Kan kvinder være ordets tjenere?

FLERE og flere kvinder får adgang til prædikestolene i de protestantiske kirker. Visse steder er mand og hustru endog præster i samme kirke. Mange nonner har også agiteret for at den katolske kirke skal give kvinder mulighed for at blive ordineret som præster, men indtil nu har paven nægtet at efterkomme deres ønsker.

Uanset hvad menneskers visdom måtte diktere eller hvad vi personligt måtte foretrække eller have lyst til, vil det afgørende for alle oprigtige disciple af Jesus Kristus imidlertid være „visdommen ovenfra“, som kommer til udtryk i Guds ord. — Jak. 3:15-17.

Som det fremgår af Guds ord, satte Jesus Kristus et forbillede ved kun at udnævne mænd da han udpegede sine 12 apostle og 70 evangelieforkyndere. (Matt. 10:1-4; Luk. 10:1) I overensstemmelse med dette forbillede talte apostelen Paulus også kun om mænd da han angav hvem der kunne udnævnes til ældste og menighedstjenere i menighederne. (1 Tim. 3:1-13; Tit. 1:5-9) Desuden gav han Timoteus denne påmindelse: „Jeg tillader ikke en kvinde at undervise, eller at udøve myndighed over en mand, men at være i stilhed.“ — 1 Tim. 2:12.

Andre skriftsteder viser imidlertid at denne begrænsning kun gælder inden for menigheden. At kvinder udmærket kan være ordets tjenere som forkynder den gode nyhed uden for menigheden, ses af profetien i Joel 3:1, 2, der ifølge apostelen Peter gik i opfyldelse på Pinsedagen: „’Og i de sidste dage,’ siger Gud, ’vil jeg udgyde noget af min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, . . . og selv over mine trælle og mine trælkvinder vil jeg udgyde noget af min ånd i de dage, og de skal profetere.’“ Ja, på Pinsedagen blev den hellige ånd udgydt over både mænd og kvinder. — Apg. 1:14, 15; 2:1-4, 17, 18.

Vi kan også henvise til Esajas 61:6, hvor der står: „I skal kaldes [Jehovas] præster, vor Guds tjenere være eders navn.“ (Bemærk at „tjenere“ står parallelt med „præster“; der må altså være tale om nogle der udfører en religiøs tjeneste.) Denne profeti fik sin første opfyldelse da de landflygtige jøder som folk betragtet vendte tilbage fra fangenskabet i fortidens Babylon. I overensstemmelse med Romerbrevet 15:4 viser de faktiske begivenheder imidlertid at disse ord også opfyldes på de åndelige israelitter i vor tid. (Gal. 6:16)a De var i åndeligt fangenskab under „Babylon den Store“ under den første verdenskrig, og kort efter krigen blev de udfriet, mens det babyloniske verdensimperium af falsk religion led et symbolsk fald.

Eftersom denne genoprettelsesprofeti altså får en opfyldelse i vor tid, kan man med rette spørge: Hvem er indbefattet i udtrykket „vor Guds tjenere“, der som nævnt betegner tjenere i religiøs forstand? Sigter ordet „tjenere“ her kun til ældste og menighedstjenere, såkaldte „diakoner“? Åbenbart ikke. I fortiden blev profetien opfyldt på alle de jøder der som en national gruppe vendte hjem fra Babylon. På samme måde kan profetien i dag møntes på alle de åndelige israelitter der har forladt det nutidige Babylon, både mænd og kvinder, både unge og gamle — ja, alle uden hensyn til alder og køn, forudsat, naturligvis, at de udfører en religiøs tjeneste, en „ordets tjeneste“.

Vil det så sige at det kun er medlemmerne af den salvede rest der kan kaldes „ordets tjenere“? Nej, udtrykket kan med lige så god ret bruges om den store skare „andre får“ der i dag hjælper og støtter „resten“. Det fremgår af den måde hvorpå mange andre skriftsteder kan bruges om disse „andre får“. — Joh. 10:16; Åb. 7:9.

Der er for eksempel Esajas 43:10-12, som i første række sigtede til de kødelige israelitter som Jehova Gud udfriede fra Ægypten og gjorde til sine vidner. I dag sigter dette skriftsted til de åndelige israelitter som Jehova har udfriet fra Satans organisation og gjort til sine nutidige vidner, Jehovas Vidner. Men at dette udtryk ikke kan begrænses til kun at gælde den salvede rest af åndelige israelitter, ses af at der i dag er over to millioner kristne som har et jordisk håb og som i sandhed aflægger vidnesbyrd om deres Gud, Jehova.

Kvindelige ordets tjenere

Alle indviede og døbte kristne, uanset alder og køn, kan altså være forkyndere, prædikanter, eller „ordets tjenere“ — ved at leve som kristne i det daglige og aflægge vidnesbyrd om den gode nyhed. Apostelen Paulus skrev således i Romerbrevet 16:1, 2: „Jeg anbefaler jer Føbe, vor søster, som er tjener i den menighed som er i Kenkreæ, for at I kan modtage hende i Herren på en måde der er de hellige værdig, og stå hende bi i enhver sag hvor hun måtte behøve jer, for hun har også selv vist sig at være en forsvarer for mange, ja for mig selv.“ Det er tydeligt at Paulus her sigtede til mere end en ren og skær fysisk tjeneste. Den omtalte tjeneste havde at gøre med det talte ord; det var en kristen ordets tjeneste. Føbe var imidlertid ikke blevet udnævnt til tjener i menigheden, eftersom Jehova Gud ikke gennem Paulus havde givet mulighed for at indsætte kvinder i en sådan stilling.

Et andet eksempel finder vi i brevet til den kristne menighed i Filippi, hvor Paulus omtaler Evodia og Syntyke som „kvinder som har kæmpet skulder ved skulder med mig i forbindelse med den gode nyhed [åbenbart ved at forkynde og undervise i den gode nyhed om Guds rige] sammen med Klemens såvel som de andre af mine medarbejdere, hvis navne er i livets bog“. — Fil. 4:2, 3.

Vi må heller ikke glemme Priskilla, Akvilas hustru. Hun nævnes gentagne gange, i de fleste tilfælde oven i købet før sin mand. (Apg. 18:2, 18, 26; Rom. 16:3; 1 Kor. 16:19; 2 Tim. 4:19) Da den veltalende Apollos kom til Efesus og det var tydeligt at han behøvede yderligere undervisning, tog Priskilla og Akvila ham med hjem, og de forklarede begge Guds vej nøjere for ham. — Apg. 18:26; se Kingdom Interlinear Translation.

Adskillige domstole i De forenede Stater har anerkendt kvindelige Jehovas vidner som ordets tjenere der går fra dør til dør med evangeliet. For eksempel fastslog højesteretten i staten Vermont i 1941, i sagen Vermont mod Greaves, at Elva Greaves var „en ordineret ordets tjener i en sekt eller gruppe der betegnes og er kendt som ’Jehovas Vidner’“.

Unge som ordets tjenere

De samme principper kan anvendes om unge kristne. Selv om de på ingen måde kan tjene som udnævnte tjenere i menigheden, er deres alder ikke nogen hindring for at de kan forkynde den gode nyhed som Guds ords tjenere. Jesus var i stand til at tale forstandigt om Guds ord som 12-årig. (Luk. 2:46-50) Samuel „gjorde tjeneste for [Jehova]“ mens han endnu var dreng. (1 Sam. 2:11) Også i nutiden er der børn eller unge i begyndelsen af teenageårene, eller måske endnu yngre, som har indviet sig til Jehova og er blevet døbt og som ved deres forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige ved enhver lejlighed, samt ved deres gode adfærd, viser at de virkelig er Guds ords tjenere. — 2 Tim. 2:22; Præd. 12:1.

En „hellig tjeneste“

Jesus fastslog den regel at hvis et menneske påstår at være et eller andet, vil det kunne ses på dets gerninger om påstanden er ægte. Han sagde om sit eget tilfælde: „Selve de gerninger jeg gør, vidner om mig at Faderen har sendt mig.“ (Joh. 5:36) På samme måde må de tjenere som Gud udsender, hvad enten det er mænd eller kvinder, unge eller gamle, kunne kendes på den tjeneste de udfører for Rigets interesser, deres „hellige tjeneste“ for deres Gud, Jehova. — Matt. 4:10; Rom. 12:1, 2.

Enhver blandt Jehovas vidner i dag som efter tilstrækkelig undervisning i Guds ord er blevet døbt som symbol på sin indvielse til Gud, og som derefter seriøst begynder at tjene Jehova Gud ved at vidne om hans navn og rige, er derfor en ægte ordets tjener efter Guds målestok. (Joh. 12:26) Om vedkommende så altid vil præsentere sig som en „ordets tjener“ når han eller hun besøger folk fra hus til hus, må afhænge af omstændighederne, blandt andet af hvordan man lokalt ser på udtrykket „ordets tjener“. Men det står fast at den nutidige ’store skare fra alle nationer’ ifølge Åbenbaringen 7:9-17 ’yder Gud hellig tjeneste dag og nat i hans tempel’. De er alle Guds tjenere i hellig, religiøs eller åndelig forstand — „ordets tjenere“.

[Fodnote]

[Illustration på side 14]

På Pinsedagen blev hellig ånd udgydt over både mænd og kvinder, og de blev Guds ords tjenere

[Illustration på side 15]

Unge kan virke som Guds ords tjenere ved at forkynde den gode nyhed og være til åndelig trøst for andre