sig hastigt. (2 Pet. 3:7-13; 1 Joh. 2:15-17) Satan Djævelen står umiddelbart foran sit endelige angreb på Guds tjenere. Er vi bange? Eller lader vi os styrke til at stå snarlige prøver imod? Med frimodighed siger vi som Paulus: „Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.“ — Fil. 4:13.

Det er derfor vigtigt at vi fortsætter vort personlige studium af Guds ord og stadig samles til menighedens møder. Vi må uden ophør bede Jehova om ledelse og styrke og ivrigt bestræbe os for at gøre hans vilje. Gud har lovet: „Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig.“ Dette tror vi af hele vort hjerte, og vi siger med overbevisning: „Herren [Jehova, NW] er min hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et menneske gøre mig?“ (Hebr. 13:5, 6) Ja, vi kan udholde kommende prøver hvis vi søger styrke hos Gud!

Spørgsmål fra læserne

● Hvad var de „dæmoner i bukkeskikkelse“ (NW; „bukketrolde“, dansk overs.) som nævnes i Bibelen? — T. W., U.S.A.

Det hebraiske ord sa‛ir, der bogstaveligt betyder „en der er håret eller lådden“, bruges almindeligvis om en ged eller et gedekid. (1 Mos. 37:31; 3 Mos. 4:24) I fire skriftsteder hersker der imidlertid blandt bibeloversættere almindelig enighed om at det hebraiske ord har en betydning der ligger ud over den almindelige. — 3 Mos. 17:7; 2 Krøn. 11:15; Es. 13:21; 34:14.

I Tredje Mosebog 17:7 og Anden Krønikebog 11:15 bruges ordet (se‛irim, flertal) om noget som tilbedes og som man ofrer til i forbindelse med en falsk religion. I den græske Septuaginta-oversættelse gengives ordet med „de fornuftløse“ og i den latinske Vulgata med „dæmonerne“. Oversættere og ordbogsforfattere i nyere tid er som oftest af samme mening og gengiver ordet med „dæmoner“, „satyrer“ (AT, RS, Rotherham, The Jerusalem Bible), „bukketrolde“ (dansk aut. overs. af 1931) eller „dæmoner i bukkeskikkelse“. — NW; Lexicon in Veteris Testamenti Libros; Hebrew, German and English Lexicon of the Old Testament.

Øjensynlig var israelitterne i nogen grad blevet påvirket af ægypternes afgudsdyrkelse. (Jos. 24:14; Ez. 23:8, 21) Derfor mener nogle lærde at Tredje Mosebog 17:7 og Anden Krønikebog 11:15 tyder på at der fandtes en form for bukkedyrkelse blandt israelitterne, sådan som man havde det i Ægypten. Herodot hævder at grækerne fik deres tro på Pan og satyrer fra Ægypten. Det var sanselige guder som skildredes med horn, bukkehale og bukkeben, og som holdt til i skovklædte egne.

Bibelen siger intet om hvad disse „hårede“ eller „lådne“ egentlig var. Udtrykket betyder ikke nødvendigvis at det var afguder i bukkeskikkelse, for brugen af ordet „bukke“ kan blot være en foragtelig betegnelse, ligesom ordet for „afgud“ er afledt af et ord som oprindelig betyder „gødningsknolde“. Muligvis lå der i betegnelsen „hårede“ eller „bukke“ simpelt hen det at tilbederne forestillede sig disse falske guder som hårede eller med bukkeskikkelse.

Betydningen af ordet se‛irim i Esajas 13:21 og 34:14 er knap så tydelig eftersom der ikke her er tale om nogen falsk gudsdyrkelse. I sin skildring af den trøstesløse ruinhob som Babylon ville blive skrev Esajas: „Vildkatte lejrer sig der, og husene fyldes med ugler; der holder strudsene til, og bukketroldene [dæmoner i bukkeskikkelse, NW] springer.“ (Es. 13:21) Interessant nok bruger Septuaginta her ordet „dæmoner“. I Åbenbaringen 18:2, hvor der gives en beskrivelse af det store Babylon, siges det også at dette Babylon bliver bolig for urene fugle og „dæmoner“.

Hvis se‛irim i Esajas 13:21 og 34:14 hentyder til noget som ligger ud over betydningen „bukke“, er gengivelsen „bukketrolde“ eller „dæmoner i bukkeskikkelse“ meget passende og i overensstemmelse med gengivelsen i Tredje Mosebog 17:7 og Anden Krønikebog 11:15.

Esajas har måske i sin opregning af de dyr og fugle der ville hjemsøge det øde Babylon medtaget dæmoner, ikke fordi han mente de materialiserede sig som bukke, men fordi hedningerne rundt om Babylon og Edom ville forestille sig at disse steder var hjemsøgt af dæmoner. Historien viser at befolkningen i Syrien og Arabien længe har sat mærkelige skabninger i forbindelse med lignende ruiner, og hvis der fandtes hårede og lådne dyr i Edoms og Babylons øde ruiner, kan det hos besøgende have ledet tanken hen på dæmoner.

● I Esajas 19:18 tales der om „Kana’ans tungemål“. Hvilket sprog er det?

I sit „udsagn om Ægypten“ sagde Esajas blandt andet: „På hin dag skal fem byer i Ægypten tale Kana’ans tungemål og sværge ved Hærskarers [Jehova].“ — Es. 19:1, 18.

Denne profeti, der er skrevet omkring 732 f.v.t., hentydede til det der ville ske efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Babylonierne under