[Jehovas] navn, skal frelses.“ — Zef. 2:3; Joel 3:5.

Bibelens sidste bog forsikrer os også at der vil blive overlevende. De omtales som „en stor skare“ der „kommer ud af den store trængsel“. Hvorfor bliver de skånet? Fordi de, som profetien siger, „yder [Gud] hellig tjeneste dag og nat“. — Åb. 7:9, 14, 15.

Disse mennesker fra alle nationer som kommer til at overleve, indsamles nu. Det er mennesker der ønsker at lære Guds hensigt at kende og at gøre Guds vilje, og de føres sammen i et internationalt samfund der skal danne grundlag for den ’nye jord’ som Gud skaber. (2 Pet. 3:13) I modsætning til denne verdens nationer har de lært at ’smede deres sværd til plovjern og deres spyd til vingårdsknive’. De opfylder allerede nu profetien: „Folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ — Es. 2:2-4.

Mens nationerne som har gjort sig uafhængige af Gud styrter sig i større og større ulykke, gennemføres Guds hensigt, for indsamlingen af dem der skal arve den jord som skal være underlagt Guds rige, foregår støt og sikkert. (Matt. 25:34) På grund af det disse mennesker nu lærer angående den nuværende onde tingenes ordning der snart forgår og den retfærdige nye ordning som er lige ved at skulle begynde, betragter de ikke længere fremtiden som håbløs. Nej, de ’løfter deres hoveder fordi deres befrielse nærmer sig’. (Luk. 21:28) De nærer stor tillid til fremtiden fordi de helt sikkert ved at Bibelen har ret når den siger: „I mands hjerte er mange tanker, men [Jehovas] råd er det, der står fast.“ — Ordsp. 19:21.

’De der forlader Jehova vil forgå’

På profeten Esajas’ tid var mange af Jerusalems og Judas indbyggere troløse mod Jehova deres Gud. De var sunket dybt i afgudsdyrkelse. Ved profeten Esajas sagde Jehova derfor til dem: „De der forlader Jehova skal møde deres endeligt. For de vil blive skamfulde over de vældige træer som I attråede, og I vil blive flove over haverne som I valgte.“ — Es. 1:28, 29, NW.

I haverne eller de hellige lunde bragte folket ofre og brændte røgelse til falske guder. (Es. 65:3; 66:17) „De vældige træer“ spillede også en rolle i denne afgudsdyrkelse. Da tiden var inde til eksekveringen af Jehovas domme, skulle de hellige træer og haver vise sig at blive årsag til skamfuldhed for afgudsdyrkerne. De guder de havde tjent, ville ikke kunne værne eller beskytte dem på vredens dag.

Esajas’ profeti fortsætter: „For I skal blive som et stort træ hvis løv er ved at visne, og som en have der ikke har vand.“ (Es. 1:30, NW) Ved at anvende billedet med ’det store træ’ og ’haven’ på afgudsdyrkerne selv, viste profetien hvordan det troløse folk ville ’visne’ under Guds vredes hede, blive som en udtørret have i en tørketid. „Og,“ fortsætter profetien, „den kraftfulde [afgudsdyrkeren] skal blive til blår [blive som de letantændelige, afrevne, grove dele af hør], og hans værk [afguden] til en gnist; og de skal begge [afgudsdyrkeren og afguden] gå op i flammer samtidig, og der er ingen til at slukke ilden.“ (Es. 1:31, NW) En alvorlig advarsel mod afgudsdyrkelse, ikke sandt! Sikkert er det: ’De der forlader Jehova vil forgå.’