Jehovas godhed i „de sidste dage“

„Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg.“ — Esajas 2:3.

 1, 2. (a) Hvilken alvorlig fare trues menneskeheden nu af? (b) Hvad har nogle verdensledere sagt om Harmagedon?

„DE SIDSTE DAGE.“ Hvorfor forekommer dette udtryk gentagne gange i Bibelens profetier? Betyder det at menneskehedens dage er talte og at vor jord og alt liv på den til sidst vil blive udslettet i en global katastrofe? Verdenslederne har ofte udtrykt frygt for denne mulighed. I et fjernsynsinterview den 13. januar 1985 advarede Sovjetunionens udenrigsminister Andrei Gromyko for eksempel det sovjetiske folk om at „en alvorlig fare, en alvorlig trussel, hænger over hele menneskeheden“. Han tilføjede: „Der bør gøres alt muligt for at fjerne denne trussel, så det Harmagedon som folk har frygtet i århundreder, ikke indtræffer.“

² De forenede Staters præsident, Ronald Reagan, har ligeledes ved flere lejligheder omtalt Harmagedon. Den 30. oktober 1983 citerede New York-avisen Daily News ham for ordene: „Jeg vender tilbage til profeterne i Det gamle Testamente og de tegn der forudsiger Harmagedon, og jeg begynder at spekulere på om vi er den generation der vil se alt dette finde sted.“ For knap så længe siden, den 8. februar 1985, skrev The Wall Street Journal: „Præsident Reagan siger at han tænker på og taler om Harmagedon, . . . men ikke planlægger det.“

 3. (a) Hvad er Harmagedon? (b) Hvad ligger der i udtrykket „de sidste dage“?

³ Ja, denne verdens ledere taler om Harmagedon. Men forstår de hvad dette bibelske ord betyder? Tilsyneladende ikke, for Harmagedon er ikke nogen menneskeskabt katastrofe. Det er Guds universelle krig hvori han og hans medregent, Jesus Kristus, fuldbyrder dommen over onde nationer og onde mennesker. Harmagedon indtræffer som kulminationen af „de sidste dage“. (Daniel 10:14; Åbenbaringen 16:14, 16) Hvad skal vi da forstå ved udtrykket „de sidste dage“? I andre oversættelser gengives det med „Dagenes Ende“ og „dagenes sidste del“. (Buhl, Young) De hebraiske ord der oversættes sådan er ’acharithʹ hajjamimʹ. Ifølge Theological Dictionary of the Old Testament, et teologisk opslagsværk over Det gamle Testamente, betyder disse ord i mange tilfælde „endens tid“, og henviser ikke blot til fremtiden i al almindelighed, men til „kulminationen af historiens forløb; dets udfald“.

 4. Hvordan vil „endens tid“ skride frem mod sin kulmination, og hvad vil udfaldet blive?

⁴ I omkring 70 år har menneskeheden levet under „afslutningen på tingenes ordning“, som Jesus forudsagde i Mattæus 24:3 til 25:46. Denne periode, der begyndte i 1914, er „endens tid“ i hvilken begivenhederne gradvis skrider frem mod deres kulmination: ’den store trængsel’, hvori hele Satans onde organisation vil blive udslettet. (Mattæus 24:21, 22) Det storslåede udfald vil blive at Jehovas hellige navn hævdes. — Ezekiel 38:16, 23.

Jehovas godhed

 5. Hvilke opmuntrende ord finder vi i Hoseas 3:5?

⁵ Jehova er en Gud der giver opmuntring. Overalt i hans ord finder vi tilskyndelser og opmuntringer. En af dem står at læse i Hoseas 3:5, hvor der siges: „Senere vil Israels sønner vende om og søge efter Jehova, deres Gud, og efter David, deres konge; og de vil komme bævende til Jehova og til hans godhed i de sidste dage.“

 6. Hvordan har det åndelige Israel skilt sig ud fra kristenhedens trossamfund?

⁶ I år 537 f.v.t. vendte en rest af Israels folk tilbage fra fangenskabet i Babylon for at genoptage tilbedelsen af Jehova i Jerusalem. Noget lignende er sket i nyere tid. I 1919 blev den salvede rest af det åndelige Israel udfriet fra fangenskabet under Satans organisation og begyndte ivrigt at „søge efter Jehova, deres Gud“. Heri skilte de sig i høj grad ud fra kristenhedens frafaldne sekter! Ingen af disse ønsker at anerkende Jehova som „deres Gud“. De ’søger’ absolut ikke efter Jehova — de undgår endda at bruge hans navn.

 7. På hvilken måde har Jehovas folk æret hans navn?

⁷ I begyndelsen af „de sidste dage“, i 1926, bragte Vagttaarnet for 1. februar en artikel med den udfordrende titel: „Hvem vil ære Jehova?“ Den genindsamlede rest af det åndelige Israel reagerede loyalt på denne opfordring, og i 1931 antog den med glæde navnet ’Jehovas Vidner’. (Esajas 43:10, 12) Den dag i dag henleder Jehovas vidner fortsat folks opmærksomhed på hans navn. I 1984 udgav de for eksempel på mange sprog og i et oplag på flere millioner eksemplarer en smuk, flerfarvet brochure med titlen Guds navn der vil bestå for evigt.

 8, 9. (a) Hvad menes der med at Israels sønner ’søger efter David, deres konge’? (b) Hvornår og hvor blev kongen indsat på tronen? (c) Hvordan fik Jehovas folk forståelse af dette?

⁸ Hoseas forudsagde imidlertid også at disse åndelige sønner ville „vende om og søge . . . efter David, deres konge“. Det kødelige Israel har ikke haft nogen konge siden Davids dynasti blev omstyrtet i år 607 f.v.t. Det blev indledningen til 2520 år uden gudsstyre — „nationernes fastsatte tider“ eller hedningernes tider. (Lukas 21:24; Daniel 4:16) Men i 1914, da „de sidste dage“ begyndte, indsatte Gud den som David var et billede på — Jesus Kristus — som konge i Zion, i „et himmelsk Jerusalem“. — Hebræerne 12:22; Salme 2:6.

⁹ Jehovas folk på jorden forstod ikke umiddelbart alt dette. Deres søgen efter „David, deres konge,“ nåede imidlertid et højdepunkt da artiklen „Den nye Nations Fødsel“ i maj 1925 blev bragt i Vagttaarnet. Denne artikel var bygget over det 12. kapitel i Åbenbaringens bog og fremlagde afgørende beviser for at Jehovas messianske rige var blevet født i himmelen i 1914 og for at Kristus nu ’hersker midt blandt sine fjender’. — Salme 110:1, 2; 2:1-6.

10. (a) Hvem ’kommer bævende til Jehova’, og hvordan? (b) Hvorfor har „frygt for Jehova“ så stor betydning i dag?

¹⁰ Den salvede rest, ja alle der har indviet sig til Jehova, har erkendt at de før i tiden har begået synder. Ydmygt er de ’kommet bævende til Jehova’ for at bede om tilgivelse for disse synder; og nu, da „de sidste dage“ nærmer sig deres kulmination, vil de der elsker Jehova passe endnu mere på ikke at komme til at synde mod ham og hans retfærdige love. For at blive frelst og opnå liv i Guds nye ordning må vi fortsat ’komme bævende til Jehova’ og ’banke løs på vort legeme’. (1 Korinther 9:27) Vi bør altid have i tanke at „frygt for Jehova er visdoms begyndelse“. — Salme 111:10.

11. (a) I hvilke henseender er Jehova god? (b) Hvorfor må vi ’komme bævende til Jehovas godhed’?

¹¹ Hvordan er det muligt for mennesker at „komme bævende . . . til hans godhed“? Jehova er helt igennem god. Han er indbegrebet af alle gode egenskaber. Han er fuldkommen, og dækker alle vore behov. Vi kan derfor tillidsfuldt sige ligesom David: „Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle. . . . Ja, godhed og loyal hengivenhed vil følge mig alle mit livs dage.“ (Salme 23:1-6) Vi må nu, og lige til afslutningen af „de sidste dage“, ’komme bævende til Jehovas godhed’ i tillid til at det offer hans søn, Jesus, har bragt, dækker over vore synder. (1 Johannes 2:1, 2) I taknemmelighed siger vi: „Jehova . . . hvor er din godhed stor, den du har gemt til dem der frygter dig.“ — Salme 31:17, 19.

12. (a) Hvordan kan vi efterligne Jehovas godhed? (b) Hvorfor er det livsvigtigt at gøre dette?

¹² Efterhånden som Satans verden synker stadig dybere ned i ondskabens morads, måtte vi da efterligne Jehovas godhed ved at forkynde den gode nyhed om Riget for vore medmennesker og ved selv at lægge gudlignende egenskaber for dagen. Måtte vi opdyrke åndens frugter, deriblandt godhed, på alle fronter — i familien, i menigheden og i forholdet til mennesker i verden. (Galaterne 5:22, 23; Salme 119:65-68) Dette er absolut nødvendigt hvis vi ønsker at overleve „de sidste dage“.

Råd fra en patriark

13. (a) Hvem kan i dag have gavn af at tænke over den profeti Jakob udtalte da han lå på sit dødsleje? (b) Hvilken vejledning indeholder denne profeti?

¹³ Da patriarken Jakob (der også bar navnet Israel) for omtrent 3700 år siden lå på sit dødsleje, udtalte han en profeti. Til sine tolv sønner, overhovederne for Israels stammer, sagde han: „Saml jer, så jeg kan fortælle jer hvad der vil hænde jer i de sidste dage.“ Hans ord gælder i dag resten af det åndelige Israel og i udvidet forstand også deres medarbejdere, ’de andre får’. Ingen af disse kan ustraffet lade hånt om Jehovas moralnormer, som Ruben gjorde, eller lade et voldsomt temperament komme til udfoldelse, som Simeon og Levi gjorde. Som andre af Israels sønner bør de i stedet være „frugtbærende“ og opdyrke egenskaber som mod og tillid til Jehova. — 1 Mosebog 49:1, 3-7, 9, 18, 22; Johannes 10:16; se også Andet Petersbrev 1:8-11.a

14. I hvilke to beslægtede profetier om „endens tid“ gives der navnlig vejledning til ’de andre får’?

¹⁴ Der gives dog en særlig vejledning til ’de andre får’ der har håb om at overleve „endens tid“. Som for at give denne vejledning særlig vægt har Jehova ladet den nedskrive i to beslægtede bibelprofetier, nemlig i Esajas 2:2-5 og i Mika 4:1-5.

Folk strømmer til „Jehovas hus“

15. (a) Hvordan er ordene i Esajas 2:2 blevet opfyldt? (b) Hvilken modsætning kan sagtmodige mennesker nu se, og hvad gør de derfor?

¹⁵ I Esajas 2:2 står der: „Og i de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene; og alle nationerne skal strømme til det.“ I over 50 år, siden 1935, er „alle nationernes kostbare skatte“ strømmet til Jehovas tilbedelseshus, og har ’fyldt dette hus med herlighed’. Denne ’tilstrømning’ synes at intensiveres efterhånden som „de sidste dage“ nærmer sig deres afslutning. Det symbolske bjerg med den rene tilbedelse af Jehova bliver mere fremtrædende, så sagtmodige mennesker kan se hvor stor en kontrast der er mellem det og de sekteriske ’høje’ og ’bjerge’ i Satans principløse verden. De ’går ud’ fra falsk religion og flygter i voksende tal til bjerget med tilbedelsen af Jehova. — Haggaj 2:7; Åbenbaringen 18:2, 4, 5; Salme 37:10, 11..

16. (a) Hvilken opfordring følger de sagtmodige nu? (b) Hvordan opfylder Jehova sit løfte om at „fremskynde det“?

¹⁶ Disse sagtmodige mennesker følger opfordringen i Esajas 2:3: „’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’ For lov vil udgå fra Zion, og Jehovas ord fra Jerusalem.“ Allerede nu opfylder Jehova sit løfte om at „fremskynde det når tiden er inde til det“. (Esajas 60:22) En voksende „stor skare . . . af alle nationer“ strømmer til tilbedelsen af Jehova. Af disse blev 138.540 døbt i 1982, 161.896 i 1983, og 179.421 i 1984. Alle ønsker de at blive frelst gennem „de sidste dage“. — Åbenbaringen 7:9, 14.

17. (a) Hvordan kan nye vidner for Jehova vise at de værdsætter hans godhed? (b) Hvilke bud bør vi alle holde?

¹⁷ Disse nye vidner værdsætter den godhed Jehova har vist dem ved at bringe dem ind i sandhedens lys, og de nærer et inderligt ønske om at vise en lignende godhed mod andre. De tager med glæde imod den vejledning Jehova giver gennem sit ord og sin organisation. Moseloven indeholdt mange forbud som Israels folk skulle adlyde. (Se Anden Mosebog 20:3-17.) Men som Jesus sagde, er de to største bud til kristne positive befalinger om at ’elske Jehova vor Gud af hele vort hjerte, vor sjæl, vort sind og vor styrke, samt vor næste som os selv’. (Markus 12:29-31) I enhed adlyder Jehovas vidner nu den „lov“ som Gud lader udgå fra ’det himmelske Jerusalem’, og efterlever dens retfærdige principper.

18. (a) Hvilke former for regler bør vi følge? (b) Hvordan gavner det os selv at overholde visse nødvendige regler?

¹⁸ Det betyder imidlertid ikke at Jehovas folk kan sætte sig ud over alle andre regler. Apostelen Paulus påminder os: „Lad alt ske sømmeligt og med orden.“ (1 Korinther 14:40) Det kan være nødvendigt at indføre nogle få regler i rigssalen, for eksempel for at spare på elektriciteten eller for at hindre små børn i at bruge Jehovas tilbedelseshus som legeplads efter møderne. Familieoverhoveder må måske ligeledes fastlægge nogle retningslinjer, for eksempel i forbindelse med den regelmæssige drøftelse af dagsteksten i hjemmet. Også i betelfamilier er der regler, deriblandt et krav om at familiens medlemmer skal være en pryd for den gode nyhed ved at vise ærbarhed og fordringsløshed med hensyn til klædedragt og frisure. (1 Timoteus 2:9) De „skriftruller“ der vil blive åbnet under Jesu tusindårige regeringstid vil uden tvivl indeholde regler til gavn for menneskeheden. Det vil være godt allerede nu at vænne sig til at adlyde sunde og fornuftige regler der er fastsat af hensyn til andre og for at opretholde en god orden. — Åbenbaringen 20:12; 1 Korinther 10:24; Filipperne 2:3, 4.

I denne voldsprægede verden

19, 20. (a) Hvordan har Jehovas tjenere reageret på princippet i Mika 4:3? (b) Hvordan er dette til gavn for dem nu i „de sidste dage“?

¹⁹ Vi nærmer os hastigt den tid hvor „den enes hånd vil være løftet mod den andens“. (Zakarias 14:13) Hvordan reagerer Jehovas tjenere nu da verden bliver mere og mere lovløs og voldspræget? De handler i harmoni med Mika 4:3, hvor der står: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive.“ Jehovas vidner tager afstand fra enhver form for vold. „De skal ikke mere lære at føre krig,“ siges der videre. Dette vil uden tvivl være til gavn for dem i den resterende del af „de sidste dage“, ligesom det har været til nu.

²⁰ Da Vagttårnet for 15. oktober 1983 for eksempel påpegede at det ikke passer sig for kristne at bære dødbringende våben, skilte Jehovas vidner i Ny Caledonien sig af med deres skydevåben. Kort efter gennemsøgte en lokal politisk gruppe en by og nedbrændte alle de huse hvor der blev fundet skydevåben. Ingen huse der tilhørte Jehovas vidner blev brændt ned. At gøre sit neutrale standpunkt kendt er ofte det bedste forsvar, som det har vist sig i Nordirland, Libanon, Zimbabwe og andre lande.

21. (a) Hvilken opfordring bør vi følge og hvilken beslutning bør vi træffe hvis vi ønsker at være lykkelige? (b) Hvordan kan vi få del i Jehovas godhed?

²¹ Vi kan være lykkelige hvis vi følger opfordringen i Esajas 2:5: „Kom, lad os vandre i Jehovas lys“! Alle vi der tilslutter os den urokkelige beslutning der udtrykkes af profeten Mika, som efter at have beskrevet den paradisiske tryghed og fred der findes blandt Guds eget folk, videre siger: „Alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ Der kan ikke herske tvivl om at Jehova vil vise sin godhed mod alle der fortsat i fred og enhed samles om den sande tilbedelse i håb om at overleve „de sidste dage“.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

■ Hvad forstår du ved udtrykket „de sidste dage“?

■ Hvordan kan vi ’komme bævende til Jehova og til hans godhed’?

■ Hvilken vejledning finder vi i den profeti Jakob udtalte da han lå på sit dødsleje?

■ Hvilke positive skridt kan vi tage i overensstemmelse med ordene i Esajas 2:2-5 og Mika 4:1-5?

[Illustration på side 16]

Hoseas tilskynder os til at efterligne Jehovas godhed

[Illustration på side 17]

Jakob beskriver ønskelige og uønskelige egenskaber

[Illustration på side 18]

Esajas indbyder os til at „vandre i Jehovas lys“

[Illustration på side 19]

Mika tilskynder os til ’at vandre i Jehovas navn for evigt’