En dom uden barmhjertighed

 1. (a) Hvad tager en retfærdig dommer først og fremmest hensyn til når han skal dømme i en sag? (b) Hvad spejder han dog altid efter? (c) Hvad kan danne grundlag for at vise barmhjertighed?

NÅR en retfærdig dommer skal dømme i en sag tager han først og fremmest hensyn til at retfærdigheden skal håndhæves. Men selv om det er godtgjort at den anklagede er skyldig, vil den retfærdige dommer altid spejde efter en mulighed for at vise barmhjertighed; han vil søge at mildne straffen over den skyldige og dermed dæmpe den strenge retfærdighed. Der må imidlertid være et grundlag for at vise barmhjertighed. Det kan være at den skyldige ikke handlede i ond hensigt eller med forsæt. Formildende omstændigheder kan også gøre sig gældende: den anklagede kan have været præget af et dårligt miljø; han kan også have været udsat for en overraskende eller usædvanlig provokation; måske er det første gang han overtræder loven — han er altså i så fald ikke vaneforbryder. Endelig kan det være at den anklagede er brødebetynget i erkendelse af sin skyld og nærer et stærkt ønske om at gøre sin forseelse god igen i den udstrækning det er muligt og at sky den slags i fremtiden. Dette er alt sammen faktorer der giver dommeren det ønskede grundlag for at mildne straffen.

 2. Hvornår må en dommer fælde en dom uden barmhjertighed, og hvorfor?

² Hvis der efter en grundig overvejelse imidlertid ikke synes at være nogen berettigelse for at vise barmhjertighed og det i stedet står klart at vedkommende er ondskabsfuld, har handlet med fuldt overlæg, ikke fortryder og i øvrigt fører et fordærvet liv, måtte dommeren betegnes som højst forsømmelig ifald han undlod at kræve lovens fulde straf over den skyldige. Ikke alene ville retfærdigheden ikke ske fyldest, men den viste barmhjertighed eller en fortsat tolereren af lovovertræderens meriter ville skabe tvivl om dommerens kvalifikationer i embedet, udsætte lovlydige borgere for fare og svække tilliden til landets love. Dommeren ville være nødt til at lade den strenge retfærdighed ske fyldest.

 3. (a) Hvor i Bibelen finder vi en beretning om en dom uden barmhjertighed? (b) Hvorfor fældede den barmhjertige Gud, Jehova, en sådan dom, og hvad gør han ifølge Esajas’ profeti, kapitel 47?

³ Der findes en beretning om en uformildet dom der blev afsagt af universets Overdommer. Den står at læse i Bibelen, i Esajas’ bog, kapitel 47. Nogle vil måske spørge: Hvordan er det muligt at Gud kunne afsige en sådan dom, han der over for Moses omtalte sig selv således: „[Jehova], [Jehova], Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd“? (2 Mos. 34:6, 7) Det er muligt fordi forbryderen i dette tilfælde, den gamle by Babylon, i bund og grund var ondskabsfuld, aldrig selv viste barmhjertighed og aldrig gjorde sig fortjent til at blive vist barmhjertighed. Enhver højesteret fremsætter sin kendelse skriftligt og underbygger den med argumenter, det vil sige begrunder den, og det samme gør Jehova ved sin profet Esajas.

 4. Hvad er det klogt at gøre når man beskæftiger sig med denne profeti?

⁴ Læseren af Esajas’ bog, det syvogfyrretyvende kapitel, gør klogt i også at læse Åbenbaringens bog, det attende kapitel, der beskriver en lignende domsafsigelse, som dog forekommer os mere nærliggende og lettere at forstå fordi det er dommen over nutidens falske religion, der stammer fra det gamle Babylon.

 5. (a) Hvornår blev Esajas’ profeti skrevet? (b) Hvorfor udtalte Jehova denne dom endog før Babylon blev verdensmagt og tog hans folk til fange? (c) Hvorfor ville de første tre vers af denne profeti få det til at ringe for ørerne på de kaldæere som hørte dem?

⁵ Skønt Esajas skrev profetien på Jehovas befaling mens Assyrien herskede som den bibelske histories anden verdensmagt, over hundrede år før Babylon fik verdensherredømmet, kunne Gud med rette afsige denne dom, for byen Babylon havde allerede vist sig at være sunket så dybt at en forligelse med Gud var umulig. Sådan havde det været siden Nimrods dage. Gud kendte Babylons hårdhjertede fremgangsmåde. Det var en velgerning mod Babylon at dommen blev udtalt på forhånd, for enhver af byens indbyggere som ønskede at følge en bedre adfærd end den gængse, kunne give agt på profetien og undgå at blive ramt af den skånselsløse dom over den onde by. Det må have ringet for ørerne på de kaldæere som hørte eller læste om profetien, for de kunne høre Jehova tale som om hans folk allerede var i fangenskab i Babylon:

„Stig ned, sid i støvet, du jomfru, Babels datter, sid uden trone på jorden, kaldæernes datter! Thi ikke mer skal du kaldes den fine, forvænte! Tag fat på kværnen, mal mel, læg sløret bort, løft slæbet, blot dine ben og vad over strømmen! Din blusel skal blottes, din skam skal ses. Hævn tager jeg uden skånsel [jeg vil ikke være venlig mod noget menneske, NW].“ — Es. 47:1-3.

 6. (a) Hvorfor kaldes Babylon „kaldæernes datter“, og i hvilken forstand er den en „jomfru“? (b) Hvad vil det sige at Babylon skulle ’sidde i støvet’ og ’male mel’? (c) Hvorfor skulle byen ’løfte slæbet’ og ’blotte sine ben’ og afdække sin nøgenhed? (d) Hvem var det menneske Gud ikke ville være venlig imod?

⁶ Ja, du som har siddet på tronen og hersket over rigerne, du Babyloniens „datter“ eller hovedstad, regeringsbyen over kaldæernes land, stig ned fra tronen og sæt dig i støvet, sådan som du lod Juda lands hovedstad, „Zions datter“ eller Jerusalem, gøre det i 607 f.v.t. I den høje og mægtige position du hidtil har indtaget har du været for god til at tjene andre, alt for smuk og fin. Din religion, den umoralske tilbedelse af Venus, har berøvet alle dine unge giftefærdige kvinder deres jomfruelighed, og dog anser du dig selv for at være jomfru i politisk henseende, fordi du aldrig har været ude for at fremmede erobrere begærede og voldtog dig siden du blev den tredje verdensmagt. Men hvor er din sarte og fine fremtoning nu da du er træl? Tag kværnen frem og gør dig klar til at male mel, tjen dine herrer flittigt. Læg sløret. Affør dig det bølgende kongelige slæb, blot dine ben op til hoften og saml dine klæder mellem benene mens du barfodet vader over de strømme som dine erobrere tvinger dig, en fange, til at forcere. Din nøgenhed og din skam åbenbares for alle, ligeså skændselen over din onde fremfærd imod nationerne og i særdeleshed imod Guds by, Jerusalem, og dens tempel for Jehova. Regn ikke med at få hjælp fra udenforstående, for jeg tager hævn og udsletter enhver der prøver på at komme dig til undsætning.

 7. Med hvilke ord afbryder Guds folk Jehova mens han udtaler dommen, og hvorfor?

⁷ Hvilken glæde for Jehovas folk, israelitterne, at høre om denne hævn, for den er ensbetydende med at Jehova bereder en løskøbelse af dem. Hertil vil han bruge Kyros den Store, og som løsesum for Guds folk skal Kyros’ dynasti have Ægyptens land. Israelitterne er så lykkelige at de afbryder Jehova mens han er i færd med at udtale dommen. De siger: „Der er en som løskøber os, hærskarers Jehova er hans navn, Israels Hellige.“ (Es. 47:4, NW) Jehova tillader nådigt sit folk at fremsætte denne taknemmelighedsytring, hvorpå han fortsætter:

Intet grundlag for barmhjertighed

 8. Hvilken plads ville Babylon snart blive sat på, og hvad skulle den ikke kaldes mere?

⁸ „Sid tavs og gå ind i mørke, kaldæernes datter, thi ikke mer skal du kaldes rigernes dronning! Jeg vrededes på mit folk, vanæred min arv, gav dem hen i din hånd; du viste dem ingen medynk, du lagde dit tunge åg på oldingens nakke. Du sagde: ’Jeg bliver evindelig evigheds dronning.’ Du tog dig det ikke til hjerte, brød dig ikke om enden.“ — Es. 47:5-7.

 9. (a) Hvad var den eneste grund til at Babylon havde kunnet falde ind i Juda land og føre folket bort? (b) Hvordan behandlede Babylon Guds folk da det var i dens magt, og hvorfor? (c) Hvilket princip må Jehova derfor anvende over for Babylon?

⁹ Du, Babylon, tænker måske at du er en klar og strålende stjerne i de hedenske nationers øjne, og din by er måske endog bogstaveligt veloplyst fordi dine indbyggere har fundet ud af hvordan man udvinder jordolie af Mesopotamiens grund. Men nu ser det sort ud for dig. Dit lys er gået ud, og i stedet for at blive betragtet som rigernes dronning må du nu gøre hvad andre befaler dig. Når jeg fælder denne hårde dom over dig er det fordi du var ubarmhjertig da jeg lod mit folk falde i hænderne på dig, da jeg solgte det til dig uden betaling på grund af dets synd imod mig. I stedet for at erkende dette og vise respekt for mit navn og for det folk over hvem mit navn hvilede, overskred du dine beføjelser og udfoldede dit had og al din ondskab for at ophøje dine guder og ydmyge mit navn. Selv på de gamle og svage fanger lagde du tunge byrder; hvordan så ikke med de yngre og stærkere! Du erkendte ikke at Israel var min søn, min førstefødte, og du var ikke villig til at tjene som det redskab hvormed jeg midlertidigt tugtede mit folk, nej tværtimod nægtede du at frigive det da tiden var inde, og du sagde: ’Nu da jeg har dem i min magt vil jeg blive ved med at være dronning over dem og de andre nationer.’ Du glemte retfærdigheden, du glemte barmhjertigheden. Du forhærdede dit hjerte, du troede ikke at det fik ende med dit undertrykkende styre. Jeg ved at du end ikke vil tage ved lære af den advarsel jeg giver dig på forhånd. På grund af din hårdhjertethed skal det princip at „dommen er ubarmhjertig mod den, der ikke har øvet barmhjertighed“ blive anvendt på dig. — Jak. 2:13.

10. (a) Hvilke to ulykker ville pludseligt komme over Babylon? (b) Hvad sagde Babylon ellers om sig selv?

¹⁰ „Så hør nu, du yppige [kvinde], du, som sidder i tryghed, som siger i hjertet: ’Kun jega og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde enke, ej kende til barnløshed.’ Begge dele skal ramme dig brat samme dag, barnløshed og enkestand ramme dig i fuldeste mål, dine mange trylleord, din megen trolddom til trods, skønt du tryg i din ondskab sagde: ’Ingen ser mig.’ Din visdom og viden var det, der ledte dig vild, så du sagde i hjertet: ’Kun jeg,* og ellers ingen!’ Dig rammer et onde, du ikke kan købe bort, over dig falder et vanheld, du ikke kan sone, undergang rammer dig brat, når mindst du aner det.“ — Es. 47:8-11.

11. (a) Hvad er Babylon stolt af, og hvem sætter den sin lid til? (b) Hvad mener den om sit dynasti, og hvorfor? (c) Hvordan går det til at Babylon bliver enke og berøves sine børn?

¹¹ Ak, Babylon, jeg ved udmærket at du føler dig så tryg og sikker at du mener du kan hengive dig til hæmningsløst drikkeri og gøre dig lystig over mit folk og mit navn. Du er så sikker på at du er den øverste af alle og at ingen på jorden kan måle sig med dig eller tage din stilling fra dig. Nu da du er en velstående „kvinde“, knyttet til en ægtemand og med Nabonid som øverste hersker og Belsazzar som den næstøverste, kan du slet ikke tænke dig at det semitiske dynasti, som begyndte med Nebukadnezar, nogen sinde skal gå til grunde. Men lidet aner du at du pludselig skal miste alt dette når mederne og perserne slår dine hære og du bliver enke og berøves mange af dine børn, ja til sidst mister dem alle. Med tiden vil hele din befolkning dø hen; da har dine synder indhentet dig og straffen ramt dig i fuldt mål.

12. (a) Hvad er det der fører Babylon på vildspor og får byen til at synde så groft imod Gud? (b) Hvorfor er det en falsk følelse af sikkerhed Babylons religion har fremkaldt?

¹² Men hvorfor skal du ikke mere være moder? Hvorfor denne totale udslettelse? Fordi du er en troldkvinde. Der må ikke findes troldmænd og troldkvinder blandt mit folk. De skal dræbes. Men du har drevet det til det yderste med din trolddom. Dine præsters besværgelser, det kaudervælsk som tryllebinder dem der er genstand derfor, er ren og skær dæmonisme. Jeg gjorde det af med den assyriske hovedstad, Nineve, der blev kaldt „trolddommens dronning“; hvor meget mere skulle jeg så ikke gøre det af med dig! Du stoler på din djævlereligion og din militærmagt. Du dyrker dine guder og tror ikke at andre ser det eller fordømmer dig for det. Du har meget af denne verdens visdom, samlet af dine præster og opbevaret på lertavler i dine biblioteker, men dette har ført dig på vildspor og du har sat din lid til noget der kun vil trælbinde og ødelægge dig. Det har fået dig til at tro at din kundskab, din videnskab og din magt vil sikre at ingen anden gør dig rangen stridig og overtager verdensherredømmet efter dig. Hvilken falsk sikkerhed! Se, dine guder er intet, aldeles magtesløse over for den katastrofe der kommer over dig, en ulykke du aldrig før har set magen til.

Ingen garanti at en religion er gammel

13. (a) Hvilket spørgsmål opstår i betragtning af at Babylons religion er så gammel? (b) Vil Babylon kunne afvende ulykken?

¹³ Men kan noget sådant overgå en stor religion der har eksisteret i mere end 1500 år, lige siden din grundlægger Nimrods dage, og som har haft indflydelse på alle jordens nationer? Har mange nationer ikke set op til dig som verdens religiøse højborg? Hør mine sidste fordømmende ord:

„Kom med din trolddom og med dine mange trylleord, med hvilke du umaged dig fra din ungdom, om du kan bøde derpå og skræmme det bort. Med rådgiverhoben sled du dig træt, lad dem møde, lad himmelgranskerne frelse dig, stjernekiggerne, som måned for måned kundgør, hvad dig skal ske! Se, de er blevet som strå, de fortæres af ild, de frelser ikke deres liv fra luens magt. ’Ingen glød til varme, ej bål at sidde ved!’ Sligt får du af dem, du umaged dig med, dine troldmænd fra ungdommen af; de raver hver til sin side, dig frelser ingen.“ — Es. 47:12-15.

14. (a) Hvad udfordrer Jehova Babylon til at gøre for at frelse sig selv? (b) Hvem grundlagde Babylon? (c) Hvilket råd har Babylon vraget, og hvilke råd har byen vendt sig til? (d) Hvad bygger dens rådgivere deres forudsigelser på? (e) Hvilken overraskelse vil disse rådgivere få?

¹⁴ Og nu, Babylon, må du holde fast ved det du har bygget op og sat din lid til i århundreder. Du har øvet trolddom, og det mere og mere lige siden din onde grundlægger Nimrods dage. Nu da dit verdensherredømme trues, lad os så se om du med dine trylleord kan skræmme de angribende medere og persere så de standser deres fremrykning. Du har ladet hånt om Jehovas råd og slidt dig træt ved at lytte til dine verdsligvise mænd, især dine astrologer som iagttager himmelen fra toppen af Babylontårnet, der er viet din gud Marduk. I stedet for at lede dig til Jehova Gud, visdommens kilde, har de fået dig til at tilbede himmelen, det skabte. Lad dem der prøver på at lægge en profetisk betydning i stjernernes stillinger og bevægelser, forudsige hvad der kan frelse dig. Hvad med dem der tager varsler ved hver nymåne? Kan de fortælle dig hvordan man undgår ulykker og hvad man skal gøre på visse dage for at heldet kan følge én? Disse mænd er ikke til nogen gavn, og de vil selv komme ud for en overraskelse. De vil ikke kunne skræmme mederne og perserne; de bliver tværtimod som strå der fortæres af de ulykkesflammer der slår op omkring dig, Babylon. Ja, den ild du skal opleve bliver ikke bare de behageligt varmende gløder af en trækulsild eller et bål som man får sig en hyggelig passiar omkring, nej, det bliver en ild der fortærer dig rub og stub.

15. (a) Kunne Babylon kaldes en frafalden organisation? Begrund svar. (b) Ville troldmændene være loyale mod Babylon når deres spådomme ikke gik i opfyldelse og deres tryllemidler viste sig at være virkningsløse?

¹⁵ Du fortjener ikke at der tages hensyn til dig, Babylon, for lige siden du blev til har du nægtet at tjene mig. Du er ikke en frafalden organisation, for du har aldrig ejet sandheden. Fra du så dagens lys har du været dæmonbehersket, du er djævelens synlige organisation. Når ulykken rammer dig vil dine templer, dine afguder og dine ziggurater ikke være til nogen nytte; selv dine troldmænd, der opdager at deres tryllemidler og trylleord er virkningsløse, vil svigte dig og drage bort til et sted hvor de tror der er sikkerhed at finde. Tilbage sidder du, den forladte enke, og ingen kommer dig til hjælp!

Nutidens Babylon er også dæmonbehersket

16. (a) Nævn nogle af de måder hvorpå den falske babyloniske religion påvirker folk, endog i kristenheden, i dag. (b) Hvad vil den oprigtige læser af Esajas, kapitel 47, og Åbenbaringen, kapitel 18, gøre, og hvad bliver lønnen derfor?

¹⁶ Var det ikke retfærdigt af Jehova at udtale denne dom uden barmhjertighed over den ubarmhjertige by Babylon, og at eksekvere dommen og dermed ødelægge Babylon fuldstændigt, sådan som det skete dengang? Men hvad så med den babyloniske religion i dag? I vor tid spiller astrologi en større rolle end nogen sinde. Statsmænd, politikere, forretningsfolk og mange andre går til astrologerne for at finde en løsning på deres personlige problemer. På boghandlernes og bladkioskernes hylder kan man finde et væld af bøger som hævder at give råd og vejledning der bygger på himmellegemernes bevægelser. Tusinder af mennesker som siger de er kristne går altså til dæmonerne og ikke til Guds ord, der fordømmer spådomskunst og deslige. Disse mennesker bliver ledt på vildspor, de har arvet det gamle Babylons falske religion, som i vore dage ikke alene accepteres af de hedenske religioner men også af kristenhedens præster, der desuden følger mange andre babyloniske skikke og traditioner. Derfor vil Jehovas dom over nutidens Babylon den Store blive ubarmhjertig. Hvis læseren har sammenlignet beretningen i Esajas 47 med den i Åbenbaringen 18, og dersom han ønsker at opnå den højeste Dommers gunst og barmhjertighed, vil han skyndsomst forlade al falsk religion. Han vil ophøre med at søge råd hos Guds store fjende, Satan Djævelen, og dennes dæmonorganisation. Han vil i stedet søge mere kundskab om barmhjertighedens Gud og tjene ham. Det vil skaffe ham Guds barmhjertighed og han vil undgå at rammes af de ødelæggende flammer der vil fortære nutidens Babylon. — Åb. 17:16-18; Es. 8:19, 20; Åb. 22:15 (NW).

[Fodnote]