„Hærstyrkers Jehova“ kommer til undsætning!
1. Hvad må der ske før menneskeheden kan opnå varig lindring?
EN VERDENSKATASTROFE er uvægerlig på vej! Men den vil blive efterfulgt af en tid hvor menneskene bliver helbredt for dens globale virkninger. „Den gode nyhed“ om dette er blevet forkyndt over hele jorden af indviede mænd og kvinder som har fået betroet det herlige budskab om varig lindring for menneskeheden. Det er et pålideligt budskab de forkynder, for det kommer fra den der mere end nogen anden i himmelen og på jorden er interesseret i menneskehedens tilstand. Lykkeligvis er vedkommende fuldt ud i stand til at tilvejebringe den tiltrængte lindring for hele menneskeheden. Ja, det er hans hensigt at gøre det. Men det betyder at han må udkæmpe en kamp, en kamp som overgår alle andre kampe, mod dem der modstår hans hensigt!
2. Hvem er det der går sejrende ud af kampen, ifølge Esajas 59:15b?
2 Profeten Esajas forklarer under inspiration hvem det er der går sejrende ud af denne kamp, idet han siger: „Da så Jehova det, og det var ondt i hans øjne at der ikke var nogen ret.“ — Es. 59:15b, NW.
3. Hvad er jorden, billedlig talt, for Jehova som konge, og er han interesseret i det der sker her?
3 I vore dage regner mennesker i almindelighed ikke med at himmelens og jordens Skaber nøje betragter det der sker på jorden. Men hvorfor skulle Skaberen ikke gøre det? Noget af det sidste hans profet Esajas nedskrev var dette: „Således har Jehova sagt: ’Himmelen er min trone, og jorden er min fodskammel.’“ (Es. 66:1, NW) Skulle denne konge, der troner over hele skaberværket, da ikke være interesseret i sin jordiske fodskammel og i det der sker der? Det har han vist at han er. Hvordan?
4. Hvordan viste Jehova på den gudfrygtige Noas tid at han er interesseret i det der sker på hans fodskammel?
4 I dag er jorden ikke omgivet af en vældig vandbaldakin der er udspændt højt oppe i rummet og som hindrer det direkte lys fra solen, månen og stjernerne i at trænge igennem. Grunden er at Jehova så hvad der gik for sig hernede på hans jordiske fodskammel og greb ind. Han lod disse vande falde ned og oversvømme sin fodskammel for at gøre ende på de fordærvede forhold der rådede blandt menneskene. Den inspirerede beretning herom lyder således: „[Jehova] så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang. . . . Og [Jehova] sagde: ’Jeg vil udslette menneskene, som jeg har skabt, af jordens flade, . . .’ Men Noa fandt nåde for [Jehovas] øjne.“ (1 Mos. 6:5-8) Vi står alle i gæld til denne gudfrygtige Noa, fordi han og hans familie, i alt otte menneskesjæle, på Jehovas befaling byggede en ark hvori de blev ført frelst igennem den verdensomspændende vandflod, så de kunne give livet videre til os.
5. (a) Hvilken interesse fra Jehovas side var udslettelsen af Sodoma og Gomorra et vidnesbyrd om? (b) Hvad benyttes denne ødelæggelse og Vandfloden som et billede på?
5 Det der senere skete med Sodoma og Gomorra er velkendt. Ødelæggelsen af disse moralsk fordærvede byer i Mellemøsten var en tilkendegivelse af at Jehova interesserer sig for hvad der sker på hans fodskammel. (1 Mos. 18:20, 21) Den retfærdige Lot og hans to døtre blev reddet fra den ildregn der lagde Sodoma og Gomorra i aske. Hvorfor? Fordi Lot, der boede med sin familie i Sodoma, „var stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd“ og ’pinte sin retfærdige sjæl’ på grund af den. (2 Pet. 2:6-8) Det interessante ved disse begivenheder er at ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra ved ild, og ødelæggelsen af den gamle verden ved Vandfloden, på visse punkter sammenlignes med afslutningen på den nuværende verdensordning. — Luk. 17:26-37; Matt. 24:36-39.
6. Hvorfor bør man ikke ringeagte Jehovas evne til at udspejde Jorden og iagttage hvad der sker?
6 Nutidens sodomitter, såvel som alle andre kategorier af mennesker, gør sig selv blinde når de viser ringeagt for det Bibelen siger: „[Jehovas] øjne skuer omkring på hele jorden, og han viser sig stærk til at hjælpe dem, hvis hjerte er helt med ham.“ Og videre: „Alle vegne er [Jehovas] øjne, de udspejder onde og gode.“ (2 Krøn. 16:9; Ordsp. 15:3) På grund af Guds evne til at skelne mellem godt og ondt kunne der siges til Israel: „Hvis ikke hærstyrkers Jehova havde levnet os nogle få overlevende, var vi blevet som Sodoma, havde vi lignet Gomorra.“ — Es. 1:9, NW; Rom. 9:29.
7. Hvilken manglende evne hos menneskene i dag vækker undren, og hvorfor tilbyder Jehovas vidner ikke at træde til?
7 Hvad var ondt i Jehovas øjne da han på Esajas’ tid betragtede Juda rige med dets hovedstad Jerusalem? Alt dette: „Sandheden savnes, og den der vender sig fra det onde plyndres. Da så Jehova det, og det var ondt i hans øjne at der ikke var nogen ret. Og da han så at der ingen var, undrede han sig meget over at der ikke var nogen der trådte mæglende ind [at ingen greb ind, da. aut.].“ (Es. 59:15, 16a, NW) Der var ingen der kunne leve op til datidens krav, intet menneske der kunne træde til og gøre ende på usandhed, uret og uretfærdighed, ikke engang på „torvet“, hvor man holdt ret for at bringe retstrætter ud af verden. (Es. 59:14, NW) Også i dag må man forbløffes når man ser hvordan folk ringeagter og krænker Guds lov, især når man tager i betragtning at kristenheden nu har eksisteret i mere end 1650 år. Jehovas vidner har ikke fået bemyndigelse til at bringe orden i forholdene. De kunne ikke træde til eller gribe ind, selv om de ønskede at gøre det. Men hvad vil der så ske?
8. Hvem må derfor kæmpe mod de onde på Jorden, og hvilken passende titel har han haft siden det 12. århundrede før Kristus?
8 Dette: „Hærstyrkers Jehova“ vil udkæmpe en krig, han vil kæmpe for det der er ret! Han vil ikke støtte sig til Den mellemfolkelige Domstol, og har heller ikke oprettet en sådan international voldgiftsdomstol. I den kommende ’krig på Guds, den Almægtiges, store dag’ ved Harmagedon vil det ikke være første gang han drager i krig mod sine fjender på jorden. Allerede i det 12. århundrede før Kristus blev han tilbedt som „hærstyrkers Jehova“. (1 Sam. 1:3, 11, NW) Da profeten Esajas fik et syn af ham i hans hellige tempel sad „hærstyrkers Jehova“ på en ophøjet trone hvorover der svævede seksvingede serafer som gentog: „Hellig, hellig, hellig er hærstyrkers Jehova.“ (Es. 6:3, 5, NW) I dette syn blev han ikke fremstillet som en hærfører der var iført en rustning og blev ledsaget af sine hærstyrker. — Se også Åbenbaringen 4:1-3.
9. Til hvad og med hvad udruster Jehova sig, ifølge Esajas 59:16b-19?
9 I betragtning af den måde verdensforholdene har udviklet sig på siden den første verdenskrigs udbrud i 1914, er det blevet en absolut nødvendighed at hele jordens Dommer giver sig til kende som „hærstyrkers Jehova“. På baggrund af det han har set gå for sig i dette 20. århundrede, udruster han sig til kamp. Esajas beskriver det med følgende ord: „Da bragte hans arm ham frelse, og hans retfærdighed støttede ham. Så iførte han sig retfærdighed som en panserskjorte, og satte frelsens hjelm på sit hoved. Endvidere iførte han sig hævnens klæder som en dragt og hyllede sig i nidkærhed som en ærmeløs overklædning. Efter deres gerninger vil han gengælde, sine modstandere med forbitrelse, sine fjender efter fortjeneste. Øerne vil han gengælde efter fortjeneste. Og de fra solnedgangen vil komme til at frygte Jehovas navn, og de fra solopgangen hans herlighed, for han kommer som en flod med trængsel — Jehovas ånd har drevet den frem.“ — Es. 59:16b-19, NW.
10. For hvem her på jorden vil Jehovas kommende krig udgøre et højdepunkt, og hvad indbefatter deres rustning?
10 Denne krig som hærstyrkers Jehova vil udkæmpe, vil for Jehovas vidner være højdepunktet i den kamp de til stadighed har måttet kæmpe og som de er blevet undervist i at udruste sig til. Deres rustning er åndelig og indbefatter sandhedens bælte, „retfærdighedens brystharnisk“, sko i form af „fredens gode nyhed“, „troens store skjold“, „frelsens hjelm“ og „åndens sværd, det vil sige Guds ord“. — Ef. 6:11-17.
11, 12. (a) Hvilken betydning ligger der i at Jehova ifører sig „frelsens hjelm“? (b) Hvad er dét at han er iført retfærdighedens „panserskjorte“ et tegn på, og hvad giver det løfte om?
11 Til den kommende universelle krig ifører Jehova sig „frelsens hjelm“, men i stedet for „retfærdighedens brystharnisk“ ifører han sig retfærdighedens „panserskjorte“. Eftersom han er almægtig, udødelig og uforgængelig har han naturligvis ikke brug for en sådan beskyttende rustning. Beskrivelsen af disse ting er derfor blot billedtale. Det at Jehova sætter frelsens hjelm på sit hoved, viser at han har til hensigt at føre sin sag frem til frelse, især med tanke på sit messianske riges interesser. Intet af det fjenden måtte gøre i kamp mod ham eller hans sag vil kunne ramme ham på en sådan måde at han glemmer sin frelseshensigt eller må opgive den. Det at han er iført retfærdighedens „panserskjorte“ viser at hans kærlighed til retfærdighed er ubrydelig. Intet angreb imod hans teokratiske sag kan dræbe hans inderlige hengivenhed for det der er ret.
12 Som der står skrevet: „Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han.“ (5 Mos. 32:4) I overensstemmelse med sit løfte vil han kæmpe indtil „nye himle og en ny jord“, hvori ’retfærdighed skal bo’, er blevet oprettet. — 2 Pet. 3:13.
13. (a) Hvad er det at Jehova ifører sig „hævnens klæder“ et udtryk for? (b) Hvad er dét at han hyller sig i „nidkærhed som en ærmeløs overklædning“ et billede på?
13 Jehova vil kæmpe som Hævneren. Det er grunden til at der siges at han ifører sig „hævnens klæder som en dragt“. Hans vidner på jorden er blevet bemyndiget til at forkynde „hævnens dag fra vor Gud“. (Es. 61:1, 2) Det at han hyller sig i „nidkærhed som en ærmeløs overklædning“, er et udtryk for at hans nidkærhed vil drive ham fremad, ikke på en sindssyg eller vanvittig måde, men med den værdighed som en sådan „ærmeløs overklædning“ i fortiden forlenede sin bærer med. Sine modstandere og fjender vil han behandle på en måde der svarer til den måde hvorpå de har behandlet dem der uden at gå på kompromis er stået op for hans teokratiske sag. Selv små, isolerede organisationer, ligesom ’øer’, vil få hvad der tilkommer dem.
14. (a) Hvilken virkning vil Jehovas herlige sejr have på jordens indbyggere? (b) Hvorfor kan intet hindre Jehovas fremmarch til sejr ved Harmagedon?
14 Den krig Jehova udkæmper vil få jordens indbyggere fra øst til vest til at frygte ham, fra solnedgang til solopgang. Intet vil hindre hans fremmarch til sejr. „For han kommer som en flod med trængsel — Jehovas ånd har drevet den frem.“ (Es. 59:19, NW) Det vil være som på Baraks og Deboras tid, hvor Jehova gjorde Kisjonbækken til en rivende regnflod der bortskyllede de angribende styrker under kong Jabins hærfører, Sisera. (Dom. 4:7, 13; 5:21) I „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon vil han, som det fremgår af Åbenbaringen 19:11-21, benytte sin regerende søn Jesus Kristus som sin hærfører. Under denne krig vil Jehovas ånd, der virker som en drivkraft, vise sig at være mere magtfuld end alle de atom- eller kernevåben der da er blevet oplagret eller sprængt på jorden.
Genløseren og hans pagt
15. Over for hvem omtaler Jehova flere gange i Esajas’ bog sig selv som Genløseren?
15 „Hærstyrkers Jehova“ omtaler flere gange sig selv som Goelʹ eller den der genløser sit udvalgte folk som også Esajas tilhørte. Til dette forbilledlige folk lod han Esajas sige: „Frygt ikke, Jakob, du orm, Israel, du kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra [Jehova], din genløser er Israels Hellige.“ Og videre: „Men nu, så siger [Jehova], som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig. . . . Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt, . . . Så siger [Jehova], eders genløser, Israels Hellige: For eder gør jeg opbud mod Babel og fjerner deres fængsels portslåer.“ — Es. 41:14; 43:1, 10-14; 44:6, 24; 48:17; 49:26; 54:5, 8; 60:16; 63:16.
16. Hvor citerer apostelen Paulus fra Esajas 59:20, 21 og hvad forbinder han profetiens endelige opfyldelse med?
16 Omkring 23 år efter Jesu Kristi død, opstandelse og himmelfart citerede apostelen Paulus fra Esajas 59:20, 21 og viste at denne profeti får en opfyldelse i den kristne tid. Han siger: „Som der står skrevet: ’Befrieren skal komme fra Zion og fjerne ugudeligheder fra Jakob. Og dette er fra min side pagten med dem, når jeg tager deres synder bort.’“ (Rom. 11:26, 27, efter den græske Septuaginta-oversættelse) Apostelen Paulus viser at profetien får sin endelige opfyldelse på et tidspunkt hvor hele rigsskaren — bestående af 144.000 medlemmer under Jesus Kristus — er fuldtallig. De er modbilledlige israelitter, åndelige israelitter, som Jehova Gud har indgået en ny pagt med. De kan sammenlignes med et bestemt antal grene på et symbolsk oliventræ. (Rom. 11:17-26) Det er nu Gud lader denne profeti få sin endelige opfyldelse.
17. Hvornår solgte resten af de åndelige israelitter sig selv til trældom, og hvortil kom Genløseren for at udfri dem?
17 Ligesom israelitterne på Esajas’ tid, havde de åndelige israelitter solgt sig selv ved en uret adfærd og var kommet i trældom under den falske religions verdensimperium, det vil sige Babylon den Store, og dens verdslige elskere. (2 Kong. 17:17; 1 Kong. 21:20, 25) Dette havde navnlig fundet sted under den første verdenskrig fra 1914 til 1918. For at de trælbundne åndelige israelitter kunne genvinde deres frihed til uden frygt og begrænsning at tjene den sande Gud, måtte der fremstå en genløser. Det gjorde der, og det var Jehova selv. Ved sin betimelige indgriben som genløser udfriede han dem så de kunne tjene ham. På Esajas’ tid var Zion det mest fremtrædende af de bjerge hovedstaden Jerusalem var bygget på; det var derfor også det modbilledlige Zion Jehova måtte komme til for at udfri rigsskaren. (Åb. 14:1; Es. 24:23; 52:7) Da vendte den udfriede rest af åndelige israelitter sig fra sine overtrædelser mod Jehova, og den har siden holdt sig fri af enhver forbindelse med Babylon den Store. — Åb. 18:4.
18. Hvem benytter Jehova i denne forbindelse som sit sendebud, og i hvilken krig kæmper denne?
18 I forbindelse med gennemførelsen af sin hensigt har Jehova benyttet sin søn Jesus Kristus som sit sendebud eller „pagtens engel“. (Mal. 3:1) Som den større Kyros udfriede Jesus Kristus først resten af de åndelige israelitter, og siden hen dens medarbejdere, fra Babylon den Store. (Es. 44:28 til 45:7) I Åbenbaringen 19:11-21 skildres han som den der direkte kæmper i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon.
19. Hvordan lyder den „pagt“ som Jehova indgår med den større Esajas, Jesus Kristus, til gavn for den udfriede rest af åndelige israelitter?
19 Som den større Esajas er Jesus Kristus den profet med hvem Jehova indgår en pagt til gavn for den udfriede rest af åndelige israelitter. Denne pagt svarer til løftet i Esajas 59:21 (NW): „’Min ånd som er over dig, og mine ord som jeg har lagt i din mund — de vil ikke vige fra din mund eller fra dit afkoms mund eller fra dit afkoms afkoms mund,’ har Jehova sagt, ’fra nu af og for stedse.’“ — Jævnfør Apostelgerninger 3:22, 23.
20. I hvor høj grad har Jehovas ånd været over den større Esajas, og hvilket vidnesbyrd har vi i dag om at Jehovas ord ikke er veget fra det „afkoms“ mund som Gud gav Jesus Kristus?
20 Profeten Esajas og hans kødelige „afkom“ er for længe siden forsvundet fra den jordiske skueplads. Den større Esajas, Jesus Kristus, lever imidlertid stadig som en udødelig åndeskabning der har taget sæde ved Guds højre hånd i himmelen. Jehovas ånd er over ham som en vældig kraft. (Es. 61:1-3; Luk. 4:16-21) Jehovas „ord“ er også blevet lagt i hans mund, så han kan lade dem lyde over hele jorden. For at dette kan ske har han lagt disse ord i munden på det åndelige „afkom“ som Jehova har givet ham. Det har resulteret i at den gode nyhed om Guds oprettede rige er blevet forkyndt i hele verden. — Matt. 24:14.
21. (a) Hvem har siden 1935 taget budskabet i deres mund og forkyndt det? (b) Hvornår må „hærstyrkers Jehova“ komme til undsætning, og som hvad vil han da ophøje sig selv?
21 Siden 1935 er „en stor skare“ blevet resten af de åndelige israelitters medarbejdere. De har taget Rigets budskab op, og med deres mund har de højlydt forkyndt det, sammen med advarselen om den hævn der vil ramme Guds fjender. (Åb. 7:9-17) Disse fjender forsøger stadig at bringe Rigets budskab til tavshed. Da dette ikke lykkes dem, vil de rasende rette et sidste voldsomt angreb mod alle loyale tilhængere af Guds rige ved Kristus. Da vil det mere end nogen sinde være påkrævet at „hærstyrkers Jehova“ kommer til undsætning. Det vil han gøre ved hjælp af sin hærfører, Jesus Kristus, „kongers Konge“. Kom da, „hærstyrkers Jehova“, og måtte din herlige sejr ved Kristus for altid stå indskrevet i himmelens og jordens historie til evig ophøjelse af dig som universets ubestridelige Suveræn!