-
’Anvend sandhedens ord på rette måde’Vagttårnet – 1973 | 15. juli
-
-
der skal komme til udtryk når vi taler med Gud. Det fremgår af det tredje kapitel, versene 19 til 21, i dette samme brev. Det vil sige at den i hvem Guds kærlighed når sit fulde udtryk, føler sig fri til at træde frem for sin himmelske Fader i fuld tillid til ham. Vedkommendes ufuldkommenhed og syndige tilstand afholder ham ikke fra at komme til Jehova og bede om hjælp til at gøre hans vilje. Ligesom et barn kan komme til en kærlig fader i fuld tillid til at faderen vil forstå og hjælpe det, selv når det har begået en fejl, således skulle vi komme til vor himmelske Fader, Jehova. Vi skulle føle os fri til at komme til ham med et hvilket som helst problem vi måtte have, og bede om hjælp til at gøre vor Faders vilje. Vi bør ikke nære nogen sygelig frygt for vor himmelske Fader, i den formening at Jehova vil kræve absolut retfærdighed af en ufuldkommen, syndig skabning, og at han straks vil fordømme os på grund af vort sinds og hjertes syndige tilstand. Det vil dog ikke sige at vi bevidst kan kaste os ud i syndige handlinger og derefter gå til vor himmelske Fader og bede om tilgivelse, og således benytte os af Jehovas barmhjertighed. Nej, det betyder at vi ikke behøver at frygte for at gå til vor himmelske Fader for at få det der er kroget rettet ud, for at få vore ufuldkomne tanker og handlinger rettet, idet vi ved at Jehova kender os og ved alt hvad der er at vide om os. — Sl. 139:1-3, 15-18, 23, 24.
12. Hvordan vil det gavne os selv personligt at forstå Første Johannesbrev 4:18 rigtigt?
12 Først når man har denne forståelse af Første Johannesbrev 4:18, bliver man rigtig klar over værdien af det åndelige forhold der består mellem en selv og Jehova. Man taler af hjertet til Jehova og beder om vejledning angående ens liv, at det må være Jehova velbehageligt. At vi bliver „fuldkommet i kærligheden“ betyder således at vor kærlighed til Gud ikke på nogen måde forbliver uudviklet, men at vi på grund af denne fuldkomne kærlighed bestandig tilskyndes til at gøre Guds vilje helhjertet og i fuld tillid til vor himmelske Skaber og Fader. Dette igen giver os stor frimodighed når vi kommer frem for Gud i bøn. — Ef. 3:12; Hebr. 4:16; 1 Joh. 5:14.
Den rette anvendelse af profetierne
13. (a) Hvad er det vigtigt at have i tanke vedrørende mange profetier i De hebraiske Skrifter, og hvordan er profetien i Esajas 35:1, 2, 7 et eksempel herpå? (b) Hvad er den omstændighed at en profeti har fået en opfyldelse på Jehovas folk i fortiden en garanti for?
13 Når vi studerer Guds ord og bliver mere og mere fortrolige med dets skønne budskab og betydningen af det i vort liv, erkender vi at det er meget berigende og i andre henseender værdifuldt at forstå det på den måde Jehova har tilsigtet. Hvor ofte har vi ikke citeret fra profetierne i De hebraiske Skrifter om de velsignelser Gud har i beredskab til menneskene i sin retfærdige nye orden, og det med rette! Men ofte har vi måske ikke forstået at mange af profetierne allerede har fået en mindre opfyldelse på Israels folk i fortiden. Tag for eksempel ordene i Esajas 35:1, 2, 7, hvor vi læser: „Ørken og hede skal fryde sig, ødemark juble og blomstre, blomstre frodigt som rosen . . . det glødende sand bliver vanddrag, til kildevæld tørstigt land. I sjakalers bo holder hjorde rast, på strudsenes enemærker gror rør og siv.“ Sammenhængen viser tydeligt at der her er tale om de jødiske landflygtiges hjemkomst, som vi ved fandt sted under statholderen Zerubbabel. I vers 10 siges der at „[Jehovas] forløste vender hjem, de drager til Zion med jubel“. Det var Guds hensigt at gøre deres land til et paradis i mindre format, og det ville betyde at han måtte lade vand vælde frem i ørken, hede og ødemark. Vi forstår også, når vi betragter disse skriftsteder og anvender dem på rette måde, at når Gud kunne gøre mirakler til gavn for sit udvalgte folk i fortiden, er det en garanti for en langt større og mere omfattende opfyldelse under hans søns, Herren Jesu Kristi styre. Det er åbenbart at Jehova vil udøse velsignelser over denne jord under Kristi riges styre, hvor ikke blot ørkenen skal „blomstre frodigt som rosen“, men hvor også blindes øjne og døves ører lukkes op og den halte får sin førlighed igen, sådan som profetien også siger. — Es. 35:5, 6.
14. Hvorfor bør det være alle sande kristnes oprigtige ønske at anvende Guds sandhedsord på rette måde?
14 Vi kan med sikkerhed sige at „Guds ord er levende og virkende“. (Hebr. 4:12) Gud lever. Han taler til menneskene gennem sit levende ord, Bibelen, og indgyder derved sine tjenere kraft og giver dem forståelse af dybe sandheder vedrørende ham selv og hans hensigter med menneskene. Det bør være alle kristne Jehovas vidners oprigtige ønske at anvende dette ord på rette måde for at kunne bruge det effektivt når de underviser andre og når de nedbryder falske religiøse læresætninger som har formørket sind og hjerte hos utallige millioner der er trælbundet i det store Babylon, den falske religions verdensimperium. Som Paulus sagde til Timoteus: „Hvert skrift er indblæst af Gud og gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.“ — 2 Tim. 3:16, 17, fodnoten.
15. Hvilket arbejde må vi gøre for at forstå og værdsætte Guds ord på rette måde?
15 Skal man bruge Guds ord rigtigt må man læse det og studere det, søge efter de skjulte skatte som det rummer. Det kræver at man arbejder ihærdigt og søger flittigt. Forståelsen og værdsættelsen kommer ikke automatisk. Ordsproget siger: „Min søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine pålæg hos dig, idet du låner visdom øre og bøjer dit hjerte til indsigt, ja, kalder du på forstanden og løfter din røst efter indsigt, søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du [Jehovas] frygt og vinder dig kundskab om Gud.“ (Ordsp. 2:1-5) Af det vi har drøftet på disse sider fremgår det at vi skulle søge at finde ud af hvorfor tingene er sagt som de er i Guds ord, samt hvad meningen er med det der siges. Vi skulle også altid søge at finde ud af hvorfor forklaringerne er givet på en bestemt måde, og således bestræbe os for at anvende Guds ord rigtigt.
16. Hvilke yderligere oplysninger vil hjælpe os til at anvende Guds ord på rette måde?
16 Den følgende artikel vil vise at hele bøger i Bibelen er skrevet med et bestemt folk og et bestemt budskab i tanke. Skal vi anvende Guds dyrebare ord på rette måde, vil det være en fordel for os at kende baggrunden for disse bøger og hensigten med og værdien af deres indhold, Og derfor må vi søge oplysninger herom.
-
-
Hvorfor blev det skrevet på den måde?Vagttårnet – 1973 | 15. juli
-
-
Hvorfor blev det skrevet på den måde?
„Giv mig kløgt [Få mig til at forstå, NW], så jeg agter på din lov og holder den af hele mit hjerte.“ — Sl. 119:34.
1. Er det almindeligt at der er brug for opmuntring, og hvor kan opmuntringen ofte findes?
HAR du ikke ofte erfaret, når du har haft brug for opmuntring, at sandheder fra det åndelige forråd som Gud har skænket os i Bibelen, har givet dig styrke til at møde personlige prøver og problemer? Det ser ud til at vi alle har erfaret dette i vort liv som kristne.
2. Hvad har mange Jehovas vidner været udsat for i årenes løb, noget som har givet anledning til mismod, og hvordan har det været muligt for dem at holde ud trods det alt sammen?
2 For eksempel har mange Jehovas vidner i dag været igennem perioder med mismod når modstandere har talt nedsættende
-