Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste“. (Es. 9:6) Jehova opfyldte ikke denne profeti på Esajas’ tid og heller ikke da han udtalte ordene der står nedtegnet i Esajas 43:10, 11. Hvornår gik profetien i Esajas 9:6, 7 da i opfyldelse? Det gjorde den i det første århundrede efter vor tidsregnings begyndelse, og den blev opfyldt på Guds søn, der blev Jesus Kristus:

32. Hvilken slutning kommer vi til vedrørende Jehova Gud?

³² Er der nogen Gud som Jehova, Herren Jesu Kristi Fader? Nej, vi kan aflægge vidnesbyrd om at der ikke er nogen. Indtil denne dag står det fast at som den almægtige Gud, der udtaler sand profeti, er han den Første og den Sidste, og ingen skabninger, hverken i himmelen eller på jorden, kan skabe nogen gud som han, ja kan end ikke stille sig selv op som gud ved siden af ham. Som der siges i Esajas 44:6, 7: „Så siger [Jehova], Israels konge, dets genløser, Hærskarers [Jehova]: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud. Hvo der er min lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske!“

33. (a) Har nogen af folkenes guder taget Jehovas udfordring op? (b) Hvad bør vi hver især derfor beslutte os til at være?

³³ Indtil den dag i dag har ingen af folkenes guder taget denne udfordring op. Ikke en af folkenes guder har ført sine vidner frem og givet dem bevis på sin guddommelighed. Det har derimod Jehova, han som udfordrer folkenes guder. Såvel Bibelen som de historiske kendsgerninger giver os beviser for Jehovas guddommelighed. Hvis du ikke er ateist eller agnostiker men tilhører en eller anden religion i eller uden for kristenheden, stilles du over for spørgsmålet: Hvilken gud er du et vidne for? Uanset hvad hele den øvrige verden svarer, vil vi som Herren Jesu Kristi efterfølgere og efterlignere sige: Vi er kristne vidner for Jehova!

Man forfejler målet

MANGE mennesker i det moderne samfund mener at det er gammeldags at tro på begrebet synd og at syndsbevidsthed skader sindet. Dette synspunkt kan meget let gøre det af med de moralske hæmninger, med det resultat at den offentlige moral forringes. Ifølge psykologen O. Hobart Mowrer, der tidligere var formand for Psykologisk Forbund i Amerika, har den freudske psykologi bidraget til dette demoraliserende synspunkts opståen. Vi citerer Mowrer:

„I et halvt århundrede har vi psykologer nu i vid udstrækning fulgt den freudske lære at . . . patienten faktisk har været for god; at han er i besiddelse af drifter, især sådanne som begær og fjendtlighed, som han uden at det var nødvendigt har fortrængt. Og hans helbredelse, fortæller vi ham, ligger i udfoldelsen af disse drifter.“ Ved at prøve på at udslette syndsbevidstheden har psykologerne ifølge dr. Mowrer afskaffet de moralske hæmninger, med det resultat at personlige uoverensstemmelser er blevet værre og mere udbredte.

Selv om verdsligvise mennesker benægter det, er synd en realitet man ikke uden videre kan afvise. Meget mere spiller ind