Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Del med andre
    Vagttårnet – 1957 | 1. maj
    • større lykke ved at give end ved at modtage.“ Du opnår en ubeskrivelig indre glæde som belønning. Du gør andres kærlighed til dig større. Men mere end noget andet: du gør vor kærlighed til Jehova rigere, fordi du fremkalder mange taksigelser til Gud. Ja, at give er berigende for dem, som beflitter sig derpå. Salomo sagde: „En giver gavmildt og bliver dog så meget rigere; en anden holder på det, han burde give væk, og lider kun savn. Rundhåndet mand bliver beriget.“ Således ser vi, at skønt det at vise gæstfrihed og at dele med andre har sit udspring i vor opmærksomhed over for andres behov, bliver vort liv rigere, hvis vi lægger disse gode egenskaber for dagen. — 2 Kor. 6:4-6; 9:11; Ap. G. 20:35, NW; Ordsp. 11:24, 25, RS.

      33 Hvorfor lide mangel? Hvorfor ikke lade sig berige i alle måder? Vi må „være rundhåndede, rede til at dele med andre“. „Vær gæstfri imod hverandre uden knurren.“ (1 Tim. 6:18, NW; 1 Pet. 4:9) Vær som Abraham, der viste fremmede gæstfrihed og beværtede engle. Vær som Lydia, der betragtede gæstfrihed som en stor forret. Vær som Onesiforus, hvis venlighed greb en apostel om hjertet. Vær som sjunemkvinden, der gjorde sig ulejlighed for at vise gæstfrihed og blev belønnet med en søn. Vær som makedonierne, der trods fattigdom var så årvågne og betænksomme, at de delte det lidt, de havde, med andre. Ja, vær som din himmelske Fader: FØLG GÆSTFRIHEDENS VEJ!

  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet – 1957 | 1. maj
    • Spørgsmål fra læserne

      ● Esajas 41:6 lyder: „Den ene hjælper den anden og siger: Broder, fat mod!“ Hvem opfylder denne profeti i vor tid? Kan den bruges som et eksempel på, at man opmuntrer hinanden i aflæggelsen af vidnesbyrdet om Jehovas rige ved Kristus i dag? — F. F., De Forenede Stater.

      Taget ud af sin sammenhæng synes dette bibelvers at være et fortrinligt skriftsted, som kristne kan anvende på sig selv, når det drejer sig om at hjælpe og opmuntre hinanden til med begejstring at samarbejde i Rigets tjeneste. Men i hele sin historie har Vagttaarnets selskab aldrig i sine indbundne bøger, brochurer og tidsskrifter anvendt Esajas 41:6 på denne måde, i virkeligheden har det aldrig i enkeltheder taget dette vers op til drøftelse. Hvorfor ikke? Fordi det ikke gælder Jehovas vidner.

      I vers 1 byder Jehova de fjerne strande at høre på ham i tavshed og folkene til sammen med ham at gå frem for retten. Vers 5 fortæller, at de fjerne strande ser og frygter det, Jehova gør, og de kommer sammen for at modstå den, Jehova oprejser fra østen til at eksekvere sin dom. Det er på det tidspunkt, den ene begynder at hjælpe den anden og siger til sin broder: „Fat mod!“ At de hjælper og opmuntrer hinanden i opposition mod Jehovas skarpretter, fremgår af det næste vers (7): „Mesteren (tømreren, AS) opmuntrer guldsmeden, glatteren ham, der hamrer; lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står.“ Så hvad „står“? Det gudebillede, som tømreren skar ud i træ. Han opmuntrede derpå guldsmeden til at overtrække det helt med guld. Billedhuggeren glattede det hele ud og godkendte lodningen. Derefter blev gudebilledet sømmet til et gulv eller fodstykke, så det ikke skulle falde, men endog kunne bæres i procession.

      Vers 7 går tilbage til vers 19 i det foregående kapitel, og i virkeligheden har Moffatts oversættelse og An American Translation flyttet versene 6 og 7 over til Esajas 40, umiddelbart efter vers 19. (Se også fodnoten i Knox’ oversættelse.) På denne måde hjælper og opmuntrer mennesker hinanden i et dæmonisk arbejde, idet de anråber falske guder om at frelse dem fra at blive straffet med døden.

      Dette har i sandhed forudsagt, hvorledes troløse, verdslige mennesker i dag danner sig deres egne afguder for magt og beder disse falske guder om at frelse dem fra Jehovas skarpretter, Jesus Kristus, i den universelle Harmagedonkrig. Jehovas vidner i vor tid har ingen andel i opfyldelsen af Esajas 41:6. Kun ved skødesløshed og ved at overse sammenhængen har nogen med urette anvendt det på Jehovas vidner. Vi beklager dette.

  • Læg ferien i stævnemåneden
    Vagttårnet – 1957 | 1. maj
    • Læg ferien i stævnemåneden

      Sommerens store begivenhed for Jehovas vidner og alle interesserede bliver sektionsstævnerne fra 3.-7. juli i Randers, 10.-14. juli i Esbjerg og 17.-21. juli i Næstved. Erfaringen viser, hvor megen aktuel belæring og hvor stor opmuntring der kan hentes ved stævnerne. Det er derfor ikke for tidligt at sikre sig at kunne overvære et eller flere af dem. Læg allerede nu definitive planer. Tilrettelæg ferien, så hele familien kan rejse til stævne, og tænk på de israelitiske festrejser, som de er skildret i 5 Mosebog 14:22-25.

  • Anvendelse af teokratisk krigsstrategi
    Vagttårnet – 1957 | 1. maj
    • Anvendelse af teokratisk krigsstrategi

      I krigstid gør man meget for at holde sine bevægelser og planer skjult for fjenden. Man bruger krigsstrategi for at holde fjenden i mørke og hindre ham i at få oplysning. Når Kristi soldater har at gøre med Guds fjender, der hader sandheden og ønsker at hindre andre i at lære den at kende, gør de klogeligt brug af teokratisk krigsstrategi, ikke for at skade nogen, men for at „ulvene“ ikke skal afskære mennesker, der har fårets milde sindelag, og som hungrer efter kundskab om sandhed og retfærdighed, fra at få hjælp. Når kristne møder „ulve“, vil de anvende strategi, være snilde som slanger og dog uskyldige som duer i overensstemmelse med Jesu vejledning i Mattæus 10:16. I maj måned vil Jehovas vidner fortsætte med at opsøge de fårelignende mennesker ved at gå fra hus til hus. Tilbudet i maj vil være to indbundne bøger som hjælp til bibelstudium og to brochurer mod et bidrag på kr. 7,00. Alle, som deltog i arbejdet i april, vil i maj og månederne, der kommer, ønske at fortsætte med at ære Jehova og hjælpe de andre får, mens tiden tillader det.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del