spørger Gud hvor dødens plager og Sheols ødelæggelse er. Lad Sheol hjemsøge og ødelægge de ulydige. Imidlertid lader denne oversættelse af Hoseas 13:14 stadig spørgsmålet om hvad Gud vil gøre ved dem efter at døden har ramt dem og efter at Sheol har ødelagt dem stå åbent. Vil Gud lade dem forblive i dødens og Sheols vold for bestandig? Eller vil Gud oprejse dem til sin fastsatte tid?

30, 31. (a) Hvad udtaler Paulus sig til gunst for i 1 Korinter 15:54-57? (b) Hvordan vindes sejren ved Jesus Kristus, og med hvilken indstilling fortsætter vi derfor vort studium?

³⁰ Den kristne apostel Paulus udtaler sig under inspiration til gunst for en opstandelse af de døde. Hans uforlignelige kapitel om opstandelsen når sit storslåede højdepunkt da han siger: „Da skal det ord opfyldes, som står skrevet [i Esajas 25:8]: ’Døden er opslugt og sejren vundet.’ ’Død, hvor er din sejr? død, hvor er din brod?’ (Dødens brod er synden [arvet fra Adam], og syndens kraft er loven [som blev givet ved Moses og som fordømmer alle mennesker idet de er skyldige i synd].) Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!“ (1 Kor. 15:54-57) Ja, den almægtige Gud kan opsluge døden for stedse og gøre dens sejr til intet! Han gav bevis på sin magt til at gøre dette ved at oprejse sin egen søn Jesus Kristus fra døden og Sheol for nitten hundrede år siden. I virkeligheden er Jesu Kristi opstandelse en sikker garanti for at Gud vil oprejse menneskeheden i almindelighed ved Jesus Kristus når denne hersker som konge i Guds lovede rige.

³¹ Fortrøstningsfuldt fortsætter vi derfor i næste nummer af dette blad vor undersøgelse af dette emne for at finde svaret på spørgsmålet: Hvem vil få en opstandelse fra de døde?

Hvordan fik israelitterne fat i sælskind?

● Når vi tænker på sæler tænker vi på dem i forbindelse med de kolde have ved nord- og sydpolen; men Bibelen siger at israelitterne brugte sælskind til overdækning af tabernaklet dengang de opholdt sig på Sinajhalvøen. I sin omtale af tabernaklets indretning siger den i 2 Mosebog 36:19: „Fremdeles lavede han [Bezal’el, en kunstforstandig mand blandt israelitterne] over teltdækket . . . et dække af tahasjskind [New World Translation og Kalkars og Lindbergs danske oversættelser gengiver ordet med sælhundeskind].“ Hvordan kunne det lade sig gøre? Nogle sælarter foretrækker de varmere have, og selv nu holder munkesælerne til visse steder i Middelhavet og i andre varmere have. I de forløbne århundreder har man drevet skånselsløs jagt på sælerne med det resultat at sælbestanden er blevet reduceret betydeligt. Så før i tiden har det sikkert vrimlet med sæler både i Middelhavet og i Det røde Hav. M’Clintock og Strongs Cyclopædia citerer oldtidens græske geograf Strabo, der fortæller at der fandtes sæler i stort tal ved Sinajhalvøens kyster. (Strabo, Geography [Geographica], xvi. 776) Selv så sent som i 1832 oplyste Calmet’s Dictionary of the Holy Bible: „På mange af småøerne i Det røde Hav omkring Sinajhalvøen findes der sæler.“

De gamle ægyptere benyttede Det røde Hav som handelsrute og modtog varer fra de andre Middelhavslande. De havde således rig mulighed for at erhverve sig sælskind. Disse skind er meget holdbare og egner sig fortrinligt til at beskytte værdier mod vind og vejr. Da israelitterne forlod Ægypten tog de naturligvis de sælskind med som de ejede, og ægypterne har sikkert givet dem flere med da de overøste dem med gaver inden de drog af sted. Da israelitterne senere hen opførte tabernaklet gav Jehova dem besked på at anvende disse sælskind til overdækning af helligdommen.