måtte røre noget lig, ikke engang liget af en nær slægtning som for eksempel en fader eller moder. (4 Mosebog 6:6, 7) En nasiræer skulle således bevare sig hellig og ren, ubesmittet. (Jævnfør Tredje Mosebog 21:10, 11, hvor kravet til ypperstepræsten omtales.) I dag er det ikke forbudt nogen kristen, heller ikke pionerer, at sørge for eller at overvære en nær slægtnings begravelse. Men ligesom nasiræerne ønsker pionererne at undgå enhver tvivlsom handlemåde eller adfærd der kunne diskvalificere dem. De vil gerne være gode eksempler. Og hvis en pioner, der elsker sin familie, tjener i et fjerntliggende distrikt og derfor ikke kan besøge sine slægtninge så ofte som det ellers ville have været muligt, kan han finde glæde ved tanken om at Jehova påskønner dette offer.

17. Hvorfor indebar dét at være nasiræer ikke blot at man fulgte et bestemt ritual? Hvordan forholder det sig med pionertjenesten?

¹⁷ Det fremgår af Bibelen at en israelit der blev nasiræer ikke blot gennemgik et eller andet religiøst ritual. Nej, han eller hun antog en værdifuld, tilfredsstillende livsform, for Gud omtaler vedkommende som en der ’levede som nasiræer for Jehova’. (4 Mosebog 6:2, NW) Vor tids pionertjeneste er også en livsform, og det en lykkelig livsform!

’Kan jeg være pioner?’

18. Hvilket spørgsmål bør vi alle stille os selv? Hvorfor?

¹⁸ Alle kristne er forenede i tilbedelsen af Gud. Vi udgør en enig hær af soldater der kæmper for sandheden. Det skulle være vort ønske at gøre alt hvad vi kan i denne kamp. Og det er vort ønske. Vi kan derfor hver især stille os selv det betimelige spørgsmål: ’Kan jeg tjene som pioner?’ Den følgende artikel vil være dig en hjælp i dine overvejelser, idet den viser hvordan Jehova kan holde dig oppe hvis du kan tage del i pionertjenesten.

Nydelsessyge ikke vejen til lykke

FOLK som begynder at leve udelukkende for fornøjelser mister snart deres ansvarsfølelse over for Gud. Dette skete for visse israelitter, til hvem følgende ord er henvendt: „Ve dem, der årle jager efter drik og ud på natten blusser af vin! Med citre og harper holder de gilde, med håndpauker, fløjter og vin, men ser ikke [Jehovas] gerning, har ej syn for hans hænders værk.“ — Esajas 5:11, 12.

De omtalte israelitter havde gjort jaget efter sanselige nydelser til det vigtigste i livet. De begyndte at drikke om morgenen og fortsatte til langt ud på natten, fuldstændig prisgivet vinens indflydelse. Ophidset af alkoholen mistede de herredømmet over sig selv, blev højrøstede og larmende. Deres tøjlesløse fester blev ledsaget af musik, uden tvivl sanselig musik beregnet på at vække lidenskaberne.

At mennesker der stod i et pagtsforhold til Gud kunne falde i de sanselige nydelsers fælde, er en advarsel til de kristne om at være på vagt over for nydelsessyge. Et godt forhold til Gud kan ikke tages for givet. At man bevarer det, er en betingelse for sand lykke.