(deriblandt de opstandne) der lydigt drager nytte af Jesu genløsningsoffer, kunne glæde sig over velsignelser som dem der beskrives af Esajas og andre profeter i forbindelse med det åndelige Israel. Jesu løfte til den medfølende røver på pælen på Golgata vil så få din storslåede opfyldelse. (Lukas 23:43) ’Jehovas herlighed, vor Guds højhed’ vil være at se når ødemark og ørken i bogstavelig forstand blomstrer, og når blinde, døve, halte og stumme helbredes. Når dette fredfyldte paradis har bredt sig til hele jorden, vil løven ’æde strå som oksen’, som den uden tvivl gjorde i Edens have og i arken på Noas tid. „Der gøres ej ondt og voldes ej men“ i Paradiset. — 1 Mosebog 1:29, 30; Esajas 11:6-9; 35:1-7; 65:25.

19. (a) Hvordan får Esajas 25:6-8 sin første opfyldelse? (b) Hvordan vil dette også gå i opfyldelse med hensyn til dem der skal leve på jorden?

¹⁹ At det åndelige paradis kommer før det bogstavelige, ser vi af Esajas 25:6-8. Denne profeti får sin åndelige opfyldelse i dag i det åndelige paradis, hvor Jehovas folk er blevet indbudt til et „gæstebud“ med nærende retter. (Jævnfør Ezekiel 37:1-6.) På grund af deres tro er de fyldt med glæde og fred, og de er rige i håbet om Rigets velsignelser. (Romerne 15:13) Esajas profeterede: „Den Herre [Jehova] aftørrer tåren af hver en kind.“ Dette har fået en bemærkelsesværdig opfyldelse i forbindelse med den salvede rest, udfriet fra „Babylon den Store“, før Harmagedon. Og i Åbenbaringen 7:17 anvendes de samme ord på den velsignede tilstand ’den store skare’ nyder i dag. Desuden citeres Esajas’ ord i forbindelse med den „ny jord“, i Åbenbaringen 21:3, 4, hvor vi læser: „Se! Guds telt er hos menneskene . . . Og han vil tørre hver tåre af deres øjne.“ På den „ny jord“ vil dette vidunderlige løfte blive indfriet i det genoprettede paradis på den rensede jord.

20. Hvorfor har alle Guds tjenere nu god grund til at „være rige i håbet“?

²⁰ Medlemmerne af den salvede rest har, sammen med den store skare, absolut grund til at „være rige i håbet“ mens herlige opfyldelser af Guds profetiske ord åbenbares for deres øjne. Deres håb vil ikke blive gjort til skamme, for alle Jehovas storslåede løfter vil med tiden blive til virkelighed. Lad os derfor føle „en stærk opmuntring til at gribe det håb som ligger foran os“. — Romerne 15:13; Hebræerne 6:18.

En indsats for friheden

I bogen Fragile Freedoms — Human Rights and Dissent in Canada [Skrøbelige friheder — menneskerettigheder og mindretal i Canada] beskrives de omstændigheder der har bidraget til den frihed der råder i Canada. Forfatteren, Thomas R. Berger, fortæller at en betydningsfuld faktor var „striden mellem den katolske kirke og Jehovas Vidner, konfrontationen mellem Duplessis [premierminister i Quebec] og Jehova . . . som blotlagde nogle indbyrdes modstridende opfattelser angående talefrihed og religionsfrihed“. Bogen beretter om Duplessis-perioden (1936-1959), da „kirke og stat forenede sig om at forfølge Jehovas Vidner, som førte deres kamp for tale- og trosfrihed frem til Canadas højesteret igen og igen. . . . Denne lille protestantiske sekts nidkærhed havde en ikke ringe betydning for tilvejebringelsen af det intellektuelle grundlag for Canadas ’Charter’ [erklæring om rettigheder og friheder]“. Hvorfor blev kampen så heftig? Berger svarer: „Jehovas Vidner har altid været ivrige efter at udbrede Guds ord. De mener at de bør give andre del i deres tro . . . verden har ofte været ligegyldig og fjendtlig over for dem.“