hvem vil han frygte når han dømmer menneskeheden? (b) Hvordan vil han blive til mere end blot en „kvist“ der skyder „af Isajs stub“, og hvordan vil det gå til at han ikke fremkalder skuffelse og bitterhed hos menneskene?
4 Denne overdommer finder virkelig glæde i at frygte Jehova. Hans hu står til Jehovas frygt, så han vil til hver en tid dømme efter Jehovas vilje og ikke efter menneskers vilje. Når han afsiger sine kendelser frygter han kun Gud, ikke mennesker. Eftersom han nærer en sund frygt for den eneste levende og sande Gud, Jehova, må han afgjort også eje visdom. Han blev ikke ved med at være en lille „kvist“ som skød frem af Isajs rodfæstede „stub“. Som den større David, den levende Guds søn, voksede han til et stort og stærkt træ med himmelsk kongeværdighed. (Esajas 61:3; jævnfør Ezekiel 17:22-24.) Jehovas vældige ånd hviler over denne ophøjede søn af Gud der sidder inde med kongelig værdighed, og den forlener ham med den kundskab, forståelse og visdom han har behov for i sit ansvarsfulde embede. Som kongen der er indsat ved Guds højre hånd vil han følgelig berede Jehova ære, og som Guds udnævnte dommer vil han ikke fremkalde skuffelse eller bitterhed hos dem der bor på jorden.
5. Hvordan vil han være upartisk og skarpsindig som dommer, endog i højere grad end Salomon var?
5 Retfærdigheden vil blive grundfæstet på jorden. Den himmelske dommer vil endog være mere skarpsindig end sit profetiske forbillede, kong Salomon, der afsagde usædvanlig forstandige kendelser. Der var for eksempel den vanskelige sag der blev forelagt kong Salomon af to skøger. De hævdede begge at være moder til et levende barn, mens de begge nægtede at vedkende sig et andet barn, som var dødt. På en ganske enestående måde fandt Salomon frem til hvem der virkelig var moder til det levende barn. Herom læser vi: „Og da Israel hørte om den dom, kongen havde fældet, fyldtes de alle af ærefrygt for kongen; thi de så, at han sad inde med Guds visdom til at skifte ret.“ (1 Kongebog 3:16-28) På tilsvarende måde vil den større Salomon ikke dømme på grundlag af løse rygter eller et overfladisk kendskab til tingene, men sørge for at alle kendsgerninger kommer frem og at der afgives en korrekt forklaring, så der kan afsiges og fuldbyrdes en retfærdig dom. Han vil ikke begunstige de høje fremfor de ringe, eller de hovmodige fremfor de ydmyge.
6. Hvordan vil han, ved sin handlemåde i „den store trængsel“, vise at han vil dømme retfærdigt i de tusind år?
6 Som et eksempel på hvad man kan vente på den tusindårige domsdag, vil denne dommer, der er fyldt med Jehovas ånd, udfri de ringe og ydmyge i den kommende „store trængsel“ der kulminerer i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. (Mattæus 24:21; Åbenbaringen 7:14; 16:14, 16) De befalinger og direktiver han udsteder til sine himmelske hærstyrker vil være som et „ris“, en „stav“ (NW), der udgår af hans mund, for det han siger som hærfører vil bevirke at den gamle, uretfærdige ’jord’ knuses. Drevet af Jehovas ånd vil hans læber give udtryk for den indstilling og de følelser han nærer over for de onde og gudløse på jorden, med det resultat at de dræbes. Hele jorden vil blive renset for de stolte, de hovmodige, de onde. Og deres usynlige hersker, Satan, vil naturligvis blive lænket og kastet i afgrunden.
7, 8. (a) Hvordan vil det være som om han, til gavn for menneskene, har omgjordet sig med retfærdighed og trofasthed? (b) Hvilken slags ændringer vil dette fremkalde hos menneskene?
7 Menneskene kan med sikkerhed vente at Jesus Kristus, Jehovas udnævnte dommer i de tusind år, vil tjene deres interesser retfærdigt og trofast. Det vil være som om denne himmelske dommer har omgjordet sig med retfærdighed, har spændt retfærdigheden om sig som et bælte, har gjort sig klar til retfærdighedens gerning. Ja, det er som om han bælter sig med trofasthed, eller ruster sig til trofast at drage omsorg for menneskenes interesser, de mennesker han dømmer i overensstemmelse med Guds normer. Hvilken fred og ro dette vil medføre på hele jorden! Menneskene vil i sandhed ændre indstilling til hinanden! De vil ændre personlighed, til gavn for deres medmennesker. Esajas skildrer dette med følgende smukke profetiske ord:
8 „Og retfærd er bæltet, han har om sin lænd, trofasthed hofternes bælte. Og ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen; den spæde skal lege ved øglens hul, den afvante række sin hånd til giftslangens rede. Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 11:5-9.
Personligheder ændres
9. Siden hvornår har Guds ånd fremkaldt sådanne ændringer i menneskers personlighed? Hos hvem?
9 Der findes mennesker hvis personlighed kan sammenlignes med de egenskaber der kendetegner ulven, panteren, bjørnen, ungløven og giftslangen. Mange sådanne mennesker har til sidst reageret velvilligt på budskabet om Guds rige og har ændret deres personlighed så de kan komme godt ud af det med andre, med dem der er ydmyge og skikkelige som lammet, kiddet, den lille dreng eller den spæde. Lige siden Guds hellige ånd gennem Kristus blev udgydt over den kristne menighed der var forsamlet på pinsedagen i år 33, har denne ånd arbejdet på at omdanne menighedens medlemmer efter Kristi forbillede. Det har bevirket at menighedens trofaste medlemmer kan tåle hinanden og komme godt ud af det med hinanden, selv om de måske før har haft en personlighed der kunne sammenlignes med disse frygtede vilde dyrs egenskaber. (Apostelgerninger 2:1-33) Som Esajas forudsagde har de ikke gjort deres medkristne ondt eller voldt menigheden skade i Jehovas tilbedelses ’hellige bjergland’.
10. (a) Hos hvem, foruden Kristi 144.000 meddommere, er der sket en sådan personlighedsændring? (b) Hvordan vil denne ændring blive til gavn for disse ved begyndelsen af de tusind år hvori Kristus virker som dommer?
10 Denne personlighedsændring har ikke kun fundet sted hos dem der til sidst skal være overdommeren Jesu Kristi 144.000 meddommere, men også hos medlemmerne af den talløse ’store skare’ der i dag tilbeder Jehova og indsamles fra alle nationer, stammer, folkeslag og tungemål. Disse kommende indbyggere i det jordiske paradis forsikres om at Gud vil beskytte dem under „den store trængsel“ og føre dem ind i sin nye orden, hvor Jesus Kristus vil virke som dommer i tusind år. (Åbenbaringen 7:9-17) De vil naturligvis føre deres ændrede personlighed med ind i Guds nye orden. Dette vil være en stor fordel for dem, for de vil være ’de levende’ som den himmelske dommer, Jesus Kristus, først vil vende sin opmærksomhed imod i sin tusindårige embedstid. (2 Timoteus 4:1) Da vil der ikke længere være nogen frygt for at der gøres ondt eller voldes mén i det „hellige bjergland“ som tilbedelsen af Jehova sammenlignes med. De overlevende kender allerede Jehova, og idet de bor overalt på jorden, vil jorden i sandhed være fyldt med kundskaben om Jehova. Denne kundskab vil imidlertid øges.
11. Hvad blev de otte der overlevede Vandfloden forsikret om i forbindelse med dyrene, og hvordan vil der ske noget lignende i fremtiden?
11 I denne forbindelse husker vi hvad der blev sagt til de otte mennesker der overlevede vandfloden på Noas tid og bragte Gud et offer da de var kommet ud af arken. Jehova sagde til dem: „Frygt for eder og rædsel for eder skal være over alle jordens vildtlevende dyr og alle himmelens fugle og i alt, hvad jorden vrimler med, og i alle havets fisk; i eders hånd er de givet!“ (1 Mosebog 9:2) Vil dette mon ikke få sit modstykke i fremtiden? Eftersom den kommende „store trængsel“ vil være rettet mod de ugudelige mennesker på jorden, vil den ikke udrydde landdyrene, fuglene og fiskene. Det er rimeligt at vente at Gud igen vil indgive disse laverestående skabninger det mål af frygt og rædsel de måske har mistet, frygt og rædsel for mennesket, der vil få til opgave at omdanne den ødelagte jord til et paradis. Eftersom Gud, ved hjælp af sin ånd, har kunnet sørge for at mennesker med en dyrisk personlighed har iført sig en kristen personlighed, hvad enten disse mennesker nu tilhører de 144.000 eller ’den store skare’, vil han afgjort kunne gøre noget lignende i forbindelse med de vilde dyr. Det er givet at de ikke vil skade Jehovas tilbedere på jorden.
12, 13. (a) Hvordan betragtede manden og kvinden i det oprindelige paradis de laverestående skabninger? (b) Hvilket forhold vil der rent bogstaveligt blive mellem dyrene?
12 I overensstemmelse med dette kan vi vente at den betagende beskrivelse i Esajas 11:6-9 vil blive opfyldt rent bogstaveligt på fuglene, fiskene og landdyrene under det tusindårige herredømme der udøves af Fredsfyrsten, som er søn af den større Isaj, Jehova Gud. I det oprindelige Glædens paradis, Edens have, nærede Eva ikke nogen frygt for slangen; hun flygtede ikke da den blev drevet til at tale til hende. (1 Mosebog 3:1-4) Før dette var de vildtlevende dyr og himmelens fugle blevet ført hen til Adam, og han havde givet dem navne uden at vise tegn på frygt for dem. (1 Mosebog 2:19, 20) I det genoprettede paradis vil det atter blive som i Eden, hvor menneskene ikke var bange for de laverestående skabninger og ikke blev angrebet af dem.
13 Landdyrene, fuglene og fiskene vil ikke blot holde fred med mennesket, men også med hinanden. Det ville ikke være konsekvent hvis sådanne guddommeligt inspirerede profetier som dem vi finder i Esajas 11:6-9, Ezekiel 34:25 og Hoseas 2:18 kun skulle have en billedlig eller åndelig betydning og ikke opfyldes rent bogstaveligt, som om den bogstavelige opfyldelse var et uopnåeligt ideal.
14. Hvad er imidlertid vigtigere end at dyrene bliver gjort tamme? Begrund svaret.
14 Det vigtigste mål er imidlertid ikke at få tæmmet landdyrene, fuglene og fiskene. Disse jordiske skabninger var til længe før mennesket. Det er menneskehedens fortsatte eksistens på jorden det drejer sig om. Alle Adams og Evas efterkommere er født som syndere og mangler således „Guds herlighed“. (Romerne 3:23) Mange mennesker lægger ikke gudsfrygtens egenskaber for dagen, men egenskaber der for øjeblikket kendetegner blodtørstige rovdyr. Menneskeheden har derfor behov for at blive ført tilbage til „Guds herlighed“, så den kan vise sig værdig til at leve evigt, til pris for sin Gud og Skaber. Menneskeslægtens medlemmer må forenes så de kan leve fredeligt sammen uden at skade hinanden, så de vil handle fuldstændig ret og retfærdigt. Dette vil Jesus Kristus udvirke i de tusind år han tjener som dommer.
15. Hvordan vil de himmelske dommere over menneskeheden sørge for at lovløsheden daler selv om befolkningstallet stiger?
15 For øjeblikket stiger kriminaliteten hurtigere end jordens befolkningstal. I tusindårsriget, derimod, vil lovløsheden dale og til sidst helt forsvinde, samtidig med at jordens befolkningstal vil stige støt efterhånden som ’de retfærdige og ’de uretfærdige’ døde opstår fra gravene. Hvorfor? Fordi de himmelske dommere over menneskeheden vil være fuldstændig retfærdige og vil lære hele menneskeheden at handle retfærdigt, i overensstemmelse med Guds normer. Som en hjælp i denne henseende vil jorden være fyldt med Jehovas kundskab „som vandene dækker havets bund“. (Esajas 11:9) Kun tilbedelsen af Jehova vil være tilladt i dette teokratiske tusindårsrige. Menneskene vil blive ført ind i de jordiske forgårde til Jehovas „sande telt“, hans åndelige tempel. Dér vil de erkende sandheden i de ord Jesus rettede til sin himmelske Fader i bøn: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3; Hebræerne 8:2.
16. (a) Hvilke vidnesbyrd vil der være om at Kristi tusindårige domsdag ikke har forfejlet sin hensigt? (b) Hvorfor vil Kristus ikke skænke den genrejste menneskehed evigt liv i Paradiset?
16 Den tusindårige domsdag vil ikke forfejle sin hensigt. Når den er til ende, vil alle villige og lydige mennesker have lært at handle fuldstændig ret og retfærdigt. De fysiske og mentale svagheder de har arvet fra Adam og Eva, vil være overvundet. De er nu i alle henseender i stand til selv at leve op til Guds absolutte normer for retfærdighed. Vil overdommeren Jesus Kristus nu skænke dem retten til evigt liv på den fredfyldte jord, der overalt er klædt i paradisisk skønhed? Nej! I denne henseende vil han ikke handle på Guds vegne, for han ved at der står skrevet: „Gud er den som erklærer dem retfærdige.“ (Romerne 8:33) Hvad gør Guds dommer da?