spiller sikkert en rolle, men nøglen til at begrænse kriminalitetens vækst ligger i familieforholdene. I en undersøgelse som for nylig blev offentliggjort i bladet Adolescence [Ungdom], bemærker dr. Steven A. Anolik fra den psykologiske afdeling ved St. Francis College i Brooklyn, New York: „Hvad enten den antisociale adfærd menes at have biologisk eller miljømæssig baggrund, anser man dog stadig tilstandene i hjemmet for at være en væsentlig grund til kriminaliteten.“ Undersøgelser der blev påbegyndt for 30 år siden og som strækker sig op til i dag, karakteriserer mange forældre til kriminelle som uvenlige, inkonsekvente hvad angår afstraffelse, samt fysisk voldelige.

I dag hvor børn er „ulydige mod forældre“ og hvor familiemedlemmer er „uden naturlig hengivenhed“ for hinanden, er Bibelens gode råd stadig gyldige. (2 Timoteus 3:1-3) Børn lærer at vise kærlighed ved at andre viser dem kærlighed, og lykken består i at man viser kærlighed såvel som i at man modtager den. (Apostelgerninger 20:35) Tugt og begrænsninger kan være nødvendige for unge, men Bibelen forklarer også at forældre ikke må gå til yderligheder ved at irettesætte i den grad at det bliver til stadig irritation eller måske tager form af plagerier. Dens råd lyder: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ — Kolossenserne 3:21; Efeserne 6:4.

Spørgsmål fra læserne

■ Bibelen bruger undertiden udtrykket „salvet“ om mænd der har fået en særlig opgave eller udnævnelse af Gud. Betyder det at vi kan kalde alle tilsynsmænd i dag for „salvede“?

De hebraiske og græske ord der gengives med „at salve“, indebærer tanken om at indgnide eller overøse, for eksempel med olie. „Salvning“ kan også hentyde til udgydelse af hellig ånd over mennesker, som i tilfældet med Jesus og med de kristne som Gud udvælger til at være hans medarvinger. — 1 Mosebog 28:18, 19; 31:13; Salme 133:2; 45:8; Esajas 61:1; Lukas 4:18; Hebræerne 1:9; Efeserne 1:13, 14.

Bibelen bruger nogle steder ordet „salve“ i forbindelse med mennesker der udvælges eller udnævnes til et særligt hverv eller embede. For eksempel skulle Elias ’salve Hazael til konge over Aram’ og ’Elisa til profet i sit sted’. (1 Kongebog 19:15, 16) Det berettes dog ikke at de blev salvet med bogstavelig olie, som Jehu blev det. (2 Kongebog 9:1-6) Perserkongen Kyros blev øjensynlig aldrig salvet med bogstavelig olie eller med hellig ånd, men han blev alligevel kaldt Jehovas salvede, fordi han var særligt udvalgt til en bestemt opgave. (Esajas 45:1) Moses kunne omtales som ’Messias’ (salvet), fordi Gud havde udnævnt ham til at bestride et særligt hverv. — Hebræerne 11:26.

Men hvordan forholder det sig med de ældste, tilsynsmændene, i vore lokale menigheder? I Apostelgerninger 20:28 siger apostelen Paulus til menighedsældste at ’den hellige ånd har sat dem som tilsynsmænd’. På det pågældende tidspunkt var alle døbte kristne som var godkendt af Gud, salvet med hellig ånd og kaldet til himmelsk liv. — 2 Korinter 1:21, 22; 1 Johannes 2:20, 27.

Da Paulus sagde at ’den hellige ånd havde sat dem som tilsynsmænd’, benyttede han imidlertid ikke det græske ord for ’salvet’. Han brugte en form af ordet tithemi, som kan betyde sætte, lægge, anbringe, oprette, indsætte eller udnævne. — Se også Markus 4:21; 16:6; Første Korinterbrev 3:10; 9:18; 15:25; Andet Timoteusbrev 1:11; Hebræerbrevet 1:2.

Ganske rigtigt lader Gud sin hellige ånd medvirke når ældste udnævnes eller indsættes. Men det vil ikke være rigtigt at omtale alle tilsynsmænd i menighederne som salvede. Det kan føre til den forkerte slutning at alle ældste er salvet med hellig ånd og har det himmelske kald. Langt de fleste af de trofaste tilsynsmænd i menighederne i dag nærer det håb at komme til at leve evigt på jorden i det genoprettede paradis.