Kapitel 11

Der gøres ej ondt og voldes ej mén i det åndelige paradis

 1. Hvis egenskaber genspejler den som er konge over det åndelige paradis?

STATSLEDERE i verden har udtalt at enhver regering blot afspejler folkets moral. Dette gælder imidlertid ikke herskeren over det åndelige paradis som den suveræne Herre Jehova har oprettet til sine tilbedere på jorden. Denne hersker eller konge er indsat af universets Suveræn, Jehova. De der bor i det åndelige paradis har ikke selv valgt og indsat en konge, en konge som ligner dem selv og som følgelig vil tillade deres materialistiske, selviske, syndige livsform. Det er heller ikke det de ønsker. Nej, de ønsker at have en konge over sig der svarer til Jehova Guds billede, og de ønsker at komme til at ligne deres gudgivne konge. Hvad de er i moralsk og religiøs henseende, ønsker de at være fordi deres gudfrygtige konge er sådan. Ja, de ønsker at deres egenskaber skal afspejle deres messianske konges egenskaber, til hans ære.

 2, 3. På hvilken måde beskriver Esajas 11:6-8 den personlighedsændring der sker hos den messianske konges undersåtter?

² Den messianske konges personlighed har en gunstig, højnende indflydelse på hans undersåtters personlighed i det åndelige paradis. Esajas’ profeti peger i den retning. Efter at profeten Esajas har beskrevet hvordan den messianske konge som Jehova Gud oprejser vil være og vil handle, siger han videre:

³ „Og ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen; den spæde skal lege ved øglens [brilleslangens, NW] hul, den afvante række sin hånd til giftslangens rede.“ — Esajas 11:6-8.

 4. (a) Hvad usædvanligt er der ved denne beskrivelse, især med hensyn til de vilde dyr? (b) Har der nogen sinde det sådanne forhold på jorden?

⁴ I dette forbløffende profetiske billede er der sket en radikal forandring med dyrene, navnlig med markens vilde dyr. De vilde dyr jager ikke længere husdyrene og fortærer dem. De er blevet tamme og fredelige, idet de ikke længere æder kød men er blevet planteædende. Det var sådan det var på jorden, i Edens have, før Jehova Gud satte den fuldkomne mand og kvinde der. Ja, selv om Adam og Eva blev skabt på en jord der vrimlede med dyreliv, var de ikke bange for at blive overfaldet af dyrene. Selv var de også vegetarer begge to. Hvorfor skildrer profetien nu en sådan forandring i dyreverdenen? Hvorfor tegnes dette profetiske billede af fred og tryghed for os?

 5. Hvad er åbenbart hensigten med denne tiltalende beskrivelse?

⁵ Øjensynlig for at skildre hvad der sker i det menneskelige samfund når det er underlagt den messianske konge og dommers herredømme, Jesus Kristus som er indsat på den himmelske trone. Men forholdene vil naturligvis ikke være på én måde blandt menneskene og på en anden måde blandt dyrene. Det ene må genspejle det andet. Den lavere sfære må genspejle den højere. Der må råde et paradisisk forhold imellem dem.

 6. (a) Hvor er der foregået en sådan forandring, og siden hvornår? (b) Hvad har fremkaldt denne forandring?

⁶ Endnu har der ikke fundet en sådan forvandling af dybt rodfæstede egenskaber sted i dyreverdenen — skønt den messianske konge har hersket i himmelen siden hedningetidernes udløb i 1914. Men i harmoni med den forandring der til sin tid skal foregå i dyreverdenen, er der allerede foregået en forandring som den forudsagte blandt Jehovas genrejste tilbedere i det åndelige paradis, nemlig fra og med 1919, det år de begyndte at blive udfriet fra det store blodskyldige Babylon. Hele denne forandring har fundet sted som følge af Jehovas ånds virke og fordi beboerne i det åndelige paradis er underlagt den messianske konge, som Jehovas ånd hviler over. — Esajas 11:1, 2.

 7, 8. (a) Hvilke karaktertræk har mange som nu befinder sig i det åndelige paradis tidligere haft, og hvad har været medvirkende til dette? (b) Hvordan kan Efeserbrevet 2:1-3 med rette anvendes på dem som bor i det åndelige paradis?

⁷ Ikke alle som nu befinder sig i det åndelige paradis og nyder Guds gunst, har før været så fredelige som lammet eller kiddet, som kalven eller kvien. Mange, ja sandsynligvis langt de fleste, har tidligere haft egenskaber som dem der kendetegner ulven og panteren, ungløven og bjørnen, brilleslangen og giftslangen. Det skyldes især at verden siden 1914, da der udbrød krig i globalt omfang, har befundet sig i en „voldshandlingernes tid“. Dette har på ingen måde gavnet befolkningens karakter og tilbøjeligheder. Selv almindelig anstændighed og moralfølelse begyndte dengang at forfalde til det man ser i dag. Til alle som bor i det åndelige paradis kan henvendes de ord som blev henvendt til den kristne menighed i Efesus i Lilleasien for nitten hundrede år siden:

⁸ „I var døde i jeres overtrædelser og synder, i hvilke I tidligere vandrede i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden, i overensstemmelse med herskeren over luftens myndighed, den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner. Ja, blandt dem har vi alle tidligere færdedes i harmoni med vort køds ønsker, idet vi gjorde hvad kødet og tankerne ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre.“ — Efeserne 2:1-3.

 9, 10. Hvad skrev apostelen Paulus om hvordan medlemmerne af de kristne menigheder i Korint og Rom tidligere havde levet?

⁹ Apostelen Paulus erklærede rent ud hvilken slags verdslige mennesker nogle af de kristne i Korint i Grækenland havde været, da han skrev til dem: „Eller ved I ikke at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige. Og dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene, I et blevet helliget, og I er blevet erklæret retfærdige i vor Herres Jesu Kristi navn og med vor Guds ånd.“ — 1 Korinter 6:9-11; se også Kolossenserbrevet 3:5-8.

¹⁰ Og idet Paulus advarede de kristne mod at glide tilbage til deres tidligere verdslige levevis, skrev han til menigheden i Rom i Italien: „I kender tiden, at den time allerede er her da I skal vågne op af søvne, for nu er vor frelse nærmere end da vi blev troende. Natten er langt fremme; dagen er kommet nær. Lad os derfor aflægge de gerninger der hører mørket til, og lad os iføre os lyset våben. Lad os vandre anstændigt som ved dag, ikke med sviregilder og drikketure, ikke i ulovlig kønslig omgang og skamløshed, ikke i strid og skinsyge. Men ifør jer Herren Jesus Kristus, og læg ikke på forhånd planer for kødets lyster.“ — Romerne 13:11-14.

11. (a) Hvordan har mange som nu bor i det åndelige paradis, tidligere afspejlet træk som vi genfinder hos rovdyrene? (b) Hvad har medført at de har ændret personlighed?

¹¹ Efter al sandsynlighed er der således mange af de over to millioner som nu nyder godt af det åndelige paradis Gud har tilvejebragt, der har måttet og stadig må kæmpe med anlæg og tilbøjeligheder som dem der kendetegner de rovdyr der er omtalt i Esajas 11:6-8. I denne æra med verdenskrige har nogle af paradisets beboere rent bogstaveligt deltaget i disse verdenskonflikter eller i de mindre krige der har været ind imellem, og har direkte optrådt som sultne rovdyr ved at dræbe eller søge at dræbe deres medmennesker. Andre har været tilknyttet virksomheder eller foretagender hvor de har haft til opgave at udnytte andres svaghed i selvisk øjemed, uanset hvilken fysisk eller psykisk skade de derved voldte deres ofre. Men ved Jehovas hellige ånds hjælp har de nu ændret personlighed. Hans udnævnte konge over det åndelige paradis, den messianske konge som hans ånd hviler over, tillader ikke sådanne rovdyragtige tilbøjeligheder inden for Jehovas tilbederes åndelige domæne. (Efeserne 4:20-24; Kolossenserne 3:10, 11) I Paradiset råder der kristen broderkærlighed.

12. Hvordan har Jesu ord i Mattæus 18:1-4 berørt dem der befinder sig i det åndelige paradis?

¹² I billedlig forstand går den tamme ulv således hos lammet, og panteren hviler hos kiddet, mens kalven og løven frit græsser sammen. Bjørnen fortærer ikke kvien, men de og deres unger lever af planteføde sammen. Selv løven æder strå som oksen. I det åndelige paradis følges kongen Jesu Kristi ord „Medmindre I vender om og bliver som små børn, kommer I slet ikke ind i himlenes rige. Så enhver der vil ydmyge sig som dette lille barn, han er den største i himlenes rige.“ (Mattæus 18:1-4) Derfor er det nu som om en lille dreng driver markens vilde dyr.

13. Hvilken bibelsk regel har hjulpet dem til at opnå de forhold profeten Esajas har forudsagt, og hvordan?

¹³ En af grundene til at der råder en sådan fred og at ingen driver rov på hinanden i det åndelige paradis, er at dets beboere lever efter den regel at de ikke er en del af denne verden. (Johannes 15:19; 17:14-16) Under den første verdenskrig fra 1914 til 1918 gik nogle af „restens“ medlemmer ind på at gøre våbenfri tjeneste i de kæmpende hære, og de pådrog sig derved blodskyld fordi de fik del i samfundsansvaret for det blod der blev udgydt under krigen. Men i 1939, det år den anden verdenskrig udbrød, erklærede alle som tilhørte de åndelige israelitters rest samt deres medarbejdere i ’den store skare’ at de, uanset nationalitet, ville stå fuldstændig neutrale over for alle verdslige konflikter. Deres stilling blev klargjort i artiklen „Neutralitet“ i The Watchtower for 1. november 1939. (Vagttaarnet for 1. januar 1940) Siden er de ikke veget fra det urokkelige standpunkt. I samklang hermed har de heller ikke blandet sig i eller blot taget del i noget lands politik, der som regel er forbundet med bagtalelse og nedrakning og ofte giver anledning til fjendskab og splittende had.

14. Hvilken frugt opdyrkes i det åndelige paradis, og hvordan medvirker dette til at Esajas 11:6-8 opfyldes?

¹⁴ Derimod opdyrker de Jehovas ånds frugt, i overensstemmelse med apostelen Paulus’ vejledning: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov. Og de som tilhører Kristus Jesus har pælfæstet kødet sammen med dets lidenskaber og ønsker. Når vi lever ved ånd, så lad os også fortsat vandre regelret ved ånd. Lad os ikke blive selvoptagne, så vi ægger hinanden til kappestrid og misunder hinanden.“ (Galaterne 5:22-26) Når der ikke foregår nogen kappestrid eller rivaliseren og når ingen ærgerrigt søger at ophøje sig over andre, vil der ikke være nogen giftig eller ondsindet bagtalelse. Det vil være som når giftslangen, selv brilleslangen, føler sig tryg og undlader at bruge sin gift, så endog den spæde kan lege ved brilleslangens hul og det barn som lige er blevet vænnet fra kan række sin hånd til giftslangens rede.

LIVGIVENDE KUNDSKAB RÅDER OVERALT

15, 16. Hvor i Esajas’ bog findes en tilsvarende profeti, og hvad siges der her om tiden for profetiens opfyldelse?

¹⁵ Der er en tilsvarende profeti i Esajas’ inspirerede bog som fastslår tidspunktet for dette åndelige paradis hvor der råder fred og tryghed. For at forstå hvornår profetien opfyldes, må vi betragte de vers der lægger op til denne profeti. Der står:

¹⁶ „Glemt er de fordums trængsler, skjult for mit blik. Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu; men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til jubel, dets folk til fryd; jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit folk; der skal ej mer høres gråd, ej heller skrig. . . . de skal ikke have møje forgæves, ej avle børn til brat død; thi de er [Jehovas] velsignede æt og har deres afkom hos sig. Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg. Ulv og lam skal græsse sammen og løven æde strå som oksen, men slangen får støv til brød; der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland, siger [Jehova].“ — Esajas 65:16-25.

17. Hvornår fik denne profeti sin første opfyldelse, og hvad var dengang årsag til jubel?

¹⁷ Den første eller mindre opfyldelse af denne storslåede profeti tjener som et profetisk mønster for profetiens endelige, fuldstændige opfyldelse. Den mindre opfyldelse af Esajas’ profeti fandt sted efter at de landflygtige jøder var kommet tilbage til deres hjemland, Judas land, på den persiske erobrer Kyros den Stores tid. Efterhånden blev Jerusalem genopbygget på sit tidligere sted, og den hellige by blev „til jubel“ da Jehovas tempel blev genopført på sin gamle plads og den genoplivede tilbedelse af Jehova blev varetaget af de genindsatte præster og levitter. Beretningen om dette findes i Ezras og Nehemias’ bøger.

18. Hvornår finder profetiens endelige opfyldelse sted, og hvad bidrager på det tidspunkt til at gennemføre den forudsagte forvandling?

¹⁸ Den større og endelige opfyldelse må finde sted i en lignende genoprettelsestid. Den må finde sted i en periode hvor resten af de åndelige israelitter udfries fra trældommen under det nutidige, store Babylon og føres tilbage til deres retmæssige åndelige domæne hvor de atter nyder Jehovas gunst. I henhold til det tyvende århundredes historie skete dette i året efter den første verdenskrigs afslutning. Den modige genoptagelse af den frie og åbenlyse forkyndelse af ’den gode nyhed om riget’ i hele verden i 1919 viste at resten af de åndelige israelitter var blevet udfriet og ført tilbage til deres gudgivne åndelige domæne på jorden. Under guddommelig velsignelse og under Jehovas hellige ånds virke blev deres åndelige domæne forvandlet til et åndeligt paradis. Tilbedernes åndelige skønhed i dette domæne er til pris for Jehova Gud, og der råder broderlig fred, enhed og tryghed.

19. Forklar hvilket Jerusalem der er årsag til jubel i profetiens endelige opfyldelse.

¹⁹ Det Jerusalem Jehova Gud har skabt „til jubel“ og som han selv jubler over, er ikke hovedstaden i den jødiske republik Israel, men det himmelske Jerusalem, hvortil resten af de åndelige israelitter er kommet. (Hebræerne 12:22-29) Det er sædet for det messianske rige som blev født i himmelen ved udløbet af hedningernes tider i 1914. (Åbenbaringen 12:1-5) Denne by ligger på det himmelske Zions bjerg, Jehovas „hellige bjerg“, hvor den messianske konge, Jesus Kristus, er stået frem eller har rejst sig i kongemagt. — Salme 2:6; Åbenbaringen 14:1-5.

20. Hvorfor fik resten af de åndelige israelitter fra og med 1919 korrigeret deres forståelse af Bibelens profetier?

²⁰ Opfyldelsen af Esajas’ profeti om forvandlingen af dyrenes egenskaber kan således tidsfæstes til fra og med efterkrigsåret 1919. Dette år markerede begyndelsen til en periode med undervisning i Guds skrevne ord ud fra det standpunkt at bibelprofetien bedst forstås efter at den er gået i opfyldelse. Tidligere synspunkter måtte altså korrigeres, og den overlevende rest af de åndelige israelitter måtte indstille sig på efterkrigstidens realiteter og muligheder. Forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“ skulle ikke længere være en forkyndelse af en kommende himmelsk regering, men en forkyndelse af Guds messianske rige som nu havde været oprettet i himmelen siden udløbet af hedningernes tider eller „nationernes fastsatte tider“ i efteråret 1914. Medlemmerne af den udfriede rest skulle for eftertiden være vidner for Gud Herren, som i 1914 havde taget sin store magt for at udøve herredømmet ved hjælp af Kristi rige. (Mattæus 24:14; Lukas 21:24; Åbenbaringen 11:15-17) Dette reviderede bibelundervisningsprogram havde en dybtgående virkning på. „restens“ medlemmer. Det orienterede deres arbejde i den rigtige retning.

21. Hvad har det undervisningsarbejde der er forudsagt i Esajas 11:9 medført?

²¹ Dette undervisningsarbejde og virkningen deraf omtales i det næste vers i Esajas’ profeti i det ellevte kapitel, som lyder: „Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ (Esajas 11:9) Den første sætning må sigte til de vilde dyr der er omtalt i de forudgående tre vers. Ifølge disse vers ville ulven, panteren, løven, bjørnen, brilleslangen og giftslangen hverken, volde husdyr eller uskyldige børn skade.

22. Hvem er det der, som følge af denne undervisning, ikke længere gør ondt eller volder mén?

²² I denne profeti må disse ellers så farlige dyr imidlertid være brugt som billeder på noget andet, for sådanne dyr vil ikke kunne påvirkes mentalt af at „landet“ er fuldt af Jehovas kundskab. Derfor er der i virkeligheden tale om indbyggerne i det åndelige paradis som Gud har tilvejebragt til sin genrejste rest af åndelige israelitter på jorden. Det er disse fornuftbegavede, gudfrygtige skabninger der fuldstændig vil ændre karaktertræk og livsform ved at få del i ’Jehovas kundskab’.

23-26. (a) Hvilket navn blev der, i harmoni med profetien, lagt større vægt på i Vagttårnsselskabets publikationer? (b) Giv eksempler på dette fra Vagt-Taarnet for september og oktober 1919.

²³ I overensstemmelse hermed begyndte den højeste Guds personlige navn, Jehova, at træde mere i forgrunden i Vagttårnsselskabets publikationer, så det klarere kunne ses hvem det var der tidligere var blevet omtalt med den generelle titel Herren eller Gud Herren. Som eksempel kan nævnes hovedartiklen „Salige er de, som ikke frygter“ i Vagt-Taarnet for september og oktober 1919. I den sjette paragraf i denne artikel blev den situation som den udfriede rest af de åndelige israelitter befandt sig i, sammenlignet med den situation fortidens israelitter befandt sig i da de stod over for at skulle krydse Jordanfloden og gå ind i det forjættede land under førerskab af Moses’ efterfølger, Josua. Israelitterne behøvede opmuntring for at gå fremad. Paragraffen sagde:

²⁴ „Josva var ligesom Moses en sagtmodig Mand, der kun havde ringe Tillid til sin egen Kraft; men han havde stor Tro paa Gud, og han lagde denne Tro for Dagen ved at opmuntre Folket til at gaa frem og indtage det Land, Gud havde lovet dem. Men Josva behøvede Opmuntring, og de Folk, han skulde føre, trængte ogsaa til Opmuntring for at kunne fuldføre de Gerninger, som Jehova havde foresat dem. Gud begyndte denne Opmuntring med at sige ’Gør dig nu rede, drag over denne Jordan, . . .’“

²⁵ Paragraf 8 (side 143) i samme artikel omhandlede den sejr der blev vundet af dommeren Gideon, og sagde: „Israelitterne havde været lunkne i deres Tro og Lydighed mod Jehova, og Midianitterne havde faaet Tilladelse til at komme og true med at tage den frugtbareste Del af Landet i Besiddelse. Trofasthed fra Israelitternes Side vilde have afværget dette truende Indfald. Midianitterne kom med en stor Hær paa over 200.000 Mand og lejrede sig beredte til Kamp med Israelitterne. Jehova havde besluttet, at der skulde opnaas en stor Sejr over disse hans Folks Fjender, og at de skulde drives ud af det forjættede Land. . . . Jehova tilbød Gideon den store Ære at være Redskabet i hans Haand til Israels Befrielse. . . . Paa Guds Befaling sendte Gideon da et Opraab ud til Israelitterne om at gaa med som frivillige i Kampen mod Midianitternes Hære. . . .“

²⁶ Om Gideons lille skare på 300 særligt udvalgte frivillige siger den efterfølgende paragraf: „Disse 300 ejede netop de Karaktertræk, som er velbehagelige for Jehova.“ Og sådan fortsættes der gennem artiklen lige til den sidste paragraf, hvor der blandt andet står: „Det er kun de rene af Hjertet, der er fuldkommede i Kærlighed. Derfor følger det af Jesu Ord, at de frygtløse — de, der er fuldkommede i Kærlighed — de rene af hjertet, er de eneste, som vil blive modtaget i Riget og faa Lov at se Jehova.“ — Side 151 i Vagt-Taarnet for oktober 1919.

27. (a) Hvad er det ’land’ der fyldes med Jehovas kundskab, som forudsagt i Esajas 11:9? (b) Hvilket træk ved den nye pagt stemmer med denne udbredelse af ’Jehovas kundskab’?

²⁷ Således begyndte ’Jehovas kundskab’ at brede sig og fylde „landet“, det vil sige det åndelige domæne som tilhører den genrejste rest af det åndelige Israel, „Guds Israel“. (Galaterne 6:16) Denne rest er med i den nye og bedre pagt som blev formidlet af Jesus Kristus mellem Gud og ’den hellige nation’, det åndelige Israel. En af de ting der skulle kendetegne denne pagt var ifølge profetien: „Ven skal ikke mere lære sin ven eller broder sin broder og sige: ’Kend [Jehova]!’ Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lyder det fra [Jehova]; thi jeg tilgiver deres brøde og kommer ikke mer deres synd i hu.“ (Jeremias 31:31-34; Hebræerne 8:7-12) Det var derfor kun at forvente at det åndelige domæne hvor resten af det kristne „Guds Israel“ bor, blev fyldt med „[Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“

28. (a) Hvordan indvirker det på den enkelte at han har ’Jehovas kundskab’? (b) Hvad repræsenterer ’det hellige bjerg’ hvor der ikke gøres nogen skade eller forårsages nogen ødelæggelse?

²⁸ ’Jehovas kundskab’ øver en stærk indflydelse på dem der er i besiddelse af den. Ifølge Esajas 11:9 (NW) siger Jehova: „De vil ikke gøre nogen skade eller forårsage nogen ødelæggelse på hele mit hellige bjerg.“ Eftersom ’det hellige bjerg’ er regeringssædet, det der billedligt blev skildret ved Zions bjerg hvor kong David sad på ’Jehovas trone’, benyttes udtrykket „hele mit hellige bjerg“ i en repræsentativ betydning. Det sigter ikke kun til det himmelske Zions bjerg, men til hele det åndelige Israels „land“ her på jorden. Det sigter til det nuværende åndelige domæne hvor medlemmerne af den udfriede og genrejste rest har befundet sig siden 1919. Disse anerkender og adlyder den messianske konge som engang var „en kvist af Isajs stub“ og som Gud Herren har indsat på det himmelsk Zions bjerg, sit „hellige bjerg“. — Esajas 11:1; Hebræerne 12:22; Salme 2:6.

29. Hvad er grunden til at de der har ’Jehovas kundskab’ ændrer personlighed?

²⁹ Hvad er grunden til at ’Jehovas kundskab’ kan forvandle indbyggerne i det åndelige paradis så de ikke længere gør skade eller forårsager ødelæggelse? Det skyldes at denne kundskab indebærer langt mere end blot oplysninger. At have kundskab om Jehova, at kende ham, vil sige at anerkende ham i den grad at man lever efter hans vilje. „På dette kender vi at vi har lært ham at kende,“ siger den kristne apostel Johannes, „om vi fortsat holder hans bud. Den der siger: ’Jeg har lært ham at kende,’ og dog ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i denne. Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed. Og vi har selv fået kundskab om og tro på den kærlighed som Gud har i vort tilfælde. Gud er kærlighed, og den der forbliver i kærligheden, forbliver i samhørighed med Gud, og Gud forbliver i samhørighed med ham. For dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ — 1 Johannes 2:3, 4; 4:8, 16; 5:3.

KONSEKVENSERNE AF IKKE AT KENDE JEHOVA

30. Hvad sagde Jeremias om dem der ikke kender Jehova, i modsætning til dem der kender ham?

³⁰ De sørgelige konsekvenser af ikke at kende eller anerkende Jehova fremholdes gennem hans profeters mund. I de sidste fyrre år før Jerusalem og templet blev ødelagt og de overlevende jøder blev deporteret til Babylon, erklærede Jehova for eksempel ved sin profet Jeremias: „Mit folk er tåbeligt, kender ej mig, de er dumme sønner og uden indsigt; de er vise til at gøre det onde, men tåber til det gode.“ (Jeremias 4:22) „Den, som vil rose sig, skal rose sig af, at han har forstand til at kende mig, at jeg, [Jehova], øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag.“ — Jeremias 9:24; 1 Korinter 1:31.

31, 32. Hvad havde profeten Hoseas i Israel tidligere sagt om konsekvenserne af at mangle kundskab om Gud?

³¹ Og før Israels ti-stammerige blev omstyrtet af det assyriske verdensrige i 740 f.v.t., blev profeten Hoseas inspireret til at sige til israelitterne: „Hør, israelitter, [Jehovas] ord, thi [Jehova] går i rette med landets folk. Thi ej er der troskab, ej godhed, ej kender man Gud i landet. [Hvad var konsekvenserne af dette?] Man sværger og lyver, myrder og stjæler, horer, gør indbrud, og blodskyld følger på blodskyld. Derfor sørger landet, og alt, hvad der bor der, sygner, markens dyr og himlens fugle; selv havets fisk svinder bort. Mit folk skal gå til grunde, fordi det er uden kundskab. Da du har vraget kundskab, vrager jeg dig som præst; du glemte din Guds åbenbaring, så glemmer og jeg dine sønner.“

³² „Derfor må jeg hugge dem ned ved profeterne; jeg må dræbe dem med min munds udtalelser. Og dommene over dig vil være som lyset der udgår. For i kærlig godhed har jeg behag, og ikke i slagtoffer; og i kundskab om Gud fremfor i hele brændofre.“ — Hoseas 4:1-3, 6:5, 6, NW.

33. Hvorfor er forholdene i det åndelige paradis helt anderledes end de forhold profeten Hoseas beskrev i fortidens Israel?

³³ Det fik alvorlige, ja katastrofale følger for Israels ti-stammerige og Judas to-stammerige at vrage ’kundskaben om Gud’. Når vi ser disse dårlige resultater af at forkaste den vigtigste kundskab der findes, forstår vi hvorfor der ikke er nogen der gør skade eller volder mén i det åndelige paradis som tilhører resten af det åndelige Israel. Det skyldes at den sunde og gavnlige kundskab om Jehova fylder deres velsignede åndelige domæne ligesom vandene dækker havets bund. Denne kundskab er dyb som havet, som oceanet, som de „syv have“ der omslutter hele jorden.

34. Hvad understregede Jesus i en bøn til sin Fader som et hovedkrav for at man kan opnå evigt liv?

³⁴ Da Jesus Kristus bad for sine trofaste apostle sagde han, som sandt er, til sin himmelske Fader Jehova: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) De der i dag befinder sig i det åndelige paradis tilegner sig stadig kundskab om Jehova og om hans messianske konge, Jesus Kristus, og derfor er det åndelige liv i deres paradisiske domæne både trygt og fredeligt.

„ET SIGNAL FOR FOLKENE“

35. (a) Hvem foruden den salvede rest befinder sig nu i det åndelige paradis, og navnlig siden hvornår har det været tilfældet? (b) Hvordan viser ordene i Esajas 11:10 at det ville være sådan?

³⁵ Den salvede rest af de åndelige israelitter er ikke de eneste som for øjeblikket bor i det åndelige paradis hvor der ikke gøres ondt eller voldes mén, hverken mod mennesker eller dyr. Navnlig siden mærkeåret 1935 har der sammen med denne rest været en stadig voksende „stor skare“ symbolske får som ligeledes søger ’Jehovas kundskab’. Fortsættelsen af Esajas’ profeti forudsagde at de ville være sådan. Efter den smukke beskrivelse af det åndelige paradis tilføjer Esajas 11:10: „Og det skal ske på den dag at Isajs rod vil være der og skal rejse sig som et signal for folkene. Selv nationerne vil vende sig spørgende til ham, og hans hvilested skal blive herligt.“ — NW.

36. (a) Hvilken tid sigtes der til med udtrykket „på den dag“? (b) Hvem er „Isajs rod“ som er nævnt i denne profeti?

³⁶ Det er „på den dag“, det vil sige efter hedningetidernes udløb i 1914, at dette skal ske. Den symbolske „Isajs rod“ er den herliggjorte messianske konge, Jesus Kristus. Den kristne apostel Paulus efterlader ingen tvivl om dette, idet han citerer denne profeti i Esajas 11:10 efter den græske Septuaginta-oversættelse for at vise hvor ædelt og gavmildt Gud har fremholdt et storslået håb for de ikke-jødiske nationer. Han skriver i Romerbrevet 15:12: „Og yderligere siger Esajas: ’Isajs rod skal være der, og den der rejser sig for at herske over nationer; på ham vil nationer grunde deres håb.’“a

37. Hvorfor kunne apostelen Paulus med rette anvende Esajas 11:10 allerede i det første århundrede?

³⁷ Apostelen Paulus kunne med rette citere denne profeti i Esajas 11:10 og anvende den på de troende ikke-jøder eller hedninger. Der var da gået omkring tyve år siden den italienske centurion Kornelius i Kæsarea havde omvendt sig til kristendommen og siden Jehova Gud således var begyndt at give troende hedninger adgang til den kristne menighed. Altså måtte de troende og omskårne jøder undertrykke deres tidligere fordomme mod hedningerne, mod folk fra de ikke-jødiske nationer, og byde disse mennesker velkommen som brødre i menigheden af Jesu Kristi disciple.

38, 39. (a) Men hvornår gik det i opfyldelse at „Isajs rod“ rejste sig? (b) På hvilke måder kan det siges at Jesus Kristus virkelig er „Isajs rod“?

³⁸ Men profetien får navnlig sin opfyldelse „på den dag“. Vi har befundet os på den dag siden Guds messianske rige blev født i himmelen i 1914. På det tidspunkt rejste den herliggjorte Jesus Kristus, „Isajs rod“, sig i Rigets magt for at beskæftige sig med alle jordens nationer. (Mattæus 25:31, 32) Skønt han gennem kong David var en efterkommer af Isaj fra Betlehem, kunne han dog med rette kaldes „Isajs rod“, for ved ham blev der bragt nyt liv i den kongelige slægtslinje der udgik fra Isaj, Davids fader. Havde det ikke været for Jesus Kristus, der kom over seks hundrede år efter at de davidiske konger i Jerusalem var blevet styrtet af babylonierne, ville den kongelige slægtslinje fra Isaj efterhånden være døet ud. Da Jesus Kristus i 1914 blev indsat på den himmelske trone var der netop gået fulde 2520 år (hedningernes tider) efter omstyrtelsen af de davidiske kongers trone i 607 f.v.t.

³⁹ Jesus Kristus bragte altså nyt liv i denne linje af messianske konger der nedstammede fra Isaj. Når vi desuden husker at Jesus Kristus sagde: „Jeg er opstandelsen og livet,“ forstår vi at han vil blive en livgivende „rod“ til Isaj ved at oprejse ham fra de døde. — Johannes 11:25.

40. Hvordan er Jesus på tilsvarende måde „Davids rod“?

⁴⁰ Af samme grund kunne Jesus Kristus i den åbenbaring som blev givet til apostelen Johannes omkring år 96, omtale sit forhold til Isajs søn David på denne måde: „Jeg er Davids rod og afkom, den strålende morgenstjerne.“ (Åbenbaringen 22:16) Den døde Davids fremtidshåb afhang af denne hans efterkommer der var som en morgenstjerne, hans evige arving, Jesus Kristus.

41. Hvordan er Jesus Kristus blevet rejst som „et signal for folkene“?

⁴¹ Som den der siden 1914 har udøvet Rigets magt, har Jesus Kristus rejst sig „som et signal for folkene“. Jehova Gud, som har myndighed til at indsætte konger, har rejst ham så alle folkene kan se ham som den messianske konge i hvem alle Jordens slægter og nationer vil blive velsignet. Det er ham alle folkene må komme til hvis de ønsker en retfærdig regering hvorunder de kan leve i fred, lykke og tryghed.

42. Hvordan skal folk fra nationerne kunne samles om denne messianske konge når de ikke kan se ham med deres bogstavelige øjne?

⁴² Men hvordan skal folkene fra nationerne kunne samles om den ophøjede „Isajs rod“ som Jehova Gud har rejst ligesom et signal på toppen af det himmelske Zions bjerg? De kan ikke se ham med deres bogstavelige øjne, så de kan holde blikket rettet mod ham som et samlingspunkt. Det er derfor nødvendigt at dette ophøjede signal udpeges for dem, at de får oplysning om ham, så de kan se ham med troens og forståelsens øjne. Apostelen Paulus, som anvendte Esajas 11:10 i det første århundrede, indså dette. Derfor efterkom han den guddommelige befaling om at tage ud til de ikke-jødiske eller hedenske nationer og forkynde den gode nyhed om Guds messianske rige for dem. Dengang han omvendte sig fra den traditionelle jødedom til kristendommen sagde den herliggjorte Jesus Kristus om ham: „Denne mand er for mig et udvalgt redskab der skal bære mit navn ud til nationerne såvel som til konger og Israels sønner.“ — Apostelgerninger 9:1-15; 22:6-21; 26:12-18.

43. Hvordan har apostelen Paulus sat et glimrende eksempel som den salvede rest har kunnet følge siden den første verdenskrig?

⁴³ Til de hedenske medlemmer af den kristne menighed i Rom skrev apostelen Paulus: „Nu taler jeg til jer folk fra nationerne. For så vidt som jeg jo er apostel til nationerne, ærer jeg min tjeneste.“ (Romerne 11:13) Ved at bære den messianske ’Isajs rods’ navn ud til de ikke-jødiske nationer satte denne „apostel til nationerne“ et eksempel som den salvede rest af de åndelige israelitter har kunnet følge siden slutningen af den første verdenskrig den 11. november 1918. Det er nu tiden for den større og endelige opfyldelse af Esajas’ profeti om „et signal for folkene“. Apostelen Paulus blev sendt ud til „folkene“, til dem der var født som hedninger i modsætning til de kødelige, omskårne jøder, der af fødsel var efterkommere af Abraham, Isak og Jakob (Israel). Paulus hjalp de troende hedninger til at sætte deres håb og lid til den messianske „Isajs rod“ som skulle være et kongeligt signal for alle slags mennesker. Disse troende lod sig også døbe i lydighed mod Kristi befaling i Mattæus 28:18, 19, og derved blev de medlemmer af den kristne menighed, det åndelige „Guds Israel“, og medarvinger til Messias’ rige.

44. Til hvilke områder har „resten“ derfor udbredt forkyndelsen af den gode nyhed siden 1919?

⁴⁴ Fra og med 1919 gik resten af de åndelige israelitter energisk i gang med at forny deres offentlige virksomhed idet de fuldt ud forstod at tiden nu var inde til at Jesu Kristi profeti skulle virkeliggøres, nemlig: „Og det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ (Markus 13:10; Mattæus 24:14) Disse ord betød at „den gode nyhed“ om Guds nyfødte messianske rige ikke alene måtte forkyndes for de kødelige jøder men også for de ikke-jødiske nationer. Det forholdt sig sådan fordi de ikke-troende kødelige jøder var blevet forkastet og ikke længere var Jehova Guds udvalgte folk. Især siden hedningen Kornelius omvendte sig i år 36, har jøderne over for Gud blot været ligestillet med de kødelige, uomskårne hedninger.

45. (a) Hvem blev indsamlet som følge af forkyndelsesarbejdet fra 1919 til 1935? (b) Hvordan blev Jehovas kristne vidners opmærksomhed i 1935 henledt på en anden skare mennesker?

⁴⁵ Ifølge Jesu profeti i Mattæus 24:31 måtte der her i „endens tid“, ved „afslutningen på tingenes ordning“, først foregå en indsamling af de resterende medlemmer af det åndelige Israel. (Mattæus 24:3; Daniel 12:4) I seksten år, eller fra foråret 1919 til foråret 1935, koncentrerede den udfriede rest sig om at vidne om det oprettede rige, og i denne periode blev den almindelige indsamling af resten af de åndelige israelitter praktisk taget fuldført. Derefter blev den indsamlede rests opmærksomhed henledt på en indsamling af en anden art, som tiden nu var inde til. Det var indsamlingen af ’den store skare’ der er forudsagt i Åbenbaringen 7:9-17. Ved Jehovas kristne vidners stævne i Washington, D.C., i foråret 1935 var hovedforedraget bygget over Åbenbaringen 7:9-17, og den daværende præsident for Watch Tower Bible and Tract Society forklarede hvem ’den store skare’ var. Denne skare var ikke, som man længe havde ment, en åndelig skare kristne der skulle i himmelen, og følgelig var den ikke en del af de åndelige israelitters rest, som hører til den skare der er omtalt i Åbenbaringen 7:1-8.

46. (a) Hvilket storslået håb fremholder Bibelen for denne ’store skare’? (b) Hvorfor kan visse profetier om ikke-israelitiske nationer anvendes på denne ’store skare’?

⁴⁶ Tværtimod skulle denne ’store skare’ bestå af den rigtige hyrdes, Jesu Kristi, „andre får“. Deres håb var jordisk, nemlig at overleve den forestående „store trængsel“ og opnå et fuldkomment liv på jorden under Guds herliggjorte søns messianske rige. I sammenligning med den salvede rest af åndelige israelitter ville alle medlemmer af denne ’store skare’ billedlig talt være hedninger. Åbenbaringen 7:9 betegner dem netop sådan, idet der her siges at de udgør „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. Følgelig kunne visse bibelprofetier om ikke-israelitiske nationer (hedninger) med rette anvendes på denne ’store skare’.

47. Siden hvornår har „nationerne“, som forudsagt, vendt sig spørgende til det messianske signal?

⁴⁷ I betragtning af dette var den messianske „Isajs rod“ på det himmelske Zions bjerg nu rejst som „et signal for folkene“ som aldrig før. Fra det tidspunkt gik den næste del af Esajas 11:10 (NW) i opfyldelse: „Selv nationerne vil vende sig spørgende til ham, og hans hvilested skal blive herligt.“ Trods den anden verdenskrig har flere og flere folk fra nationerne vendt sig spørgende til det kongelige signal. De ser dette messianske signal med troens øjne på grund af det vidnesbyrd den salvede rest af åndelige israelitter aflægger om Riget.

48. Hvad har disse folk fra nationerne gjort efter at deres spørgsmål vedrørende Guds krav er blevet besvaret for dem?

⁴⁸ Ifølge rapporterne fra 207 lande hvor folks opmærksomhed rettes mod signalet ved forkyndelsen af „den gode nyhed om riget“, er der over to millioner som har reageret velvilligt. De har forhørt sig om hvad Gud kræver af dem for at de kan blive godkendt som undersåtter under den nu indsatte messianske konge. Efter at deres spørgsmål er blevet tilfredsstillende og overbevisende besvaret ud fra Bibelen, har de indviet sig til Jehova Gud gennem Messias Jesus. De har offentligt symboliseret denne indvielse ved at lade sig døbe i vand. Alene i tjenesteåret 1974 var der 297.872 som tog dette skridt. — Mattæus 28:19, 20.

49, 50. (a) Hvem og hvad findes nu i det åndelige paradis? (b) Hvordan er det messianske signals „hvilested“ således blevet herligt?

⁴⁹ Alle disse „andre får“ som er strømmet til den messianske hyrde og har samlet sig om dette signal, er kommet ind i det åndelige paradis hvor resten af de åndelige israelitter har været siden 1919. Der er nu over 35.000 menigheder af Jehovas kristne vidner i dette åndelige paradis, hvor indbyggernes livsform og personlighed er blevet forvandlet og hvor der hverken gøres ondt eller voldes mén. Eftersom det er dér den messianske „Isajs rod“, det kongelige „signal“, befinder sig i ånden, må man i sandhed sige at hans „hvilested“ eller opholdssted er blevet herligt. (Mattæus 28:20) Denne herlighed skyldes opfyldelsen af Jehovas profeti i Haggaj 2:7: „Jeg vil ryste alle folkene, og da skal alle folkenes skatte komme hid, og jeg fylder dette hus med herlighed, siger Hærskarers [Jehova].“ Jehovas „hus“ eller åndelige tempel er blevet fyldt med herlighed ved at „alle folkenes skatte“, nemlig medlemmerne af ’den store skare’, er blevet ført ind i det. På denne måde er Jehovas tempel nu, som aldrig før, ved at blive „et bedehus for alle folk“. — Esajas 56:7.

⁵⁰ Dér, i dette åndelige „bedehus“, yder ’den store skares’ medlemmer Jehova Gud hellig tjeneste dag og nat. (Åbenbaringen 7:15) Dér retter de antagelige bønner til Gud gennem „Isajs rod“, Jesus Kristus. Dér bøjer de i Jesu navn knæ for Gud, og hver tunge anerkender åbent at „Jesus Kristus er Herre til herlighed for Gud, Faderen“. — Filipperne 2:10, 11.

51. Hvilke forhold som du oplever i det åndelige paradis siger dig klart at dette paradis ikke er noget der kun eksisterer i fantasien?

⁵¹ Det åndelige paradis eksisterer ikke kun i fantasien. Det er virkeligt, og det eksisterer i dag som et åndeligt domæne for den genrejste rest af de åndelige israelitter og dem der allerede nu er indsamlet af ’den store skare’. Alle disse er kristne vidner for Jehova. (Esajas 43:10-12; 44:8) I skarp kontrast til den livsform og livskvalitet man finder i menneskesamfundet i den nuværende tingenes ordning, er livet i det åndelige paradis i sandhed velsignet. Her er der tryghed, idet ingen af de Kristus-lignende indbyggere, som er fyldt med ’Jehovas kundskab’, vil gøre ondt eller volde mén på nogen måde. Her er der også åndelig sikkerhed, som beskrevet i Salme 91. De åndelige og moralske plager og farer der hærger den fordærvede menneskeverden, får ikke lov at trænge ind i det åndelige paradis og smitte de guddommeligt beskyttede beboere med religiøs og moralsk sygdom så de kunne miste Guds gunst og godkendelse. Det er et sted hvor der råder åndelig sundhed, hvor Guds hellige ånds frugter frembringes i mængde. — Galaterne 5:22, 23.

52, 53. Hvor længe vil det åndelige paradis vare ved, og hvad er det en forløber for?

⁵² Jehovas tilbederes åndelige paradis er kommet for at blive! Fordi Jehova selv har behag i det, vil det ikke blive udslettet fra jorden i den forestående „store trængsel“ hvis lige menneskehedens verden aldrig før har oplevet. (Mattæus 24:21, 22; Daniel 12:1) Det er en forløber for det materielle, jordiske paradis der vil klæde den bogstavelige jord med herlighed og skønhed efter at de der forurener og ødelægger jorden er blevet fjernet i „den store trængsel“ og efter at den der indførte synden i menneskets oprindelige paradis i Eden er blevet bundet og sammen med hele sin dæmonhorde kastet i afgrundens fængsel. — Åbenbaringen 19:11 til 20:3; Salme 37:37-40; 67:6-8.

⁵³ Da vil det åndelige paradis blive forenet med det bogstavelige jordiske paradis, og hele jorden vil derved blive et overmåde dejligt sted at bo for den store skare „andre får“ under deres himmelske hyrdes, Jesu Kristi, velsignede rige.

[Fodnote]