Når ’husholderen’ står foran Har-Magedon

 1. Hvad vil der ske ved Har-Magedon, som husholderskaren står over for, og hvem var på kong Ezekias’ tid et forbillede på denne „husholder“?

HAR-MAGEDON er det hebraiske navn på det sted hvor „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ snart vil blive udkæmpet. Resten af husholderskaren står nu foran denne ’krig’ hvor den nuværende tingenes ordning vil forsvinde for evigt. Derfor holder husholderskaren sig åndeligt vågen; den vil være årvågen når den tilbagevendte herre, den herliggjorte Jesus Kristus, snart vil udslette de synlige fjender af det rige de har bedt om med disse ord til Jehova Gud: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Matt. 6:9, 10; Åb. 16:14-16) Denne verdensomspændende situation forudskildres af noget der fandt sted mens Ezekias var konge i Jerusalem. Ezekias havde på et meget kritisk tidspunkt i landets historie indsat en israelitisk mand til at forestå sit hus.

 2. Hvem var denne jøde, og hvem skulle han ifølge Esajas 22:15-25 erstatte i stillingen som husholder?

² Denne „husholder“ var jøden Eljakim, Hilkijas søn. I den danske autoriserede oversættelse nævnes han tre gange som „paladsøverste“, men New World Translation bruger det udtryk at han „forestod huset“. (Es. 36:3, 22, NW; 37:2, NW) Han var blevet indsat i denne vigtige stilling ved hoffet i stedet for en mand ved navn Sjebna. Guds befaling angående Eljakim og Sjebna stod at læse i Esajas 22:15-25. Vi citerer her efter New World Translation:

„Således har den suveræne Herre, hærstyrkers Jehova, sagt: ’Gå, gå ind til denne hushovmester, til Sjebna, som forestår huset: „Hvad har du her, og hvem har du her, siden du her har udhugget dig et gravsted?“ På et højdedrag udhugger han sit gravsted; i et klippebjerg udhuler han sig en bolig. „Se, Jehova kaster dig ned med et voldsomt kast, du våbenføre mand, og griber dig med magt. Han vil helt sikkert rulle dig tæt sammen, som en bold der kastes til et vidtstrakt land. Dér dør du, og dér bliver din herligheds stridsvogne til vanære for din herres hus. Og jeg vil skubbe dig væk fra din stilling; og fra din post river man dig ned.a

Og på den dag kalder jeg på min tjener Eljakim, Hilkijas søn. Og jeg vil give ham din lange kjortel på, og dit skærf binder jeg fast om ham, og dit herredømme giver jeg i hans hånd; og han skal blive en fader for Jerusalems indbyggere og for Judas hus. Og jeg vil lægge nøglen til Davids hus på hans skulder, og han skal lukke op så ingen lukker i, og han skal lukke i så ingen lukker op. Og jeg vil slå ham ind som en knage på et sikkert sted, og han skal blive som en herlighedstrone for sin faders hus. Og de skal hænge al herligheden der hører til hans faders hus, på ham, efterkommerne og sideskuddene, alle de små kar, karrene af størrelse som skåle såvel som alle karrene der hører til de store krukker.

På den dag,“ lyder udsagnet fra hærstyrkers Jehova, „vil knagen der er slået ind på et sikkert sted, blive fjernet, ja, den skal hugges af og falde ned, og byrden som hænger på den, skal udryddes, for Jehova selv har udtalt det.“’“

 3. (a) Hvad betyder navnet Eljakim, og hvad kom Eljakim ud for i harmoni med navnets betydning? (b) Hvem blev udsendt for at høre på den bespottelige tale Rabsjake holdt uden for Jerusalems mure, og hos hvem bad man i sidste instans om hjælp?

³ Navnet Eljakim betyder „Gud rejser op“. I god overensstemmelse med denne betydning ophøjede Jehova ham til stillingen som husholder i Ezekias’ palads. Dette skete kort tid før assyrerkongen Sankerib oversvømmede Judas land i år 732 f.v.t. Sankerib lejrede sig med sin hær et stykke vej fra Jerusalem og sendte sin talsmand, Rabsjake, sammen med en anselig troppestyrke til Jerusalem. Uden for byen stillede Rabsjake sig op og udråbte kongens krav om byens overgivelse i vendinger der hånede Jehova som Gud og lovpriste assyrerriget og dets hersker. Blandt kong Ezekias’ udsendte repræsentanter — som måtte høre på denne enetale, udslynget i trods mod Gud — var Eljakim, kongens nyudnævnte husholder, og Sjebna, som nu var degraderet til statsskriver, foruden Joa, der var kansler. Dybt bedrøvede over alle disse ord meldte udsendingene kong Ezekias hvad de havde hørt. Kongen følte sig totalt magtesløs og henvendte sig til profeten Esajas, Jehovas repræsentant. — Es. 36:1 til 37:7.

 4. Hvem skildrer Sankerib i den nutidige opfyldelse? Hvem skildrer Ezekias? Hvem skildrer Eljakim?

⁴ Her ser vi et forbillede der indeholder de samme elementer som vor tids kritiske situation. Assyrerkongen Sankerib skildrer Guds riges fjende, Satan Djævelen,b der forlanger at Jehovas organiserede folk skal overgive sig, under trussel om trældom eller død. Den salvede konge Ezekias, hvis navn betyder „Jah har styrket“, er et forbillede på kongen Jesus Kristus, som nu regerer og som fuldt ud kender den farefulde situation hans disciple er i på jorden, hvor Djævelens organisation udsætter dem for forsmædelse og truer dem med udslettelse. Husholderen Eljakim, „som forestod huset“ hos kong Ezekias, skildrer den rest af husholderskaren som endnu er tilbage på jorden her under „afslutningen på tingenes ordning“, der begyndte i 1914. I forbilledet var husholderen Eljakim jøde, israelit, og i dag består husholderskarens rest af åndelige israelitter under den regerende konge Jesus Kristus.

 5. Hvem har den salvede rest identificeret sig med ved stadig at lade bladet Vagttårnet udgive, og hvornår afviste den alle de vanærende navne man havde hæftet på den?

⁵ På dette fremskredne tidspunkt udgiver den salvede rest, hvis antal bliver mindre og mindre, stadig på mange sprog bladet Vagttårnet, Forkynder af Jehovas rige. Det er som en logisk følge af de teokratiske begivenheders forløb her i det tyvende århundrede at resten på denne særlige måde har identificeret sig med Jehova Gud. I det mindeværdige år 1931 mødtes mange tusind medlemmer af den salvede rest til et generalstævne i Columbus i Ohio, USA, og den 26. juli vedtog de enstemmigt en resolution som indebar at de påtog sig det bibelsk begrundede navn „Jehovas Vidner“. På den måde afviste de alle de smædenavne som kristenhedens mange trossamfund havde hæftet på dette internationale samfund af bibelstudenter. I løbet af ganske kort tid havde alle menigheder af åndelige israelitter i verden i fuld enighed antaget navnet.

 6. Hvad påtog resten sig villigt ved således at antage Guds navn?

⁶ Sådan påtog de sig de forpligtelser der fremgår af profeten Esajas’ ord til datidens israelitter:

„Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. . . . I er mine vidner, lyder det fra [Jehova]. Jeg er fra evighed Gud.“ — Es. 43:10-12.

Husholderens pligter

 7. (a) Hvordan viste de der før den første verdenskrigs afslutning i 1918 havde hævdet at være Guds husholdere, sig at være falske? (b) Hvordan viste kristenhedens præster sig at være som Sjebna?

⁷ I dag findes der præster i kristenheden der, svarende til Sjebna ved kong Ezekias’ hof på Esajas’ tid, hævder at have eneret på stillingen som husholder for den større Ezekias, Jesus Kristus — uden dog at varetage de pligter stillingen indebærer. Den trofaste salvede rest af Jehovas vidner bestræber sig derimod oprigtigt på at opfylde de forpligtelser der følger med at være en husholder under Guds rige. Det har den i særlig grad gjort siden afslutningen af den første verdenskrig, som begyndte i kristenheden. Kristenhedens præster, som havde travlt med at ophidse til krig skønt de hævdede at kongen Jesus Kristus havde indsat dem som husholdere, havde da allerede skabt sig et dårligt ry som ikke stod til at ændre. Allerede dengang var der overvældende vidnesbyrd om at „hedningernes tider“ eller „nationernes fastsatte tider“ var udløbet i efteråret 1914 — og om at den herliggjorte Jesus Kristus var begyndt at regere i himmelen som den større Ezekias. (Ez. 21:25-27; Luk. 21:24, da. aut. og NV) Men trådte kristenhedens præster frem for at støtte Jehovas oprettede rige med Kristus som konge? Nej!

 8. Hvad gjorde kristenhedens præsteskab efter at Folkeforbundet var slået fejl, i modsætning til hvad de åndelige israelitter gjorde?

⁸ I 1919 tilbød kristenhedens præster deres tjeneste som husholdere for Folkeforbundet. Men da den næste krig brød ud, i 1939, viste Folkeforbundet sig totalt magtesløst. Det er nu genopstået i revideret udgave, som den såkaldt fredsbevarende organisation FN. I tydelig modsætning til disse præster fortsætter resten af de åndelige israelitter med at støtte Guds oprettede rige ved Kristus.

 9. Hvad er, ifølge de historiske kendsgerninger, det nutidige svar på Jesu spørgsmål i Lukas 12:42?

⁹ Hvem er det således der, siden den guddommelige domstid begyndte i 1918, har fået den ære at tjene som husholder, eller har modtaget bekræftelse på denne opgave? De historiske kendsgerninger vi har set siden 1918 taler for sig selv: Det er den salvede rest af åndelige israelitter. Som skare betragtet udgør de svaret på det spørgsmål Jesus selv stillede: „Hvem er egentlig den trofaste husholder, den kloge, som hans herre vil sætte over sin tjenerstab til stadig at give dem deres madration i rette tid?“ (Luk. 12:42) De er i dag den større Eljakim. De er altså den husholderskare der forud er skildret ved den trofaste og kloge Eljakim som „forestod huset“ under kong Ezekias’ regering (745-716 f.v.t.), da assyrerne invaderede Judas land.

10. Hvordan skulle ’husholdertrællen’, repræsenteret ved resten af de åndelige israelitter, blive „lykkelig“, ifølge Jesu profeti i Lukas 12:43, 44?

¹⁰ Mens kristenheden og hele den øvrige del af menneskehedens verden er ramt af veer i dag, kan den trofaste husholderskare virkelig siges at være „lykkelig“, som Jesus selv forudsagde det: „Lykkelig er den træl, hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således!“ Hvorfor kunne han være lykkelig? Jesus fortæller os grunden: „Jeg siger jer som sandt er: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ — Luk. 12:43, 44.

11. Med hvilke ord i Esajas 22:20, 21 sagde Jehova at han ville indsætte en anden i Sjebnas stilling?

¹¹ Åndeligt talt er der sket det samme med den trofaste rest af åndelige israelitter som der skete med Eljakim, Hilkijas søn, der blev indsat i stedet for den selvbevidste Sjebna som husholder hos kong Ezekias. Jehova sagde dengang til sin profet Esajas: „Og på den dag [hvor Jehova ville bortstøde Sjebna fra hans stilling] kalder jeg på min tjener Eljakim, Hilkijas søn. Og jeg vil give ham din [Sjebnas] lange kjortel på, og dit skærf binder jeg fast om ham, og dit herredømme giver jeg i hans hånd; og han skal blive en fader for Jerusalems indbyggere og for Judas hus.“ — Es. 22:20, 21, NW.

12. Hvad har Jesus Kristus gjort siden foråret 1919 som svarer til dette?

¹² Dette svarer til at Jesus har sat sin trofaste og kloge husholderskare over alle sit riges besiddelser. Særlig fra foråret 1919 er et nyt kapitel i den religiøse historie blevet indledt. Dengang blev resten af den trofaste og kloge husholderskare, i lighed med Eljakim, iklædt den værdighed at være ambassadører for Jehova Guds rige, som nu var blevet oprettet, ved Kristus. (2 Kor. 5:20) I denne egenskab har de forkyndt det oprettede rige „på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. (Matt. 24:14; Mark. 13:10) Billedligt talt har den almægtige Gud bundet op om deres lænder, så de kunne udføre deres vigtige tjeneste; han har givet dem et „skærf“ om hofterne som tegn på deres stilling som husholder eller hushovmester (sokenʹ, hebraisk; oikonoʹmos, den græske Septuaginta). — Se også Zakarias 3:1-7.

13. Hvornår forlod husholderskaren Babylon den Store, og hvem har denne husholderskares „herredømme“ omfattet?

¹³ Især siden foråret 1919 har Jehova Gud opfordret alle sine indviede tjenere til at drage ud af „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. (Åb. 18:2, 4) De der udgjorde husholderskaren adlød befalingen og drog ud, og deres himmelske herre, den usynligt nærværende Jesus Kristus, har brugt denne skare som redskab til at give alle de vordende medlemmer af det himmelske rige „deres madration i rette tid“. På denne måde er Eljakim-skaren blevet som en „fader“ for alle dem der skildres ved „Jerusalems indbyggere og . . . Judas hus“. Et sådant „herredømme“ har Jehova ved Kristus betroet i husholderskarens hånd, og lige siden da har den kollektive „husholder“ udøvet sit herredømme klogt og trofast. Især siden 1935 har ’den store skare’ af Kristi „andre får“ haft gavn af den faderlige omsorg, ganske ligesom „den fremmede“ der befandt sig inden for portene i det gamle Jerusalem. — 2 Mos. 20:10; Joh. 10:16; Åb. 7:9-17.

14. Hvordan har ’husholderen’ skuldret sit ansvar, som forudskildret ved at Eljakim bar „nøglen til Davids hus“?

¹⁴ Det er et tungt ansvar vor tids Eljakim-skare har fået betroet, som beskrevet med Jehovas ord om Eljakim på kong Ezekias’ tid: „Og jeg vil lægge nøglen til Davids hus på hans skulder, og han skal lukke op så ingen lukker i, og han skal lukke i så ingen lukker op.“ (Es. 22:22, NW) Husholderskaren har vist sig værdig til at skuldre det ansvar at have den kongelige ’nøgle til Davids hus’. Den har årvågent vogtet og sikret Guds messianske riges jordiske interesser, forudskildret ved „Davids hus“. Den lukkede op for de sidste af dem der af Herren blev udvalgt til at tilhøre resten af Rigets arvinger. I 1935 begyndte den også at byde ’de andre får’ velkomne, dem som „den rigtige hyrde“ fandt behag i at føre sammen med den salvede rest, så de sammen udgjorde „én hjord“. Men den lukkede døren for alle de bortviste frafaldne og for dem der prøvede at snige sig ind for at sprede fordærv blandt Jehovas vidner. — Se også Åbenbaringen 3:7.

15. Hvad sammenlignede Jehova Eljakim med, og hvad skulle „ophænges“ på ham?

¹⁵ I profetien om vor tids Eljakim-skare sagde Jehova videre: „Og jeg vil slå ham ind som en knage på et sikkert sted, og han skal blive som en herlighedstrone for sin faders hus. Og de skal hænge al herligheden der hører til hans faders hus, på ham [som på en knage], efterkommerne og sideskuddene, alle de små kar, karrene af størrelse som skåle såvel som alle karrene der hører til de store krukker.“ — Es. 22:23, 24, NW.

16. Hvem blev Eljakim indsat i stedet for, og hvilken tjeneste fik den modbilledlige Eljakim overdraget, til gavn for ’tjenerstaben’?

¹⁶ Denne „knage“ der var fast og sikkert drevet ind, og hvorpå husholdningsredskaberne skulle hænge, skildrede Eljakim, den nye husholder, som blev indsat i stedet for Sjebna. Det var således ham der fik tilsyn med serveringen af mad og drikke til medlemmerne af kongens husstand. Eljakims indsættelse til denne opgave skildrede at den større Ezekias, Jesus Kristus, da han kom i sin herlighed, godkendte at den trofaste husholderskare blev sat over resten af hans medarvinger som endnu var på jorden, så den kunne give hans „tjenerstab“ den nødvendige „madration i rette tid“. Om det skulle være en stor eller lille ration ville afhænge af hvilken form for mad og drikke det drejede sig om. ’Madrationen’ ville selvfølgelig altid være åndelig føde fra Guds ord. Men „karrene“ skildrer, i lyset af andre skriftsteder, selve Guds tjenere, som alle har forskellige evner og muligheder for at tjene. — 2 Tim. 2:20-22.

17. På hvilken måde skulle Eljakim blive „en herlighedstrone“ for sin faders hus, og hvordan ville hans faders ’efterkommere og sideskud’ få gavn af dette?

¹⁷ Eljakim skulle blive „en herlighedstrone“ for sin egen faders, Hilkijas, hus. Det betyder at han, i modsætning til Sjebna, den tidligere husholder, ikke ville vanære sin faders hus eller skade dets omdømme. Han ville få en endnu højere stilling i tjenesten for kong Ezekias. Dette skildres ved at han ’blev som en herlighedstrone’. Han skulle ikke selv sidde på en trone som konge og lade sig betjene, men som kongens tjener skulle han få myndighed og „herredømme“ over sit nye arbejdsområde. Til en vis grad skulle han repræsentere kongen af Jerusalem og tale på hans vegne. Der ville ikke komme vanære over „hans faders hus“, men ’herlighed’, og denne herlighed ville være fast og vedvarende som hang den på en knage der ikke kunne fjernes. „Efterkommerne og sideskuddene“ af hans faders hus ville ikke have vanære af at blive anbefalet af Eljakim. Enhver af hans slægtninge kunne stole på at han ville repræsentere dem på en fuldt værdig måde i sin høje stilling. Slægtninge der var afhængige af ham kunne altså føle sig tilskyndet til at tjene som „kar“ i den kongelige tjeneste fordi der bag dem stod en som var fast og pålidelig.

18. (a) På hvem i dag er et særligt ansvar blevet ’ophængt’, og hvorfor er det et kongeligt ansvar? (b) Hvem er „efterkommerne og sideskuddene“ i dag, og hvilke redskaber sammenlignes de med?

¹⁸ I dag hviler der også et tungt ansvar på den trofaste husholderskare. Det er et kongeligt ansvar, en ærefuld opgave, fordi dette ansvar bæres i tjenesten for Jehovas indsatte konge, Jesus Kristus. Det er et åndeligt ansvar over for alle dem der er beslægtede med Eljakim-skaren i dens håb om det himmelske rige, som „efterkommerne og sideskuddene“ af deres åndelige Fader. De er ophængt på, eller afhængige af, den „knage“ som udgøres af husholderskaren, og de kan selv sammenlignes med levende ’kar’ der kan bære føde i forskellige mængder ud til andre medlemmer af deres åndelige familie. — 2 Tim. 2:20, 21; 2 Kor. 4:7.

19. (a) På hvilket kritisk tidspunkt blev Eljakim forfremmet til sin kongelige husholderstilling? (b) Hvor henvendte Judas konge sig for at få hjælp i den truende situation?

¹⁹ I forbilledet, i det ottende århundrede før vor tidsregning, blev Eljakim forfremmet til sin kongelige husholderstilling på et tidspunkt der var kritisk for det forbilledlige gudsrige i Jerusalem. Eljakim hørte selv på de frygtindgydende trusler som blev udslynget af den fremstormende assyrerkonge Sankeribs udsending, og Eljakim gengav ordene for sin herre, kong Ezekias. Kongen søgte imidlertid ikke hjælp hos Ægyptens hærstyrker, men hos sin Gud, Jehova. Jehova gav ham et styrkende svar gennem profeten Esajas. Og hvad skete der som en opfyldelse af Jehovas svar? Vi læser:

20. Hvad gjorde Jehova som opfyldelse af det svar han havde givet gennem profeten Esajas?

²⁰ „Så gik [Jehovas] engel ud og ihjelslog i assyrernes lejr 185.000 mand; og se, næste morgen tidlig lå de alle døde. Da brød assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve. Men da han engang tilbad i sin gud Nisroks hus, slog hans sønner Adrammelek og Sar’ezer ham ihjel med deres sværd.“ — Es. 37:36-38; 2 Kong. 19:35-37.

21. (a) Hvad var Jehovas slag dengang et forbillede på? (b) Hvad står husholderskaren nu over for? Siden hvornår har den ladet en advarsel lyde, og over for hvem?

²¹ Dette slag Jehova udkæmpede for sit eget rige i Jerusalem dengang, var en forudskildring af det endnu større slag han vil udkæmpe ved „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, Har-Magedon. Der vil hans straffende engel være en ærkeengel, den indsatte konge, Jesus Kristus, der har alle de himmelske engle under sin befaling. (Åb. 16:14-16; 19:11-21) Resten af husholderskaren står nu ansigt til ansigt med denne krig over alle krige, en kamp der aldrig skal gentages. Husholderskaren, som har fået opsyn med ’madrationerne’ fra Guds ord, har især siden 1919 været anvendt som redskab til at advare om denne kommende „krig“ ved Har-Magedon. Ligesom Eljakim på kong Ezekias’ tid står de nu over for et kommende angreb fra den større assyrerkonge, Satan Djævelen, og hans horder. (Mika 5:5, 6) De bliver ved med at advare alle medlemmerne af deres himmelske herres husstand, ja, hele menneskeheden.

22. Hvem har lyttet til advarselen? Hvad er til opmuntring for disse, og hvorfor?

²² „En stor skare“ fra alle nationer har lyttet til advarselen og gentaget den over for andre. (Åb. 7:9-17) For dem er det en opmuntring at betragte hvad der skete med Eljakim, kong Ezekias’ husholder, og Jerusalems øvrige indbyggere, for alle disse i fortiden undgik at falde som ofre for de fremstormende assyreres ødelæggelser. Tilsvarende vil husholderskaren her i „endens tid“ sammen med ’den store skare’ af Kristi „andre får“ blive skånet når hele den verdslige tingenes ordning bliver udslettet i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. (Dan. 12:4) Når Jehova har sejret vil den større Sankerib, Satan Djævelen, og alle hans dæmonengle blive kastet i afgrunden i de 1000 år hvor den større Ezekias, Jesus Kristus, skal regere.

23. Hvornår vil der ikke længere være nogen tvivl om svaret på det spørgsmål Jesus rejste i Lukas 12:42?

²³ Så længe det behager den regerende Herre Jesus Kristus at benytte resten af den trofaste husholderskare på jorden, vil denne skare blive ved med at udmåle ’madrationerne’ til de øvrige overlevende, ’den store skare’ af Herrens „andre får“. For at dette håb kan blive til virkelighed må alle disse „får“ hele tiden passe på at de ikke vil blive ’udryddet’ ved Har-Magedon fordi de har gjort sig afhængige af den forkastede „knage“, Sjebna-skaren i kristenheden. (Es. 22:17-19, 25, NW) Lykkelige er alle de der har fundet og rettet sig efter det rigtige svar på Jesu spørgsmål: „Hvem er egentlig den trofaste husholder, den kloge?“ Måtte de, i loyalitet mod denne skares husholderstilling, fortsat tage imod deres åndelige „madration i rette tid“ fra den trofaste husholder, den større Eljakim. Denne symbolske „knage“ er, ifølge Guds forudviden, stærkt og sikkert fastgjort og vil, med Guds hjælp, ikke kunne rokkes. Vær derfor loyal og hold tillidsfuldt fast ved den!

[Fodnoter]

Repetitionsspørgsmål — Kan du svare på dette?

■ Hvem var Eljakim og Sjebna?

■ Hvem skildrer Eljakim og Sjebna i vor tid?

■ Hvem skildrer kong Sankerib og kong Ezekias i dag?

■ Hvad støtter Eljakim-skaren i vor tid i modsætning til Sjebna-skaren?

■ Hvem er ’Jerusalems indbyggere og Judas hus’ et billede på?

■ Hvem er i dag under Eljakim-skarens faderlige omsorg, foruden vor tids ’Jerusalems og Judas indbyggere’?

■ Hvad skildrer „Davids hus“?

■ Hvem er den „knage“ Esajas’ profeti nævner, og hvem repræsenterer han?

■ Hvad symboliseres ved at ’knagen’ bliver „en herlighedstrone“?

[Illustration på side 17]

Den salvede rest og dens medarbejdere udsender bladet Vagttårnet i hele verden, og på mange sprog