Libanons majestætiske cedre
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I LIBANON
TURISTER som besøger Libanon, tager ofte en tur op i 1800 meters højde for at se de gamle cedertræer. Intet andet træ har en historie som libanoncederen.
Tag med mig på en tur derop. Vi starter fra Beirut, Libanons hovedstad, og kører i nordøstlig retning cirka 160 kilometer til et sted i nærheden af den maronitiske landsby Beshari. Dér kalder man cedrene Arz Ar-rub, „Herrens cedre“.
På turen har vi det blå Middelhav til venstre for os og bjergene til højre. Vi kører langs den smukke Jounibugt, gennem den berømte by Byblos (Bibelens Gebal, hvor ægypterne hentede cedertræ) og videre til Tripolis. Lige uden for landsbyen Chekka svinger vi ind på en vej der fører op i bjergene. Vi påbegynder opstigningen.
Nu skal vi være opmærksomme. Inden længe får vi det første glimt af de majestætiske cedre. Synet af disse prægtige træer er betagende; nogle af dem er over 30 meter høje!
Til forskel fra andre træer danner grenene på Cedrus libani trin, således at træerne får pyramideform. Læg mærke til at nogle af grenene er lige så lange som træet er højt. Træder vi nærmere til disse smukke stedsegrønne træer, ser vi at stammerne er tykke og knudrede af alderdom — de bærer de samme karakteristiske træk som de ældgamle cedre i fortiden. Nogle af dem måler tolv meter i omkreds. Enkelte af træerne menes at være over tusind år gamle. Barken er grov og ujævn; den er rødbrun med stænk af hvidt. Nålene er lysegrønne, omkring halvanden centimeter lange, og koglerne er ægformede.
Vi forlader den skyggefulde, kølige cederlund og træder ud i solen; nu kan vi betragte træerne på afstand. Tænk, engang var disse bjerge dækket med sådanne kæmpecedre! Men som følge af rovdrift, manglende skovkultur og krigens hærgen er der kun nogle få lunde tilbage. Når denne på omkring 400 træer stadig er bevaret, skyldes det sandsynligvis at den er vanskelig at komme op til. Siden den anden verdenskrig har man imidlertid sat ind på igen at plante både cedertræer og andre træer.
Hvorfor er disse cedre så berømte? Fordi de så ofte forekommer i kunst og litteratur; i særdeleshed læser man om dem i Bibelen. Bibelen omtaler denne træernes konge mindst halvfjerds gange. Den bruges som et billede på højhed, stolthed og styrke, både i god og dårlig betydning. For eksempel sammenlignes Messias med en gren af cederens top. Den retfærdiges vækst bliver sammenlignet med en solidt plantet ceder. Og som modsætning hertil sammenlignes uretfærdige og troløse mennesker med en ceder, fordi de er hovmodige og omgiver sig med en falsk sikkerhedsfølelse. — Ez. 17:22-24; Sl. 92:13; Es. 2:11-13; Jer. 22:13-15, 23.
Men den majestætiske ceder er langt mere berømt fordi den blev anvendt til opførelsen af Jehovas prægtige tempel i Jerusalem på kong Salomons tid. Dens skønhed, vellugt og holdbarhed, tillige med dens varme røde farve, gjorde den velegnet til dette formål. — 1 Kong. 6:9, 15-18, 20.
Men hvordan var det muligt at fælde træerne og transportere dem herfra til Jerusalem? Det er næppe sandsynligt at man hentede dem her. Vi må huske at der i oldtiden voksede rigeligt med cedertræer højt på Libanons bjerge, der strækker sig godt halvanden hundrede kilometer fra nord til syd. Længere mod syd, i nærheden af druserlandsbyen Barouk, findes der i dag en lund med cirka 900 yngre cedertræer. Man kan have fældet udvalgte træer her eller i nærheden af hvor sidonierne boede; de var nemlig eksperter i skovhugst. Stammerne kan være blevet flådet ad Leontesfloden, der løber mod syd, rundt om den sydlige ende af Libanonbjergkæden, ud i Middelhavet i nærheden af Tyrus. Dér kan de være blevet sat sammen til tømmerflåder og flådet sydpå langs kysten, eventuelt til Joppe, vor tids Tel Aviv. Her kan man så have bearbejdet stammerne og transporteret dem de fyrre kilometer over land til tempelpladsen i Jerusalem.
For oldtidens folk var cedertræ noget virkelig værdifuldt. Cederen er et majestætisk træ med en interessant historie. Snart, i Guds jordiske paradis, vil bjergene atter dækkes af cedertræer, til pris for ham der skabte dem.