Vægteren sagde: „Hun er faldet!“

 1. Hvorfor bør vi samle kraft til at undersøge det „syn“ Esajas havde at fortælle os om?

SYNET af det der snart skal ske, er „et hårdt syn“. Det var sådan profeten Esajas udtrykte det, og han udtalte sin profeti på et tidspunkt hvor det assyriske verdensrige beherskede verden. Er dette „syn“ for hårdt til at vi tør undersøge det i dag? Lad os alligevel samle kraft til at høre hvad Esajas siger: „Et hårdt syn er blevet mig fortalt: Forræderen forråder, og hærgeren hærger.“ — Es. 21:2, NW.

 2. (a) Hvem er „forræderen“? (b) Hvem handlede „forræderen“ især forræderisk imod, og hvorfor?

² Selv om denne ’forræder der forråder, ikke er nævnt ved navn, er det ikke desto mindre muligt at finde ud af hvem det var. Det var fortidens Babylon, der blev det tredje verdensrige. Det blev berygtet for at have hærget og udplyndret byen Jerusalem, ja endog det Allerhelligste i Jehovas tempel der. Jehova brugte ganske vist Babylons konge, Nebukadnezar, som sin „tjener“ til at tugte Juda rige, men Babylon handlede forræderisk mod Jehovas pagtsfolk. Det løslod ikke de landflygtige jøder så de kunne drage tilbage til deres gudgivne hjemland, selv om de 70 år var ved at udløbe. (Es. 14:3-17) Det blev det babyloniske verdensriges besejrer der åbnede vejen hjem for disse fanger i år 537 f.v.t. Det „syn“ vægteren Esajas fik at se var derfor „hårdt“ for Babylon, der havde hærget nationer, især Esajas’ Guds folk.

 3. Hvordan har Babylons modstykke i nutiden vist sig som en ’forræder’ og en ’hærger’?

³ Hvordan forholder det sig med nutidens modstykke til det gamle Babylon? I sin adfærd over for de kristne der står i et pagtsforhold til Jehova Gud, har dette modstykke ikke handlet mindre forræderisk med hensyn til kristendommens lære. Det har hjerteløst ’hærget’ disse kristne, fordi de adlyder Jehova Guds bud og udfører den gerning at vidne om hans indsatte konge, Jesus Kristus. (Åb. 12:17) Det er kristenheden der har ført an i denne forræderiske og hærgende kampagne mod de sande kristne, navnlig siden den første verdenskrig. Derfor er det især den der vil føle vægten af ’det hårde syn’ når det opfyldes på den falske religions verdensimperium, det store Babylon, i vor tid. Men hvem vil Jehova bruge når han om kort tid lader dette ’hårde syn’ gå i opfyldelse?

 4. Hvem er det der, ifølge Esajas 21:2, opfordres til at angribe Babylon, og hvorfor nævnes perserne ikke der?

⁴ Esajas giver os grundlaget for svaret, idet han videre siger: „Drag op, Elam! Indled belejring, Medien! Al sukken over hende har jeg bragt til ophør.“ (Es. 21:2, NW) Elam lå øst for Tigrisfloden og blev en del af det der kaldtes Persien og som i dag er underlagt Iran.a Medien var det større landområde øst for den mesopotamiske dal. Omkring 200 år efter Esajas’ profeti besejrede Kyros (II) den Store mederne, hvorved perserriget fik overherredømmet over Medien. Hans moder var imidlertid meder, og de fleste af soldaterne i hans hær var medere. Denne Kyros er den Kyros eller Koresj hvis fremståen Esajas forudsagde under Guds inspiration. (Es. 44:28 til 45:7) Da Esajas udtalte sin profeti var det medo-persiske rige endnu ikke fremstået, og perserne var derfor ikke begyndt at gøre sig gældende. Derfor nævner Jehova blot Elam og Medien som dem der skal angribe Babylon.

 5. Hvordan bragte Jehova „al sukken over hende“ til ophør, og fik ’de fangne’ frihed til at drage hjem?

⁵ Ville disse angribere have lykken med sig og ændre forholdene i Sydvestasien og Mellemøsten? Ja! Det fremgik af Esajas’ næste ord: „Al sukken over hende har jeg bragt til ophør.“ Disse ord kom i virkeligheden fra „hærstyrkers Jehova“, universets suveræne Herre. Ved at benytte Elam og Medien som sine redskaber fik han „al sukken“ over det undertrykkende Babylon til at ophøre. I en bøn til Jehova Gud om at udfri israelitterne fra deres fangevogtere, der var ligeglade med om fangerne gik til grunde i deres landflygtighed, sagde den inspirerede salmist: „Lad de fangnes suk nå hen for dit åsyn, udløs dødens børn efter din arms vælde.“ (Sl. 79:11-13; Es. 14:17) Denne bøn blev besvaret i det 70. år af jødernes landflygtighed i Babylon i form af et kongeligt dekret, udstedt af Kyros den Store. — Es. 35:8-10.

Religiøse menneskers reaktion på Babylons fald

 6, 7. Hvordan beskriver Esajas den virkning Babylons fald ville have på dem der blev ugunstigt berørt deraf?

⁶ Det var naturligvis svært at forestille sig det mægtige tredje verdensriges fald i 539 f.v.t. og de gavnlige følger dette ville få for det lille Israels land. Det ville betyde en enorm forandring i verdenshistoriens forløb. De der blev ugunstigt berørt da dette verdensrige, som var centralt beliggende i „havørkenen“, faldt, ville gennemgå frygtelige kvaler. Den virkning dette ville have på dem, skildres i Esajas’ næste ord om ’det hårde syn’:

⁷ „Af den grund er mine hofter fulde af strenge veer. Endog krampeanfald har grebet mig, som krampeanfald hos en fødende kvinde. Jeg er blevet så forvirret at jeg ikke hører; jeg er blevet så forfærdet at jeg ikke ser. Mit hjerte er forvildet; en gysen har skræmt mig. Tusmørket, som jeg følte mig draget mod, er blevet noget jeg skælver for.“ — Es. 21:3, 4, NW.

 8. Hvad viser Esajas’ malende ord at der vil ske med de religiøse ledere i kristenheden og i de hedenske religionssamfund når den falske religions verdensimperium falder?

⁸ Disse malende ord, der hentyder til det forræderiske tredje verdensriges fald, skildrer den chokerende virkning det vil have på den religiøse befolkning i verden når nutidens modstykke til Babylon falder. Dette vil krænke de modbilledlige babylonieres religiøse følelser langt mere end det hårdtslående budskab der nu er blevet forkyndt af Jehovas vidner i denne „endens tid“ siden 1914. (Dan. 12:4) Præster og andre ledende mænd inden for kristenheden og de hedenske religionssamfund vil blive chokerede, lamslåede, som var de ude af stand til at se eller høre hvad der sker. Deres hjerter finder ingen ro eller hvile, for de kan ikke længere stole urokkeligt på de guder de engang tilbad. En situation der er så grufuld at den kan få en til at gyse, skræmmer dem, navnlig fordi deres religiøse hykleri er blevet afsløret. „Tusmørket“, der sædvanligvis kommer med løfte om hvile og afslapning efter dagens arbejde, vil blive en mørkets tid der får dem til at skælve. Den tid hvor de har kunnet vildlede og undertrykke folk i deres religiøse organisationer, vil få en forfærdelig ende. De vil blive grebet af krampeanfald ligesom kvinder der holder sig på hofterne på grund af fødselsveer.

 9. Hvilken befaling fra Jehova får den scene der lå blottet for Esajas’ øjne, til pludselig at skifte?

⁹ Pludselig skifter den scene der lå blottet for profeten Esajas’ øjne, ligesom scenen skifter på et teater. Han hører Jehova give følgende befaling: „Der dækkes bord, ordnes pladser, spises, drikkes! Rejs jer, fyrster, salv skjoldet! For således har Jehova sagt til mig.“ — Es. 21:5, 6, NW.

10. Hvad skildrer denne befaling fra Gud, og hvilken foragt viste man for Jehova Gud?

¹⁰ Dette skildrer i korthed det der skete i paladset i Babylon den sidste nat Babylon sad inde med verdensherredømmet. Det er en malende beskrivelse af den fest Belsazzar, den fraværende kong Nabonids søn, holdt. Der måtte i sandhed ordnes pladser til Babylons tusinde stormænd. Stemningen var høj og man spiste og drak. Men deltagerne viste den største foragt for Jehova Gud, da de begyndte at spise og drikke af de kar der havde tilhørt hans tempel før babylonierne indtog Jerusalem og ødelagde dets tempel.

11. Hvad gjorde Jehova nu mirakuløst under Belsazzars gudvanærende fest, og hvordan tjente Daniel som tolk ved denne lejlighed?

¹¹ Fordi Belsazzar således drog Jehova med ind i sin fest, blev det en gudvanærende fest. Jehova lod mirakuløst en hånd skrive følgende ord på festsalens væg, hvor kongen kunne se dem: „Mené mené, tekél ufarsín!“ For at tyde disse ord måtte man tilkalde den landflygtige jødiske profet Daniel. Det sidste ord i skriften, ufarsín, er flertal af det kaldæiske ord perés og betyder „delinger“. Daniels inspirerede fortolkning lød således: „Perés betyder: Dit rige er delt og givet til Medien og Persien.“ — Dan. 5:28.

12. Hvad var det ’skjold’ der skulle salves af fyrsterne, og hvad viste befalingen til at salve et sådant ’skjold’?

¹² Som belønning blev Daniel iført en kongelig klædning og gjort til „den tredje mægtigste“ i riget. Men dette var ikke en opfyldelse af Jehovas befaling til Babylons stormænd: „Rejs jer, fyrster, salv skjoldet!“ (Es. 21:5, NW) Disse ord var heller ikke en befaling til fyrsterne om at smøre deres skjolde for at kæmpe med Babylons erobrere. Med udtrykket „skjoldet“ menes derimod nationens kongelige overhoved. (Jævnfør Salme 89:19.) Hvad ligger der da i befalingen om at ’salve skjoldet’? Dette: at kong Belsazzar ville blive dræbt, og at dette ville skabe et behov for at en anden indtog stillingen som den ’anden mægtigste’ i det babyloniske rige. Men denne indsættelse og salvelse af et nyt symbolsk skjold fandt aldrig sted. Ved Belsazzars voldelige død blev der ikke gjort plads for en efterfølger fra hans kongelige familie.

13. Var befalingen i Esajas 21:2 blevet givet forgæves, og blev den stilling Daniel lige havde fået, overført til det nye styre?

¹³ I Daniel 5:30 til 6:1 siges der: „Men samme nat blev Belsazzar, kaldæernes konge, dræbt, og mederen Darius overtog riget i en alder af toogtresindstyve år.“ Hvilken brat ændring i de politiske forhold i verden! Jehovas befaling: „Drag op, Elam! Indled belejring, Medien!“ havde ikke været forgæves. (Es. 21:2, NW) Da Babylon faldt for mederne og perserne indtog mederen Darius pladsen som den ’anden mægtigste’ i Babylon. Den stilling Daniel lige havde fået som den „tredje mægtigste“ i Babylonien, blev ikke overført til det medo-persiske styre. Dog blev Daniel ikke dræbt sammen med Belsazzar.

14. Hvad er det gamle Babylons fald et billede på, og hvordan vil de implicerede blive berørt deraf?

¹⁴ Det gamle Babylons overraskende fald er et billede på det modbilledlige store Babylons pludselige fald i vor tid. Dette vil komme bag på religiøse mennesker i verden. De der tror at den falske religions verdensimperium er uovervindeligt og som ikke forventer at det snart vil falde, vil derfor blive dybt chokerede!

Hvad vægteren har at berette

15. Hvad viser den befaling der blev givet efter den profetiske beskrivelse af Belsazzars fest, vedrørende det gamle Babylon og dets modstykke?

¹⁵ Men hvorfor giver Esajas os denne forhåndsskildring af Belsazzars fest denne skæbnesvangre nat år 539 f.v.t.? På grund af det der skulle ske derefter, nemlig at denne betydningsfulde begivenhed ville blive meddelt Jehovas pagtsfolk, der ville glæde sig over ’forræderens’ fald. Af Esajas 21:5, 6 fremgår det hvad der skulle følge lige efter Babylons fald: „Rejs jer, fyrster, salv skjoldet! For således har Jehova sagt til mig: ’Gå, postér en vagt; hvad han ser, skal han fortælle.“’ (NW) Hele verden skulle altså have kendskab til det der var sket! Babylon den Stores fald vil derfor også blive forsidestof!

16. Hvad kan der siges om den „vagt“ der blev posteret i forbindelse med fortidens Babylon og den der posteres i forbindelse med Babylon den Store?

¹⁶ Esajas fik besked på at postere en „vagt“ der skulle fortælle hvad han så. Esajas levede ikke så længe at han kunne være øjenvidne til det han forudsagde og som han gav os en skreven beretning om. Derfor måtte en anden fra Esajas’ eget folk tjene som den posterede vagt. En lignende vagt er blevet posteret nu, umiddelbart før Babylon den Stores fald. Denne „vagt“ har vist sig at være den skare der er blevet salvet med Jehovas ånd, en skare der passende har været knyttet til det blad der stadig bærer navnet Vagttårnet. De forhåndenværende vidnesbyrd viser at Jehova Gud, ved hjælp af Jesus Kristus, har udnævnt denne vægterskare. Den har tjent i denne egenskab lige til dette ildevarslende tidspunkt af „natten“, hvis mørke indhyller hele verden. (Matt. 24:45-47) Hvad kan vi forvente at denne „vagt“ fortæller os når tiden er inde?

17. Hvad så den posterede vagt, og hvad er dette et billede på?

¹⁷ I profeten Esajas’ udtalelse om denne „vagt“ hedder det videre: „Og han så en stridsvogn med et spand gangere, en stridsvogn med æsler, en stridsvogn med kameler. Og han gav nøje agt, med stor agtpågivenhed.“ (Es. 21:7, NW) Disse vogne nærmer sig øjensynlig med samme fart som hurtige persiske postheste eller gangere, og de kommer fra den besejrede ’havørken’. Der er sandsynligvis kolonner af stridsvogne. Den kolonne af stridsvogne der trækkes af æsler repræsenterer de mediske styrker under mederen Darius. Den kolonne af stridsvogne der trækkes af de større dyr, kamelerne, som er i stand til at løbe hurtigere end heste, repræsenterer de persiske styrker under Kyros den Store.b Denne perser var den øverstbefalende over medernes og persernes forenede styrker. Den erobrer om hvem Jehova gennem Esajas havde sagt at Han ville kalde ham ved navn, var ikke mederen Darius, men perseren Kyros. Det var foran denne Kyros at Jehova Gud ville åbne Babylons metalporte og -døre, så han kunne stige op fra Eufratflodens flodleje og trænge ind i den stærkt befæstede by Babylon. — Es. 44:27 til 45:4; jævnfør Daniel 8:1-4, 20.

18. Hvor trofast ville den posterede vagt være, ifølge Esajas 21:8, 9, og hvordan har vor tids vægterskare svaret til denne beskrivelse?

¹⁸ Hvor trofast og pålidelig ville den posterede vagt være som vægter? Det fremgår af Esajas 21:8, 9, hvor der siges: „Og han gav sig til at råbe som en løve: ’På vagttårnet, Jehova, står jeg til stadighed om dagen, og på min vagt stiller jeg mig hver eneste nat. Og se engang, der kommer en stridsvogn med mænd, med et spand gangere!“’ (NW) Han forblev årvågen på sin post, indtil hans skarpe blik så det betydningsfulde syn som han utrætteligt havde spejdet efter. På samme måde har vor tids vægterskare røgtet sit gudgivne hverv, idet den højt og frygtløst har ladet sin røst lyde ved hjælp af bladet Vagttårnet og andre teokratiske publikationer og offentlige foredrag. Ved Jehovas aldrig svigtende magt vil den blive ved med at gøre det, lige til den kan forkynde det med længsel ventede budskab.

19. Hvad viser om vægteren forstod betydningen af de stridsvogne der nærmede sig?

¹⁹ Vægteren forstod hvad de stridsvogne betød som han fra sit vagttårn så nærme sig. På grundlag af den tidsperiode Jehova havde fastsat — 70 år hvor Judas land skulle ligge øde og forladt — og på grundlag af de profetier den landflygtige Daniel havde fremholdt før Belsazzars gudvanærende fest i 539 f.v.t., kunne vægteren give en korrekt forklaring på hvad de ikke-babyloniske stridsvognes uhindrede komme betød. „Derpå,“ siges der i Esajas 21:9b, „svarede han og sagde: ’Hun er faldet! Babylon er faldet, og alle de udskårne billeder af hendes guder har han knust og kastet til jorden!’“ — NW.

20. Hvorfor var det ikke de landflygtige jøder i Babylon der knuste Babylons udskårne billeder, og hvem var det der gjorde det?

²⁰ Den om hvem der her siges at han knuser afgudsbilleder, er den eneste levende og sande Gud, den Gud „der kræver udelt hengivenhed“. (2 Mos. 20:5, NW) Ved at lade mederne og perserne, der ikke tilbad Babylons guder, besejre Babylon, afslørede Jehova at det tredje verdensriges afguder var falske, at de ikke eksisterede. Det var ikke de landflygtige jøder i Babylon der gjorde oprør og omstyrtede det tredje verdensrige; det gav Jehova, deres Gud, dem ikke myndighed eller befaling til at gøre. Han benyttede i stedet mederen Darius og perseren Kyros til at omstyrte det afgudsdyrkende Babylon som verdensrige. (Dan. 2:32, 36-38) Det var altså ikke vægteren der udvirkede „forræderen“ Babylons fald. Han vidnede blot om dets fald, hvorved Jehova blev ophøjet som profetiens Gud og som den suveræne Herre.

21. Hvilket budskab, i lighed med det vægteren i Esajas’ profeti forkyndte, venter vi stadig på skal lyde?

²¹ Et budskab af universel betydning i lighed med det som vægteren i Esajas’ profeti forkyndte, skulle ifølge profetien også forkyndes i dag. Den kristne apostel Johannes fik et syn af den der ville forkynde dette budskab, og skrev: „Jeg [så] en anden engel stige ned fra himmelen; han havde stor myndighed, og jorden blev oplyst af hans herlighed. Og han råbte med stærk røst idet han sagde: ’Hun er faldet! Babylon den Store er faldet, og hun er blevet bolig for dæmoner og skjulested for enhver uren dunst og skjulested for enhver uren og hadet fugl!’“ — Åb. 18:1, 2.

22. Hvem er det der gør Babylon den Store til en øde ruinhob, og hvilket redskab vil han benytte til dette formål?

²² Det er den større Kyros, den herliggjorte Herre Jesus Kristus, der står bag Babylon den Stores kommende bogstavelige fald, der vil gøre det til et ubeboet og øde sted. I dag kunne Jehovas kristne vidner forkynde lige så meget de ønsker i hele verden om Jehovas rige og hans hævns dag, men dette ville aldrig udvirke den falske religions verdensimperiums fald. De venter ivrigt på det tidspunkt hvor de kan forkynde at Babylon den Store er faldet. (Åb. 18:2) Eftersom den større Kyros ikke benytter sine fredelige disciple på jorden til at omstyrte Babylon den Store, hvem vil han da benytte? Af Åbenbaringen, kapitel 17, fremgår det at det redskab han vil benytte er et skarlagenrødt, tihornet vilddyr. Dets syv hoveder skildrer bibelhistoriens syv verdensriger. Da Folkeforbundet blev oprettet efter den første verdenskrig besteg denne internationale skøge, Babylon den Store, dette det 20. århundredes symbolske vilddyr.

23. Mod hvem vil de der tidligere har støttet det symbolske dyr da vende sig med fuld styrke, og hvad vil den større Kyros gøre?

²³ Indtil nu har Babylon den Store redet på Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer. Men om kort tid vil de politikere der støtter De forenede Nationer blive trætte af at lade sig diktere af den falske religions verdensimperium, og de vil kaste hende af sig og tilintetgøre hende. Bagefter vil de, efter at „vægteren“ har råbt: „Babylon den Store er faldet,“ med fuld styrke vende sig imod de kristne vidner for Jehova, der har overlevet Babylons fald. Her vil den større Kyros, Jesus Kristus, „kongers Konge“, gribe ind og i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ i Harmagedon tilintetgøre dem der tidligere har støttet FN. Jehovas salvede vægterskare og ’den store skare’ som har givet agt på det budskab der blev forkyndt af den kollektive „vægter“, vil under Guds beskyttelse overleve denne sidste krig, til ophøjelse af Jehova Gud som hele himmelens og jordens Suveræn.

24. Hvordan var det gamle Israel en „søn“ af Jehovas tærskeplads, og hvis ’tærskning’ i dag vil der om kort tid blive gjort ende på, og hvordan?

²⁴ De jøder der opholdt sig som landflygtige i det gamle Babylon i 70 år, blev tugtet som ved en ’tærskning’. I symbolsk forstand var de „søn“ af Jehovas tærskeplads. Efter Babylons fald måtte denne tugt eller ’tærskning’ ophøre. Ifølge Esajas 21:10 blev der sagt disse medfølende og trøstende ord til dem: „Du mit tærskede folk og du søn af min tærskeplads, hvad jeg har hørt fra hærstyrkers Jehova, Israels Gud, har jeg fortalt jer.“ (NW) Babylon den Store har ligeledes fået lov at ’tærske’ Jehovas trofaste vidner. Men når det er blevet tilintetgjort vil al ’tærskning’ fra dets side ophøre. Dets tidligere politiske elskere vil forsøge at forlænge ’tærskningen’. Til gengæld herfor vil de selv blive ’tærsket’ og tilintetgjort på Jehovas symbolske tærskeplads. — Åb. 14:14, 15; Joel 3:18-21; Mika 4:12, 13.

25. Hvorfor er det, i betragtning af Babylon den Stores forestående fald, nu mere end nogen sinde tiden til at Jehovas folk lader hans advarsel lyde?

²⁵ I betragtning af Babylon den Stores forestående fald er det nu mere end nogen sinde tiden til at vægterskaren og ’den store skare’ lader den guddommelige befaling lyde: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ (Åb. 18:4) Ja, „gå ud fra hende“, ikke for at slutte sig til hendes politiske elskere eller denne verdens vantro gudfjendske magter, men for at blive en del af Jehovas indviede folk, det han kalder „mit folk“. (Jer. 51:45) Lad os handle nu i overensstemmelse med Esajas’ „udsagn om havørkenen“. — Es. 21:1-10.

26. Hvad skylder vi „hærstyrkers Jehova“ tak for, og hvilket velsignet håb har de der giver agt på hans budskab?

²⁶ Al tak går derfor til „hærstyrkers Jehova, Israels Gud“, fordi han har oprejst og posteret en vægterskare, og fordi han har givet os et så vidunderligt budskab at forkynde vidt og bredt! Alle der giver agt på dette gudgivne budskab har det velsignede håb at kunne overleve den forfærdelige „nat“ som denne verden befinder sig i, og byde den retfærdige nye tingenes ordnings herlige „morgen“ velkommen under den større Kyros’, Befrieren Jesu Kristi, styre. Dermed vil vi behage og ære „hærstyrkers Jehova“, vor suveræne Herre.

[Fodnoter]

Den franske Drioux-Bibel, 1884-udgaven, indeholder følgende kommentar til Esajas 21:7: „Disse to krigere i stridsvognen er de to konger der skulle indtage Babylon mederen Darius og Kyros. Som Menochius [en italiensk jesuit og bibelkommentator fra det 17. århundrede] så udmærket forklarer det, er det et billede på mederne og perserne.“

Tilsvarende kommentarer til Esajas 21:7 findes i dr. Adam Clarkes Commentary on The Old Testament, bind 4, side 2724.

Om Kyros’ krigsstrategi i forbindelse med brugen af kameler, se kapitel 20 med titlen „The Greeks and the Persians“, i bogen The Outline of History af H. G. Wells, side 257, paragrafferne 2, 3, 1971-udgaven.

[Illustration på side 13]

Belsazzars gudvanærende fest førte til Jehovas ødelæggende dom over Babylon

[Illustration på side 16]

Til gengæld for deres ’tærskning’ af Jehovas vidner, vil først den falske religions verdensimperium og derefter dets politiske elskere, selv blive ’tærsket’ og tilintetgjort