Vælg i dag hvem du vil tjene
1. Hvordan stiller folk sig i vor tid til forskellige spørgsmål?
VI LEVER på en tid da folk bliver mere og mere afgjorte i deres stillingtagen til forskellige spørgsmål. Modsætningerne stilles skarpere op mod hinanden, og folk er hurtigere til at sige deres mening og til, ofte voldeligt, at forsvare deres standpunkt. Der lægges pres på folk for at tilskynde eller tvinge dem til at vise hvor de står.
2. Hvilket særligt ansvar påhviler der dem der tror på Gud, og hvordan reagerer de fleste medlemmer af kristenhedens kirkesamfund?
2 Dette er især bemærkelsesværdigt på det religiøse område. Uoverensstemmelserne bliver stadig større. Førhen var folk ikke tilbøjelige til at udfordre Gud eller religionen, men nu bekender de sig frimodigt som tilhængere af ateismen og evolutionsteorien. Dette pålægger dem der tror på Gud et særligt ansvar. Men der er mange, især inden for kristenhedens trossamfund, der indtager en usikker, vag eller apatisk holdning. Deres tro er praktisk talt død.
3. Hvorfor kan de der elsker retfærdighed ikke længere forblive inden for verdens religiøse organisationer?
3 I betragtning af de forhold der råder i dag kan ingen som har bare en lille smule retfærdighedssans, længere forblive i kristenhedens trossamfund eller i nogen af de ikke-kristne religiøse organisationer. Hvorfor ikke? Fordi disse organisationers ledere hævder at „Gud er død“, de godkender homoseksualitet, fri kærlighed og lovløshed, og de nærer ingen respekt for myndighed. Hvis nogen påstår at være en Guds tjener og ikke skiller sig ud fra og erklærer sig for at være imod en sådan adfærd og imod de trossamfund der ser igennem fingre med og endog godkender en sådan handlemåde, er han i virkeligheden ikke en Guds tjener. Han kan lige så godt helt og fuldt slutte sig til den flok der er imod Gud, for han vil alligevel snart dø sammen med den når den levende Gud og suveræne hersker viser sin magt og åbenbarer sit standpunkt i stridsspørgsmålet.
4. Hvad er der sket med dem der ikke ønsker at tjene Gud?
4 Gud lader begivenhederne udvikle sig til det punkt hvor de der ikke tjener ham er blevet fuldstændig fordærvede og kun fortjener at blive tilintetgjort. Gud siger om menneskene at „deres tanker blev tomme“, og at han gav dem hen til urenhed, „så de vanærede deres legemer indbyrdes“; de „ombyttede Guds sandhed med løgnen, ærede og dyrkede skabningen fremfor Skaberen, . . . Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber; . . . [de] øvede skamløshed . . . og pådrog sig den velfortjente løn for deres forvildelse“. Ja, de høster frugterne i form af afskyelige sygdomme, nervesammenbrud og voldshandlinger, og det eneste de nu har i vente er at Gud fjerner dem fra jorden ved at tilintetgøre dem. — Rom. 1:18-32.
„Ringeagt ikke profetisk tale“
5. Hvorfor er en der foregiver at være kristen og som følger denne verden, dobbelt ansvarlig?
5 Den der hævder at være en kristen, en indviet tjener for den almægtige Gud, og som alligevel efterligner denne verden og dens fordærvede, gudløse adfærd, gør sig ikke alene delagtig i dens fordærv, men viser desuden ringeagt for profetisk tale. (1 Tess. 5:20) Han ignorerer alle de ord Gud har ladet udtale gennem sine profeters og talsmænds mund. Den der således hævder at være en kristen, har disse ord fra den Gud som han påstår at tjene; han har Bibelen, men ignorerer den til gunst for menneskers ideer som appellerer til hans selviskhed. Derved forhåner han Gud og gør sig til en hykler der er mere ansvarlig end de vantro. Det er en selvmorderisk adfærd som vil nedkalde et dobbelt mål af Guds brændende vrede over ham.
6. Hvad bør en der ønsker at blive en Guds tjener først gøre, og hvorfor bør han gøre det uden tøven?
6 Nogle vil måske sige: Men hvad kan jeg gøre? Hvorhen skal jeg vende mig for at tjene Gud? For det første må du uden tøven drage ud fra det store Babylons falske religiøse system, det vil sige fra de falske religiøse samfund der smæder Guds navn. (Åb. 18:4) Hvis du venter med det vil du til sidst fuldstændig miste troen på Gud. Dertil kommer at profetierne viser at Gud inden længe vil eksekvere sin dom. Det er nu den sidste mulighed for dem der ønsker at redde livet.
Hvor man kan tjene Gud
7. Hvor kan den der forlader de babyloniske religionssamfund ty hen for at tjene Gud?
7 Der findes et sted man kan ty hen. Der findes et samfund af mennesker som virkelig tjener Gud og som giver agt på hans profetier. Jesus omtalte dette folk da han sagde at han ville udnævne en ’tro og klog tjener’ som skulle give hans folk åndelig føde i rette tid, og at han ville sætte denne „tjener“ over alt hvad han ejede. Man kan finde denne ’tjenerskare’ blandt de kristne Jehovas vidner i vor tid. — Matt. 24:45-47.
8. Hvilken befaling får de der tilbeder Gud?
8 I det sidste kapitel i Åbenbaringens bog gives følgende befaling: „Gud skal du tilbede!“ Derpå henviser apostelen Johannes, som nedskrev Åbenbaringen, øjensynlig til Jesus Kristus selv, idet han siger: „Og han [Jesus] siger til mig: ’Du skal ikke gemme denne bogs profetiske ord under segl, thi tiden er nær.’“ (Åb. 22:9, 10) Disse profetiske ord i Åbenbaringen er meget magtfulde og det er yderst vigtigt at vi nu lytter til dem. (Åb. 1:1-3) Guds tjenere får befaling til ikke at forsegle denne bogs profetiske ord. Jehovas vidner har adlydt denne befaling.
9. Har Jehovas vidner adlydt befalingen i Åbenbaringen 22:10? Forklar.
9 Det allerførste nummer af deres officielle tidsskrift, Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence for juli 1879, indeholdt i artiklen „Hvorfor vil der være et andet komme?“ adskillige kommentarer om denne sidste bog i Bibelen. Siden da har Jehovas vidner i alle deres bøger og skrifter jævnlig citeret fra Åbenbaringen og forklaret denne bog. Bogen The Finished Mystery (Den fuldbyrdede Hemmelighed), der i 1917 blev udgivet af Watch Tower Bible and Tract Society, forklarede vers for vers hele Åbenbaringen. I 1930 udkom de to bind „Light“ (Lys) der indeholdt en mere tidssvarende forklaring til Åbenbaringen, og i 1963 blev bogen „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules!, en bog på 704 sider, udgivet. Denne indeholder en omfattende og detaljeret forklaring til Åbenbaringen, især til kapitlerne 14 til 22.
10. Hvad har Jehovas vidner til forskel fra kristenhedens religiøse systemer ikke gjort i de skrifter de har udgivet om Åbenbaringen, i lydighed mod Åbenbaringen 22:10?
10 Disse bøger og blade har fået en verdensomfattende udbredelse, og de er ikke blevet revideret og ændret for at behage eller passe ind i forskellige folkeslags religiøse tro eller skikke og traditioner. Nej, profetiens uforfalskede sandhed er blevet forkyndt for alle.
En skarp adskillelse
11. Hvad går befalingen i Åbenbaringen 22:11 ud på?
11 Kristus Jesus viser derpå at der er to grupper der skal dømmes: „Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret, og lad den urene blive ved at leve i urenhed, og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt.“ (Åb. 22:11) Denne udtalelse er ikke en indtrængende opfordring til dem der handler uret om at angre og forbedre sig. Tanken er tværtimod at de blot kan fortsætte ad den vej de har valgt dersom det er det de ønsker. De må vide at følger de en uret vej vil de få deres løn for denne adfærd, om ikke før så når Herren Jesus kommer for at udkæmpe „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. — Åb. 16:14.
12. (a) Hvad bliver resultatet for en der har tjent Gud men som vender sig til uretfærdighed? (b) Hvordan med en der har været fordærvet, men som vender sig til og fortsat øver retfærdighed?
12 Jehova regner dem der har indviet sig til ham gennem Jesus Kristus og som øver retfærdighed, for hellige. De bærer hans navn. Hvis en af disse gør det til en vane at øve uret, bringer vedkommende derfor vanære over Jehovas navn. Følgelig har han ingen værdi for Jehova eller for sin næste, og han vil miste det gode navn han har fået ved sin tidligere retfærdige og hellige adfærd. (Ez. 18:24) Hvis en der har handlet uret på den anden side ændrer sin opførsel for at blive en indviet Guds tjener, vil han, dersom han fortsætter på retfærdighedens og hellighedens vej, til sidst have skaffet sig et godt navn hos Gud. „Da skal han visselig leve, og ikke dø,“ lyder Jehovas udtalelse. — Ez. 18:5-9, 21, 22.
13. Hvorfor er det yderst farligt at sløje af med hensyn til sin kristne adfærd i dag?
13 Derpå taler Jehova Gud selv til Johannes og afslører hvilken kritisk situation, hvilken overhængende fare en af Guds salvede befinder sig i hvis vedkommende på nogen måde bøjer af fra retfærdighedens vej. Jehova siger: „Se, jeg kommer snart [hurtigt, NW], og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er.“ — Åb. 22:12.
14. Hvad vil højst sandsynligt blive resultatet for en kristen som leger med uretfærdighed?
14 Det er derfor ikke nu tiden til, efter at have vandret på hellighedens vej, at begynde at vise usikkerhed eller prøve på hvor nær man kan komme retfærdighedens grænse ved at lege med eller blot overveje tanken om en umoralsk eller uret adfærd. Det ville være som at vandre på randen af en afgrund. Jehova Gud der sidder på sin domstrone sammen med sin søn Jesus Kristus, er ikke en Gud der kan tolerere uretfærdighed i sin nærhed. Hans juridiske retskendelser kan ikke appelleres, for han er den sidste tilflugt, han er, billedligt talt, Alfa og Omega. (Hab. 1:13; Åb. 1:8; se også Femte Mosebog 23:14.) Som dommer eksekverer Jesus Kristus blot de domme som Jehova, „alles dommer“, har afsagt. (Hebr. 12:23, NW) Han sparer kun dem der er fast besluttet på urokkeligt at følge retfærdighedens vej.
15. Hvordan vil Jehovas ’komme’ for at dømme ske hurtigt for dem der øver uretfærdighed, og hvad vil det betyde for dem?
15 Den almægtige Gud har taget sin magt og er begyndt at herske som konge, og tiden er nu inde til at han vil belønne sine tjenere, profeterne og de hellige og dem som frygter hans navn, og da han vil ødelægge dem der lægger jorden øde. (Åb. 11:17, 18) Jehovas ’komme’ for at eksekvere dommen over sine fjender indtræffer hurtigt i den forstand at det vil ske om nogle ganske få år, og det vil synes som en uhyre kort tid for dem som overraskes i en sovende tilstand, dem som har forvildet sig bort fra retfærdighedens vej og ud i mørket. Hvis de dør mens de lever i urenhed vil dommen have indhentet dem, for de vil ikke få nogen opstandelse.
Bliv ved at ransage dig selv
16. Må en kristen være selvtilfreds og selvsikker med hensyn til sin handlemåde? Forklar.
16 Ingen må tro at han eller hun er en undtagelse. Enhver må give agt på hvordan han handler, for Gud er fuldstændig retfærdig og upartisk, og han gengælder enhver efter hans gerninger. Selv om vi ikke bevidst gør noget forkert, bør vi alligevel omhyggeligt ransage vore gerninger for at være sikre på at vi ikke godkender os selv ved at påstå eller foregive at være noget vi ikke er. (1 Kor. 4:4) Husk at „Guds ord er levende og udfolder kraft og er skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd og marv og ben, og kan skelne hjertets tanker og hensigter“. — Hebr. 4:12, NW.
17. Hvordan kan vi prøve os selv, og hvad må vi holde os for øje?
17 Vi bør blive ved at ransage os selv ved hjælp af Guds ord. (2 Kor. 13:5) Vi føler måske at vi har den rette ånd eller indstilling, men kan vor sjæl, det liv vi lever, stå mål med Guds norm, og lader vi os virkelig lede af Jehovas ånd? Er vore gerninger af en sådan beskaffenhed at de kan bestå? (1 Kor. 3:12-15) Det vil tydeligt blive åbenbaret hvad vi er, for „ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab“. (Hebr. 4:13) Vi bør tænke på at „Herren [Jehova, NW] kender dem, der hører ham til“ og at „enhver, som nævner Herrens [Jehovas, NW] navn, skal holde sig fra uretfærdighed“. (2 Tim. 2:19) Vi kan ikke bedrage Jehova, og han lader vore gerninger vise hvad vi virkelig er, så der ikke er nogen undskyldning for os, og så alle andre kan se det. Vi kan bedrage os selv, men vi kan ikke bedrage Gud som den højeste dommer.
Bevist at Jehova er den eneste sande Gud
18. Hvordan berører Åbenbaringen 22:13 stridsspørgsmålet om hvem der er den sande Gud?
18 Jehova siger videre: „Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.“ (Åb. 22:13) De der har studeret Bibelen og sammenholdt den med verdenshistorien véd at dette er blevet bevist ud over enhver tvivl for århundreder siden. Der har ikke været nogen Gud før ham, og ingen har kunnet opkaste sig som den almægtige Gud efter ham. Han er ikke en Gud der er opfundet af dem der tilbeder ham. Han er Skaberen, Israels Gud, Jesu Kristi Gud og de kristnes Gud. (Joh. 20:17; Rom. 3:29) Hvis vi ikke ringeagter profetisk tale vil vi værdsætte det Jehova sagde for over 2600 år siden, mere end 800 år før Åbenbaringen blev skrevet: „Så siger [Jehova] . . . Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud.“ (Es. 44:6, 7) „Jeg giver ej andre min ære. Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste.“ — Es. 48:11, 12; 41:4.
19. Hvad er der sket med de guder der i fortiden udfordrede Jehova, og hvordan forholder det sig med dem nu i tiden?
19 I fortiden kæmpede Jehova mod andre guder og beviste sin overhøjhed, og hvilke guder har nogen sinde kunnet stå sig mod ham? Han beviste at Ægypten, Assyriens, Babylons og alle de andre nationers guder var magtesløse. Og hvor er disse guder i dag? De huskes kun som levn fra en fjern fortid. Der er kun få som overhovedet kender dem. Men Jehovas navn lever og er i dag mere kendt end nogen sinde. Jehova vil snart lægge sin magt for dagen og vise at han er begyndelsen og enden i det store stridsspørgsmål om hvem der er den højeste Gud. Han vil gøre ende på vor tids guder: videnskab, evolution, kommunisme og nationalisme, og vise at de alle er falske guder. Han vil også ydmyge dem der tilbeder sådanne guder og bevise at Jehovas vidner med rette har forkyndt ham som den eneste sande Gud.
Adgang til den hellige stad
20. Hvem er de lykkelige som omtales i Åbenbaringen 22:14, og hvordan får de adgang til „livets træ“?
20 Jehova retter nu sin opmærksomhed mod de trofaste 144.000 Kristi efterfølgere der har et himmelsk håb. De har taget imod Jesu Kristi offer og er ved tro og ved hjælp af hans blod blevet renset for deres synder så de kan stå syndfri i Guds øjne. (Åb. 1:5; 1 Joh. 1:7) Jehova siger: „Salige [lykkelige, NW] er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden.“ (Åb. 22:14) Dette er en himmelsk stad. Disse, der er forblevet trofaste til enden som sejrvindere, er blevet døbt til Kristus og til hans død, og de har fuldført denne dåb idet de er døde uangribelige som han, og er blevet oprejst i ånden. Det paradis der her omtales er naturligvis ikke bogstaveligt men symbolsk. De trofaste sejrvindere får adgang til at spise af „livets træ“. Dette er et udtryk for at de får ret til evigt, udødeligt liv i Guds himmelske paradis. — 1 Kor. 15:44, 52-54.
21. Hvad er det for en stad som de 144.000 går ind i, og hvorfor kan de der øver uretfærdighed ikke komme ind i staden?
21 Den stad de får adgang til, er den hellige stad, det ny Jerusalem, der har tolv engle som vogter byens tolv perleporte. Disse himmelske vogtere véd hvem disse 144.000 trofaste, åndelige israelitter er, og de lader dem få adgang til den gyldne stad. Men ligesom Adam og Eva umuligt kunne komme forbi englene med flammesværdet som stod øst for den jordiske Edens have, og spise af livets træ midt i haven, lige så umuligt vil det være for nogen i hvem der er blot den mindste uretfærdighed, at få adgang til staden. — Åb. 21:12, 13, 18; 1 Mos. 2:9; 3:24.
De uønskede som udelukkes
22. Hvordan beskriver Åbenbaringen dem der holdes uden for staden, og hvilken dom vil ramme dem?
22 Læg mærke til hvem Jehovas, den almægtige Guds, vrede er optændt imod og hvem der er afskyelige og urene i hans øjne. Deres endeligt vil være i den symbolske sø der brænder med ild og svovl, det vil sige den anden død. (Åb. 21:8) Sådanne mennesker godkendes endog i dag af kristenhedens præsteskab idet mange af præsterne selv er af samme beskaffenhed. Åbenbaringen omtaler dem således: „Udenfor er hundene og giftblanderne [de som øver spiritisme, NW] og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver løgn.“ — Åb. 22:15.
23. Nævn nogle af dem som Åbenbaringen 22:15 omtaler som hunde, spiritister, utugtige og mordere.
23 Uden for staden er de der sammenlignes med omstrejfende hunde, det vil sige de der praktiserer homoseksualitet, sodomi, lesbisk kærlighed, ondskab og grusomhed. (5 Mos. 23:18; Sl. 22:17, 21; Matt. 7:6; Fil. 3:2) Spiritister, der står i forbindelse med dæmoner, udelukkes fra staden. Dette indbefatter astrologer og de der øver spådomskunst og trolddom. Sammen med dem omtales også de utugtige, skøgerne og de mænd der begår umoralitet med dem, morderne, og de hadefulde hvis had er at sammenligne med mord. — 1 Joh. 3:15; 5 Mos. 19:4.
24. Hvem er indbefattet i afgudsdyrkerne og dem der „øver løgn“?
24 Blandt dem der holdes udenfor er også afgudsdyrkerne som støtter eller ser hen til afguder efter frelse, enten det er bogstavelige afguder eller symbolske som for eksempel „dyret“ og dets billede, eller som bruger religiøse statuer i en såkaldt „relativ tilbedelse“. Materialister og de der misbruger deres sind og legeme ved at indtage hallucinogene stoffer, som for eksempel LSD, overlades til det fordærv de foretrækker at leve i. De blade og tidsskrifter der giver sådanne mennesker en gunstig omtale og forlener dem med et respektabelt skær, „øver løgn“. De der ser hen til mennesker eller til nationalisme efter frelse, eller som støtter et system der bygger på løgne, vil finde sig selv udelukket fra Jehovas rene regeringsstad.
Davids rodskud og morgenstjernen
25. Hvorfor bør vi tro det Åbenbaringen siger om disse ting?
25 Det er ofte dem der anser sig for kloge i denne tingenes ordning der støtter og praktiserer de ovennævnte ting, og som endog fremmer en sådan adfærd hos andre. Hvorfor bør vi da tro det Åbenbaringen siger? Fordi det hidrører fra den højeste oplysningskilde. Johannes får dernæst følgende oplysning: „Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne. Jeg er Davids rodskud [eller ’rod’, NW] og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne.“ (Åb. 22:16) Han er „det troværdige og sanddru vidne“, og den som universets mægtige Gud har sat som folkenes fyrste og hersker. — Åb. 1:5; 3:14; Es. 55:3, 4; 1 Mos. 49:10.
26. På hvilken måde er Jesus Davids „rodskud“ eller „rod“?
26 Jesus Kristus var en jordisk efterkommer af fortidens kong David i Jerusalem. Han kaldes „Davids rodskud“ fordi han er den betydningsfulde efterkommer af kong David i hvem Abrahams slægtslinje gennem David virkelig ender. (Åb. 5:5) Ingen jøde i vor tid kan bevise at han nedstammer fra David. Jesus Kristus blev af Gud udvalgt som den han godkendte som Davids arving til at sidde på Rigets trone. (Ez. 21:27; Matt. 3:17; Ap. G. 2:29, 30, 36) Den egentlige hensigt med at oprejse Davids hus var i virkeligheden at frembringe Messias. Dette er sket. Eftersom Jesus er den evige arving, den der for evigt sidder på tronen, kan det siges at Davids slægtslinje har sin „rod“ i ham.
27. Hvordan er Jesus „den strålende morgenstjerne“, og hvordan giver han „morgenstjernen“ til sine efterfølgere?
27 Han er også den „stjerne“ der er forudsagt i Fjerde Mosebog 24:17. I fortiden blev Judas konger betragtet som „Guds stjerner“ fordi de sad på „[Jehovas] trone“. (1 Krøn. 29:23) Babylons konge mente at han for evigt havde ophøjet sin jordiske trone over Guds kongelige „stjerner“ da han i år 607 f.v.t. fjernede Zedekias af Davids slægt fra tronen. Hverken det gamle Babylon eller dets nutidige modstykke, det store Babylon, har kunnet forhindre Gud i, til sin tid, at lade denne „strålende morgenstjerne“, Jesus Kristus, opgå af Davids hus og sidde på en langt højere trone end den som den mægtige kong Nebukadnezar sad på i fortidens Babylon. (Es. 14:4, 12, 13) Det store Babylon har siddet som en dronning på en trone, men det vil blive fuldstændig omstyrtet, og Jesus Kristus vil herske for evigt, ikke på en jordisk trone som David gjorde, men for evigt på en himmelsk trone som konge på Melkisedeks’ vis. De 144.000 som bevarer deres trofasthed, får den belønning at være sammen med ham, „den strålende morgenstjerne“, i det himmelske rige. På denne måde vil han „give“ dem „morgenstjernen“. — Åb. 18:7; 2:26-28.
28. Hvilken indstilling må både den salvede rest og den ’store skare’ af „andre får“ have NU?
28 De krav Gud stiller til sin himmelske rigsregering understreger hvor dadelfri og retskaffen denne regering vil være. De krav der stilles til dem som opnår liv under denne regering kan ikke være mindre retfærdige og ophøjede. Enhver der tjener Jehova Gud, hvad enten det er med et himmelsk håb som en af Guds 144.000 åndelige israelitter, eller det er som et medlem af den ’store skare’ af „andre får“, med håb om at leve i en ny orden på en paradisisk jord under Riget, må holde fast ved den beslutning om at følge en fuldstændig retfærdig vej som han eller hun traf ved sin indvielse. Der er ingen tid at spilde. Der er ikke tid til at falde tilbage til uretfærdighed eller til at belaste sit forhold til Jehova Gud ved blot så meget som at tænke på en uret handlemåde. Dommen foregår nu, og den store Dommer afgør det endelige udfald på grundlag af vore gerninger. Hver eneste af Guds folk må derfor sige med den samme faste beslutsomhed som fortidens dommer Josua: „Jeg og mit hus, vi vil tjene [Jehova]!“ De må svare ligesom folket svarede Josua: „[Jehova] vor Gud vil vi tjene, og hans røst vil vi lyde!“ — Jos. 24:15, 24.