25. Hvordan kan vi iføre os den nye personlighed, og hvad har det til følge?

²⁵ Det vil sige at man må iføre sig den kristne personlighed, den nye personlighed, der er helt anderledes end den gamle verdens personlighed med dens fordærvede tankegang. Derfor formaner apostelen os til at „aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves ved sine bedrageriske lyster; men I skal fornys i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og miskundhed“. (Ef. 4:22-24, NW) Hvis vi har iført os den nye personlighed ved flittigt studium af Guds ord og ved at rette os efter det, da vil Guds ånd være den kraft der driver vort sind. Således vil vi søge altid at være til ære for Jehovas store navn som hans vidner, og aldrig stræbe efter egen ære, efter at få et navn blandt mennesker eller i stolthed at bevare et ydre skin. — Matt. 5:16; Luk. 16:15.

26. Hvilke forsøg har satan gjort på at redde æren, og hvad vil han til sidst erfare?

²⁶ Ærgerrighedens „stolte øjne“ er Jehova en gru. (Ordsp. 6:16-19) Denne ærgerrighed sås først hos Satan Djævelen, idet han prøvede at skabe sig et stort navn, større end Jehovas, og rejse sin trone „over Guds stjerner“. Han blændedes af sin egen skønhed og glans. (Es. 14:12-14; Ez. 28:17) Nu da han står over for sin tilintetgørelse i Harmagedon følger han ondsindet devisen „hersk eller ødelæg“. Desperat planlægger han endnu et forsøg på at redde sin ære, idet han søger at styrte hele menneskeheden ned i atomkrigens afgrund. Han ansporer verdens ledende mænd til at forberede hele menneskehedens selvmord. Men hans plan vil ikke lykkes! Trods nationernes vrede vil Jehova kæmpe for sit folk og udfri det og ødelægge dem der lægger jorden øde. (Joel 3:5; Åb. 11:18) Satan vil blive slængt bort i vanære „som et usseligt foster, . . . som et nedtrådt ådsel . . . fordi du ødte dit land“. — Es. 14:19, 20.

27. (a) Hvilken pligt overgår alle andre? (b) Hvem kan siges at være lykkelige? (c) Hvilken herlig dag er nu for hånden?

²⁷ De der overlever det store slag vil være dem der i lighed med den trofaste Job, Kristus Jesus og resten ikke giver slip på deres uangribelighed, end ikke under Satans sidste svære angreb på den nye verdens samfund af Jehovas vidner. (Ez. 38:14-16) Det vil være dem der forstår at der, uanset hvad æren kræver, er en pligt der overgår alle jordiske forpligtelser, nemlig pligten til at ære den store livets Giver, ham der satte jorden i sin bane i verdensrummet og skabte mennesket på den. (Ap. G. 17:24-28; Sl. 36:10) Som universets øverste Suveræn kræver han absolut hengivenhed af sine fornuftbegavede skabninger, og denne hengivenhed skulle vi med glæde vise ham. (5 Mos. 5:9, 10, NW) Lykkelige er vi hvis vi søger Jehovas ære fremfor noget andet, idet vi fryder os over at hans store navn i overensstemmelse med hans storslåede hensigt nu for evigt skal ophøjes ved en underfuld gerning som kun han er i stand til at øve. Velsignet være den dag da hans uforlignelige navn vil være ophøjet „over himlen“, og hele jorden vil være fuld af „kundskab om [Jehovas] herlighed“! — Sl. 57:6; Hab. 2:14.

Mattæus, Markus eller Johannes?

● Det hænder undertiden at et bibelselskab må vælge hvilken af Bibelens bøger det først vil oversætte til et nyt sprog. I et sådant tilfælde ville man måske mene at Mattæus-evangeliet måtte blive valgt først af alle Bibelens seksogtres bøger. Men det er ikke sikkert. I regelen går der en skønsom overvejelse forud for valget. Som oftest udtages Markus-evangeliet først fordi det er enkelt og kort. Johannes-evangeliet er imidlertid den af Bibelens bøger der har den største udbredelse, den er mest populær.

● I denne forbindelse kan det oplyses at af de 1165 sprog Bibelen er oversat til, kan man på de 221 læse hele Bibelen, på andre 277 De kristne græske Skrifter, og på resten, 667, en eller flere af Bibelens bøger.