Når Jehova rejser sig for at øve sit usædvanlige værk
1. Hvordan beskriver Esajas situationen for dem der søger at indrette sig mageligt og sorgløst i verdslige foranstaltninger til fred og sikkerhed, og hvorfor?
NU er det ikke tiden til at indrette sig sorgløst og mageligt eller at være selvtilfreds i verdslige foranstaltninger der er truffet til bevarelse af fred, sikkerhed, velstand og fortsat beståen. Enhver der strækker sig i velbehag på en seng der er redt af denne verden, vil finde at sengen er så kort at fødderne stikker ud i kulden. Hvis han krummer sig sammen og trækker knæene op under hagen for at tilpasse sig den korte seng, vil hans tæppe være for smalt til at han kan hylle sig ind i det og holde hele kroppen varm. I de mørknende skygger af Jehovas gerninger og værker i det kommende Harmagedonslag vil menneskene komme til at ryste af kulde når de prøver at tage det mageligt og at finde hvile i den gamle verden; de vil få kuldegysninger, eller som det lyder hos Esajas: „For løjbænken har vist sig at være for kort til at man kan strække sig på den, og selv det vævede lagen er for smalt når man vil hylle sig ind. Thi Jehova vil rejse sig som på Perazims bjerg, han vil oprøres som på den lave slette nær Gibeon, at han kan gøre sin gerning — hans gerning er underlig — og at han kan øve sit værk — hans værk er usædvanligt.“
2, 3. (a) Hvorfor kunne man regne med at Jehova ville udføre noget underligt og usædvanligt i det første århundrede efter at Esajas havde udtalt sin profeti? (b) Hvornår fuldførte Jehova dette værk som ellers syntes utroligt, og hvordan viste han at han ikke var uvillig til at gentage det?
2 I det første århundrede efter at disse ord var blevet udtalt, rejste Jehova sig til en første opfyldelse af dem. Jerusalem var aldrig før blevet ødelagt. Davids hus’ trone var aldrig før blevet styrtet. Jehovas ærefrygtindgydende tempel var aldrig før blevet nedbrændt og jævnet med jorden. At noget sådant skulle ske syntes jøderne helt utroligt. At Jehova skulle foranledige noget sådant lød underligt og for usædvanligt til at jøderne kunne tro det muligt. Og dog advarede Jehova ved profeten Habakkuk (1:5-9) de tvivlende jøder herom: „Se Eder om blandt folkene til skræk og rædsel for Eder! Thi en gerning gør han i Eders dage, som I ej ville tro, om det fortaltes. Thi se, han vækker kaldæerne, det grumme og raske folk, som drager viden om lande for at indtage andres bo. Forfærdeligt, frygteligt er det, ødelæggelse udgår derfra. Dets heste er rappere end pantere, . . . alle på vej efter vold.“
3 Jehova fuldførte denne gerning eller dette værk i 607 f. Kr. Hvad mere er, Jehova var ikke uvillig til at gentage dette tilsyneladende utrolige værk. Omkring år 44 e. Kr., eller cirka seksogtyve år før den anden ødelæggelse af Jerusalem og dets tempel, forkyndte apostelen Paulus for mange vantro jøder i en synagoge i provinsen Asien. Med et citat fra Habakkuks bog advarede han dem mod de følger det ville få hvis de forkastede Jehovas konge i Zion: „Se, I foragtere, og undrer jer og bliv til intet! Thi en gerning gør jeg i jeres dage, en gerning, som I ej ville tro, om nogen fortalte jer derom.“ (Ap. G. 13:14-41) Foragtende jøder vendte sig imod dette budskab. Ikke desto mindre iværksatte Jehova ødelæggelsen af Jerusalem og dets tempel ved de romerske hære i år 70, og overalt i verden rystedes jøderne i deres religiøse følelser.
4, 5. (a) Hvad skulle kristenheden nu ikke mene at Jehova aldrig vil gøre, og hvorfor ikke? (b) I lighed med hvem og i hvilket slag vil Jehova rejse sig og behandle kristenheden som filistere?
4 Hvor kan kristenheden med sine tusinder af religiøse sekter så tro at Jehova Gud ikke vil gentage sin underlige gerning eller øve sit usædvanlige værk mod den i en sidste og endelig opfyldelse af Esajas’ profeti? Hvad kristent er der ved kristenheden? Nu da den har den mest storslåede chance i hele sin historie, og er nået højere end nogen sinde i de seksten århundreder den har eksisteret, gør den sit navn til skamme og forkaster Jehovas konge der er sat på tronen i Zion. Den nægter at forkynde den gode nyhed om frelse ved Hans rige, og vælger i stedet Folkeforbundet og De forenede Nationer. Hvad kristent er der ved det? Kristenheden og alle dens religiøse skarer er i virkeligheden kun åndelige filistere, og Jehova vil behandle dem som han behandlede fortidens filistere ved kong Davids hånd, David der var Jehovas konge på det jordiske Zions bjerg.
5 Det der er underligt og usædvanligt i de vantros øjne vil Jehova gøre; og denne gang vil han gøre det imod kristenheden, nutidens efterligner af fortidens Jerusalem og Juda. På dagen og timen for Harmagedon vil Jehova, englehærskarers Gud, rejse sig som han gjorde på Perazims bjerg. Ved hjælp af sine hære under den større David vil han falde over den filistæiske kristenhed som en uimodståelig vandflod der fosser gennem en brudt dæmning. Når kristenhedens vældige organisation bliver splittet og dens tilhængere spredt, vil disse vende deres falske guder ryggen og overlade dem til at brændes op af Jehovas styrker.
6. Hvordan vil Jehova blive oprørt mod kristenhedens filistere som han blev det mod filisterne ved Gibeon, og hvad vil hans usædvanlige værk resultere i?
6 De enkelte som eventuelt ville være i live efter denne underlige gerning, der vil gøre det af med den falske, blasfemiske kristenhed, vil ikke kunne gemme sig eller flygte og overleve Harmagedon. For den suveræne Herre, hærskarers Jehova, vil oprøres over disse Rigets modstandere som er forfærdede men ikke angerfulde, ligesom han oprørtes på sletten ved Gibeon for mange århundreder siden. Her foretog David fra sit skjulested bag bakabuskene og i ly af stormen der susede i buskenes toppe, et overraskende lynangreb på filisternes lejr. Derefter forfulgte han dem over en strækning på femogtyve kilometer lige til Gezer, og han slog alle dem ned der var imod hans kongedømme. Således vil Jehova ved sin større David på Zion også komme over kristenhedens filistere ligesom en tyv i en time man ikke venter. Han vil øve sit usædvanlige værk så grundigt at den sidste af kristenhedens tilhængere vil være borte for stedse. Dens store religiøse templer vil blive lagt i ruiner ligesom de besmittede templer i Jerusalem.
7, 8. (a) Hvad sammenligner Jehova, med Perazim og Gibeon i tanke, den større David med? (b) Hvad vil de symbolske storme og skyllende vande gøre, og hvad vil alene meddelelsen herom blive årsag til?
7 Eftersom Jehova havde sin bedrift ved Perazim og ved Gibeon i tanke, forekommer det ikke mærkeligt at han omtaler den større David, kongen Jesus Kristus, „som skybrud af hagl, som hærgende storm, som skybrud af mægtige, skyllende vande“. Jehova kalder derfor Jesus Kristus „en vældig kæmpe“. Når Jehova fører sine hærskarer af engle til sejr vil han huske med hvilken målesnor han udmålte ret eller det der rettelig nu skulle overgå Samaria, der lå på tindingen af Efraims fede dal. Han vil også huske med hvilket blylod han lod retfærdigheden, eller det der med rette tilkom det utro Jerusalem, ramme det i 607 f. Kr. og 70 e. Kr. (2 Kong. 21:11-15) I Harmagedon vil han gøre ret til målesnor og retfærd til blylod. Hans ’vældige kæmpe’, kongen Jesus Kristus vil, ledsaget af sin hær af engle, „slå løgnelyet ned“. Når „vandene“, Jehovas vældige kæmpe og hans hellige engle, vælter frem for at nå alle i den hykleriske organisation, vil de „skylle gemmestedet bort“.
8 Sikkerheds- og fredsorganisationen, ethvert forbund af Forenede Nationer, og alle de alliancer som kristenheden har sluttet med verden for at undslippe regnskabets dag vil styrte! Dens herskere vil finde at deres indbildte „pagt med døden“ er blevet brudt når Jehovas mægtige konge skrider til handling. Døden vil slå dem ned. Den aftale de troede de havde sluttet med dødsriget vil ikke kunne holde stand mod Jehovas konge og hans hær. Den grav der er bevaret til Gog fra Magogs hære vil åbne sit gab og lukke sig om dem. Og når Jehovas symbolske „susende svøbe“ svinges gennem kristenhedens rige vil dens herskere og hære blive trådt under fode af Jehovas konge og englekrigere. De religiøse hyklere vil blive fejet bort; for morgen efter morgen, dag efter dag, ja både ved dag og ved nat vil de himmelske krigere drage igennem for at fjerne de sidste af Rigets modstandere. Når nogen hører hvad der er sket med deres fæller, vil det give dem grund til selv at skælve mens de prøver at fortælle andre hvad de har hørt.
9. (a) Hvorfor vil det i sandhed blive en „anderledes krig“? (b) Hvad vil Jehova Gud måske tage i anvendelse i denne universelle krig for at gøre det hele endnu mere underligt og usædvanligt?
9 Dette vil i sandhed blive en „anderledes krig“. Den vil blive forskellig fra enhver anden international konflikt hvor den angrebne blok af nationer måske retter en „massiv gengældelse“ mod den angribende blok. Selv med Satan Djævelens og dæmonernes hjælp vil kristenheden ikke være i stand til at foretage en massiv gengældelsesaktion mod Jehova Gud og hans eksekutionsstyrker under hans konge Jesus Kristus. For at gøre denne sin underlige gerning endnu underligere og sit usædvanlige værk endnu mere usædvanligt vil Jehova måske udløse naturlige fysiske kræfter som kristenhedens videnskabsmænd har gjort os bekendt med fra omkring 1914 — kosmiske stråler med alle deres forskellige virkninger på jorden og menneskene, elektriske strømme i de højereliggende luftlag med en styrke på så meget som 10.000.000 ampere, og andre fysiske undere der måske opdages af videnskabsmændene før Harmagedon eller måske først afsløres i selve denne universelle krig, der kan sammenlignes med den overraskende nyhed som Vandfloden var på Noas tid.
10. Hvad er det som i første række gør Guds værk usædvanligt og underligt?
10 At Guds gerninger og værker er underlige og usædvanlige behøver ikke nødvendigvis at skyldes de ødelæggelsesmetoder og midler han bringer i anvendelse. Det vil i første række skyldes den kendsgerning at hans hævn kommer over den tempelfyldte kristenhed som påstår at den er Guds synlige organisation, ja, hans kirke bygget på klippen som dødsrigets, Hades eller Sheols, porte ikke kan besejre. — Matt. 16:18.
11. Hvilken advarsel gives der dem der spotter denne profetiske beskrivelse af Jehovas gerning og værk?
11 Selv om vi ikke i detaljer beskriver Jehovas forbløffende gerninger ved Kristus i Harmagedon kan Bibelens forklaring synes overdrevet, fantastisk og overmåde sensationel. Den kan fremkalde spot fra religiøse kredse i kristenheden. Men Jehovas advarende ord må sammen med de illustrationer han giver os gennem den historiske beretning tages alvorligt. Esajas (28:22) advarer: „Derfor hold inde med spot, at ej Eders bånd skal snære; thi om hele landets visse undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers HERRE [Jehova].“ De som spotter og som nægter at vende sig fra kristenhedens utro, verdslige kurs, vil kun forhærde sig i vantro og i opposition til Jehovas rige og konge. De bånd de har knyttet, dømmer dem til undergang i Harmagedon og vil blot blive endnu stærkere og strammere, og yderligere slå fast at spotterne vil blive dræbt ved Jehovas underlige gerning og usædvanlige værk.
12. Vil Jehova ændre sin beslutning med hensyn til kristenheden? Hvorfor skulle den tugt der allerede er givet være nok for dem der er tilbøjelige til at spotte?
12 Den suveræne Herre, hærskarers Jehova, har besluttet at fuldbyrde en udryddelse af kristenheden og dens millioner af tilhængere. Han vil lige så lidt trække sin bekendtgjorte beslutning tilbage som han undlod at udrydde Jerusalem og dets tempel i 607 f. Kr. og 70 e. Kr. Hvorfor skulle nogen spotte og blive slået endnu mere i den korte tid der er tilbage før Harmagedon? Hvorfor skulle nogen få hærskarers Jehova til at optræde endnu mere drastisk, og erfare at Jehova farer hen over ham i en symbolsk fremfarende vogn på Harmagedons tærskeplads og knuser ham fuldstændig til døde. Den tugt Jehova allerede har givet skulle være nok. Hold op med at spotte i vantro stolthed. Vend jer til Jehovas konge og rige i tro, ydmyghed og hengivenhed. — Es. 28:23-29.
Jehova som en krans og en krone
13. Hvad er absolut påkrævet nu hvis vi vil gøre os håb om at blive reddet fra ødelæggelse ved Jehovas gerning og værk, og hvad vil blive meget ’kosteligt’ for os når ødelæggelsen kommer?
13 Det vil i sandhed føre velsignelser med sig nu at være sande kristne. Kun hvis vi adskiller os fra kristenheden og dens kristendomssurrogat og bliver den regerende konges, Jesu Kristi, sande efterfølgere, kan vi gøre os håb om at blive reddet fra den ødelæggelse som Jehovas underlige gerning og usædvanlige værk vil bringe over kristenheden i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Han har gjort kendt for hele kristenheden og dens åndelige drukkenbolte at de har sat deres lid til de forkerte ting, og at han har lagt en kongelig, kostelig og gennemprøvet sten til at være en urokkelig hovedhjørnesten i sin regering på det himmelske Zion. Alle de mennesker der ser løgnen og falskheden i de foranstaltninger og alliancer der er opstillet af verden, og som forlader sig på Jehovas kostelige, kongelige sten, Jesus Kristus, kongen over den nye verden, vil søge ly og gemme sig hos den sande og pålidelige Beskytter. Ved at udøve tro på ham vil de blive skånet for den panik der vil føre verden ud i dens undergang. Derfor er den kongelige sten i Zion „kostelig“ for os troende nu, hvad enten vi hører til den „lille hjord“ af rigsarvinger eller til den „store skare“ af andre får. Hvor „kostelig“ vil den kongelige sten ikke være for os når alle Guds ødelæggelsesstyrker er i virksomhed under Harmagedonkrigen.
14. Hvad vil det betyde for de åndelige drukkenboltes stolte krans? Hvad vil resten af rigsarvingerne få som herlighedskrone?
14 Profeten Esajas siger at det betyder ulykke for „Efraims berusedes stolte krans“ og for „dets herlige smykkes visnende blomster“ der omkranser tindingen på den frugtbare dal som tilhører de drukne oprørere mod Jehova. Hvorfor? Fordi deres „stolte kranse“ vil blive trådt ned af de fremstormende ødelæggelseshære. Deres herlige hovedsmykke vil vise sig blot at bestå af blomster der visner og dør lige så hurtigt som en tidligmoden figen grådigt sluges af den der opdager den på figentræet før sommeren er kommet. Men den loyale rest af rigsarvinger der udøver tro på Jehovas kostelige, kongelige sten vil få en uvisnelig herlighedskrone. „På den dag,“ siger profeten Esajas, „bliver hærskarers Jehova som en prydelsens krone og en skønhedens krans for dem der er tilbage af hans folk og som en rettens ånd for den der sidder til doms, og som vældig styrke for dem der driver slaget væk fra porten.“ — Es. 28:5, 6, NW.
15. Især siden hvornår er Guds navn blevet herliggjort over os i vor egenskab af vidner for ham, og hvad vil der ske med denne prydelige krone og skønne krans i Harmagedon?
15 Især siden 1926 har den åndelige rest æret Jehova og kundgjort hans navn, hvorfor de i 1931 følte det bibelsk rigtigt at antage navnet „Jehovas vidner“, som adskiller dem fra alle andre. Siden den tid har også en stadig voksende skare af andre får antaget dette navn. Hvilken ære har det ikke været at bære den eneste levende og sande Guds, hærskarers Jehovas, navn, og således blive identificeret sammen med den Højeste og Herligste i universet? Hans herlige navn over os visner ikke, men på grund af alt det han har gjort for sine vidner under den anden verdenskrig og indtil nu, har han stadig mere og mere herliggjort sit navn over os. Han har beskyttet og ledet os; som en krans har han knyttet vore gerninger sammen. Derfor er han os en „prydelsens krone“ og „en skønhedens krans“ der aldrig visner eller bliver trampet ned. Når han herliggør sit navn i en strålende glans ved sin sejr over hele Satans organisation i Harmagedon og bevarer sine vidner uskadt igennem denne universelle konflikt, hvor meget mere vil vor guddommelige „prydelsens krone“ og „skønhedens krans“ da ikke stråle!
16. Hvem sidder til doms i Zion, og hvilken ånd bliver Jehova for ham, og med hvilket resultat?
16 Hans kongelige sten i Zion sidder til doms og afsiger den dom som skal eksekveres i Harmagedon. For ham er den suveræne Herre, hærskarers Jehova, blevet „en rettens ånd“. I stedet for at være overvældet af verdslige alliancers berusende stemning, ligesom kristenhedens drukkenbolte der famler fordi de har et sløret syn og „vakler når de dømmer“, er Jesus Kristus fyldt med Jehovas ånd, der giver ham en støt kurs og leder ham til klarsynet at træffe rette afgørelser. Gennem ham vil Jehova gøre „ret til målesnor og retfærd til blylod“. De drukne fjender af Riget vil blive indhentet af ødelæggelse, hvorimod Jehovas hellige navn og universelle suverænitet vil blive hævdet og retfærdiggjort.
17. (a) Hvad vil Jehova blive for os i vor åndelige kamp imod Gog fra Magogs angrebsstyrker? (b) Med hvem skulle vi, i modsætning til de åndelige drukkenbolte, slutte pagt og træffe aftale?
17 Vi bliver forsikret om at sejren over denne sataniske verden er vis, for gennem Esajas gives der løfte om at hærskarers Jehova vil blive til „vældig styrke for dem der driver slaget væk fra porten“. Når vi derfor fortsat kæmper vor åndelige kamp iført „Guds fulde rustning“ vil Jehovas vældige styrke drive Gog fra Magogs angrebsstyrker „væk fra porten“, og Jehovas synlige organisation, grundlagt på den kongelige, kostelige sten, vil holde stand. Jehovas underlige gerning og usædvanlige værk vil tilintetgøre kristenhedens organisation, og ødelæggelse over dens verdslige forbundsfæller vil følge efter. Zion vil blive stående i triumf, grundlagt på den kongelige sten der har „Dødens og Dødsrigets nøgler“. Det er med ham der skal sluttes pagt og træffes aftale om én hensigt, ét mål: Jehovas guddommelige vilje. Jesus Kristus, Kongen, er den direkte modsætning til dødsriget og døden, for han er „opstandelsen og livet“. — Åb. 1:18; Joh. 11:25.
18. (a) Hvorfor vil vi ikke frygte, og hvad vil vi oprigtigt bede om? (b) Hvilket privilegium ønsker vi fortsat at eje, og hvad vil enhver derved få at vide angående det der skal ske?
18 Således er vi vidner for Jehova, som lagde denne kongelige sten i Zion, sikret under enhver fremtidig udvikling i himmelen og på jorden. Vi vil ikke frygte. Hvor underlig Jehovas gerning og hvor usædvanligt hans kommende værk end vil blive, er vor oprigtige, alvorlige bøn ikke desto mindre at hans vilje må ske. Åh, måtte det til advarsel for alle nationer fortsat være vort privilegium at fortælle om den udslettelse og de værker Jehova har truffet beslutning om! Når hans vilje så sker vil det være kendt af hver og en at hærskarers Jehova, ’vor prydelses krone’, og ’skønhedens krans’, har ladet den ske til sin egen ophøjelse ved Jesus Kristus. Lad det ske! Amen!