Krig fra himmelen bringer fred på jorden

„Kom hid og se på [Jehovas] værk, han har udført frygtelige ting på jord. Han gør ende på krig til jordens grænser, han splintrer buen, sønderbryder spydene, skjoldene tænder han i brand. Vær stille og kend, at jeg er Gud; jeg vil blive ophøjet blandt folkene, jeg vil blive ophøjet på jorden. Hærskarers [Jehova] er med os.“ — Sl. 46:9-12; vers 11 efter AS.

 1. Hvilke vanskeligheder vil man komme ud for, hvis man forsøger at bestige jordens højeste bjerg?

I HIMALAYABJERGKÆDEN er der en tinde, som strækker sig ni og tyve tusinde fod op mod himmelen. Dens skråninger er dækket af sne og is. Temperaturen går langt ned under frysepunktet. Hylende farer iskolde vinde gennem klippespalter og pas. På dette jordens højeste punkt er luften så tynd, at et menneske, der pludselig blev anbragt i denne højde, meget hurtigt ville miste bevidstheden på grund af iltmangel. Så højt til vejrs vil muskler og nerver, ja selv tankevirksomheden hurtigt blive svækket, og en farlig træthed overvælder en. Ikke desto mindre har mennesker i mange år forsøgt at bestige Mount Everests bjergtop. Men først efter års træning og oplæring giver bjergbestigerne sig i kast med dets udfordrende bjergskråninger og trodser dets mange farer. Svimlende dybe sprækker åbner deres gab foran bjergbestigernes fødder, og ned fra højderne oven over tordner laviner af sne og is. Skønt indpakket i de varmeste klæder vil de klatrende mænd snart være berøvet deres varme og deres energi på grund af den voldsomme storm, og til stadighed er de truet af forfrysninger. Tynget af bagage og iltbeholdere, som de må gå med på ryggen for at kunne ånde, hugger de sig ved hjælp af isøkser fod for fod vej og kæmper sig ved utroligt besvær opad trods upålideligt fodfæste. Eet eneste fejltrin, og de vil hovedkulds styrte tusinder af fod ned i døden. Mange har for søgt at besejre dette bjerg, og mange er de, for hvem forsøget betød døden. Den 29. maj 1953 stod to mænd imidlertid triumferende på dets stormomsuste tinde. Men for at nå så langt havde de måttet støtte sig til en ekspedition på mere end fire hundrede og halvtreds mand. Fire hundrede og halvtreds, for at to kunne nå toppen!

 2. Hvad beviser, at de bjerge, vi skal flygte til, ikke er bogstavelige?

² Mener du, at du kunne gøre det efter? Kristus Jesus sagde advarende, at vi skulle flygte til bjergene. Disse bjerge symboliserer et tilflugtssted, som har forbindelse med Guds bjerg: „Det skal ske i de sidste dage, at [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme og talrige folkeslag vandre: Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier.“ (Es. 2:2, 3) Læg mærke til, at dette Jehovas bjerg står på toppen af alle andre bjerge, over alle andre høje. Hvis det er et bogstaveligt bjerg, så må det være højere end Mount Everest! Hvis du ikke kan bestige Mount Everest, hvordan vil du da komme op på dette endnu højere bjerg? Og dog viser Bibelen, at det lykkes en stor skare mænd, kvinder og børn af alle folkeslag at bestige Jehovas bjerg. Det er indlysende, at det ikke er et bogstaveligt bjerg, vi skal op på, men noget, der kan symboliseres ved et bjerg.

 3. Hvad er bjerge symboler på, og hvad er det bjerg, vi flygter til?

³ Bjerge bruges som symboler på regeringer eller de styrende magter i verden. De løfter sig op over menneskehavet, der støtter dem eller bærer dem oppe. Da Babylon var en verdensmagt, som lagde mange folkeslag øde, omtalte Jehova det som et bjerg: „Se, jeg kommer over dig, du ødelæggende bjerg, lyder det fra [Jehova], du, som ødelægger hele jorden; jeg udrækker hånden imod dig og vælter dig ned fra klipperne og gør dig til et afsvedet bjerg.“ I Åbenbaringen omtales de syv verdensmagter som syv konger, og de symboliseres ved dyrets syv hoveder, der omtales samme sted. Om disse hoveder eller verdensmagter siges der: „De syv hoveder er [betyder, NW] syv bjerge.“ Også Kristi kongedømme og hans rige omtales som et bjerg. I Daniels bog siges, at Kristi rige „skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed“. Dette er billedligt skildret ved en sten, der rammer og vælter en billedstøtte, som symboliserer Satan og hans dæmoner og denne gamle verdens riger. Derpå siges der: „Stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.“ Det symbolske bjerg, det bjerg, vi skal komme til, er Guds riges foranstaltning under Kristus og den nye tingenes ordning, der nu etableres på jorden. Fra denne nye, kongelige regering er det, at Jehovas lov og ord spredes ud, og det er til den, mennesker af alle folkeslag nu drager for at lære Jehovas veje at kende og for at vandre på hans stier. — Jer. 51:25; Åb. 17:9; Dan. 2:44, 35.

 4. Hvorfor ville det ikke nytte at flygte til et bogstaveligt bjerg?

⁴ At stige op på et bogstaveligt bjerg, der var højere end alle andre, ville ikke alene være umuligt for de fleste af os, det ville også være ganske utilstrækkeligt, hvis man på den måde ville søge i sikkerhed for Jehovas vrede: „Bryder de ind i dødsriget, min hånd skal hente dem der; stiger de op til himlen, jeg styrter dem ned derfra; skjuler de sig på Karmels top, jeg finder og henter dem der; gemmer de sig for mig på havsens bund, jeg byder slangen at bide dem der.“ (Amos 9:2, 3) Derimod er det nu gjort muligt for mennesker af alle folkeslag at flygte til Jehovas nye tingenes ordning, og da den har sin oprindelse hos Jehova, vil den være et sikkert sted, der ikke berøre af hans vrede. Og akkurat på samme måde som Esajas’ profeti omtalte Jehovas bjerg som højere end alle andre bjerge, således er også dette hellige sted, hvor tilbedelsen af Gud foregår under Kristi ledelse, ophøjet over og overordnet alle jordiske regeringer i denne gamle verden.

Harmagedonslaget

 5, 6. Hvorledes ser denne verdens mennesker på Harmagedon?

⁵ Hvorfor rådede Kristus til at „flygte ud i bjergene“? For at man kunne undgå „en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu og heller ikke senere skal komme“. Denne trængsel er en krig, en krig fra himmelen, og slagmarken, hvor den skal udkæmpes, er „det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon“. (Matt. 24:16, 21; Åb. 16:16) Er Harmagedonslaget en krig, som menneskene starter? Deres moderne krige udkæmpes jo højt til vejrs, i „himmelen“ så at sige, og fra flyvende fæstninger i de højere luftlag lader de bomberne regne ned over jorden, så det, der var en by, bliver til murbrokker, det, der var hjem, bliver til aske, og det, der var mennesker, blive sønderrevne og adspredte kødstumper. I samme grad som krigsførelsen er blevet stadig mere rædselsvækkende, er menneskene blevet mere og mere tilbøjelige til at omtale deres krige eller eventuelle krige som Harmagedon. Dette er især tilfældet, efter at man har bragt brintbomben til eksplosion.

⁶ I forbindelse med et forslag om at lægge kortene på bordet over for Rusland i spørgsmålet om kontrol med atomvåben skrev New York-bladet Daily Mirror i en ledende artikel: „Eller skal vi vente og lade verden drive mod Harmagedon?“ Med hensyn til den næste krig bemærkede et Los Angeles-blad: „Den vil blive historiens mest titaniske. Den vil blive Harmagedon.“ Bladet Tempo (engelsk) omtalte et kommende „Atom-Harmagedon“. I en tale ved et fællesmøde i kongressen gentog general MacArthur en advarsel, som han tidligere havde fremsat: „Militæralliancer, magtbalance, forbund af nationer, det slog efter tur fejl, så den eneste vej, der er ladt tilbage, går gennem krigens ildprøve. Men nu udelukker krigens fuldstændigt tilintetgørende virkning denne mulighed. Vi har haft vor sidste chance. Hvis vi ikke finder et bedre og mere retfærdigt system, vil vort Harmagedon stå for døren.“ Senator Flanders erklærede: „Det er virkelig sandt: Verden synes at mobilisere til det store slag ved Harmagedon.“ Endelig skrev en redaktør ved World-Telegram and Sun, New York, lige efter at brintbomben var blevet prøvet i Stillehavet: „Lad det være sagt lige ud: Amerikas, den frie verdens og Sovjets ledere er bange. De sidste otte til ti uger har gjort det klart for dem, at de står ansigt til ansigt med Harmagedon. . . . I dag dækker frygten som et tæppe begge hovedstæder, Washington og Moskva.“

 7. Hvad er Harmagedon, og hvem udkæmper denne krig?

⁷ I virkeligheden er det en tilsnigelse at kalde en krig mellem mennesker for Harmagedon. Det er at berøve ordet dets sande betydning. Det bortleder menneskers opmærksomhed fra, hvad Harmagedon virkelig er. Det er ikke en krig mellem mennesker, og at betragte det som en eventuel radioaktiv kæmpebrand i den tredje verdenskrig er det samme som at være blind for Harmagedons sande betydning. Det er et bibelsk udtryk, og Bibelen forklarer det tydeligt som „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åb. 16:14) Det er Jehovas krig, som udkæmpes af himmelske styrker under Kristi ledelse, og den vil fjerne al ondskab fra jorden og i stedet indføre varig fred: „Og jeg så himmelen åben, og se, en hvid hest, og han, som red på den, hedder „Troværdig og Sanddru“, og han dømmer og kæmper med retfærdighed. Og de himmelske hærskarer fulgte ham på hvide heste, og de var iførte hvide, rene linnedklæder. Og ud af hans mund udgik et skarpt sværd, for at han med det skulle slå folkeslagene. Og han skal vogte dem med jernspir, og han skal træde persekarret fyldt med den almægtige Guds vredes og harmes vin. Og han greb dragen, den gamle slange, det er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år.“ — Åb. 19:11, 14, 15; 20:2.

 8, 9. Hvorledes beskriver Zefanias og Esajas og Jeremias Harmagedon?

⁸ Jehovas vrede kommer over mennesker og nationer og over deres hære, fordi de har syndet imod ham. Ingen bestikkelse kan afvende Harmagedon: „Nær er [Jehovas] dag, den store, den er nær og kommer hastigt. Hør, [Jehovas] dag, den bitre! Da udstøder helten skrig. Den dag er en vredens dag, en trængselens og nødens dag, en ødelæggelsens og ødets dag, en mørkets og mulmets dag, en skyernes og tågens dag, en hornets og krigsskrigets dag imod de faste stæder og imod de knejsende tinder. Over menneskene bringer jeg trængsel; som blinde vanker de om, fordi de synded mod [Jehova]. Deres blod øses ud som støv, deres livssaft ligesom skarn. Hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på [Jehovas] vredes dag, når hele jorden, fortæres af hans nidkærheds ild; thi undergang, ja, brat tilintetgørelse bringer jeg over alle, som bor på jorden. Bi derfor på mig, så lyder det fra [Jehova], på dagen, jeg fremstår som vidne! Thi min ret er at sanke folkene, samle rigerne og udøse over dem min vrede, al min harmglød; thi af men nidkærheds ild skal al jorden fortæres.“ „Thi [Jehova] er vred på alle folkene, harmfuld på al deres hær; han slår dem med band og giver dem hen til at slagtes.“ — Zef. 1:14-18; 3:8; Es. 34:2.

⁹ Jehovas kraft, der udløses i Harmagedonslaget, vil ryste jorden, og den omfattende nedslagtning, der følger i dets kølvand, vil være forfærdende: „Se, [Jehova] gør jorden tom og øde og vender op og ned på dens overflade, han spreder dens beboere. Vanhellig blev jorden under dem, som bor der, thi lovene krænked de, overtrådte budet, brød den evige pagt. Derfor fortærer forbandelse jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides jordens beboere bort, kun få af de dødelige levnes. Jorden smuldrer og smuldrer, jorden gynger og gynger, jorden skælver og skælver; jorden raver og raver som drukken og svajer som vogterens hytte; tungt ligger dens brøde på den, den segner og rejser sig ikke.“ „[Jehovas] slagne skal på den dag ligge fra jordens ene ende til den anden; der skal ikke holdes klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til gødning på marken.“ — Es. 24:1, 5, 6, 19, 20; Jer. 25:33.

10. Hvilken forskel er der på Harmagedons og de menneskelige kriges ødelæggelser, og hvorledes fordrejer mennesker alligevel kendsgerningerne?

¹⁰ Når denne verdens mennesker hører om denne nedslagtning, der skal komme ved Jehovas hånd, udstøder de et hyl og siger protesterende, at det ville være djævelsk af Gud at gøre noget sådant. De synes, at det er helt i sin orden, at de udvinder jordens metaller og smeder dem til tanks og kanoner, krigsskibe og flyvemaskiner, raketter og bomber, og at de anvender disse ødelæggelsesmidler mod andre mennesker, lader jorden bade i blod af både skyldige og uskyldige, gode og onde uden forskel. De ejer ikke jorden, heller ikke menneskene på den, ja, de ejer end ikke sig selv. Alligevel føler de sig berettiget til at fordærve jorden og nedslagte menneskene. Men Jehova, der ejer jorden og alt, hvad der er på den, han, der ejer alt, hvad der lever og ånder på, over og under dens overflade, han må ikke tage livet fra nogen, siger de. Deres krige fejer mennesker i massevis ned i gravene, og det uden hensyntagen til skyld eller uskyld. I Jehovas krig vil der ske en udvælgelse; kun de onde vil blive dræbt, men ingen af dem, der elsker retfærdighed, og som søger ham. Alligevel siger de, at deres brutale, formålsløse krige er passende, men at Jehovas retfærdige krig er ond. At de fordrejer kendsgerningerne på denne måde, vil imidlertid bringe ulykke over dem: „Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke til lys og lys til mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!“ (Es. 5:20) Menneskene kan sprøjte deres marker med kemiske midler, der dræber ukrudtet, men lader afgrøden blive stående. Hvor er det kedeligt, at de ikke kan oversprøjte byerne med bomber, der slår de onde ihjel, men lader de uskyldige blive i live.

11. Hvorledes er Harmagedon i harmoni med Jehovas egenskaber?

¹¹ Harmagedonslaget er retfærdigt og i harmoni med Jehovas egenskaber, hans retfærdighed, magt, visdom og kærlighed. Det er retfærdigt, fordi det ikke blindt ødelægger alle og enhver, men dræber dem, der fortjener at dø. De retsindige, som søger at tjene Jehova, rammes ikke. Dette slag vil åbenbare Jehovas magt, og det vil blive udkæmpet i dem udstrækning, det er nødvendigt, for at den fastsatte ødelæggelse kan fuldbyrdes. Det vil være helt igennem fyldestgørende. Der findes ingen anden magt, som er stærk nok til at modstå det. Harmagedon er et bevis på Jehovas visdom, thi kun ved, at jorden renses for dem, der ypper kiv og forstyrrer freden, kan den evige fred indføres. Det viser også kærligheden til dem, der ønsker at tjene Gud og Kristus, og som gerne vil leve fredeligt sammen med deres medmennesker. Hvorledes skulle de kunne glæde sig over freden, når onde mennesker og nationer til stadighed anstifter og udkæmper krige?

Forberedelserne til Harmagedon

12. Hvilke to skarer advares, og hvorledes reagerer de?

¹² Det skyldes også Jehovas kærlighed, at han sørger for, at der lyder en advarsel om, at Harmagedon nærmer sig. Det giver dem, der ønsker at leve, tid til at slutte fred med ham, og det giver dem, der ønsker at kæmpe imod ham, tid til at forberede sig. De, der ønsker fred, giver han følgende råd: „Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ Men de, der higer efter at strides, opfordrer han således: „Råb det ud blandt folkene, helliger en krig, væk heltene op! Lad alle våbenføre mænd komme og drage op! Smed eders plovjern om til sværd, eders vingårdsknive til spyd! Svæklingen skal sige: Jeg er en helt!“ (Zef. 2:3; Joel 3:14, 15) I stedet for at lytte til rådet om at søge ydmyghed tager folkeslagene mod opfordringen til at ruste sig til krig. På den Eucharistiske Kongres i Spanien i 1952 udtalte kardinal Spellman: „Ingen steder i horisonten øjner man sikkerhed og stabilitet. Vi ser umådelige hære, der samles i mængde. Vi ser verdens smelteovne og smedjer forvandle plovjern til kanoner og sværd. Vi ser videnskabsmænd, der i laboratorierne opfinder tilintetgørende krigsmaskiner. Propagandaen giver næring til et vanvittigt had, der skal tænde hjerterne i brand og drive menneskesindet til i raseri at dræbe og ødelægge. Det, vi ser, er måske, at verden haster mod Harmagedon, som ingen nation kan gøre sig håb om at overleve.“ — New York Times, 29. maj 1952.

13. Hvorfor er Jehovas ord: „Svæklingen skal sige: Jeg er en helt!“, passende?

¹³ Læg mærke til Jehovas ord: „Svæklingen skal sige: Jeg er en helt!“ De svage mennesker på jorden er imponeret af, men også bange for deres egen styrke. De skælver, når de tænker på den foruroligende kraft, deres A-bomber og B-bomber har, for ikke at tale om koboltbomben, der nu kan fremstilles, men som er så dødsens farlig, at man end ikke tør prøve den. Menneskene lever i rædsel og frygt for, at den af dem selv skabte militære styrke skal slippes løs i en atomkrig. Og dog — da kendsgerningerne vedrørende brintbombeforsøgene blev offentliggjort, bragte en meddelelse af 7. april 1954 fra United Press følgende oplysning: „Nogle videnskabsmænd udtaler, at selv om brintbomben er kraftig, er naturen stadig nr. 1. En meteorolog oplyser, at der er større kraft i et jordskælv eller i en orkan end i selv den kraftigste brintbombe, som kan fremstilles. Han påpeger, at der selv i et ikke videre stort jordskælv udløses større kræfter, end der findes i en million atombomber. Han udtaler, at brintbomben ikke har fornøden kraft til at iværksætte jordskælv eller vulkanske udbrud. En anden videnskabsmand på det meteorologiske område siger, at han tvivler på, at brintbomben er i stand til at fremkalde eller standse orkaner. Han udtaler, at en brintbombe, der i styrke svarer til en eksplosion af tyve millioner tons TNT, kun kan udvikle energi nok til at holde en orkan i gang i 25 sekunder, og orkaner kan vare i dagevis, ja i ugevis.“ Bladet Scientific American bragte i snit juni-nummer 1954 følgende oplysning: „En orkan, der er på sit højeste, har en bevægelsesenergi på ikke mindre end fem hundrede billioner hestekræfter, hvilket svarer til, at der affyres flere tusinde atombomber pr. sekund.“ Det er Jehova, der har skabt elementerne. Han kan også beherske dem og anvende dem til at fuldbyrde sit ord angående Harmagedon: „Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør, hvad han siger.“ Trods alle deres bomber, hvor er de svage, disse mennesker, der tror sig selv så stærke! — Sl. 148:8.

14. Hvorledes vil Jehova svare, når denne verdens mennesker påkalder hans hjælp i Harmagedon?

¹⁴ Dog bruger denne gamle verdens nationer og mennesker deres frihed sådan, at de vælger at stole på deres egen styrke, fæster lid til militærmagt, søger sikkerhed bag stadigt voksende lagre af atomvåben. Moderne mennesker, ja, selv de, der tjener Gud og hans ord med læberne, skubber Bibelen bort som upraktisk og stoler i stedet for på penge og oprustning. I virkeligheden gør de disse materielle ting til deres guder, som de ser hen til efter sikkerhed og beskyttelse. Da de har vendt Jehova ryggen, og i stedet har antaget materielle guder, som deres øjne kan se, vil det være forgæves, de råber til den Almægtige, når hans krig flammer imod dem: „I forlod mig og dyrkede andre guder! Derfor vil jeg ikke mere frelse eder! Gå nu hen og råb til de guder, I udvalgte eder, og lad dem frelse eder i eders nød!“ Et andet sted siger Jehova om sådanne selviske mennesker: „Ryggen og ikke ansigtet vender de til mig, men siger i ulykkestid: Stå op og frels os! Hvor er de da, dine guder, dem, du har gjort dig? Lad dem stå op! Kan de frelse dig i ulykkestiden?“ I stedet for at stole på de guder, mennesker har skabt, bør vi stole på den Gud, der skabte menneskene. — Dom. 10:13, 14; Jer. 2:27, 28.

15. Hvad er bedre end at „dø med støvlerne på“?

¹⁵ Mennesker har et ordsprog, der handler om „at dø med støvlerne på“. I Harmagedon vil Jehova lade deres ønske gå i opfyldelse og lade dem „dø med støvlerne på“. Ham vil tillade dem at ruste sig til den yderste grænse og falde kæmpende. Lad den gamle verdens verdens mennesker dø med deres militærstøvler på, hvis det er det, de vil. Men vi, der tjener Jehova, ønsker ikke at være i deres støvler. Der er noget andet, vi ønsker at have på fødderne, og det er den fodbeklædning, der omtales i Efeserbrevet 6:15: „Tag som sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium.“ Vor forberedelse til Harmagedon skal bestå i, at vi ifører os denne teokratiske fodbeklædning, idet vi lader os belære om den gode nyhed om Kristi oprettede rige og går ud for at fortælle den fra dør til dør, i hjemmene, på gaderne, ved offentlige møder — når som helst og hvor som helst der viser sig en passende lejlighed. På den måde søger vi ydmyghed og retfærd, vi adlyder Jehovas forordninger og stiller os der, hvor vi kan modtage hans nåde og beskyttelse i Harmagedon. Men ikke vi alene, også mange andre. Lad så blot denne gamle verden dø med militærstøvlerne på, hvis den ønsker det, men lad os leve med vore teokratiske støvler på, idet vi forkynder fredens evangelium og synger Jehova Guds pris!

16. Behøver Jehova at ruste sig til Harmagedon? Begrund dit svar.

¹⁶ Hvorledes er det med Jehova Gud? Ruster han sig til Harmagedon? Ville du måske ruste dig for at slå en flue ihjel eller træde på en bille? Ville du gøre gymnastiske øvelser hver morgen flere uger i træk for at komme i træning til at mase en flue? Ville du i månedsvis træne med håndvægte for at få musklerne til at svulme, så du kunne være stærk nok til at træde en bille ihjel? Ville det være påkrævet? Mon du ikke kunne hamle op med fluen eller billen uden specialtræning? Ville sådanne forberedelser ikke være unyttige og tidsspildende, eftersom det kun drejede sig om et insekt? Af samme grunder er det aldeles unødvendigt for Jehova at ruste sig til Harmagedon. I hans øjne er menneskene som græshopper. Han skabte universet, og i dets uhyre udstrækning er jorden kun for en prik at regne. Målt i forhold til universet er menneskene mikroskopiske. Jehova behøver ikke at give sine engle særlig træning i at føre krig eller tage del i et rustningskapløb med jordens ubetydelige nationer. Han kan udkæmpe og vinde Harmagedon uden at behøve så meget som et øjebliks varsel. — Es. 40:15, 22.

17. Hvorfor vil Harmagedon trods advarselen overraske mennesker som en tyv?

¹⁷ Det eneste forberedende arbejde, han lader udføre i forbindelse med Harmagedon, er, at han for menneskenes skyld lader en advarsel lyde. De, som er retsindigt indstillet over for Gud, kan flygte til bjergene, den nye tingenes ordning under Kristus, og de, der foretrækker denne gamle, fejlslagne ordning under Satan, kan forberede sig på en håbløs krig. Harmagedon kommer ikke som et bagholdsangreb, men dog som en tyv om natten for mennesker af denne verden: „Jehovas dag kommer nøjagtigt som en tyv om natten.“ (1 Tess. 5:2, NW) Hvorledes kan det forklares? Advarselen lyder. Den forkyndes over hele jorden, både mundtligt og gennem hundreder af millioner bøger, pjecer og blade, der udgives på mere end hundrede sprog. Hvordan kan en krig, hvorom der er talt så vidt og bredt, komme over verden som en tyv? Fordi denne verdens mennesker har øjne, der ikke ser, ører, der ikke hører, og sind, der ikke kan fatte. (Matt. 13:14, 15) Deres øjne er lukket, deres ører er lukket, deres sind er lukket, men deres mund er altid åben, åben for at håne og latterliggøre det advarselsbudskab, som Jehova nu lader sine vidner forkynde. Dette er i sig selv et forudsagt bevis for, at vi befinder os i de sidste tider for denne gamle verden: „I de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.“ Derpå siges det (ifølge NW-oversættelsen), at det er „efter deres eget ønske“, at kendsgerningerne undgår deres opmærksomhed. De har kun øje for deres egne projekter, kun øre for deres egne planer, kun tanke for deres egne teorier. Efter eget ønske fortsætter de med at være blinde, døve og sløve, når de hører den gode nyhed og advarslerne om Harmagedon forkyndt. — 2 Pet. 3:3-5.

18. Hvem er ikke i mørke, og hvad vil de få at se efter Harmagedon?