Lad Guds advarsel lyde
„For der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ — Matt. 24:21, 22.
1, 2. (a) Hvad har faktisk gjort alle mennesker til naboer? (b) Påpeg de farlige konsekvenser det kan få.
VERDEN bliver mindre og mindre, siger man. Vore hurtigste transportmidler kan føre os jorden rundt på mindre end et døgn. Internationale telefonforbindelser og radiotelefoni kan på få minutter bringe os i kontakt med andre mennesker så godt som alle steder i verden. Vi kan delikatere os med udenlandske fødevarer af mange slags, og for at få dem etablerer vi handelsforbindelser med folk i fjerne egne af verden.
2 Da vi er forbundet så nært med hinanden, er vi også underlagt de samme farer. For 66 år siden, altså inden for dette århundrede, vågnede folk alle steder på jorden op til en katastrofe, nemlig den første verdenskrig. Enogtyve år efter at denne den hidtil værste jordomspændende konflikt var overstået, kastede verden sig atter ud i en krig, et mareridt af endnu større omfang. Og nu, 36 år efter denne verdensomvæltning, trues vi af noget endnu mere forfærdeligt. Faktisk kan ingen mere sige: ’Alt det der sker derovre, så langt væk herfra, kan ikke berøre mig!’ Man bedrager sig selv hvis man siger sådan. Vi er alle sammen nære naboer, men vi opfører os ikke som gode naboer, og derfor opstår der et problem, ja, en fare der truer hele verden. Der har allerede rejst sig alvorligt advarende røster.
3. (a) Hvorfor tror opmærksomme mennesker at verden står i fare for at blive udslettet? (b) Hvordan betragter verdsligvise mennesker tanken om en Gud?
3 Da verden trods alt er så stor, vil tvivlere måske spørge: Trues hele verden virkelig af udslettelse? Og hertil vil mange svare JA — ikke fordi de er ulykkesprofeter, men fordi de har fulgt med i hvad der sker. Når de svarer så dystert er det ikke kun fordi de tænker på hvad menneskene kan finde på at gøre mod sig selv. Nej, der er noget langt mere alvorligt at tage i betragtning. Er det virkelig tilfældet? Ja. Og det er fordi der er en der ejer hele jorden og alt hvad der lever på den, mennesker såvel som dyr. Faktisk er det kun få der regner med ham i dag. Verdsligvise mennesker i denne videnskabeligt højt udviklede verden føler sig hævet over den tanke at de skulle tro på en Skaber eller spørge sig selv hvad en Skaber måtte have i sinde at gøre. Men Skaberen er ikke så hårdhjertet at han lukker øjnene for hvordan det står til med menneskene. De, derimod, fejer ham til side som om han ikke findes, eller i hvert fald er så langt væk at han ikke bekymrer sig for os.
4. (a) Hvad er Jehova interesseret i som Ejer at jorden? (b) Hvad må der ske hvis det skal blive rart at leve på jorden?
4 Men skulle Ejeren ikke bekymre sig for det der er hans? Skulle han ikke være interesseret i at bevare det i den bedste stand? Jo, naturligvis, og især hvis hans ejendom er af stor værdi. Det er da også sådan Skaberen ser på det. Man kan ikke benægte at jorden rent miljømæssigt er ved at blive ødelagt i dag; der er oven i købet fare for at den bliver ødelagt i uhyggelig grad. For os at se er det allerede for sent for Skaberen at fjerne alle dem der ødelægger hans engang fuldkomne ejendom. Tidspunktet da han vil rense jorden må derfor være ganske nær. Han har ladet en bog skrive om dette. Hvad har han i sinde at gøre, ifølge denne bog?
En lignende situation i fortiden
5. Hvornår har menneskene tidligere været i samme situation som i dag?
5 Måske vil det overraske mange, men der var engang da alle mennesker var i samme situation som hele jordens befolkning er i nu. Dengang skete der noget der berørte hele jorden. Det var i den mands levetid som vi alle nedstammer fra. Denne vor fælles stamfader hed Noa, og han var søn af en mand ved navn Lemek. Om Noas dage siger Skaberens inspirerede bog: „Med tiden blev Noa fader til tre sønner, Sem, Kam og Jafet. Og jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold. Da så Gud på jorden, og se! den var ødelagt, for alt kød havde ødelagt sin vej på jorden.“ — 1 Mos. 6:10-12, NW.
6, 7. (a) Hvad blev verden advaret om på Noas tid? (b) Hvordan blev jorden atter et fredeligt sted at leve?
6 Hvad skete der nu? Hvad måtte der ske for at jorden kunne blive et fredeligt og trygt sted at leve? Udkæmpede disse voldsmennesker der ødelagde jorden, en verdenskrig hvori de udslettede hinanden? Skulle Noa advare om en sådan menneskeskabt ulykke som menneskeheden ikke havde mulighed for at overleve? Nej! Han advarede om hvad Gud ville gøre. Han henledte alle menneskers opmærksomhed på hvad Gud, Skaberen, stod i begreb med at gøre, for at jorden kunne blive et roligt og trygt sted for hæderlige mennesker at glæde sig over livet. Gud lod Noa forstå at folk ikke ville lytte til advarselen. Derfor skulle han bygge en ark, det vil sige en kasse der kunne flyde, og deri skulle han og hans familie, i alt otte menneskesjæle, overleve. På den forudsagte dag i år 2370 f.v.t. begyndte Vandfloden. Druknedøden blev straffen for ikke at lytte til Guds advarsel.
7 Guds indgriben i fortiden var til gavn for hele menneskeheden; den fik nu en ny begyndelse med en retfærdig, gudfrygtig familie, i en verden der foreløbig var fredelig og tryg.
En lignende verdensomspændende udslettelse er nær
8. (a) Hvilken sammenligning drog Jesus Kristus mellem Noas dage og vor tid? (b) Hvilken begivenhed er nær, og hvad er tiden derfor inde til?
8 Tiden før Vandfloden er den eneste periode i fortiden hvor hele menneskeheden har været i fare for at blive udslettet. Denne tidsperiode var et billede på vor tid, hvor verdens milliardbefolkning trues. Dette er ikke en yderliggående idé vi har som følge af en pessimistisk menneskelig opfattelse af tingene. Nej, det stemmer overens med hvad en verdensberømt personlighed, en profet der var større end Noa, sagde. Vi taler her om Jesus Kristus. Med henblik på vor tid sagde han: „For ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden, de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ (Matt. 24:37-39) Ifølge Jesu egen profeti om verdensforholdene under hans usynlige nærværelse ligner situationen siden 1914 den der var i Noas dage. Tilsvarende må der også forestå en guddommelig indgriben der ligner den på Noas tid. Tiden er derfor inde til at lade Guds advarsel lyde så hele den truede menneskehed kan høre den. Spørgsmålet for den enkelte er: Hvem svarer til dem der gik ind i arken sammen med Noa?
9. (a) Hvorfor har vi grund til at tro at den forudsagte „store trængsel“ er nær? (b) Forklar hvorfor den store opfyldelse af Jesu profeti om „den store trængsel“ må høre fremtiden til, uanset at der kom ’stor trængsel’ over Jerusalem i år 70.
9 Selv om vi så bort fra hvad Skaberens inspirerede bog, Bibelen, siger, havde vi grund til at tro at den nuværende tingenes ordning befinder sig i „endens tid“. De sidste dage er ved at rinde ud, og vi kan forvente at den absolutte afslutning indtræffer tillige med ’en stor trængsel’ der i dramatik og ødelæggelse overgår vandfloden i Noas dage. Jesu henvisning til Noas dage forekom i den sidste profeti han udtalte, i år 33. Hans forudsigelser rakte langt videre end til romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70, ja de rakte helt frem til vor tid. Ødelæggelsen af denne hellige by var højdepunktet i den „store trængsel“ der overgik jøderne i den romerske provins Judæa i mellemøsten. Jesus havde dog tydeligvis andet og mere i tanke end Jerusalems ødelæggelse, da han sagde: „For der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu [år 33], og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ — Matt. 24:21, 22; Mark. 13:19, 20.
10, 11. (a) Hvordan beskrev apostelen Peter den kommende verdensødelæggelse? (b) Tror folk i vor tid almindeligvis på at Gud vil sende en sådan verdensødelæggelse? Begrund svaret.
10 En af Jesu disciple, apostelen Peter, forbandt i en profeti verdens ende på Noas tid med enden på vore dages tingenes ordning, der vil indtræffe når den nuværende „endens tid“ udløber. (Dan. 12:4) Men i modsætning til de voldsomme vande der udslettede en verden på Noas tid, sagde Peter at den kommende ødelæggelse skulle finde sted ved „ild“, en „ild“ som ville omspænde ikke alene den symbolske jord men også de symbolske himle. (2 Pet. 3:5-12) Peter nævnte ikke her romernes ødelæggelse af Jerusalem, der indtraf kort efter hans martyrdød.
11 På Peters tid troede de kristne på det man almindeligvis kalder „verdens ende“. (Matt. 24:3, da. aut.) Men hvordan er det i dag, 1900 år efter, specielt blandt dem der hævder at være kristne, eller som er medlemmer af kristenhedens kirker? Tror de på „verdens ende“? Næppe. Se blot på hvordan de jager efter materielle goder i denne verden, der er bestemt til at forgå.
12. (a) Hvilken verdenskatastrofe frygter fremtrædende mænd i dag? (b) Hvad mener de skal afværge en verdensbrand?
12 Alligevel er der i dag fremtrædende mænd i verden som spår om noget der svarer til „verdens ende“, uden at de dog baserer deres forudsigelser på Bibelens ord. De taler om sandsynligheden af en „verdens ende“. Disse røster har man hørt siden man ved slutningen af den anden verdenskrig i 1945 sprængte to atombomber. I dag sidder atommagterne inde med så mange kernevåben at de kunne dræbe alt levende på jorden flere gange, om det var muligt. Der tales endog om radiologiske våben hvormed man dræber alle mennesker men lader huse og andre materielle ejendele forblive urørte. Men hvilke formål tjener huse hvis der ingen levende mennesker er som kan benytte dem? De ville kun blive til spøgelsesbyer. Kunne du forestille dig en hel spøgelsesverden? Uhyggeligt, ja, men der er en reel fare for at den kan opstå. Nogle sætter deres lid til at De forenede Nationer, der nu tæller 154 medlemmer, vil kunne afværge en sådan verdensbrand. Men De forenede Nationer, der indbefatter alle atommagterne, kan ikke hindre at menneskene udsletter sig selv.
13. (a) Hvilket spørgsmål om liv og død må nødvendigvis besvares? (b) Hvorfor har ikke-religiøse mennesker intet tilfredsstillende svar, og findes der et sådant svar?
13 Hvem alene kan frelse menneskeheden fra selvudslettelse? Det er et spørgsmål som ikke-religiøse mennesker nu er nødt til at overveje alvorligt. Eftersom de ikke tror på Bibelen, er de ude af stand til at give et tilfredsstillende svar. De kan ikke henvise til en frelser. Men betyder det at der ingen er som kan frelse menneskene? Nej, lykkeligvis ikke!
Den eneste kilde til virkeligt håb
14. Hvorfor er det rimeligt at tro at Skaberen har en hensigt med jorden?
14 Videnskaben kan ikke bevise at jorden og menneskene på den er kommet af sig selv. De må skyldes en Skaber. Kan han frelse os, og vil han gøre det? Allerede i det 16. århundrede før vor tidsregning inspirerede Skaberen den retskafne Job til at udtrykke den videnskabelige sandhed at Han, Gud, har ophængt jorden på intet. (Job 26:7) Vi spørger derfor: Skulle den hænge der til ingen nytte? Er det et tilfælde at der i dag bor over fire milliarder mennesker på den? Har Gud ingen hensigt med det? Til i dag har han formelig ladet jorden vrimle med levende skabninger. Var det hans tanke at fire milliarder menneskeskabninger skulle udslette sig selv og efterlade jorden svævende i rummet som en død planet? I betragtning af hvad han siger til os, kan vi ikke tillægge ham en sådan dårskab.
15. (a) Hvad er Guds hensigt med jorden? (b) Hvad kan vi derfor have tillid til at Gud snart vil gøre?
15 Han inspirerede kong Davids søn, vismanden Salomon, til at skrive følgende i Bibelen: „Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid.“ (Præd. 1:4) Han inspirerede også profeten Esajas til at skrive: „Så siger [Jehova], himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos: [Jehova] er jeg, ellers ingen.“ (Es. 45:18) Han lover altså at jorden aldrig skal blive ubeboet, uden mennesker. Det han vil udrydde fuldstændigt af jordens flade, er den nuværende tingenes ordning som voldsmennesker har skabt på Guds ejendom, Jorden. Det kan vi være taknemmelige for, ja vi kan sige med ordene i den sidste bog i Bibelen: „Vi takker dig, Jehova Gud, du Almægtige, . . . fordi du har taget din store magt og er begyndt at herske som konge. Men nationerne blev vrede, og din egen vrede kom, og den fastsatte tid . . . til at ødelægge dem der ødelægger jorden.“ — Åb. 11:17, 18.
16. (a) Hvilke højt udviklede planer sidder nationerne inde med, og hvilke advarsler lyder i den anledning? (b) Hvilken advarsel gør vi dog alle klogt i at følge?
16 Af militære hensyn har nationerne allerede højt udviklede planer over hvordan de kan ødelægge jorden i størst muligt omfang og på den værst tænkelige måde. Bakterier, kemikalier og frygteligt eksplosive stoffer holdes i beredskab. Man gør ingen hemmelighed af dette. Her og der lyder der spage advarsler om at menneskets eksistens trues. Men selv om disse advarsler er nok så aktuelle og berettigede, er det dog ikke jordens Skaber, Jehova Gud, der står bag dem. Den advarsel han har ladet nedskrive i Bibelen drejer sig om at han selv vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“, hans skaberværk. Hans indgriben vil ske under fuld kontrol. De der har hans godkendelse vil overleve. De der elsker livet, og især det evige liv i Paradiset, vil naturligvis ønske at høre med til dem der overlever.