Hvordan vi ved at Jesus var Kristus

FOR mere end 1900 år siden bekendte en fisker ved navn Simon Peter over for Jesus fra Nazaret: „Du er Kristus, den levende Guds Søn.“ (Matt. 16:16) Var det rigtigt at Jesus var Kristus? Mange mennesker fra alle samfundslag har troet at han var det. Men på hvilket grundlag troede de det? Hertil spørger vi: Er det ikke rimeligt at slutte at der findes vidnesbyrd som overbeviste dem og som overbeviste Peter?

Mere end 500 år før Peters tid blev en mand ved navn Daniel inspireret af Gud til at forudsige Kristi komme: Det han skrev udgør en del af det vidnesbyrd som bekræfter at Jesus var Kristus. Han sagde: „Du bør vide og forstå at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Lederen, skal der være syv uger, og yderligere toogtres uger.“ — Dan. 9:25, NW; se også den norske oversættelse.

Dette tidsrum var ikke på niogtres bogstavelige uger. Hvis ugerne var bogstavelige, ville de være endt 483 dage efter Jerusalems og dets mures genopbyggelse i 455 f.v.t. Imidlertid fremstod Kristus ikke på dette tidspunkt. Der må derfor være tale om en længere tidsperiode. Hvis vi indsætter et år for hver dag, ifølge Guds vejledning i Ezekiel 4:6 om profetisk tid, får vi en periode på 483 år.

Ifølge Daniels profeti skulle Kristus da fremstå 483 år efter 455 f.v.t., og det fører os frem til år 29 e.v.t. Ser vi tilbage på dette år, finder vi at Jesus fra Nazaret på det tidspunkt kom til Johannes Døber ved Jordanfloden og blev døbt af ham.

Da Johannes rejste Jesus op af vandet åbnedes himmelen og Guds ånd i skikkelse af en due kom ned over Jesus. Johannes hørte en røst der udpegede Jesus som Kristus, for den sagde: „Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.“ (Matt. 3:17) Et lignende udtryk blev brugt profetisk om den lovede Messias eller Kristus i Esajas 42:1.

Her har vi altså et vidnesbyrd fra Gud om at Jesus var Kristus, og denne begivenhed falder nøjagtig sammen med det tidspunkt hvor Daniels profeti sagde at Kristus ville fremstå. Ville Peter, som vidste dette, ikke have god grund til at anerkende Jesus som Kristus?

Jesu fødsel

Jesus var blevet født tredive år før i byen Betlehem. Dengang forkyndte en engel for hyrderne: „Thi eder er i dag en frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren!“ (Luk. 2:11) Før han blev født havde en anden engel sagt: „Ham skal du give navnet Jesus.“ (Matt. 1:21) Når Jesus fra Nazaret således var blevet udpeget som Kristus af engle, havde Peter da ikke stærke grunde til at anerkende ham som Kristus?

Nogle vil måske spørge hvordan et lille barn kan bære titlen „Kristus“, som jo betyder „den Salvede“, når der ikke findes nogen beretning om at Jesus som barn blev salvet af Gud. Svaret er at titlen heller ikke blev givet ham på dette tidspunkt. Ordet Kristus kommer fra det græske Christos, der betyder „den Salvede“. Messias betyder det samme. I betragtning heraf kunne Jesus ikke bære titlen „Kristus“ før han var blevet salvet med Guds ånd, hvilket skete da han blev døbt i år 29.

Men hvorfor omtalte engelen ham da som Kristus ved hans fødsel, hvis han ikke blev Kristus før tredive år senere? Bekendtgørelsen betød uden tvivl at Jesus var den der skulle blive Kristus, Herren.

Andre vidnesbyrd

Da Jesus talte med en samaritansk kvinde ved Jakobsbrønden indrømmede han for første gang at han var Kristus, Guds salvede. Som regel lod han folk selv slutte dette på grundlag af de vidnesbyrd de kunne se.

Kvinden vidste fra profetierne at Messias eller Kristus skulle komme. Derfor sagde hun: „Jeg ved, at Messias kommer (han, som kaldes Kristus); når han kommer, skal han forkynde os alt.“ Jesus svarede: „Det er mig, jeg, som taler med dig.“ (Joh. 4:25, 26) Denne indrømmelse blev bekræftet af de profetier han opfyldte.

Som disse profetier om Messias havde forudsagt, blev Jesus født i Betlehem af en jomfru. (Mika 5:1; Es. 7:14) Han var af Juda stamme og Davids, Isajs søns, slægt. (1 Mos. 49:10; Es. 11:10) Han blev forrådt for tredive sølvpenge. (Zak. 11:12) Han blev en anstødssten for Israel. (Es. 8:14, 15) Han blev såret og døde som et offer for at bære vore synder og blev begravet hos den rige. (Es. 53:5, 8, 9, 11, 12) Dette er kun nogle få af de mange Messiasprofetier det blev opfyldt på Jesus.

Hvordan titlen blev brugt

Som bibelskribent satte apostelen Paulus titlen „Kristus“ foran navnet „Jesus“. I ældre manuskripter bruges dette én gang, nemlig af Lukas i Apostlenes Gerninger 24:24, hvor der er tale om Paulus’ forkyndelse. Denne brug af titlen foran navnet henledte opmærksomheden på embedet først og derefter på indehaveren af embedet. Titlen „Kristus“ fremhæver den stilling Jesus indtager som Jehova Guds salvede, en ærefuld stilling som han ikke deler med dem af hans efterfølgere der også blev salvet med Guds ånd.

Ulig kristenhedens religiøse ledere som ynder en række titler foran deres navne, sættes der aldrig mange titler foran Jesu navn. Bibelen bruger aldrig en kombination af titler; som for eksempel Herren Kristus Jesus, eller Kongen Kristus Jesus. Når der bruges mere end én titel, adskilles de, som for eksempel i „Herren Jesus Kristus“ og „Kristus Jesus, vor frelser“.

Det overvældende vidnesbyrd som Bibelen afgiver om at Jesus var den lovede Messias eller Kristus, støtter Peters anerkendelse af ham. Ydermere var Peter øjenvidne til hvad Jesus gjorde og sagde og til hvad der skete med ham som en opfyldelse af profetierne. Derfor kunne han sige: „Da vi kundgjorde jer vor Herres Jesu Kristi kraft og hans komme, var det ikke kløgtigt opdigtede fabler, vi fulgte, men vi havde selv været øjenvidner til hans guddomsherlighed.“ — 2 Pet. 1:16.