Alkoholmisbrug — hvor stor en trussel?

Aldrig før har så mange mennesker haft problemer med alkoholiske drikke som nu. Millioner af mennesker jorden over er blevet så afhængige af alkohol at det ødelægger deres tilværelse. Men det er ikke alene deres egen velfærd der trues; deres misbrug går ud over millioner af andre som ikke har problemer med deres drikkevaner.

NÅR man taler om misbrug af et produkt, er det underforstået at produktet har sin berettigelse hvis det anvendes rigtigt. At noget misbruges, betyder ikke nødvendigvis at alle og enhver bør afholde sig fra det.

De der ønsker det, kan almindeligvis nyde alkoholiske drikke uden at det får skadelige virkninger, hvis de vel at mærke viser mådehold og selvbeherskelse. Overdriver man derimod, bliver der tale om alkoholmisbrug, og det er skadeligt, ja det kan føre til døden, både for personen selv og for andre.

Bibelen viser at man ikke nødvendigvis skal forsage alkoholiske drikke. Denne bog taler om at Gud i fremtiden vil skabe lykkelige forhold for menneskene og da blandt andet gøre „et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin“. (Es. 25:6) Skaberen ville afgjort ikke bruge vin som symbol på glæde og lykke hvis han havde forbudt menneskene at nyde vin. Jesus Kristus fremskaffede desuden god vin ved en bryllupsfest og viste dermed at vin kan have sin berettigelse. — Joh. 2:1-10.

Hvem er alkoholiker?

Det er en almindelig opfattelse at en alkoholiker er en der ligger sanseløst beruset på fortovet. Men dette er undtagelsen, ikke regelen.

Det skønnes at omkring 95 procent af dem der har alvorlige problemer på grund af deres drikkevaner, ikke er håbløse vanedrankere. Det er heller ikke bestemte mennesketyper der bliver alkoholikere. De udgør et bredt udsnit af befolkningen; man finder dem i ethvert kvarter, de har deres arbejde, de passer deres hjem og har en familie at sørge for.

Alkoholmisbrugere findes inden for alle aldersklasser. Men det er især blandt unge mennesker og blandt kvinder deres antal tager til. Sørgeligt nok bliver flere og flere halvstore børn ofre for alkoholmisbrug.

Naturligvis behøver den der i enkelte tilfælde drikker umådeholdent, ikke at være alkoholiker. Det sker måske at én ved en lejlighed drikker for meget og derfor mister kontrollen over sine sanser. Men derefter får han måske styr på sine drikkevaner og gentager ikke sit fejltrin.

Anderledes er det med mennesker der har en udtalt svaghed for drikkeri; de har dette tilfælles at de i større eller mindre grad er afhængige af alkohol. De ønsker ikke at slippe deres drikkevaner; de tror heller ikke de kan leve uden.

Noget andet de har tilfælles er at de ved deres afhængighed af alkohol skader sig selv på den ene eller den anden måde — følelsesmæssigt, fysisk, økonomisk eller socialt.

En voksende trussel

Tidsskriftet World Health siger: „Hvordan man end vurderer det, må alkoholforårsagede sygdomme betragtes som en af verdens største kombinationer af sundhedsproblemer.“ Samme publikation bemærker også: „De fleste steder i verden øges udbredelsen, til tider med eksplosiv fart.“

Alkoholmisbrugets trussel mod liv og lykke er ramme alvor; den er ingen spøg. For eksempel udsætter en motorkørende der har drukket, både sit eget og andres liv for fare. Hvert år dør der så vidt man kan skønne 25.000 mennesker som følge af alkoholforårsagede trafikulykker alene i De forenede Stater. Det er halvdelen af alle U.S.A.s trafikdræbte. En halv million andre kvæstes af spritbilister. De fleste af spritbilisterne er ikke mennesker der blot har drukket til selskab; det er problemdrankere, de er altså afhængige af alkohol.

I Californien undersøgte man 1000 alvorligt kvæstede bilister og konstaterede at 65 procent af dem der havde skylden for ulykkerne, var påvirket af alkohol.

Ud over de trafikdræbte dør der cirka 20.000 hvert år i De forenede Stater som følge af alkoholforårsagede ulykker. Ved henimod to tredjedele af alle mord og næsten en tredjedel af alle selvmord spiller alkohol ind. Det samme gælder halvdelen af alle dødsfald ved brand og drukning. Og tusinder dør af alkoholforårsagede sygdomme.

I De forenede Stater dræbes eller kvæstes der hvert år langt flere mennesker som følge af alkoholmisbrug end det antal der blev dræbt eller kvæstet i noget år under Vietnamkrigen. Statspolitiets rapporter viser også at over 40 procent af alle arrestationer sker i forbindelse med alkoholforårsagede begivenheder.

Drikkeri er blevet så udbredt og så problematisk at én ud af hver fem amerikanere man har spurgt, siger at det skaber alvorlige vanskeligheder i hans eller hendes familie. Hvor stærkt folk berøres af sådanne problemer fremgår af at 20 procent er stemt for at vende tilbage til et forbud.

Alkoholmisbrug truer uskyldige mennesker på en anden måde. Dr. Fritz Henn, der er professor i psykiatri ved Iowa-universitetets medicinske fakultet, siger: „Af vore egne og andres undersøgelser synes det at fremgå at alkohol spiller ind ved en mængde tilfælde af både voldtægt og børnemishandling. Det er muligvis det mest gennemgående enkelttræk ved begge disse lovovertrædelser.“

Cirka hver tiende arbejder i De forenede Stater er til en vis grad afhængig af spiritus. Dette medfører et økonomisk tab på omkring 25 milliarder dollars om året som følge af sygdom, forsømmelser, manglende arbejdsevne og uheld. „Overdrevent drikkeri påfører industrien større tab end alle sygdomme tilsammen,“ oplyser U.S. News & World Report.

I Sovjetunionen minder aviserne gang på gang deres læsere om at alkoholmisbrug bærer en stor del af skylden for forbrydelser, trafikulykker, skilsmisser, forsømmelser på arbejdspladsen, ungdomskriminalitet og drukneulykker. Myndighederne har sat spirituspriserne op i et forsøg på at dæmme op for alkoholismens voksende flodbølge.

Alkoholisme betragtes som det største problem i franske hjem. En dommer i Lille udtaler at det kvinderne oftest klager over når de vil skilles, er at deres mænd drikker. En politichef i Brest siger: „Jeg har set så megen alkoholisme at det har chokeret mig — og jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de tilfælde vi ikke ser.“ Tres procent af alle erhvervsulykker i Frankrig skyldes alkoholmisbrug.

En højtstående embedsmand i et sydamerikansk land kalder alkoholmisbruget sit lands „alvorligste folkesygdom“. Også i Danmark hører man røster i den retning. Gretelise Holm skriver i Politiken for 4. september 1977: „Alkoholisme er blevet en folkesygdom. Vort største og dyreste socialmedicinske problem.“ Rapporter fra det ene land efter det andet siger noget lignende.

Der er således ingen tvivl om at en bølge af alkoholmisbrug — af væsentligt omfang — fejer hen over store dele af verden. Men hvordan og hvorfor bliver et menneske alkoholiker? Hvordan kan man se det hvis et menneske er på vej til at blive dranker, eller måske allerede er det? Hvordan kan man hjælpe mennesker for hvem drikkeri er blevet et alvorligt problem?