Kommer de døde til at leve igen?
VI mennesker føler os så magtesløse når en kær slægtning eller en god ven rammes af døden. Selv med den bedste lægelige kunnen formår ingen at udfri et menneske af dødens greb. Mange ved ikke hvad de skal sige for at trøste de sørgende efterladte. Døden forekommer så definitiv, så uomstødelig. Men er den det?
En bog som gør krav på at være inspireret af menneskets Skaber, giver os svar på dette spørgsmål. Talrige vidnesbyrd bekræfter at den er inspireret af Gud. Om sin undersøgelse af denne bog har en tidligere præsident for De forenede Staters højesteret skrevet: „Jeg brugte megen tid på undersøgelsen og gik alvorligt og grundigt til værks. Vedrørende bevisførelsen brugte jeg de samme principper i denne religiøse sag som jeg altid har brugt i verdslige sager, og min kendelse er at . . . den er kommet fra Gud.“ På grundlag af de foreliggende vidnesbyrd er millioner af mennesker kommet til den samme slutning. Den omtalte bog er Bibelen.
Bibelen viser at mennesket blev skabt af jordens grundstoffer. Vi læser: „Jehova Gud gik i gang med at danne mennesket af støv fra jorden og at blæse livsånde ind i hans næsebor, og således blev mennesket en levende sjæl.“ (1 Mos. 2:7, NW) Det første menneske, Adam, kunne se frem til at leve i det uendelige. Da han imidlertid satte sig op imod Guds lov, blev følgende dom udtalt over ham: „I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!“ (1 Mos. 3:19) I de mange hundrede år der er gået siden Adams død, er milliarder af hans efterkommere ligeledes vendt tilbage til det livløse støv.
Når den almægtige Gud nu skabte det første menneske af jordens grundstoffer, er det så ikke rimeligt at tænke at han også må kunne oprejse de døde til liv igen? Dette ville ikke kræve en genskabelse af de selv samme molekyler som den afdødes legeme bestod af. Selv mens man lever, udskiftes molekylerne i løbet af perioder på syv år. Hvem man er, bestemmes altså ikke af molekylerne. Det er vort udseende, vor stemme, vor personlighed, vor åndelige udvikling, vore erfaringer og vor hukommelse der bestemmer hvem vi er. Følgelig er det ikke nøjagtig de samme molekyler der skal bringes til live igen, men mennesket, sjælen.
Det er netop hvad der skal ske, ifølge den almægtige Guds løfte. Vi læser i Bibelen: „Mange af dem, der sover under mulde, skal vågne.“ (Dan. 12:2) „Dine døde skal blive levende, mine dødes legemer opstå; de, som hviler i støvet, skal vågne og juble. Thi en lysets dug er din dug, og jorden giver dødninger igen [vil endog lade de kraftesløse døde bringe til verden, NW].“ — Es. 26:19.
Er det ikke spændende at se frem til? Ligesom duggen giver plantevæksten liv på ny, således vil Guds virksomme kraft, eller ånd, vække de døde af deres søvn. Ligesom en livmoder slipper barnet ved fødselen, vil jorden „lade de kraftesløse døde bringe til verden“.
Hvis De ønsker flere oplysninger om dette emne, at Gud oprejser de døde til liv igen, tilskynder vi Dem til at tale med Jehovas vidner næste gang de ringer på Deres dør. En velunderbygget tro på Guds løfte om en opstandelse kan være Dem selv til opmuntring og desuden give Dem mulighed for at trøste andre der måtte sørge over en kær afdød.