Et folk venter på sin udfrielse

 1. Skulle de landflygtige jøder i Babylon gøre oprør og prøve at befri sig selv? Skulle de gøre oprør når de halvfjerds år var gået? Begrund svaret.

NÅR Jehova har fastsat tidspunktet for en begivenhed er det nytteløst at prøve på at gøre den til intet, søge at udskyde opfyldelsen til et senere tidspunkt eller at fremtvinge en opfyldelse før tiden. Denne kendsgerning måtte de landflygtige israelitter i Babylon se i øjnene. Gud havde ved sin profet Jeremias sagt at de skulle være i fangenskab dér i halvfjerdsindstyve år. Det nyttede derfor intet at de lagde planer om at styrte Babylon og prøvede at fremskynde deres befrielse. Gud befalede dem at slå sig til ro i Babylon, at stifte familie dér og være tilfredse med at bo dér indtil hans tid var inde til at udfri dem. Heller ikke når de halvfjerds år var udløbet skulle de rejse sig for at ødelægge Babylon eller kæmpe for deres befrielse. Gud selv skulle være deres Befrier og han ville benytte et andet redskab end de fangne israelitter. — Jer. 29:4-10.

 2. Hvorfor krævedes der såvel tro som udholdenhed af jøderne i Babylon?

² Det krævede såvel tålmodig udholdenhed som tro. Mange af de israelitter som befandt sig i Babylon havde angret deres synder. De væmmedes ved den nedværdigende dæmondyrkelse de var omgivet af i Babylon og længtes inderligt efter at se den sande gudsdyrkelse genoprettet i Jerusalem. Men Babylon havde ry for aldrig at give sine fanger fri, og babylonierne hånede de fangne jøder. — Sl. 137:3, 4; Es. 14:17.

 3. Var de riger som blev årsag til jødernes befrielse interesserede i at tjene Gud og hans folk? Forklar nærmere.

³ Eftersom det var Jehova Gud selv der skulle være deres Befrier var det ham der skulle manøvrere begivenhederne henimod deres befrielse. Det er interessant at se hvordan han har ladet de hedenske riger forfølge deres egne selviske mål og samtidig har manøvreret dem således at de kom til at opfylde hans hensigter til hans fastsatte tid.

Det babyloniske verdensrige trues

 4. (a) Hvad fik profeten Daniel lov til at se, som berettet i hans bogs ottende kapitel? (b) Hvilket spørgsmål affødte dette syn, i betragtning af Babylons stilling?

⁴ Gud viste i et syn profeten Daniel at han ville bruge det medo-persiske rige til at omstyrte Babylon og at perserriget dernæst skulle omstyrtes af det makedoniske eller græske rige. (Dan. 8:2-22) Men hvordan ville Gud bringe det tilsyneladende uovervindelige Babylon i en sådan situation at der var virkelig fare for at det mistede sin stilling som verdensmagt?

 5. Hvilke begivenheder førte til at Nabonid indgik forbund med Lydien og Ægypten?

⁵ Vi husker at Nebukadnezar som kaldæisk hærfører sammen med mederne og skyterne havde ødelagt den assyriske hovedstad Nineve i 633 f.v.t. To år senere slog mederkongen den assyriske hær ved Karan (Kharran) og underlagde sig hele det nordlige Mesopotamien, mens Babylons konge beherskede den sydlige del af den mesopotamiske dal. Det persiske område, som lå øst for Den persiske Havbugt, var underlagt det mediske rige, men dets konger herskede over provinsen Elam fra hovedstaden Anshan eller Anzan.a Som værn mod denne magt indgik Babylons konge Nabonid forbund med Lydien og Ægypten på et tidligt tidspunkt i sin regeringstid.

 6. (a) Hvilke ægteskabsforbindelser etableredes mellem Babylon, Medier og Persien? (b) Hvordan sluttedes Medien og Persien sammen, og hvor langt udstraktes det persiske rige? (c) Hvordan bragte dette Babylon i fare, og hvilken ændring ville dette medføre for herredømmet i Det mellemste Østen?

⁶ Anshans konge, Kyros I, havde en søn ved navn Kambyses (I), som ægtede Mandane, en datter af mederkongen Astyages. (Nebukadnezar ægtede også en datter af Astyages.) Kambyses I fik en søn som blev kaldt Kyros (II) og som efterfulgte sin fader som konge i Anshan. Kyros II gjorde oprør mod Astyages og indtog medernes hovedstad, Ekbatana, i 550 f.v.t. uden kamp, hvorpå han marcherede mod vest for at underlægge sig det mediske rige og nåede frem til Lydiens østgrænse. Derpå besejrede han den rige kong Krøsus af Lydien og udstrakte derved det persiske rige til Det ægæiske Hav og Hellespont eller Dardanellerne. Det var i 546 f.v.t. Nu lurede faren ved Babylons dør. Hvis Kyros erobrede Babylon ville han dermed gøre ende på det semitiske herredømme i Det mellemste Østen og indføre et arisk eller jafetisk herredømme her.

 7. (a) Hvilke profetier havde Esajas fremsat næsten to hundrede år før dette? (b) Hvordan stillede både Esajas og Mika i deres profetier Zion og Babylon op i kontrast til hinanden?

⁷ Jehovas folk i Babylon behøvede ikke at iagttage begivenhedernes gang for at vide at Babylon ville blive omstyrtet, for mere end 190 år før dette skete havde Jehovas profet Esajas, som havde forudsagt Jerusalems fald, også forudsagt at Babylon ville falde for medernes og persernes hånd. Esajas stillede Zion og Babylon op i skarp kontrast til hinanden. Han havde netop udtalt en profeti om Jehovas organisation Zions udfrielse (Es. 12:6), hvorefter han nævner Babylon: „Et udsagn om Babel, som Esajas, Amoz’ søn, skuede.“ (Es. 13:1) Mika, der levede samtidig med Esajas, gjorde det samme idet han sagde: „Vrid dig og vånd dig som i barnsnød, Zions datter! . . . du skal komme til Babel; der skal du frelses, der vil [Jehova] genløse dig af dine fjenders hånd.“ (Mika 4:10) I Esajas’ udsagn mod Babel er det altså i virkeligheden Jehova der taler. Han viser at han, ikke jøderne, vil udvirke deres udfrielse fra Babylon. Det er ham der vil gøre tegn til Babylons fjender at de skal drage imod det.

Jehova kalder nationer til angreb på Babylon

 8. (a) Hvilket banner opfordres folkene til at samle sig om i Esajas 13:2, 3? (b) Hvem udgør den „viede hær“, og hvem opbyder denne hær? (c) Hvilket ønske er krigerne opfyldt af, og hvad er de stolte over?

⁸ „Rejs banner [den nye verdensmagt, det medo-persiske rige] på et nøgent bjerg [let at se på lang afstand], råb også til dem [indbyd Jehovas domsfuldbyrdere, mederne, perserne og deres allierede], vink [gør tegn til dem at de skal angribe Babylons porte], så de drager igennem fyrsternes porte [indtager den muromkransede bys porte og behersker byen]! Jeg [Jehova, selv om han benytter denne verdens hærførere] har opbudt min viede hær [som i Israel hvor de jødiske krigere var helliget til krig; også de hedenske nationer indledte deres felttog med religiøse ceremonier] til at tjene min vrede og kaldt mine helte hid, de jublende, stolte [over den ære at få lov til at styrte Babylon, som havde ladet så mange folk drikke sit vredesbæger].“ — Es. 13:2, 3; Joel 3:14.

 9. (a) Hvordan beskriver Esajas i kapitel 13 versene 4 og 5, troppernes samling til kamp for den fjerde verdensmagt? (b) Hvordan kan man sige at denne hær er Jehovas „vredes værktøj“, og i hvilken betydning hærger den „al jorden“?

⁹ „Hør,“ siger profeten Esajas, som om han hører de internationale troppebevægelser lige før året 539 f.v.t., „i bjergene larm som af talrigt krigsfolk, hør, hvor det buldrer af riger, af samlede folk! Hærskarers HERRE [Jehova, hvis tempel i Jerusalem blev ødelagt af Babylon] er ved at mønstre sin krigshær. De kommer fra fjerne egne [langt fra det babyloniske rige], fra himlens grænse [fra steder der ligger under himmelens yderste grænse], HERREN og hans vredes værktøj [Kyros’ hære som Jehova benytter til at fuldbyrde sin dom over Babylon] for at hærge al jorden [hele det babyloniske rige i dets egenskab af verdensmagt].“ — Es. 13:4, 5.

10. (a) Hvoraf ses det at dagen for Jehovas kamp mod Babylon nærmer sig, som beskrevet i Esajas 13:6-8? (b) Hvordan vil alle hænder slappes og hvert menneskehjerte smelte? (c) Hvad forårsager at babylonierne gribes af veer og smerter, og at de stirrer på hinanden i angst og med blussende røde kinder?

¹⁰ Esajas fortsætter frimodigt: „Jamrer [henvendt til babylonierne], thi HERRENS dag er nær [Jehovas hævn over Jerusalems ødelæggelse er nær (tydeligere efter at Kyros havde besejret Lydien)], den kommer som vold fra den Vældige. Derfor slappes hver hånd, hvert menneskehjerte smelter [Kyros’ hære forfulgte babylonierne til de nåede inden for byernes mure; kong Nabonid søgte tilflugt i Borsippa], de ræddes, gribes af veer og smerter [når de drikker det nederlagets bæger som de selv har ladet nationerne nedsvælge], vånder sig som fødende kvinde; de stirrer i angst på hverandre [så pludseligt har situationen vendt sig og så utroligt forekommer deres nederlag dem] med blussende røde kinder [de føler sig skamfulde].“ — Es. 13:6-8.

11. Forklar ud fra Esajas 13, versene 9-13, (a) hvordan Babylon havde syndet mod Jehova, (b) hvordan himmelens lys skulle slukkes for Babylon, (c) hvordan Babylon havde hovmodet sig over for Jehova, og hvordan denne ville gøre et menneske sjældnere end guld, samt (d) i hvilken forstand himmelen ville bæve og jorden ville flytte sig skælvende ved Jehovas harme.

¹¹ „Se, HERRENS dag kommer, grum [som Babylon selv har været], med harme og brændende vrede; jorden gør den til ørk og rydder dens synder bort [Babylon havde syndet mod Jehovas tempel]. Thi himlens stjerner og billeder udstråler ej deres lys [det skulle være en mørk dag, ja en mørk nat for Babylon. Det skulle forfærdes over hvor sort det så ud for det som verdensmagt], mørk rinder solen op, og månen skinner ikke [Babylons fald indtraf virkelig natten mellem den 5. og 6. oktober 539 f.v.t.]. Jeg hjemsøger jorden for dens ondskab [giver Babylon hvad det har fortjent], de gudløse for deres brøde, gør ende på frækkes overmod. [Babylon vovede overmodigt at sætte sig op mod Guds overhøjhed og hoverede over at have ødelagt hans forbilledlige rige. Det mente sig stærkt nok til at herske over jorden for evigt], bøjer voldsmænds hovmod [dets herskere og hærførere var faret hovmodigt frem som voldsmænd mod Jehovas landflygtige folk]. En mand gør jeg sjældnere end guld og et menneske end Ofirs guld [nu vil det endog blive svært at finde blot én hovmodig og overmodig babylonisk voldsmand; han vil blive lige så sjælden som guld på den tid, sjældnere end det højt vurderede guld fra Ofir]. Derfor bæver himlen [himmelen over Babylon, som babyloniernes dæmonpåvirkede fantasi havde fyldt med falske guder som Merodak (Marduk), ville ikke kunne hjælpe dem der satte deres lid til den], og jorden flytter sig skælvende ved Hærskarers HERRES harme på hans brændende vredes dag [det babyloniske riges jord blev fjernet fra sin plads som den tredje verdensmagt og blev nu kun en provins i det persiske rige].“ — Es. 13:9-13.

En grum dag for Babylon

12. Forklar ud fra Esajas 13:14-16: (a) hvad alle Babylons fremmede hjælpere ville gøre over for Babylon på Jehovas dag, (b) hvad der ville ske med dem som forblev Babylon tro og støttede dets herredømme, (c) hvad følgen ville blive af at de spæde blev knust og kvinderne skændet.

¹² Mens de fangne jøder blot er tilskuere til begivenhederne og venter på at Gud skal udfri dem som lovet, lades babylonierne ifølge Esajas’ beskrivelse fuldstændig i stikken; ingen kommer dem til undsætning: „Og som en skræmt gazel, som får, der ej holdes i flok, skal hver søge hjem til sit folk, og hver skal fly til sit land [alle Babylons fremmede hjælpere ville vende om og flygte for senere at kunne indgå ny forbindelse med den sejrende verdensmagt]. Enhver, der indhentes [som forbliver Babylon tro og støtter det], spiddes, enhver, der gribes, falder for sværdet [alle Babylons tilhængere vil blive udryddet]; deres spæde knuses for deres øjne [slægten og familienavnet vil blive udslettet], husene plyndres [deres rigdomme tilfalder erobrerne], kvinderne skændes [af soldater og kommer ikke til at føde børn som kan bære familienavnet].“ — Es. 13:14-16; Sl. 137:8, 9.

13. Forklar ud fra Esajas 13:17, 18: (a) hvorfor det siges at mederne regnede guld og sølv for intet, (b) hvordan persernes buer kunne knuse en fjende, og hvorfor mederne og perserne ikke havde medynk med babyloniernes livsfrugt, (c) (første fodnote indbefattet) hvorfor perserne også må regnes med som Babylons erobrere selv om Esajas kun nævner mederne, og (d) (til anden fodnote) hvordan historien bekræfter at mederne vandt deres sejre ved hjælp af buen.

¹³ Gud fortalte forud hvem han ville bruge til at omstyrte Babylon: „Se, imod dem rejser jeg mederneb [dette indbefatter også perserne (Se Esajas 21:2-9)], som agter sølv for intet og ej regner guld for noget [mederne og perserne var ikke ude efter guld og sølv men efter at gøre erobringer, at omstyrte Babylon som den tredje verdensmagt; Babylon kunne derfor ikke købe sig fri]. Deres buerc fælder [knuser, NW] de unge [de persiske buer var af metal og med et velrettet slag kunne en fjende derfor knuses], livsfrugt skåner de ej, med børn har deres øjne ej medynk [de er besluttet på at tilintetgøre fjenden, babyloniernes livsfrugt].“ — Es. 13:17, 18.

14. (a) Hvad ville resultatet ifølge Esajas 13:19-22 blive af at Jehova vakte mederne og perserne til angreb på babylonierne? (b) Hvordan skulle de arabiske hyrder komme til at se på Babylon?

¹⁴ Hvad ville resultatet blive af at Jehova vakte mederne til at gå til angreb på babylonierne? Jehovas beslutning lyder: „Det går med Babel, rigernes krone, kaldæernes stolte pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra [det skal tilintetgøres fuldstændig som ved ild og svovl (1 Mos. 19:23-25)]. Det skal aldrig i evighed bebos, ej bebygges fra slægt til slægt; der telter araberen ikke, der lejrer hyrder sig ej [de vil frygte stedet som var det hjemsøgt af onde ånder]; men vildkatte lejrer sig der, og husene fyldes med ugler; der holder strudsene til, og bukketroldene springer; sjakaler tuder i borgene, hyæner [den store slange, NW; ikke slangegriffen, „Sirrusch“, der var et symbol på Babylons gud Marduk, men en bogstavelig slange der holder til på øde steder] i de yppige slotte. Dets time stunder nu til, dets dage bliver ej mange.“ — Es. 13:19-22.

15. Skulle Babylons ødelæggelse som et tegn på Guds hævn over dette sted indtræffe samtidig med dets fald for Kyros’ hånd?

¹⁵ Denne ødelæggelse skulle være et vidnesbyrd om Jehovas hævn over dette center for falsk religion. Det havde været Guds fjende lige siden dets grundlæggelse i Nimrods dage, og selv om der skulle hengå århundreder efter at Babylon var faldet for mederne og perserne i 539 f.v.t. ville ødelæggelsen dog ikke udeblive.

16. (a) Hvordan forholdt jøderne i Babylon sig mens tiden for dets fald nærmede sig? Begrund svaret. (b) Hvilken forsikring kan de kristne hente i disse begivenheder fra fortiden? (c) Hvilket fingerpeg giver disse begivenheder os om hvordan vi skal forholde os?

¹⁶ Efterhånden som enden på de halvfjerdsindstyve års landflygtighed nærmede sig, nærmede Babylons fald sig også. De jøder som satte deres lid til Jehova Gud og længtes efter at se tilbedelsen af ham genoprettet forholdt sig derfor i ro og prøvede ikke at løbe foran Gud ved gennem en opstand at udvirke deres egen befrielse. I dag findes der et større Babylond som nu nærmer sig sin fuldstændige tilintetgørelse; de der kender Guds ord og har set mange af Guds hensigter opfyldes til det fastsatte tidspunkt véd at det større Babylon inden længe vil falde og blive tilintetgjort, og at det ikke er deres pligt at gribe til våben for at fuldbyrde tilintetgørelsen, men at Jehova selv ved sine usynlige himmelske hærstyrker vil sørge for det, til sit navns ære. Babylon den Store vil blive tilintetgjort for evigt ligesom det gamle Babylon, der nu ikke er andet end en ruinhob. Da vil den rene tilbedelse fylde jorden og Jesus Kristus vil som den større Kyros udfri alle som glæder sig over hans styre. En yderligere behandling af Esajas’ og Jeremias’ profetier om Babylon følger i de næste numre af dette blad. — Åb. 18:21.

[Fodnoter]

[Kort på side 188]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det babyloniske rige med dets naboriger på Jeremias’ tid (647-607 f. Kr.)

(DET SORTE HAV)

Byzans

GRÆKENLAND

Athen

LYDIEN

Sardes

IONIEN

LYKIEN

KILIKIEN

Tarsus

KAFTOR

KITTÆERNE

DET STORE HAV

LIBYEN

Kyrene

ÆGYPTEN

Nof

Nilen

Theben (No)

MEDIEN

Ararat

(Van sø)

(DET KASPISKE HAV)

Ekbatana (Ameta)

Gaugamela

PERSIEN

(Den persiske Havbugt)

ELAM

Susa, Susan

ARABIEN

Karkemisj

Karan

Eufrat

Tigris

Babylon

Erek

Ur

Gamle kystlinje

Damaskus

Tyrus

Jerusalem

Gaza

Tema

Det røde Hav

[Illustration på side 190]

Persiske bueskytter under kong Darius