Spørgsmål fra læserne
● Hvad skal man forstå ved udtrykket „et nyt navn“ som forekommer i Åbenbaringen 2:17? Er det navnet „Jehovas vidner“? Og hvad skal man sige om lignende udtalelser i Esajas 62:2 og 65:15? — M. N., De forenede Stater.
Esajas 62:2 lyder: „Din ret skal folkene skue og alle konger din ære. Et nyt navn giver man dig, som HERRENS [Jehovas] mund skal nævne.“ Som vist i bogen „Nye Himle og En Ny Jord“, siderne 242-244, blev Zions børn bragt tilbage fra fangenskabet i det modbilledlige Babylon og glædeligt forenet med deres „moder“ i 1919. Fra da af lod Gud deres tilstand blive bedre, og han lod deres „land“ befolke. Det var på dette tidspunkt at Gud gav sin „kvinde“, eller himmelske organisation, et nyt navn, som vist i Jeremias 33:16, nemlig „[Jehova] vor retfærdighed“. Det er et navn der passer til hende, et navn Jehova selv har udtænkt. Hendes ændrede navn harmonerer med hendes ændrede tilstand, som det træffende beskriver, især hvad angår hendes jordiske anliggender der har at gøre med hendes åndelige børn på jorden.
Lad os nu se på profetien i Esajas 65:15, der lyder: „Eders navn skal I efterlade mine udvalgte som forbandelsesord: ’Den Herre HERREN [Jehova] give dig slig en død!’ Men mine tjenere skal kaldes med et andet navn.“ Disse ord er henvendt til dem der fornægter Jehova, hvis navn bliver et symbol eller billede på Guds straf over de onde. På den anden side kalder Jehova (som det også er vist i ovennævnte bog) sine udvalgte, Zions åndelige børn som trofast tjener ham, ved et navn vidt forskelligt fra de onde, frafaldne tjeneres. „Deres navn repræsenterer den guddommelige gunst og velsignelse og kendetegner dem som medlemmer af hans universelle teokratiske organisation og som delagtige i det ærefulde privilegium at tjene Gud.“ — „Nye Himle og En Ny Jord“, side 243.
Således ser vi at disse skriftsteder i Esajas’ bog ikke specielt hentyder til navnet „Jehovas vidner“ men snarere til den velsignede tilstand og til den ære Guds kvinde, eller himmelske organisation, sammen med sine åndelige børn har glædet sig over siden 1919. I harmoni med det foregående tog resten af Zions børn imidlertid den 26. juli 1931 det nye navn „Jehovas vidner“ som betegnede at de vidnede om Jehovas storhed og at de stillede sig på hans side i spørgsmålet om det universelle eneherredømme. De gjorde dette i fuld overensstemmelse med Esajas 43:10-12, (AS): „I er mine vidner, siger Jehova, og min tjener hvem jeg har udvalgt; . . . og der er ingen fremmed Gud iblandt jer: derfor er I mine vidner, siger Jehova, og jeg er Gud.“
I Åbenbaringen 2:17 vises det at Kristus vil give den der sejrer „en hvid sten, og på den sten er der skrevet et nyt navn, som ingen kender uden den, der får det“. McClintock og Strongs Cyclopædia siger i en kommentar om denne hvide sten at man „har betragtet den på forskellig måde, enten som en hentydning til den frifindelsessten man brugte ved de græske domstole, eller til loddet man kastede ved valgene i Grækenland, eller til stenene på ypperstepræstens brystplade, eller til den skik at skrive på sten“.
I forbindelse med tanken om at skrive på sten kan det nævnes, at det var skik iblandt romerne og grækerne at bruge en lille hvid sten som et tegn på venskab. Den blev delt i to dele og hver skrev sit navn på en halvdel, hvorefter man byttede. Fremlæggelsen af en halvdel var tilstrækkelig til at godtgøre et venskab og til at sikre hjælp, om en sådan gjordes nødvendig, og dette gjaldt endog for efterkommere i senere generationer. Således blev den delte sten et symbol på sammenhold og venskab.
Det nye navn der er nævnt i Åbenbaringen 2:17 synes ikke at hentyde specielt til navnet „Jehovas vidner“. Hvorfor ikke? Blandt andet af denne grund: bemærk at den bliver givet som en belønning til Kristi legemes lemmer for at have sejret over Satan og verden. Der hentydes derfor kun til noget de får når de bliver belønnet i den første opstandelse. Dette er i overensstemmelse med de belønninger der nævnes i samme og i efterfølgende kapitel, for eksempel at de får plads sammen med Kristus på hans trone, modtager livets krone, magt over folkeslagene osv. Og der er også det forhold, at ingen kender det nye navn uden dem som modtager det.
Det synes derfor som om det nye navn der omtales i Åbenbaringen 2:17 hentyder til et nyt, fortroligt forhold som de der har del i den første opstandelse vil glæde sig over, og at det ikke kan værdsættes af andre, ja ikke engang kendes af sejrvinderne selv førend de modtager den himmelske belønning for at have sejret.