Profeten Esajas (42:19) giver en klar beskrivelse af Jesu sindelag med ordene: „Hvo er blind, om ikke min tjener, og døv som budet, jeg sendte? Hvo er blind som min håndgangne mand, blind som Jehovas tjener?“ Ja, Jesus var døv og blind for både den falske venlighed, hånen og truslerne, som Satan og de, han havde ført bag lyset, anvendte overfor ham. Alt, hvad han så og hørte, var, hvad hans Fader ønskede, han skulle beskæftige sig med.

Efterlign Kristus Jesus

Vi har set, at Jesus var uskyldig, ubesmittet og fuldstændig uden synd, men det at have Kristi sindelag indbefatter mere end blot at undlade at begå de grovere synder. (Joh. 8:46; Hebr. 7:26) At man går rundt med en skinhellig mine og bærer en religiøs dragt er absolut heller ikke noget bevis for, at man har Kristi sindelag; faktisk beviser det det modsatte.

Ønsker vi at have samme sindelag som Kristus? Så må vi allerførst glæde os over Guds ord, som Jesus gjorde. Vi må fylde vort sind med kundskab om Jehova Gud og hans hensigter, oplysning om hans egenskaber: visdom, retfærdighed, kærlighed og magt, om hans ypperste hensigt, at herliggøre sit navn og overherredømme, hvilket først og fremmest ligger til grund for, at han tilbyder skabningen frelse, og at han har tolereret det onde, samt at han til sidst vil udslette det; vi må forstå hvilken rolle, Kristus Jesus har spillet med hensyn til at tilvejebringe vor genløsningsbetaling og ophøje sin Faders navn, og hvilken rolle han i fremtiden vil spille i samme forbindelse; vi må vide, at Riget, som vi har bedt om, nu er oprettet, og at det vil bringe menneskeheden talløse velsignelser i den nye retfærdige verden. Omkring disse grundsandheder drejer alle Bibelens andre sandheder sig. — 2 Mos. 9:16; Sl. 83; Ez. 36:20-22; Matt. 6:10; 20:28; 24:1-44.

Imidlertid er det ikke nok, at vi fylder vort sind med disse sandheder ved hjælp af studium, og at vi tror på dem. For at have Kristi sindelag må vi handle i overensstemmelse med dem. Vi må beslutte at kæmpe for disse sandheder og så holde fast ved vor beslutning uden hensyn til, hvad mennesker eller dæmoner eventuelt bringer over os. Det betyder først og fremmest, at vi indvier os til at tjene Gud, ligesom Jesus gjorde, så vi fortsat kan bevise, at vi glæder os over at gøre Guds vilje. (Sl. 40:9) Og ligesom det var tilfældet med Jesus, er det først og fremmest Guds vilje med os, at vi skal forkynde sandheden om hans navn og rige. — Matt. 24:14; 1 Pet. 2:9.

For at have Kristi sindelag må vi være nidkære for vor himmelske Faders gode navn; og derfor må vi afsløre de falske lærdomme, der bringer forsmædelse over ham, og samtidig passe på, at vi ikke selv gør noget, der kan kaste smuds på Jehovas navn. Vi må aldrig skamme os over at vedkende os Jehovas navn for mennesker, og vi må heller aldrig moderere sandheden for at undgå menneskers vrede. Som Jesus må vi være blinde og døve både for den falske venlighed, verden viser os for at lokke os bort fra vor beslutning, og for dens trusler og forsmædelser, som har til hensigt at slå vort mod ned. Vor bevæggrund må stadig være, at vi ønsker at vinde Guds godkendelse, ikke menneskers.

Og i vor omgang med vore medkristne må vi give agt på Paulus’ råd: „Hvis da formaning i Kristus betyder noget, hvis opmuntring i kærlighed, hvis åndens fællesskab, hvis inderlig kærlighed og barmhjertighed betyder noget, så gør min glæde fuldkommen ved alle at være enige, ved at have den samme kærlighed, samme sjæl, samme sind. Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv, og se ikke hver på sit eget, men også på de andres. Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus.“ — Fil. 2:1-5.

Et vidnes svar til en præst

JEHOVAS vidners forøgede aktivitet i forbindelse med et stævne, der skulle holdes i Iron River, Michigan, fik amtsrådet i Iron til at offentliggøre en advarsel til folk om at holde sig borte. Et af Jehovas vidner svarede på denne advarsel i et brev til bladet Reporter i Iron River, og avisen offentliggjorde det den 20. marts 1952. En lokal præst svarede herpå, og hans brev blev trykt i nummeret for 27. marts. Dette brev fremkaldte følgende svar fra det vidne, der havde skrevet det første brev:

„Hr. Lloyd D. Mattson,

Iron River, Michigan.

Deres sidste brev til mig er lidet værdigt for en evangeliets tjener. Apostelen Paulus siger, at vi i sagtmodighed skal tilrettevise dem, der sætter sig imod (2 Tim. 2:24, 25), men De retter et ondskabsfuldt angreb mod Jehovas vidner, smæder en mands omdømme, skønt han har været død i lang tid og derfor ikke kan forsvare sig, og derefter retter De et stød mod de udmærkede mennesker her i landet ved at drage den slutning, at de er barnagtige og uvidende og ude af stand til selv at vælge, hvad de ønsker. Jeg søgte forgæves efter vægtige bibelske argumenter, der kunne overbevise mig om, at vidnerne bliver vildledt.

De siger, at De fremlægger kendsgerninger. Men uvedkommende kendsgerninger kan være meget vildledende. Det er sandt, at Charles Taze Russell havde vanskeligheder i sit hjem. Kender De de nærmere omstændigheder? Viser det, at han ikke kan have været kristen? Sagde Jesus ikke, at det kunne ventes, at hans efterfølgere ville få ægteskabelige vanskeligheder? (Mattæus 10:34-36) Hvis det er en af kendsgerningerne i Deres „kendsgernings-kampagne“, beviser den intet som helst.

Russell havde intet kendskab til græsk, og vidnerne bygger på uvidenhed, siger De. Sig mig engang, hvad giver forståelse: Kendskab til græsk eller Guds ånd? Bibelens græske tekst kan undersøges selv af den uindviede ved hjælp af konkordanser og ordbøger, men forståelse af sandheden får man kun ved Guds ånds hjælp. (1 Kor. 2:14) Igen beviser Deres „kendsgerninger“ intet andet, end at De retter den samme beskyldning for uvidenhed mod os, som farisæerne rettede mod de første kristne. (Ap. G. 4:13) Imidlertid kan det måske være af interesse for Dem at vide, at Jehovas vidner i 1901 udgav et interlineært græsk-engelsk „Ny Testamente“, kendt som The Emphatic Diaglott, og at de i 1950 oversatte og udgav New World Translation of the Christian Greek Scriptures, som Goodspeed betegnede som „et interessant og videnskabeligt værk“.

Jehovas vidner er uamerikanske, påstår De i et forsøg på at vende folkestemningen imod dem. De, der på grund af religionsspørgsmålet har et horn i siden på de sande kristne, har altid søgt at bringe dem i vanskeligheder med staten. Se Joh. 19:12 og Ap. G. 17:5-7. Vidnerne er gode borgere. Nogle af dem har boet her i byen i 35 år og respekteres