„Vægter! Hvor langt på natten?“
„Vægter! hvor langt på natten? Vægteren sagde: Der kommer morgen, men også nat.“ — Es. 21:11, 12, Authorized Version.
1. Hvad gennemlever verden nu, billedligt talt, og er der noget grundlag for at være optimistisk med hensyn til denne tingenes ordning?
VERDEN gennemlever nu en „nat“! Vi nærmer os det mørkeste tidspunkt i denne symbolske nat. Hvordan forholdene vil være når morgenen gryr, får vi se til den tid. Det der i stigende grad foruroliger menneskeheden er den forværring af forholdene der finder sted på alle livets områder. Verdenshistorien viser at dette tog sin begyndelse med Første verdenskrig. Politikere, religiøse ledere, sociologer og økonomer mener muligvis at de ser det dæmre forude, og de forsøger måske at indgyde folk nyt mod. Men der findes ikke noget virkeligt grundlag for at være optimistisk med hensyn til denne vaklende tingenes ordning.
2. Hvad viser om denne ’nats’ komme var forudset, og hvordan blev offentlighedens opmærksomhed henledt på ’dagens’ komme?
2 Denne „nat“ blev forudset flere årtier før den kom. Det fremgår af tilgængeligt bevismateriale fra det forrige århundrede. Frembruddet af den lyseste „dag“ i hele menneskehedens historie er også blevet forudset. Offentligheden er blevet gjort opmærksom herpå ved hjælp af både det talte og det trykte ord.
3. Hvilket blad, som stadig udgives i dag, er et vidnesbyrd herom, og hvorfor passede dets titel udmærket til den opgave det havde påtaget sig?
3 Et blad der nu udkommer i et millionoplag og på mange forskellige sprog, er et vidnesbyrd om at det forholder sig således. Da det første nummer af bladet udkom på engelsk i juli 1879, hed det „Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence“ (Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse). Dette første nummer indeholdt otte sider, og dets sideformat var større end det nuværende blads. Det havde påtaget sig en betimelig opgave. Selve bladets titel, der indeholdt det betydningsfulde ord „Vagt-Taarn“, er et fingerpeg herom. Og i rubrikken under denne titel kunne man meget passende læse følgende vigtige citat fra den ældste bog på jorden: „Vægter! hvor langt på natten?“ „Der kommer morgen.“ Disse ord var citeret fra Bibelen, fra Esajas’ profeti, kapitel 21, vers 11, 12, ifølge King James-oversættelsen eller Authorized Version. På Bibelens tid skulle en vægter holde udkig fra et vagttårn på muren af en befæstet by. Fra dette højtliggende sted havde man et glimrende udsyn. Bladets udgivere havde til hensigt at tjene som en vægterskare. Gennem bladets spalter bestræbte udgiverne sig for at besvare spørgsmålet: „Vægter! hvor langt på natten?“ Dette udfordrende spørgsmål vedblev med at stå på bladets forside lige til nummeret for 15. december 1938 (dansk: 15. marts 1939).
4. På grund af hvilke vigtige begivenheder i 1870erne blev bladet Watch Tower udgivet på et ildevarslende tidspunkt?
4 Da det første nummer af bladet Watch Tower udkom den 1. juli 1879, i et beskedent oplag på 6000 eksemplarer, var verdensskuepladsen ved at antage et ildevarslende udseende. Den fransk-tyske krig i 1870 var blevet udkæmpet, og det andet tyske rige var fremstået. Et våbenkapløb udviklede sig mellem det britiske rige og det rivaliserende tyske rige. I 1878 afholdtes Berlinerkongressen, hvor det besluttedes at opdele det tyrkiske rige mellem de europæiske stormagter, især England og Rusland. Fjendtligheder nationerne imellem udgjorde følgelig en trussel for fremtiden!
5. Hvad var tiden derfor inde til at granske i, og hvilken passende forside havde Watch Tower for 1. januar 1895?
5 Tiden var i sandhed inde til at man granskede i Bibelens profetier for at se om de havde noget at fortælle om betydningen af verdensbegivenhederne og resultatet af udviklingen. Det var derfor betimeligt at bladet Watch Tower den 1. januar 1895 ændrede sin forsidetegning så den nu viste et hjørnevagttårn på randen af et oprørt hav. Nederst på siden under denne nye tegning kunne man læse følgende ord fra Lukas 21:25-31 (AV) med kursiverede bogstaver: „På jorden skal folkene (nationerne) ængstes i fortvivlelse over havets og bølgernes (de urolige og utilfredse folkemassers) brusen, medens mennesker forsmægter af frygt og forventning om de ting, som kommer over jorderige (samfundet); thi himmelens kræfter (kirkens indflydelse og magt) skal rystes. . . . Når I ser disse ting begynde at ske, skal I skønne, at Guds rige er nær. . . . Da se op og opløft eders hoveder, efterdi eders forløsning stunder til. — Luk. 21:25-31.“
6. Hvorfor gav det kommende 20. århundrede løfte om at blive en interessant tid for vægterskaren?
6 I 1898 fulgte den spansk-amerikanske krig, der resulterede i et nederlag for Spanien. I 1899 udbrød boerkrigen i Sydafrika, der betød en sejr for England. Det internationale rustningskapløb tog fart. Da flyvemaskinen blev opfundet opstod muligheden for krigsførelse i luften. På det tidspunkt var der også blevet opfundet forskellige former for undervandsbåde der med fordel kunne bruges i krig. Det 20. århundrede gav således løfte om at der ville være opsigtsvækkende ting for vægterskaren at berette om til de ængsteligt spørgende. Dette var især tilfældet eftersom vægterskaren forventede at „hedningernes tider“ ville udløbe i efteråret 1914. — Luk. 21:24, AV.
Hvorfor udspørge „vægteren“?
7. Under hvilke forhold blev spørgsmålet til „vægteren“ stillet, som det fremgår af de efterfølgende vers?
7 De spørgsmål der ifølge Esajas 21:11 blev rettet til vægteren, blev stillet under forhold der varslede krig. De efterfølgende vers lyder: „Et udsagn: ’I ødemarken’. Søg nattely i ødemarkens krat, I Dedans karavaner! Bring de tørstige vand i møde, I, som bor i Temas land, mød de flyende med brød! Thi de er på flugt for sværd, på flugt for det dragne sværd, på flugt for den spændte bue, på flugt for krigens tynge. Thi så sagde [Jehova] til mig: ’Et år endnu, som daglejeren regner året, og det er ude med al Kedars herlighed. Resten af Kedars heltes buer skal være ringe, så sandt [Jehova], Israels Gud, har talet.’“ — Es. 21:13-17.
8. Hvad varsler det budskab der omtales forud for ordvekslingen mellem den spørgende og vægteren ligeledes om, og hvor befinder den spørgende sig?
8 Det budskab der omtales forud for ordvekslingen mellem spørgeren og vægteren varsler ligeledes om krig. Den spørgende har derfor med rette grund til ængstelse. Hvor befinder den spørgende sig? Øjensynlig på en verdenserobrers vej. Esajas 21:11 lyder: „Et udsagn om Duma. Der råbes til mig fra Se’ir: ’Vægter, hvordan skrider natten, vægter, hvordan skrider natten?’“
9. (a) Hvad betyder navnet på det sted budskabet er rettet imod, og hvordan var det profetisk? (b) Hvordan fik Edom, Jakobs tvillingebroder, tilknytning til Se’ir?
9 Det sted udsagnet er rettet imod, kaldes Duma, et navn der betyder „tavshed“. Navnet er øjensynlig profetisk og en forudsigelse af at stedet ville blive præget af tavshed. Navnet betyder ikke nødvendigvis at den tavshed der skyldes ødelæggelse og død, allerede var rådende der. Dumas beliggenhed fremgår af at der råbes til vægteren fra Se’ir, Se’irs land. Dette land er forbundet med Idumæa, Edoms land. Dette er muligvis grunden til at den græske Septuaginta-oversættelse taler om Idumæa i stedet for Duma. Edom var det tilnavn der blev givet Esau, Jakobs ældre tvillingebroder. Folkene i Edoms land modstod Jakobs folk eller Israels folk.
10. Hvorfor hadede Edoms eller Esaus efterkommere deres broderfolk og frydede sig over den ulykke der ramte det i 607 f.v.t.?
10 Jakobs ældre tvillingebroder blev kaldt Esau, der betyder „lådden“, fordi han var lådden da han blev født. Navnet Se’ir betyder „lådden eller langhåret“, men landet havde dog ikke dette navn på grund af Esau. Hans efterkommere indtog Se’irs land ved at besejre de oprindelige indbyggere. Esau, eller Edom, er kendt for at have solgt sin førstefødselsret til Jakob. Jehova, Jakobs Gud, anerkendte salget og overførte sin velsignelse til køberen, Jakob. Af denne grund hadede Esau Jakob. Det virker derfor ikke overraskende at Esaus efterkommere, edomitterne, da babylonierne i 607 f.v.t. ødelagde Jerusalem, triumferede over den forfærdelige ulykke der ramte deres broderfolk, Israel. Denne nationale ulykke, der også indebar at de overlevende israelitter blev ført til Babylonien, fandt sted i århundredet efter at Esajas havde fremholdt sin profeti om vægteren.
11. Hvor ligger kilden til svaret på spørgsmålet, og hvad er Esajas derfor et billede på i dag?
11 Men hvor befinder den vægter sig som spørgeren i det edomitiske land Se’ir retter sit spørgsmål til? Profetien om spørgeren og vægteren blev fremholdt af Esajas, og han befandt sig i Israels land, der på det tidspunkt endnu var frit. Kilden til vægterens svar må derfor ligge i Israels land, uanset hvor israelitterne måtte befinde sig når Esajas’ profeti gik i opfyldelse. På det tidspunkt profetien blev fremholdt repræsenterede Esajas den vægter der på Guds befaling er blevet udnævnt til at give det rette svar på spørgsmålet. Esajas og hans børn havde Guds godkendelse. Esajas er derfor meget træffende et billede på vor tids vægterskare, resten af de åndelige israelitter, der har en himmelsk arv. Det er dem der er blevet oplyst med hensyn til den mørke verdenssituation i vor tid.
12. (a) Hvem stillede sig i 1879 til rådighed for at tjene som en vægtergruppe for den større vægterskare? (b) Hvor måtte deres svar på dette spørgsmål der da rejste sig, komme fra, og hvad var dette svar?
12 Da det første nummer af Vagttårnet udkom i 1879, var udgiveren og hans medarbejdere fuldt indviede, døbte kristne. De stillede sig til rådighed for at tjene som en vægtergruppe til gavn for deres åndssalvede kristne brødre. Alle disse udgør tilsammen en større vægterskare. De kunne ikke vige uden om det spørgsmål der da havde rejst sig: „Vægter! hvor langt på natten?“ Det eneste pålidelige svar de kunne give, var det som Guds inspirerede ord havde lagt fortidens vægter i munden og som lød: „Der kommer morgen, men også nat.“ (Es. 21:12, AV) Ja, ifølge det syn Jehova Gud gav, måtte der komme en lysere tid, en „morgen“. Dette ville indvarsle millenniet eller de tusind år med Jehovas Messias’, hans herliggjorte søns, styre. Men før dette måtte der komme en „nat“ i form af en trængselstid for hele verden!
13. (a) Hvad blev den række af Studier i Skriften der begyndte at blive udgivet i 1886, kaldt, og hvorfor? (b) Hvorfor var den spørgende i Se’ir interesseret i den „nat“, der da havde sænket sig over dette land?
13 Det var uden tvivl på grund af den lovede „morgen“ der skulle indvarsle Kristi tusindårsrige, at den række af Studier i Skriften som udgiveren af Vagttårnet begyndte at udgive i 1886, blev kaldt „Millenniets Daggry“. Og under denne titel kunne man læse følgende ord fra Ordsprogene 4:18: „Retfærdiges sti er lig et strålende lys, som bliver klarere og klarere indtil højlys dag.“ (AV) Men det var ’natten’ spørgeren fra Se’irs land var så interesseret i. Det ’nattemørke’ der på profeten Esajas’ tid hvilede over det edomitiske Se’irs land ville blive tættere. Dette ville ske når landet blev underlagt en ny verdenserobrer, en der ikke begunstigede edomitterne i Se’irs bjerge, men broderfolket Israel.
14. Hvem har i dag det rette svar på spørgsmålet om den verdensomspændende „nat“, og er yderligere spørgsmål om den blevet afvist?
14 I dag, mere end 100 år efter at Vagttårnet udkom for første gang, vedbliver folk i verden, der famler efter lyset, med at stille det presserende spørgsmål: „Hvordan skrider natten?“ Den eneste der har et virkeligt svar på dette spørgsmål er vægterskaren. Denne skare har ikke været i vildrede med hensyn til hvad der var det rette svar, det bibelske svar. Den har hilst alle yderligere spørgsmål velkommen, ligesom vægteren i Esajas’ profeti der sagde: „Vil I spørge, så spørg! Kom kun igen!“ — Es. 21:12.
15. Hvordan er det gået med udgivelsen af Vagttårnet, eftersom vægterskaren har hilst yderligere spørgsmål velkommen, og hvilket budskab om „natten“ har den til stadighed forkyndt?
15 I den hensigt at give de spørgende et bibelsk svar, er bladet Vagttårnet blevet ved med at udkomme lige til i dag. Ligesom en bogstavelig vægter hele tiden må holde sig vågen på sin vagtpost, sådan har bladet Vagttårnet holdt sig vågent; og siden det første nummer udkom i juli 1879, har der ikke manglet et eneste nummer. Og dette til trods for den verdensomspændende forfølgelse af vægterskaren under den første og den anden verdenskrig. Bladet har berettet om hvordan „natten“ skrider frem, og det har ikke været bange for at bekendtgøre at den vil nå sit mørkeste punkt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ i det bibelprofetien kalder Harmagedon. Den salvede vægterskare bliver således ved med at varetage den gerning den har fået betroet, nemlig at „udråbe . . . en hævnens dag fra vor Gud“. — Åb. 16:14-16; Es. 61:1, 2.
Vægterens budskab efter at han har indtaget sin post
16. Hvorfor krævede det mod af vægteren at forkynde det budskab der blev lagt ham i munden, og hvorfor er dette budskab ikke blot af forbigående interesse for os i dag?
16 Guds „vægter“ må være modig og trofast for at kunne forkynde det der lægges ham i munden så han kan udsprede det til alle inden for hørevidde. Budskabet var ikke gunstigt men ugunstigt for det rige der skulle vise sig at blive det mægtigste verdensrige indtil da. Men det indebar noget godt for det folk som vægteren tilhørte, Israels folk, under de begivenheder der dengang rystede verden. Alt dette ville kun være af forbigående interesse for os der lever i dag, hvis det ikke var fordi indholdet af dette ugunstige budskab får sin større og endelige opfyldelse på hele verden i vort krigshærgede århundrede. Vi vil derfor uundgåeligt blive berørt deraf, ligesom Esajas blev det for så lang tid siden.
17, 18. Hvad hentydede udtrykket „havørkenen“ til, og hvilke mægtige riger herskede fra dette område?
17 Selve indledningen til det inspirerede budskab der blev fremholdt gennem Esajas, er foruroligende: „Et udsagn om havørkenen. Som hvirvlende storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra ørkenen, det grufulde land.“ — Es. 21:1.
18 Det sted der hentydes til med udtrykket „havørkenen“, viste sig at være af verdensvid betydning i menneskets historie. Stedet er det deltaområde der dannes af Eufratfloden og Tigrisfloden, eller floden Hiddekel, som begge omtales i forbindelse med Adams, det første menneskes, skabelse. (1 Mos. 2:14) Begge floder udmunder i det der i dag kaldes Den persiske Havbugt, idet de løber tæt ved hinanden ved deres udløb. Ved højvande, når floderne løb over deres bredder, blev det flade land imellem dem ligesom et øde hav, en ’havørken’. Området blev til et sumpet morads. På profeten Esajas’ tid herskede det andet verdensrige i bibelhistorien, Assyrien, over dette område. I det efterfølgende århundrede blev dette afløst af et endnu mægtigere verdensrige, det tredje.
19. Hvad ville det tredje verdensrige bringe over Esajas’ folk, og for hvem er dette af særlig interesse i dag?
19 Det var dette kommende verdensrige der skulle bringe stor ulykke over Esajas’ folk. Det der skete med det, ville naturligvis være af overordentlig stor interesse for vægteren Esajas selv, og ligeledes for enhver der tjente som vægter på det tidspunkt hvor hele dette „udsagn om havørkenen“ fik sin opfyldelse. Det er grunden til at dets endelige opfyldelse i dag er af interesse for vor tids vægterskare og for alle dem der stiller spørgsmål for at lade sig lede af vægterskarens iagttagelser.
20. Hvad sammenlignes den kommende ulykke med og hvorfra siges den ødelæggende kraft at komme?
20 Noget uimodståeligt og vældigt ’som hvirvlende storme i Sydlandet’ rejste sig truende i horisonten. Sådanne stormvinde var kendt for at være voldsomme og ødelæggende. Menneskeskabte ting der kommer i vejen for en hvirvlende storm, er i fare for at blive tilintetgjort. Den kommende ulykkes frygtindgydende karakter fremgår af udtrykket om at den kommer „fra ørkenen, det grufulde land“. (Es. 21:1) Ligesom en mand på en vejrstation rejste profeten Esajas dengang et advarselssignal for at underrette de folk der befandt sig på stormens vej, om at de måtte forberede sig på det værste.
21. Af hvem er advarselssignalet blevet rejst i vort århundrede, og hvem er især blevet gjort ansvarlig, idet deres opmærksomhed er blevet henledt på faren?
21 På lignende måde har vor tids vægterskare, især siden afslutningen på den første verdenskrig i 1918, rejst et advarselssignal. Bladet Vagttårnet overlevede truslen om tilintetgørelse i den kritiske periode hvor vægterskaren led voldelig forfølgelse overalt i verden. „Vægteren“ og hans redskab, bladet Vagttårnet, har levet videre, og de har ladet advarselen lyde, så den nu er blevet hørt overalt på jorden. Folk, og især de ledende, er blevet gjort opmærksomme på faren. De må selv bære ansvaret!
22. Hvilket budskab vil snart blive forkyndt, og hvorfor vil „en stor skare“ da være lykkelig?
22 Vægterskaren vil snart lade et chokerende budskab lyde. Når det overraskende lyder, vil den ’store skare’ der omgående har givet agt på advarselssignalet, være lykkelig. — Åb. 7:9-15.
[Ramme/kort/illustrationer på side 8, 9]
„Natten“ vil om kort tid nå sit mørkeste punkt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ i Harmagedon
Vægteren der stod på et vagttårn i Israel er et billede på det åndelige Israels oplyste vægterskare. Som Jehovas vidner i nutiden forkynder disse at Kristi tusindårsriges „morgen“ vil følge efter den nødstedte verdens „nat“
Tavsheden vil sænke sig over det religiøse Duma, hvorfra der blev råbt: „Vægter! hvor langt på natten?“
Det ’hårde syn’ handler om Babylons fald, der var et forbillede på Babylon den Stores åndelige fald i 1919 og den falske religions verdensimperiums endelige tilintetgørelse lige før Harmagedon
Mederen Darius er et billede på Jehova Gud
Perseren Kyros er et billede på Guds søn, Kristus Jesus
Guds ugunstige budskab er rettet mod „havørkenen“ som først Assyrien og derefter Babylonien herskede over
[Kort/illustrationer]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
MEDIEN
PERSIEN
ELAM
BABYLONIEN
Babylon
EDOM
DUMA
ISRAEL
Jerusalem
Det store Hav
[Illustrationer]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
1879
1895
1938