der var tiltænkt os? Jehovas ord i Esajas 43:4, 5 dukkede op i vore tanker: „Du er dyrebar for mig, har værd, og jeg elsker dig; jeg giver mennesker for dig og folkefærd for din sjæl. Frygt ikke, thi jeg er med dig!“

Der kunne skrives adskillige bøger om hvordan hemmelige dåbshandlinger gik for sig i lejren, hvordan brød og vin til mindehøjtiden blev smuglet ind til os, hvordan Jehova forsynede os med styrkende åndelig føde, og hvor megen opofrelse, årvågenhed og takt det kostede os at være i lejren. Jehova hjalp sine tjenere til at bevare deres uangribelighed, selv under de mest ubeskrivelige pinsler. I de mest kritiske situationer skabte han ofte en udvej.

Tro mig, jeg var glad for at jeg længe før stormen brød løs havde benyttet enhver lejlighed til at overvære møderne og indprente mig Bibelens profetier og deres opfyldelse i vore dage! Jeg skrev dem ned og benyttede dem igen og igen i mine foredrag. Dette hjalp mig til at huske dem. Senere hen da forfølgelsens år begyndte, havde jeg mange lejligheder til at fortælle mange af disse ting til mennesker der hungrede og tørstede efter åndelig mad og sandhedens vand. Nazisterne var ude af stand til at berøve mig de rigdomme som jeg havde gemt væk i mit sind, for de var blevet en del af mig selv.

Da nazismen faldt, slap vi fri for vore plageånder. Straks tog vi fat på at udføre vort forkynderhverv i en større målestok. Da blev et længe næret ønske opfyldt: jeg blev heltidsforkynder, uden at jeg af den grund forsømte mine pligter som familieforsørger. Det blev en sand kilde til glæde. Min tidligere arbejdsgiver tilbød mig en vellønnet stilling, men jeg tog den beslutning at der ikke kunne gives noget bedre arbejde end at tjene Rigets interesser helt og fuldt. I 1946 blev jeg medlem af den tyske betelfamilie, og kort tid efter blev min hustru det også. Hvilken vidunderlig forret er det ikke at tjene evighedens Gud her på betelhjemmet i Wiesbaden, hvor vi stadig befinder os!

Trofaste kristne høster umådelige glæder ved at tjene Jehova, også selv om han tillader at de udsættes for kortvarige prøvelser. Vi behøver ikke at frygte for hvad mennesker kan gøre, for vi har set at salmistens ord er sande: „Havde [Jehova] ej været med os, da mennesker rejste sig mod os, så havde de slugt os levende, da deres vrede optændtes mod os; . . . Lovet være [Jehova], som ej gav os hen, deres tænder til rov! Vor sjæl slap fri som en fugl af fuglefængerens snare, snaren reves sønder, og vi slap fri. Vor hjælp er [Jehovas] navn, himlens og jordens skaber.“ — Sl. 124:2, 3, 6-8.

Spørgsmål fra læserne

● Jeg forstår at en gruppe bibellærde har foretaget en sammenligning af forskellige bibeloversættelser. Var New World Translation indbefattet i denne undersøgelse? — D. M., De forenede Stater.

Deres spørgsmål synes at være affødt af en bog med titlen „What Is the Best New Testament?“ skrevet af professor Ernest Cadman Colwell. Den blev udgivet af Chicago University Press og tryktes første gang i 1952. I 1947 foretog professor Colwell et studium af en del oversættelser og anstillede en prøve baseret på fireogtres citater i Johannes-evangeliet. Professor Colwell mener at bogen indeholder den korrekte gengivelse af hvert af disse fireogtres citater. New World Translation udkom først i 1950, følgelig kunne professor Colwell ikke medtage denne da han foretog sammenligningen.

Hvis nogle af vore læsere imidlertid slår op og ser efter hvad professor Colwell siger om disse fireogtres citater og sammenligner disse med New World Translation vil de se at New World Translation fortjener fireogtres points i lighed med dr. Goodspeeds oversættelse af De kristne