Det kommende gæstebud for alle folkeslag
„Hærskarers [Jehova] gør på dette bjerg et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin, med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin.“ — Es. 25:6.
1. Hvad kan man ikke sige verden gør i dag, i betragtning af levnedsmiddelsituationen?
VERDEN som helhed sidder ikke for øjeblikket til bords ved et gæstebud med rigelige mængder af mad og drikke. Tværtimod vokser sulten i verden for hvert år der går. Det er en kendsgerning som med mellemrum bekræftes af de offentliggjorte rapporter om mangel på levnedsmidler og dermed følgende underernæring og hungersnød i store områder på jorden.
2. Hvilke rapporter fra Indien bekræfter dette?
2 Foruroligende rapporter kommer således fra det store land Indien. Den 10. oktober 1964 kunne man læse følgende overskrift i New York Times: „INDIENS ALTOVERSKYGGENDE PROBLEM — Mangel på levnedsmidler og forurening af drikkevandet skaber uro i gemytterne og er en fare for sundheden.“ Den 2. august 1964 kunne man læse følgende overskrift: „Sulten vokser i Indien — En større krise frygtes eftersom levnedsmiddelproduktionen ikke kan holde trit med befolkningstilvæksten.“ Dette skyldes ikke mangel på landmænd. Af Indiens 450 millioner bor mere end de fire femtedele i landdistrikterne. Som følge af bedre dyrkningsmetoder og bedre redskaber producerer de indiske landmænd mere, men de kan ikke holde trit med den årlige høst af nyfødte. For millioner var det kun en ringe trøst da Indiens levnedsmiddelminister i parlamentet gav udtryk for at Indien ved slutningen af den fjerde femårsplan i 1971 ville være i stand til at brødføde sig selv. Om dette holder stik vil tiden vise. Mange er skeptiske. — New York Times, 11. september og 16. august 1964.
3. Hvad tyder på at der også hersker fattigdom i Amerikas forenede Stater?
3 „Vor rige verden står ansigt til ansigt med hungersnøden,“ lød en overskrift i en amerikansk socialistisk avis den 19. september 1964. Også i et land som De forenede Stater hersker der en udbredt fattigdom i visse områder. Den nu afdøde amerikanske præsident John F. Kennedy skal have sagt i 1960: „Det er en kendsgerning at sytten millioner amerikanere går sultne i seng hver aften.“ Det vil sige cirka en tiendedel af landets befolkning på daværende tidspunkt. Fire år senere bevilgede den amerikanske kongres 950 millioner dollars til bekæmpelse af fattigdommen, og ved den lejlighed sagde præsident Lyndon B. Johnson: „Den nuværende regering erklærer hermed betingelsesløst krig mod fattigdommen i Amerika.“
4. Hvilke advarsler har dem engelske historiker Arnold J. Toynbee og pave Paul VI fremsat?
4 I 1959 sagde den engelske historiker dr. Arnold J. Toynbee i en tale til De forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, FAO, i Rom, at verdens nationer må holde befolkningstilvæksten under kontrol. „Det må de gøre,“ sagde han, „hvis de skal forhindre at der dør lige så mange [af sult] som der før døde som følge af pest og krig.“ Han advarede: „Før eller senere vil vi nå dertil at levnedsmiddelproduktionen har nået sit højeste.“ (New York Times, 3. november 1959) I det første julebudskab pave Paul VI udsendte — det var den 23. december 1963 — indrømmede han at det største problem i verden er at skaffe mad nok til alle; men han var ikke villig til at lade katolikkerne hjælpe til med at løse problemet ved at tillade børnebegrænsning, et middel som han betegnede som „ulovligt“.
5. Hvor stærkt øges befolkningstallet i verden og hvad forudser man det vil være nået op på i år 2000?
5 Verdens befolkning øges hvert år med en fart der er blevet betegnet som „eksplosionsagtig“. I 1961 øgedes befolkningstallet med 50 millioner. Nu er tilvæksten på 63 millioner, ifølge en rapport til De forenede Nationer for 1964. Rapporten understregede at befolkningstallet øges med rekordagtig hast; tilvæksten stiger år for år. Dette er ikke blot tilfældet i Asien, hvor næsten halvdelen af verdens befolkning lever, men også i Latinamerika. Her var befolkningstallet sidste år på 200 millioner, og det vokser så stærkt at man forventer det vil være nået op på det dobbelte i løbet af de næste tyve år, og i en FN-rapport anslås det at det ved slutningen af dette århundrede vil være steget til mellem 625 og 750 millioner. Samme FN-rapport anslår at hele verdens befolkning ved år 2000 vil være fordoblet, hvilket vil sige at den da vil udgøre seks milliarder, måske mere.
6. Hvad er årsagen til at mange må sulte, og hvordan har levnedsmiddelsituationen været siden den anden verdenskrig?
6 Problemet består i at befolkningsmængden vokser hurtigere end fødevareproduktionen. I 1963-64 havde man en rekordproduktion af adskillige varer og et forøget høstudbytte af mange afgrøder, men denne forøgelse var for lille i forhold til befolkningstilvæksten. Således hed det i rapporten fra FNs Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation i Rom, den 11. september sidste år. Tidligere har generaldirektøren for FAO udtalt at som følge af at levnedsmiddelproduktionen ikke siden den anden verdenskrig har kunnet holde trit med befolkningstilvæksten „lider henved halvdelen af jordens befolkning, det vil sige 1500 millioner, af sult eller underernæring eller begge dele“. — New York Times, den 12. september 1964 og 20. november 1963.
7-9. (a) Hvad er da den største selvforskyldte fare der truer menneskeheden? (b) Hvilken bombe er ifølge journalisten Arthur Krock „den farligste af alle“, og hvorfor er den det?
7 Den største selvforskyldte fare der truer menneskeheden er ikke en krig med atom- og brintbomber eller bakteriologiske og radiologiske våben, men den at der som følge af den eksplosionsagtige befolkningstilvækst ikke vil være mad nok til alle. Selv om der aldrig kom en tredje verdenskrig, ville fødevareproblemet fortsat være til stede og vokse til bristepunktet. Den amerikanske journalist Arthur Krock advarede mod denne fare i en artikel der bar overskriften „Den farligste af alle bomber“ og sagde heri:
8 „I kapløbet mellem de store nationer om at fremstille kernevåben der kan forårsage en pinefuld masseødelæggelse . . ., har nationernes regeringer kun ofret ringe opmærksomhed på at begrænse et endnu farligere middel til civilisationens ødelæggelse, et middel som nu hastigt er under udvikling. Sociologerne har betegnet dette våben som ’folkebomben’, . . . Det amerikanske institut for registrering og udregning af befolkningstal, The Population Reference Bureau i Washington, har lige siden arbejdet på at åbne verdens øjne for den selvforskyldte fare der truer den, en fare som, når den er fuldt udviklet, kan fylde jorden med . . . ’milliarder af halvdøde, udhungrede bønder, der er dømt til at leve et kort og elendigt liv i had og sult’. . . . ’Mere end halvdelen af verdens befolkning’ bor i overbefolkede områder, de er ’sygdomsbefængte, forarmede og analfabeter’, og lever på grænsen til en eksplosion, skrev professor Notestein.“
9 Senere skrev Arthur Krock i artiklen „Der ofres nogen opmærksomhed på det største problem på jorden“: „De gængse beskrivelser af hvor strålende fremtiden tegner sig . . . omtaler end ikke en tendens som, hvis den får lov til at fortsætte uhindret, vil medføre at vor jord omkring år 2000 er fyldt med millioner flere mennesker end dens ressourcer tillader. Med rette har man kaldt denne fare for ’folkebomben’ fordi den indebærer muligheden af at befolkningstallet som ved en eksplosion fordobles i lande som end ikke på nuværende tidspunkt har tilstrækkeligt med boliger, føde, beskæftigelse m.m. til sine indbyggere . . . ’At undlade at tale om det fordi det er ubehageligt og giver anledning til stridigheder er en luksus vi ikke har råd til.’“ — New York Times, den 2. oktober og 13. november 1959.
10. Er det på baggrund af disse kendsgerninger da ikke mærkeligt at vi taler om et ’kommende gæstebud for alle folkeslag’? Hvad må man tage i betragtning?
10 På baggrund af disse kendsgerninger kan det synes mærkeligt at vi taler om et ’kommende gæstebud for alle folkeslag’. Ja, hvis det kom an på mennesker kan man nok sige at det havde lange udsigter, om så alle jordens levnedsmiddelproducenter, politikere, religiøse ledere, sociologer og videnskabsmænd i forening arbejdede på det. Imidlertid kommer det ikke an på mennesker der siden 1914 har været grebet af ængstelse og rådvildhed, som forudsagt af Jesus Kristus for nitten hundrede år siden. (Luk. 21:25) Det kommer an på den almægtige Gud, jordens og menneskets Skaber. I sin miskundhed mod sin jordiske skabning har han givet løfte om at holde et sådant gæstebud med gode ting at spise og drikke. Han har ladet dette løfte nedskrive, så vi kan læse det med vore egne øjne, og han har sat sit navn under det, og må for sit navns skyld nødvendigvis opfylde det.
11. Hvilket spørgsmål må vi derfor hver især stille os selv?
11 Ikke ét af de løfter som Gud har givet og som skulle være opfyldt på nuværende tidspunkt er forblevet uopfyldt. Han vil heller ikke undlade at opfylde dette løfte om et gæstebud for alle folkeslag. Spørgsmålet som vi hver især bør stille os selv bliver da: Vil jeg tage imod indbydelsen til dette gæstebud? En af de måder hvorpå man viser at man tager imod den, er om man villigt og interesseret lytter når den gode nyhed om dette gæstebud bliver forkyndt. Gør vi det?
Tidspunktet for løftets opfyldelse
12, 13. Hvilket løfte udtaler Jehova i Esajas 25:6, og hvilket spørgsmål opstår i den forbindelse?
12 Lad os tage Bibelen frem og slå op på Esajas’ bog, kapitel 25, vers 6, og læse denne profeti som er fremsat i Guds eget navn: „Hærskarers [Jehova] gør på dette bjerg et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin, med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin.“
13 Vi lægger mærke til at Hærskarers Jehova vil berede dette gæstebud på et sted som han kalder „dette bjerg“. Der er mange bjerge på jorden. Hvilket er der tale om her? Det bjerg som Jehova er mest interesseret i af dem alle.
14. Hvilket bjerg er der tale om ifølge Esajas 24:23, og hvorfor vil månen og solen billedligt talt føle sig beskæmmede?
14 Det sprog Jehova benyttede da han først gav løftet om et gæstebud for alle folkeslag var hebraisk, og mindre end ti linjer før dette vers (Es. 25:6) i den hebraiske tekst nævner han det bjerg hvor gæstebudet skal holdes. Vi læser her om Guds rige: „Månen blues, og solen skæmmes, thi Hærskarers [Jehova] viser, han er konge på Zions bjerg, i Jerusalem; for hans ældstes øjne er herlighed.“ (Es. 24:23) Guds rige vil være omgivet af en stråleglans som hverken månen eller solen i al deres glans vil kunne stå mål med. De vil billedligt talt føle sig beskæmmede.
15, 16. Er det rigtigt ikke at se hen til zionismen eller det nuværende jordiske Jerusalem efter en opfyldelse af løftet om gæstebudet? Begrund svaret.
15 Mange vil måske straks når de hører Zions bjerg nævnt tænke at så har det noget at gøre med „zionisme“. Det har det imidlertid ikke. Det har intet at gøre med den moderne zionistiske bevægelse, der er politisk og blev startet af jøder i 1897 men som langtfra alle jøder støtter.
16 Det har heller intet at gøre med vor tids Jerusalem, hvoraf den gamle muromkransede bydel nu er i muhamedanernes besiddelse og den moderne bydel mod vest, uden for de gamle bymure, er i jødernes besiddelse og hovedstad i republikken Israel. Med hensyn til det gamle Zions bjerg, hvor Davidsbyen lå, ligger det altså nu i kongeriget Jordan, men ikke inden for bymurene der omgiver den muhamedanske bydel. Vi skal derfor hverken se hen til zionismen eller til det nuværende jordiske Jerusalem efter en opfyldelse af løftet om et gæstebud for alle folkeslag.
17. Hvad kunne rejse tvivl om værdien af dette løfte? Hvem hjælper os imidlertid til at finde frem til tidspunktet for profetiens opfyldelse?
17 Kan der da være et andet Zion og et andet Jerusalem, hvor man kan søge en opfyldelse af Guds løfte om et gæstebud for alle folkeslag? Det er lang tid siden Gud udtalte sit løfte. Det var gennem profeten Esajas, omkring år 732 før vor tidsregnings begyndelse, altså for omkring 2696 år siden. Omkring ved dette tidspunkt blev Esajas’ profetiske bog fuldført. Hvordan kan vi vide om denne gamle profeti har nogen værdi i dag? Hvordan kan vi få vished for at denne profeti om et gæstebud gælder vor tid eller den nærmeste fremtid? Vi er så heldige at inspirationens stemme eller inspirationens pen hjælper os til at få et tilfredsstillende svar på dette spørgsmål. En af Bibelens inspirerede skribenter, apostelen Paulus, giver os nemlig nøglen til svaret.
18. Hvordan giver Paulus os indirekte nøglen til svaret på vort spørgsmål?
18 Paulus, som gik over til kristendommen efter Jesu død og opstandelse i år 33, skrev et brev til den kristne menighed i Korint i Grækenland omkring år 55. I dette brev, som han skrev under inspiration af Guds hellige ånd, citerede han fra Esajas’ bog, kapitel 25, fra versene der følger umiddelbart efter profetien om gæstebudet. Hvad siger Jehova her lige efter at han har udtalt profetien om det kommende gæstebud? Han nævner atter det bjerg hvor gæstebudet skal holdes og udtaler følgende bemærkelsesværdige ord: „Og han borttager på dette bjerg sløret, som tilslører alle folkeslag, og dækket, der dækker alle folk. Han opsluger døden for stedse. Og den Herre [Jehova] aftørrer tåren af hver en kind og gør ende på sit folks skam på hele jorden, så sandt [Jehova] har talet.“ (Es. 25:7, 8) Det er altså også en profeti hvis opfyldelse alle jordens folk kan glæde sig til.
19. Hvilke ord citerer Paulus og i hvilken sammenhæng bruger han dem?
19 I brevet til menigheden i Korint opholder Paulus sig længe ved de dødes opstandelse, og hans skildring af de salvede kristnes opstandelse når sit betagende højdepunkt da han citerer fra Esajas 25:8 og viser hvordan og hvornår profetien får sin opfyldelse. Han siger: „Thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles. Thi dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed. Men når dette forkrænkelige har iført sig uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig udødelighed, da skal det ord opfyldes, som står skrevet: ’Døden er opslugt og sejren vundet.’ ’Død, hvor er din sejr? død, hvor er din brod?’ (Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven.) Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!“
20. Hvilket tidspunkt henlægger Paulus opfyldelsen af de citerede ord fra Esajas 25:8 til?
20 Disse ord, som vi finder i Første Korinterbrev 15:52-57, blev skrevet i det første århundrede efter vor tidsregning, men de ord Paulus citerer, „Døden er opslugt og sejren vundet“, blev skrevet i det ottende århundrede før vor tidsregning. Siger Paulus nu at disse ord opfyldtes på hans tid, i det første århundrede? Nej! Han henlægger opfyldelsen til den tid da „den sidste basun“ lyder, hvilket vil sige efter at Guds rige, som nævnes i det halvtredsindstyvende vers, er oprettet. Paulus viser at profetien begynder at få sin opfyldelse når de som er Jesu Kristi medarvinger til det himmelske rige opstår fra de døde, og denne opstandelse finder sted når Jesus Kristus er kommet i sit rige og vender sin opmærksomhed mod jorden, hvor en rest af hans trofaste efterfølgere og medarvinger endnu befinder sig. (1 Tess. 4:14-17; Åb. 12:1-17) I forhold til Paulus’ tid, det første århundrede efter vor tidsregning, hørte opfyldelsen af profetien altså en fjern fremtid til.
21. Hvornår opfyldes derfor de ord Paulus citerede fra Esajas? Begrund svaret.
21 Ja, opfyldelsen af Guds løfte om at ville opsluge døden for stedse hører i virkeligheden vor tid til. Hvordan kan vi sige det? Jo, siden året 1914 har vi set de verdensforhold og begivenheder som tilkendegiver at Guds rige da fødtes i himmelen og hans søn, Jesus Kristus, blev indsat som kongen i dette rige. Det var i 1914 den første verdenskrig udbrød og en tid med voldshandlinger der er blevet stadig værre tog sin begyndelse.
22. Hvilken forudsagt tidsperiode udløb i 1914, og hvordan kan man sige at vi lever i en begunstiget tid?
22 Bibelens tidsprofetier, som stemmer med og bekræftes af de senere indtrufne historiske begivenheder, markerer året 1914 som tidspunktet for Guds riges fødsel i himmelen. Efter Bibelens tidsudmålinger udløb den periode der kaldes „hedningernes tider“ eller „nationernes fastsatte tider“ i efteråret dette år, og de begivenheder som Jesus Kristus havde forudsagt nitten hundrede år tidligere begyndte at indtræffe i den forudsagte rækkefølge. (Luk. 21:5-24, da. aut. overs. og NW; Dan. 4:1-32; 12:1-4) Vi lever altså i den begunstigede tid da profetien om at ’døden skal opsluges for stedse’ begynder at få sin opfyldelse, idet Jesu Kristi trofaste efterfølgere og medarvinger til det himmelske rige oprejses først. I Åbenbaringen 20:4-6 kaldes denne opstandelse for den „første opstandelse“. Eftersom det er en opstandelse til liv med Jesus Kristus i det himmelske rige er det en opstandelse der er usynlig for vore øjne. — 1 Kor. 15:50.
Hvor gæstebudet skal holdes
23. Hvilken betydningsfuld slutning kan vi drage ud fra Paulus’ anvendelse af Esajas’ profeti om døden?
23 Ud fra apostelen Paulus’ anvendelse af Esajas’ profeti om døden kan vi imidlertid drage den meget betydningsfulde og opmuntrende slutning at hvis opfyldelsen af denne profeti har taget sin begyndelse i vor tid, så må Guds løfte om et gæstebud for alle folkeslag også begynde at få sin opfyldelse i vor tid. Løftet om gæstebudet udgør en del af profetien om hvad Jehova Gud vil gøre på Zions bjerg. Vi kan derfor begynde at tænke på at tage imod indbydelsen til dette gæstebud.
24. Hvorfor siges der i Esajas 24:23 at Gud hersker på Zions bjerg og i Jerusalem når hans rige er et himmelsk rige?
24 Guds rige ved hans søn Jesus Kristus er i himmelen. Hvordan kan det da være at der i profetien i Esajas 24:23 siges at Hærskarers Jehova er „konge på Zions bjerg, i Jerusalem; for hans ældstes øjne er herlighed“? Grunden er at det Zions bjerg og det Jerusalem hvor denne og den efterfølgende profeti får deres opfyldelse ikke er det nuværende Jerusalem og Zions bjerg i Det mellemste Østen, men det himmelske Jerusalem og det himmelske Zions bjerg.
25. Hvad var fortidens Jerusalem et billede på så længe det holdt sig til Jehova, og hvilken forskel påpeger Paulus mellem dette Jerusalem og Jerusalem på hans tid?
25 Da det gamle Jerusalem på Zions bjerg endnu holdt sig til Jehova Gud og tilbedelsen af ham, var det et profetisk billede på det åndelige Jerusalem på det himmelske Zions bjerg. I det gamle, jordiske Jerusalem blev Jesus Kristus for nitten hundrede år siden dømt til døden og overgivet til de romerske soldater til henrettelse på en pæl som han skulle nagles til. Apostelen Paulus viser os derfor forskellen mellem det jordiske Jerusalem og det himmelske Jerusalem i et brev til sine medkristne: „Det nuværende Jerusalem . . . er i trældom med sine børn. Men det Jerusalem, som er oventil, er frit, og det er vor moder.“ (Gal. 4:25, 26) Det Jerusalem som modstandsløst fulgte sine religiøse ledere og var vidne til mordet på Jesus Kristus blev ødelagt i året 70.
26. Hvilken by er i dag den levende Guds stad ifølge Hebræerne 12:22-24?
26 Nu i året 1965 er den levende Guds stad ikke det jordiske Jerusalem, hvis mure ikke engang omslutter det jordiske Zions bjerg, men det er det Jerusalem der omtales i Hebræerne 12:22-24, hvor der siges til de jødiske kristne: „I er kommet til Zions bjerg og til den levende Guds stad, til det himmelske Jerusalem og til en højtidsskare af engle i tusindtal og en menighed af førstefødte, som er indskrevne i Himlene, og til en dommer, som er alles Gud, . . . og til den nye pagts mellemmand, Jesus.“
27. Hvilket bjerg befinder Guds regering sig på ifølge Åbenbaringen 14:1-3?
27 I Bibelens sidste bog, som skildrer apostelen Johannes’ syn, fortæller denne at han så det himmelske Zions bjerg, og stående på dette bjerg så han Guds opofrede søn, Jesus Kristus, sammen med sine trofaste efterfølgere og medarvinger til Riget. Johannes beretter: „Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions bjerg og sammen med det hundrede og fireogfyrretyve tusinde, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. . . . de hundrede og fireogfyrretyve tusinde, som er løskøbt fra jorden.“ (Åb. 14:1-3) Jehova Gud hersker altså i herlighed ved sin søn, Jesus Kristus, på det himmelske Zions bjerg i det himmelske Jerusalem.
28, 29. (a) Hvilket bjerg skal det lovede gæstebud derfor holdes på, og hvor skal folkene nyde godt af dette gæstebud? (b) Hvordan bliver det muligt for folkene at deltage i gæstebudet her?
28 Det bjerg hvor Hærskarers Jehova vil holde et gæstebud for alle folkeslag med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin er derfor billedligt et himmelsk bjerg. Betyder det da at folkene må drage op til de usynlige, åndelige himle for at deltage i dette gæstebud? Må de forlade jorden? Nej! Hvor skal de da sidde til bords ved dette gæstebud som de er indbudt til? Det skal de her på jorden, hvor der i dag ikke er mad nok til verdens voksende befolkning, hvor levnedsmidlerne er dårligt fordelt, og hvor mennesker i store områder er underernærede og langsomt dør af sult.
29 Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan lade sig gøre fordi jorden, som er Guds skaberværk, nu er underlagt Guds himmelske rige. Den vil aldrig blive ødelagt og menneskene vil aldrig have nødig at forlade den. I Salme 97, vers 1, siges der profetisk til jordens beboere: „[Jehova] har vist, han er konge! Jorden juble, lad glædes de mange strande!“ Ja, trods verdensforholdene kan vi i dag glæde os.