Kan De blive vidne til at hele jorden er et paradis?

DER er ingen tvivl om at jorden i sig selv har næsten uudtømmelige ressourcer til at bringe naturmiljøet på fode igen hvis lejlighed gives. Der synes heller ikke at kunne herske megen tvivl om at mennesket med sin tekniske og videnskabelige formåen har mulighed for at samarbejde med jordens naturlige kredsløb så den økologiske ligevægt kan genoprettes og bevares. Betyder det så at videnskabsmænd, biologer og økologer, ser optimistisk på fremtiden? På ingen måde.

En af Amerikas førende biologer, dr. Szent-Gyorgyi, siger at mennesket kan vælge hvilken kurs det vil følge: „Mod en lys fremtid eller mod selvudslettelse? For øjeblikket er vi på vej mod udslettelse.“ Denne dygtige videnskabsmand, der taler med mere end halvtreds års erfaring, mener at udsigterne er „meget nedslående“. Biofysikeren dr. John Platt har givet udtryk for noget lignende. Han opfordrer til en samlet indsats af alle som er uddannet inden for naturvidenskab og samfundsvidenskab, af alle læger, ingeniører og lærere samt af folk med opfindersnilde, med henblik på at redde miljøet. Alligevel siger han: „Der er ingen garanti for at disse problemer kan løses, eller kan løses i tide, uanset hvad vi gør.“

Hvorfor er disse mænd så pessimistiske? Fordi mennesket hele tiden taber terræn i kampen mod forureningen. Flere og flere skadelige produkter, blandt andet olie, tømmes ud i havene. Forsøg på at begrænse enkelte former for luftforurening har i nogle tilfælde ført til forurening af anden og måske endda mere farlig art. I Californien har man forsøgt at bekæmpe luftforureningen gennem en lovgivning som er den strengeste i De forenede Stater, men alligevel fortæller nyhedsmedierne at man „taber terræn i kampen mod forureningen på alle fronter“ og at luftforureningen i øjeblikket er „værre end nogen sinde“.

Hvorfor?

Hvorfor er udsigterne til en bedring så nedslående? Hvorfor gøres der så få fremskridt? En af grundene er uden tvivl at menneskets miljøproblemer ikke kan løses på nationalt plan alene; det er en sag som angår hele det internationale samfund. Forfatterne Ward og Dubos siger i deres bog Only One Earth: „Det står ikke i de enkelte regeringers magt at træffe effektive foranstaltninger mod global luftforurening.“ De hævder endvidere at „menneskets globale indbyrdes afhængighed begynder at fordre . . . en ny mulighed for at træffe globale beslutninger og for at udøve global miljøbeskyttelse“, det vil sige, „det fordrer en ny bindende aftale om at klare de globale forpligtelser“. Men er der stor sandsynlighed for at nationerne vil påtage sig de globale forpligtelser og gå ind i et ærligt samarbejde? Ikke efter deres fortid at dømme.

The Encyclopædia Britannica (1974) viser hvorfor. Efter at have oplyst at mennesket har den fornødne tekniske viden til at hindre ødelæggelsen af jordens naturlige miljø, kommer dette leksikon ind på at 1970ernes problemer „ikke er videnskabelige og teknologiske problemer men problemer angående indretningen og funktionen af menneskets institutioner og angående enkeltpersoners holdning“.

I Environmental Ethics skriver J. F. Cassel mere direkte: „Det grundlæggende problem vedrørende menneskets forhold til økologien i dag er selviskhed — og selviskhed er i højsædet. Syndens løn er døden. Det levendes verden er ved at dø!“ Det er i sandhed en meget kortsynet selviskhed! Forskeren Szent-Gyorgyi konkluderer at problemet er at folk ’undertrykkes forfærdeligt af fæhoveder som regerer verden, og styrer ubønhørligt og vanvittigt mod den store katastrofe’.

Det vi selv har erfaret stemmer sikkert med følgende iagttagelse, gjort af en bekymret amerikansk embedsmand: „Hvis en mand ved en selvisk handling kan gavne sig selv men samtidig vil komme til at skade samfundet, er det sandsynligt at han vil begå den.“ Dette belyses af en amerikansk undersøgelse der viste hvorfor offentlige foretagender var så langsomme til at efterkomme myndighedernes krav om installering af forureningsbekæmpende udstyr. For hvert år et sådant offentligt værk eller selskab forsinkede installeringen af udstyr til en værdi af en million dollars, havde det sparet en kvart million dollars. Det er med til at forklare at de offentlige værker og selskaber i De forenede Stater bruger otte gange så meget på reklame som på forskning til at løse de forureningsproblemer de selv bidrager til. Lord Ritchie-Calder har meget rammende sagt: „Forurening er en forbrydelse der er sammensat af uvidenhed og griskhed.“a

Når nøden er størst, er hjælpen nærmest

Er der da slet intet håb om en bedre fremtid? Hvis mennesket med al sin videnskab og teknologi kæmper en håbløs kamp på grund af indgroet selviskhed, hvor kan hjælpen da komme fra? Hjælpen kan og vil komme fra Skaberen, Jehova Gud. Fra Gud? Ja, for hans ord Bibelen giver os vished både for at han er interesseret i jorden og for hvilken hensigt han har med den. Det er trods alt ham der har skabt jorden. Den tilhører ham, som det også udtrykkes i en salme af kong David: „[Jehovas] er jorden og dens fylde, jorderig og de, som bor derpå.“ — Sl. 24:1.

Da Guds søn Jesus Kristus var på jorden forsikrede han os gang på gang om sin Faders omsorg for jordens skabninger. Han talte om at Gud klæder markens liljer i skønhed, at han sørger for himmelens fugle og at der ikke falder en spurv til jorden uden at han ved det. Desuden sagde Jesus at Gud lader solen skinne og regnen falde på både onde og gode. (Matt. 5:45; 6:26-30) I Salme 104 har en af Guds tjenere lovprist Jehova Gud fordi han sørger så rigeligt for markens træer og for alle slags levende skabninger på jorden, også mennesket.

Ifølge Bibelen siger Jehova selv at han er den der „dannede jorden, frembragte, grundfæsted den“ og at han „ej skabte den øde, men danned den til at bebos“. Det er altså Guds udtrykte vilje at jorden skal være beboet og om hans ords gyldighed siges der: „Mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“ Vi kan derfor nære tillid til at Skaberen aldrig vil tillade at denne jord og hele menneskeheden går til grunde. — Es. 45:18; 55:11.

Blandt ufuldkomne mennesker ses det ofte at ’midlerne lige så hyppigt mangler viljen som viljen mangler midlerne’. (Engelsk talemåde) Sagt med andre ord: det er ofte den svage og ubemidlede der nærer medfølelse med dem der trænger til hjælp. Sådan er det imidlertid ikke med Skaberen. Ikke alene har han viljen til at hjælpe menneskeheden — det har han i så høj grad at han har overgivet sin enestefødte søn til at være vor frelser — men han har også ubegrænsede midler. — Joh. 3:16.

Der er ingen tvivl om at Gud kan gennemføre det han vil. Hans visdom og hans magt kender ingen grænser. Det er ham der engang i tidernes morgen har skabt stjernehimmelen og jordkloden. (1 Mos. 1:1) I løbet af seks skabelsesperioder beredte han dernæst jorden til at være menneskets evige hjem. Han sørgede for lys på jorden, frembragte atmosfæren, lod det tørre land komme til syne og lod planter spire frem, skabte dyrene i vandet, i luften og på landjorden — og til sidst mennesket. — 1 Mos. 1:3-28.

The Encyclopædia Britannica (1974) siger: „Jorden har ideelle betingelser for liv. Den er i den rette afstand fra solen til ikke at få hverken for meget eller for lidt sollys. Den drejer sig om sin akse med en hastighed som lader dagsiden blive varm i solskinnet og natsiden blive kølig. Dens masse — og dermed dens tyngdekraft — er tilstrækkelig stor til at fastholde molekyler af mange slags, også de lettere der ellers ville forsvinde ud i rummet. Dens magnetfelt tilbagekaster en stor del af solens meget intensive stråling, som ellers ville udslette livet.“

Disse og mange andre omstændigheder vedrørende jorden og dens levende skabninger vidner om en umådelig visdom bag skaberværket. Den der havde visdom til at frembringe alt dette kan også løse ethvert problem mennesket måtte skabe i sin selviskhed og uvidenhed.

Lige så stor som Guds visdom er hans magt. Han mindede selv engang patriarken Abraham om at han er „Gud den Almægtige“. Og han spurgte Abraham: „Skulle noget være umuligt for Herren?“ Mange århundreder senere forsikrede Guds søn Jesus Kristus os atter om at „for Gud er alle ting mulige“. Ja, han er virkelig den Almægtige, hvilket Bibelen gentager cirka tres gange. — 1 Mos. 17:1; 18:14; Matt. 19:26.

Hvordan vil Gud gøre det?

Hvordan vil Gud bære sig ad med at redde jorden fra dem der forurener og ødelægger den, og sørge for at den bliver et paradis? Der er tre faser i hans program. Da uvidenhed og selviskhed er ondets rod lader Gud for det første udføre et undervisningsarbejde med det formål at vende mennesker bort fra uvidenhed og selviskhed til visdom og retfærdighed. Det sker allerede nu i tiden. Når mennesker hører forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige og lærer at blive disciple af Jesus Kristus, sker der store forandringer med deres personlighed. På den måde forberedes de til livet i Guds nye orden hvor forureningsforbrydelser ikke længere vil blive tilladt. — Matt. 24:14; 28:19, 20; Mark. 12:29-31.

Af en eller anden grund vil flertallet af menneskene på jorden imidlertid ikke give agt på forkyndelsen af Guds rige. Alle sådanne vil blive udslettet når Gud tager det andet skridt ved at lade ’en stor trængsel’ komme og „ødelægge dem der ødelægger jorden“, blandt andet med al deres forurening. — Matt. 24:21; Åb. 11:18.

Jehova Gud har engang før renset jorden for alle dem der vanhelligede og ødelagde den. Det var på Noas tid da han sendte en vandflod over jorden. Både Jesus og apostelen Peter drager paralleller mellem vandfloden i Noas dage og enden på den nuværende onde tingenes ordning. Jesus beskrev enden som „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. Denne trængsel vil kulminere i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, Har-Magedon. — Matt. 24:21, 37-39; 2 Pet. 3:3-13; Åb. 16:14, 16.

Når alle de der stiller sig som modstandere af Gud og hans retfærdige styre, er blevet fjernet, vil Gud, som det tredje, sørge for at jorden bliver gjort til et paradis beboet af mennesker der lever et rent liv, deriblandt dem der har overlevet ’den store trængsel’ på grund af deres tro og deres kærlighed til Gud og til retfærdighed. Da vil den bøn blive opfyldt som Kristi disciple har bedt så længe: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Matt. 6:9, 10.

Hvad vil det medføre at Guds vilje kommer til at ske på jorden som i himmelen? Bibelen svarer at da vil Gud „tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet“. — Åb. 21:4.

Men hvornår?

Tilbage står imidlertid det store spørgsmål: Hvornår vil Gud gennemføre alt dette?

Hans ord indeholder det princip at ’alt har sin tid’. Derfor siges der også at „da tiden var udløbet, udsendte Gud sin søn, som blev født af en kvinde“. — Præd. 3:1; Gal. 4:4.

Det samme gælder i dag. ’Tiden er udløbet.’ Gud vil meget snart skride ind over for alle sine fjender, deriblandt dem der ødelægger jorden. Hvordan ved vi det? Vi kan se det på opfyldelsen af mange, mange profetier. I vor generation har vi set krige, hungersnød, sygdomsepidemier, jordskælv og stigende lovløshed — alt det Jesus har sagt ville kendetegne tiden for hans nærværelse og afslutningen på denne onde tingenes ordning. — Matt. 24:1-22; Åb. 6:1-8.

Skaberen vil ikke vente indtil mennesker har gjort denne planet ubeboelig og har udryddet hele menneskeheden med deres kernevåben. At dette ville være muligt er årsag til stor ængstelse blandt mange mennesker. I betragtning af at Gud interesserer sig for jorden kan vi imidlertid være trygge i forvisningen om at han vil gribe ind før noget sådant sker.

Vil De gøre noget?

At leve på en jord der er et paradis! Er det ikke en tiltalende tanke? Det er ikke uopnåeligt. Også De kan gøre Dem håb om at opleve det — hvis De vil gøre noget for det! Gud har for længe siden givet os den vejledning vi må følge: „Søg [Jehova] . . . søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ At søge Jehova vil sige at lære ham at kende, hans egenskaber, hans hensigter og hans vilje med mennesket, alt det som han har åbenbaret i sit ord, Bibelen. At søge retfærdighed vil sige at lære Guds retfærdige principper at kende, om ret og uret, om ærlighed, om upartiskhed, og at bringe sit liv i overensstemmelse med dem. Og at søge ydmyghed vil sige at opelske en mild, beskeden og lærvillig sindsindstilling. — Zef. 2:3.

Da der kun er kort tid tilbage før Gud griber ind over for dem der ødelægger jorden, har De også kun kort tid tilbage til at gøre disse forandringer i Deres liv. De har ingen tid at spilde. Det er nu „en frelsens dag“ for Deres vedkommende. Jehovas kristne vidner er parate til at hjælpe Dem. — 2 Kor. 6:2.

„Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus“ — Joh. 17:3.

[Fodnote]