-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1952 | 15. juni
-
-
fortjente ingen barmhjertighed. Men Aron opførte sig anderledes og viste, at han i hjertet ikke sympatiserede med afgudsdyrkelsen og kun handlede på pøbelens befaling og i virkeligheden stod på Jehovas side, da Moses trak linierne klart op i denne sag. — 2Mo 32 Versene 28-35.
● Hvad betyder Esajas 4:1, hvor der står: „Syv kvinder skal på hin dag gribe fat i een mand og sige: Vi vil spise vort eget brød og holde os selv med klæder, blot vi må bære dit navn. Tag vanæren fra os!“ — C. S., Washington.
Dette vers har nær tilknytning til de foregående. De sidste vers i det forudgående kapitel lyder: „Dine mænd skal falde for sværd, dit unge mandskab i strid. Hendes porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på jorden.“ (Es. 3:25, 26) Esajas fortalte de brødebetyngede israelitter om den krigens og ødelæggelsens tid, der ville komme, og viste, hvilket indhug i nationens mandlige befolkning, denne tid ville bringe, og at der derved ville opstå en sådan mangel på mænd, at flere kvinder ville forene sig med en og samme mand. De ville med glæde bære hans navn og være genstand for hans opmærksomhed i nogen udstrækning, selv om de blev nødt til at dele ham med andre kvinder. De ville finde sig i polygami eller konkubinat for at få en lille andel i en mands liv.
Også i vore dage, i disse nødens, stridens og krigens sidste dage, hvor mange mænd er blevet dræbt og andre er afskåret fra det civile liv på grund af militære forpligtelser, er de giftefærdige mænd fåtallige. Nogle sociologer har for nylig offentligt givet udtryk for det synspunkt, at flere kvinder skulle slutte sig til en mand, at det er bedre at have del i en mand end slet ingen at have. I nogle nationer praktiseres polygami, og overalt bliver kønsforbindelserne mere og mere tilfældige og med mindre troskab over for lovformelige ægtefæller, selv der, hvor monogami officielt er den antagne skik. Mange kvinder finder sig i at dele en mand med andre kvinder, hvis det er nødvendigt, for at få del i en mands opmærksomhed og selv opnå tilfredsstillelse. I betragtning af sammenhængen ser det altså ud til, at Esajas 4:1 forudsagde den mangel på mænd, som senere skulle indtræffe, både på tidspunktet for Jerusalems ødelæggelse og nu i tiden. Imidlertid er denne tilstand ikke den af Gud godkendte måde for mænd og kvinder at leve sammen på i dag.
-
-
Bibelske traktaterVagttårnet – 1952 | 15. juni
-
-
Bibelske traktater
Mennesker, der elsker sandhed, ønsker også at se andre opnå nøjagtig kundskab om Guds ord. For at hjælpe dem har vi fremstillet nogle bibelske traktater, som man bekvemt kan have i sin lomme eller mappe. Disse små traktater, der er på seks sider, kan man altid have ved hånden og give til venner, bekendte og andre, man kommer i berøring med i det daglige liv. De er usædvanlige, oplysende og interessante. Deres titler er: „Hvad tror Jehovas vidner?“, „Et brændende helvede“ samt „Vågn op af søvne!“ Fyndige, afslørende og tankevækkende, som traktaterne er, vil de klarlægge disse vigtige emner i mange menneskers sind. Alle tre kan bestilles i bundter på 100 til en pris af kr. 1,60. Send ordren og beløbet til Vagttaarnet, Søndre Fasanvej 54, København, Valby.
-
-
Guds ord bør have førstepladsenVagttårnet – 1952 | 15. juni
-
-
Guds ord bør have førstepladsen
„Hvorledes holder en ung sin vej ren? Ved at holde sig efter dit ord. I dine vedtægter har jeg min lyst, jeg glemmer ikke dit ord.“ (Sl. 119:9, 16) Det er et fortrinligt råd for både unge og gamle og viser den stilling, vi bør indtage over for Guds ord. Ærlige og oprigtige mennesker nu i tiden søger at lære Guds vilje at kende og at gøre den. Studiet af Guds ord er af væsentlig betydning herfor. Ved læsningen af dets sider lærer de dets dyrebare sandheder, og desuden søger de at dele den kundskab, de således har opnået, med andre, nær og fjern. I overensstemmelse hermed vil Jehovas vidner ud over hele verden i månederne juni, juli og august gøre en særlig anstrengelse for at nå ud til isolerede og fjerntliggende steder med budskabet om Guds rige. Du må ligeledes dele den kundskab, du har, med andre og besøge dine venner og naboer. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, så sæt dig i forbindelse med Jehovas vidner i dit nabolag eller skriv til Selskabet. At du giver Guds ord førstepladsen i dit liv, vil bringe dig stor glæde og velsignelse.
-