9. Hvornår fandt endnu en ødelæggelse sted, og hvad vil der ske i vor tid?

⁹ Dette „regnskab på jorden“ blev gjort op af Jehova i Jerusalems og Judas land og det resulterede i at jøderne blev udryddet ved de romerske hære i året 70 e. Kr. Nu i vor tid vil en endelig udryddelse finde sted.

Advarsler om Jehovas usædvanlige værk

1, 2. (a) Hvordan har kristenheden og Juda og Jerusalem fået advarende eksempler på kommende ødelæggelser? (b) Hvordan lød advarselen ved Esajas?

KRISTENHEDEN har i det der skete med fortidens Juda og Jerusalem et advarende eksempel på hvad der i vor tid skal ramme den selv. På den anden side havde Juda og Jerusalem i den ødelæggelse der gik over Israels ti-stammerige, hvis hovedstamme var Efraim og hvis hovedstad var Samaria, et advarende eksempel på den ødelæggelse som ville ramme dem. Navnet Efraim blev i virkeligheden brugt som betegnelse for hele Israels ti-stammerige. På profeten Esajas’ tid, i 740 f. Kr., kom ødelæggelsen over Efraim og dets hovedstad Samaria. Men før den overhovedet nærmede sig, tjente Esajas som et redskab til at udråbe en advarsel. Den lød:

² „Ve Efraims berusedes stolte krans og dets herlige smykkes visnende blomster på tindingen af de druknes fede dal! Se, HERREN [Jehova] har en vældig kæmpe til rede; som skybrud af hagl, som hærgende storm, som skybrud af mægtige, skyllende vande slår han til jorden med vælde. Med fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte krans og dets herlige smykkes visnende blomster på tindingen af den fede dal; det går den som en tidligmoden figen før frugthøst: Hvo der får øje på den, plukker den, og knap er den i hånden, før han har slugt den.“ — Es. 28:1-4.

3. (a) Hvordan var Israels religiøse forhold da Samaria blev gjort til hovedstad? (b) Hvad var landets drukkenbolte berusede af, og hvilken krans bar de?

³ Hen imod den vestlige ende af en fed dal rejser sig en knap hundrede meter høj bakke med stejle skrænter kaldet Samaria eller „udkigsbjerget“. Her lå byen Samaria. Dens beliggenhed var smuk og betagende og fortidens krigsmetoder taget i betragtning, var byen en strategisk fæstning, der kun kunne indtages på én måde, ved udsultning. På det tidspunkt da Samaria blev gjort til hovedstad i Israels ti-stammerige, var folket allerede faldet fra Jehova og var blevet fjender af Juda og Jerusalem. Samaria indgik endog en alliance med det ikke-jødiske Syrien imod Jehovas rige i Juda. Hovedstaden Samaria, der var sæde for Ba’alsdyrkelsen, var fuld af drukkenbolte, især politiske drukkenbolte. De blev ikke alene berusede af bogstavelig vin men også af politisk vin. Denne sidste vin var den politiske uafhængighed af Juda og også den politiske alliance med Syrien og andre fjender af Jehovas rige i Juda. Ved deres drikkelag kronede de i lystighed deres hoveder med en krans af blomster. Den var et herligt smykke; men den var lavet af blomster, der visner og dør. Det var en visnende krone der blev båret af disse drukkenbolte som var overvældede af vinen. Det var en visnende krone hele hovedstaden Samaria bar mens den var drukken i glæden over sin uafhængige politiske magt, der støttedes af politiske alliancer.

4. Hvordan skulle der komme ve over disse drukkenboltes forgængelige krans, og hvad var det for en „vældig kæmpe“ Jehova brugte til at eksekvere den guddommelige vredesdom?

⁴ Ve over denne forgængelige krone! erklærede Jehova Gud gennem profeten Esajas, for den skulle trampes ned. Herligheden ved at være et rige skulle tilsøles. Dens beruselse i vellyst ved at være et rige skulle nu brat høre op. Den erfaring at blive overfaldet og undertvunget af et mægtigt verdensrige skulle bringe Samaria og Efraim til fornuft og få dem til at forstå situationens hårde virkelighed. Dette