-
Vor tids sande tjenereVagttårnet – 1954 | 1. oktober
-
-
Hvilken slags arbejde, disse tjenere skal udføre, fremgår af Jehovas ord: „Lad alle folkene samles, lad folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise ting, de har forudsagt? Lad dem føre vidner og få ret, lad dem høre og sige: Det er sandt!“ — Es. 43:9.
19. a) Hvilke tomme bestræbelser fra verdensherskernes side forudsagde Jehova? b) Hvilket ansvar betror han sine vidner?
19 Verdens nationer og folk frygter og bæver for fremtiden, og det har de også grund til, når de udtænker det ene mere dødbringende våben end det andet, kraftige nok til at udslette menneskeheden. Hvad mere er, de synes også at være indstillet på at bruge dem. Deres vidner, den falske religions præster og de mange nationers ledende mænd, har intet trøstende budskab at bringe folket. Jo vist, de advarer dem om de farer, der truer, og opfordrer dem til med alle midler at støtte oprustningen, så nationerne kan stå væbnet til det sammenstød, verden står ansigt til ansigt med. Men de kan ikke fortælle nationerne, hvad der venter dem. Jehova opfordrer dem til at komme frem med de planer, de har, til beskyttelse og frelse for menneskeheden, men de har ingen. Derfor får de påbud om at holde inde med deres talen om verdensfred og fremgang ved deres egne tomme bestræbelser og lytte til Jehova Gud, der ved sine vidner på jorden nu forkynder et trøstens budskab for hele menneskeslægten. Til sine tjenere siger Jehova: „Mine vidner er I, så lyder det fra Jehova, min tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen; jeg, jeg alene er Jehova, uden mig er der ingen frelser.“ — Es. 43:10, 11.
20. Hvorfor bør alle mennesker opfordres til at lytte til Jehovas vidner?
20 Ved omhyggelig gransken finder vi, at Jehovas trofaste profet Esajas angiver, hvornår denne profeti skal opfyldes. Det er på et tidspunkt, da jordens nationer er samlet for at finde en udvej til at indføre og bevare freden i verden. Men under de føromtalte rystelser, som Jehova er årsag til, vil forholdene forværres. Denne profet, Esajas, formaner under inspiration de forsamlede nationer til at lytte til Jehovas vidner, for disse kender Jehovas hensigter og er blevet udvalgt til at give nationerne den nødvendige underretning, så de kan lade sig lede i disse kritiske tider. Jehova er den eneste, der kan frelse sit folk, og alle bliver opfordret indtrængende til at søge hans ord for at opnå trøst og håb. Jesus kommer ind på det samme, når han siger: „Hvem er så den tro og kloge tjener [træl, NW], som hans herre har sat over sit tyende til at give dem deres mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan. Sandelig siger jeg jer, han vil sætte ham over alt, hvad han ejer.“ — Matt. 24:45, 46.
21. Hvilke pligter, som påhvilede den tro og kloge træl i lignelsen, pegede hen til det ansvar, der nu påhviler de sande tjenere?
21 Jehovas „tro og kloge træl“, Kristi Jesu salvede brødre, der endnu befinder sig på jorden, har i over tredive år betjent Guds folk med sandheden fra hans ord, efterhånden som forståelsen af ordet er blevet klarere og klarere. Nu får denne træl besked om at forkynde et sandhedens og trøstens budskab for nationerne, der ængstes „for det, som kommer over jorderige“. Ja, de ser den totale undergang true, hvis ikke nogen frelser menneskene fra deres egne djævelske påfund. Læg mærke til, at Jesus siger, at han vil „sætte“ sin tro og kloge træl over alt, hvad han ejer. De ejendele, der her omtales, er blandt andet de sandheder, der nu skal forkyndes for nationerne, og at trællen er sat over disse ejendele viser, at han er ansvarlig for forvaltningen deraf. Alle, som har indviet sig til Jehova Gud og hans tjeneste, må opfylde kravet om at deltage i det store arbejde med at forvalte sandhederne. Det er derfor presserende, at de gør deres yderste for at erhverve sig de nødvendige kvalifikationer til denne verdensomspændende tjeneste blandt nationerne. Når arbejdet er fuldført, kommer Harmagedonslaget. Det vil fuldstændig gøre det af med Satans onde organisation, såvel den synlige som den usynlige del, og kaste Slangen ned i afgrunden og bane vejen for Jehova Guds evige styre ved Kristus. Når al modstand er fjernet, vil denne retfærdige regering indføre fred og lykkelige tilstande for de troende, som overlever dette slag, til Jehovas egen ære og herlighed. Studér derfor din bibel, sørg for at være tilstrækkelig kvalificeret til tjenesten og lev for evigt i Jehovas nye verden, der er for hånden!
(The Watchtower, 1. juli 1954)
-
-
„Aldrig haft en sådan forvirring“Vagttårnet – 1954 | 1. oktober
-
-
„Aldrig haft en sådan forvirring“
For nitten århundreder siden skrev apostelen Paulus: „Hvor er nu vismændene? Hvor er nu de skriftkloge? Hvor er denne verdens ordkæmpere? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab?“ (1 Kor. 1:20) At kristenheden i dag ikke afviger fra verden på Paulus’ tid fremgår af følgende udtalelse af dr. T. Lord, præsident for den baptistiske verdensalliance, som vi læser i Leicester Evening Mail for 17. april 1954: „Det vil ikke nytte os noget, vor dygtighed, vor store magt, medmindre Herren selv kommer til stede ved vore kirkemøder og leder dem i sin medlidenhed. Hvis vi ikke vender os til Herren Jesus Kristus, er vi fortabte. Civilisationen kan frelses, hvis vi gør Herren til midtpunkt. Jeg er bekymret over det. Vi er så dygtige, så lærde, vi har aldrig haft så mange studerede mænd i verden, så mange lærde prædikanter, så mange dr. theol.’er, så mange studenter og så mange videnskabelige fremskridt, og dog har vi aldrig haft en sådan forvirring. Vi har aldrig haft så mange opløste hjem, så mange børn, der voksede op i forbrydelser, og vi har aldrig levet i en sådan bestandig tilstand af frygt, som vi nu gør det.“
-