Hvad siger Bibelen?

„Ildsøen“ — bogstavelig eller symbolsk?

I Åbenbaringsbogen i Bibelen nævnes flere gange en „ildsø“. Vi læser for eksempel vedrørende et symbolsk ’vilddyr’ og en „falsk profet“: „Mens de endnu var i live blev de begge kastet i ildsøen som brænder med svovl.“ (Åb. 19:20) Det følgende kapitel kommer ind på tanken om pine og siger: „Og Djævelen . . . blev kastet i ild- og svovlsøen, hvor både vilddyret og den falske profet allerede var; og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder.“ — Åb. 20:10.

Mange tror at dette hentyder til virkelig, bevidst pine for evigt i bogstavelig ild. Imidlertid indeholder Åbenbaringsbogen mange „tegn“ eller symboler. (Åb. 1:1) Kunne det tænkes at ildsøen og dens pinsler er symbolske? Bibelen selv giver tilstrækkelige oplysninger til at vi kan komme til den korrekte konklusion. Hvordan det?

Åbenbaringsbogen giver en definition af ildsøen og siger: „Og døden og Hades blev kastet i ildsøen.

Dette er ensbetydende med den anden død, ildsøen.“ (Åb. 20:14; sammenlign med 21:8) I hvilken betydning er den her nævnte død „den anden“?

Bibelen fremholder at „det er forbeholdt menneskene at dø én gang for alle, og derefter dom“. (Hebr. 9:27) Denne død „én gang for alle“ skyldes synden der er nedarvet fra Adam. (Rom. 5:12) Den anden død er imidlertid anderledes end denne. På hvilken måde?

Ifølge Bibelen muliggør Jesu Kristi forsoningsoffer for synder „en opstandelse . . . af både retfærdige og uretfærdige“. (Apg. 24:15) Bibelen forudsiger at de der vender tilbage fra de døde, i løbet af Kristi tusindårige styre vil gennemgå en domsperiode der vil give dem lejlighed til at vinde evigt liv. (Joh. 5:25-30; Apg. 17:31) Men for at mennesker skal få en gunstig dom vil det kræve at de angrer og omvender sig fra deres tidligere onde veje. — Apg. 3:19; 17:30.

Hvad med dem der ikke er bedrøvede over at de har syndet imod Gud, og som er uvillige til at bringe deres liv i overensstemmelse med Guds retfærdige normer? Åbenbaringen 20:15 siger at „enhver som ikke fandtes skrevet i livets bog blev kastet i ildsøen“, der er „den anden død“. (Åb. 20:14) Hvad betyder det?

Det er klart at det betyder evig død, uden håb om en opstandelse. Som følge af at denne død fortsætter evigt, adskiller den sig fra den død Adam bragte over alle sine efterkommere. Det er en anden slags død, der passende kaldes „den anden død“.

De der kommer i „den anden død“ kan ikke være sig nogen bogstavelig pine i en virkelig ild bevidst. Bibelen forsikrer os om at de døde ’ligger og hviler’, de „ved ingenting“. (Job 3:13; Præd. 9:5; Joh. 11:11-14) Hvordan skal vi så forstå Bibelens tale om evig, brændende pine?

Første gang Guds ord nævner ild og svovl, er i forbindelse med ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra. (1 Mos. 19:24) Interessant nok fremholder bibelskribenten Judas at „Sodoma og Gomorra og byerne omkring dem . . . [er] sat frem for os som et advarende eksempel ved at lide retslig straf med evig ild.“ (Jud. 7) Men hvad skete der i virkeligheden med disse byer? Jesus selv har sagt: „Men den dag da Lot gik ud af Sodoma regnede ild og svovl ned fra himmelen og gjorde det af med dem alle.“ (Luk. 17:29) For indbyggerne i Sodoma og Gomorra var ild og svovl ensbetydende med død. Selve den bogstavelige ild holdt op med at brænde for tusinder af år siden. Men byernes ødelagte og ubeboede tilstand fortsætter til den dag i dag.

Profeten Esajas anvendte et lignende sprog da han forudsagde Edoms undergang: „Dets bække forvandles til tjære, dets jord til svovl, og landet bliver til tjære, der brænder ved nat og ved dag, det slukkes aldrig; evigt stiger røgen op, det er øde fra slægt til slægt, ingen skal færdes der.“ (Es. 34:5, 9, 10) Ifølge den samme profeti skulle vilde ørkendyr imidlertid bo i det ødelagte land. (Es. 34:11-17) Når det forholder sig sådan, kan den ild hvis røg bliver ved med at stige op til ubestemt tid, ikke være bogstavelig. Derimod repræsenterer ilden total og varig ødelæggelse af det engang velstående Edom.

Med hensyn til pine skal det ikke nødvendigvis forstås som en bevidst oplevelse af lidelse. Adskillige gange bruger den græske Septuaginta-oversættelse af De hebraiske Skrifter ordet for pine (básanos) med hentydning til døden. Vi læser for eksempel: „Og når en retfærdig vender sig fra sin retfærdighed og gør uret, og jeg lægger anstød [básanos, straf, bogstaveligt ’pine’] for ham, så han dør.“ (Ez. 3:20) Senere lod Gud Ezekiel vide at „alle er de dræbt, faldne for sværd . . .; nu bærer de deres skændsel [básanos, straf]“ og at personer „der steg ned i dybet“ „bærer deres skændsel [básanos, straf]“. (Ez. 32:24, 30) Bagsters engelske oversættelse af Septuaginta tilføjer en fodnote ved Ezekiel 3:20 og siger „Básanos i Det gamle Testamente synes at betegne straf.“ Og den straf eller pine der nævnes i de skriftsteder der her citeres fra Ezekiel, er ganske tydeligt døden.

Nogle udtalelser i Åbenbaringsbogen om det symbolske „Babylon den Store“ viser yderligere den bibelske betydning af ordet pine. Vi læser: „Og jeg hørte en anden stemme fra himmelen sige: . . . ’I det omfang hun har herliggjort sig selv og levet i skamløs overdådighed, i det omfang skal I give hende pine og sorg. . . . Og jordens konger . . . vil græde og slå sig selv af sorg over hende, når de ser på røgen fra ilden der opbrænder hende, mens de står langt borte på grund af deres frygt for hendes pine.’“ (Åb. 17:1-5; 18:4, 7, 9, 10) Hvad betyder Babylon den Stores brændende pine? En engel forklarer: „Således vil Babylon, den store by, med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere.“ (Åb. 18:21; sammenlign med 17:16; 18:8, 15-17, 19.) Endnu en gang hentyder brændende pine til ødelæggelse og død, og i Babylons tilfælde varer dette til evig tid.

Hvad har vor undersøgelse således afsløret vedrørende ildsøen? Vi har lært at med hensyn til Sodoma, Gomorra og Edom viste den ’evige ild’ sig at være symbolsk og betød total ødelæggelse af disse byer. „Pine“ forekommer også i Bibelen og hentyder til ødelæggelse og død. Eftersom Bibelen udtrykkeligt siger at ildsøen „er ensbetydende med den anden død“ og om de døde at de „ved ingenting“, må dette at blive pint for evigt i ildsøen forstås symbolsk. Det betyder fuldstændig og evig ødelæggelse af alle Guds ikke angrende modstandere der bliver „kastet i“ den.