Engle — Guds ånder og sendebud
EKSISTERER der virkelig engle? Ifølge visse moderne teologer gør der ikke. De siger: „Troen på engle er ikke længere et dogme, men snarere en psykologisk og poetisk forestilling.“ „Teleskopets og mikroskopets opdagelse har ikke levnet rum for himmelske væseners mirakuløse mellemkomst.“ „En lovbunden verden i udvikling behøver ikke en levende stige mellem jorden hernede og Gud i det høje.“
Men den kendsgerning at moderne videnskabsmænd ikke med deres instrumenter har kunnet få øje på engle, er ingen snublesten for kristne. Har videnskabsmænd kunnet se Gud ved hjælp af deres instrumenter? Dog er han til. Eftersom Bibelen er sandheden, hvilket Jesus Kristus har bekræftet, véd vi at der findes engle. Lige fra de indledende kapitler og til det allersidste omtaler Bibelen engle, åndelige sendebud, i hundredvis af gange. — 1 Mos. 3:24; Åb. 22:8.
Både i den hebraiske og i den græske del af Bibelen betyder de ord der er oversat „engel“ ganske enkelt sendebud eller repræsentant. I virkeligheden bliver det hebraiske ord for engel næsten lige så ofte gengivet med „sendebud“ og anvendt om mennesker, som det bliver gengivet med „engel“. Gennem hele Bibelen anvendes udtrykket „engel“ sædvanligvis om åndelige sendebud, men til tider bruges det om mennesker, hvilket er tilfældet i Åbenbaringens andet og tredje kapitel Åb 2, 3. — 1 Mos. 32:3; Jak. 2:25.
Apostelen Paulus tilkendegiver tydeligt at der findes åndelige legemer. „Når der gives et sjæleligt legeme, gives der også et åndeligt.“ Da engle er åndeskabninger, kaldes de undertiden ånder, og det med rette, for det der er ånd er både usynligt og i besiddelse af stor kraft. Vi læser således: „Så trådte en ånd frem og stillede sig foran [Jehova].“ „’Sine engle gør han til vinde’ . . . Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste?“ Bibelen kalder også englene „Guds sønner“, „morgenstjernerne“ og „hellige“, hvis bolig er i himmelen, for vi læser om „engle i Himlene“. — 1 Kor. 15:44; 1 Kong. 22:21; Hebr. 1:7, 14; Job 1:6; 2:1; 38:7; 5 Mos. 33:2, NW, fdn; Mark. 12:25.
Hvornår skabtes de? Nogle teologer hævder at det skete i løbet af de seks skabelses„dage“ som omtales i Første Mosebog, men det er ikke rigtigt. Selv den stjernebesatte himmel og jorden blev skabt „i begyndelsen“, før den første skabelses„dag“ begyndte. (1 Mos. 1:1) Guds ord viser at engle, morgenstjernerne og Guds sønner, sang og råbte af glæde dengang jordens grundvold blev lagt; de må altså være blevet skabt før jorden blev dannet. Og eftersom Jesus Kristus i sin førmenneskelige tilværelse som Logos var „Guds skaberværks begyndelse“ (NW) og af Gud blev brugt til at skabe alt andet, må englene følgelig være blevet skabt efter at Gud havde skabt Logos og før det fysiske univers blev skabt. — Job 38:7; Åb. 3:14.
Bibelen støtter derfor ikke den tanke at mennesker kan blive engle. Da Jesus vandrede på jorden udtalte han at intet menneske på det tidspunkt var „steget op til Himmelen“, og dog taler De hebraiske Skrifter, som var blevet til før den tid, mange steder om engle. Da Jesus steg til himmelen blev han ophøjet langt over englene, og de der får del i hans himmelske herlighed, blot 144.000, vil som hans brud blive ophøjet og ligeledes komme til at stå langt over englene. — Joh. 3:13; Hebr. 1:4; Åb. 14:1, 3.
Hvad englenes tal angår, viser Bibelen os at det er umådelig stort. I et profetisk syn så Daniel at „tusinde tusinder tjente [Gud], og titusind titusinder stod ham til rede“. Apostelen Johannes fortæller at de symbolske, himmelske hære talte „to gange titusinde gange titusinde“ eller 200 millioner. Og gentagne gange læser vi om titusinder af engle eller hellige. — Dan. 7:10; Åb. 9:16; Hebr. 12:22; Jud. 14.
Engles rang og art
Eftersom Jehova er en ordenens Gud vil det være rimeligt at slutte at hans myriader af himmelske engle er organiseret, ganske som tilfældet var med Guds folk Israel, der ikke alene var organiseret i tolv stammer, men desuden havde øverster over tusinde, hundrede, halvtreds og ti. (5 Mos. 1:15) Øversten over alle englene er Jesus Kristus, Ordet, den eneste ærkeengel, Mikael. (Dan. 12:1; Joh. 1:1; Jud. 9; Åb. 12:7) I Malakias 3:1 kaldes han også pagtens engel eller sendebud, og han er den engel der i Åbenbaringen 20:1, 2 nævnes som den der skal binde Satan og hans dæmoner og kaste dem i dødens afgrund for tusind år. Han er uden tvivl også den engel Gud udpegede til at lede Israels børn under ørkenvandringen: „Se, jeg sender en engel foran dig for at vogte dig undervejs . . . min engel skal drage foran dig.“ „Hans Aasyns Engel frelste dem.“ (Kalkar) — 2 Mos. 23:20-23; Es. 63:9.
Blandt hærskarerne af engle er også seraferne. Esajas er den eneste der nævner dem; han så dem i et syn af Jehova i templet. Seraf betyder „brændende“ eller „ædel“. — Es. 6:2, 6.
Bibelen taler langt oftere om keruberne, nemlig omkring halvfems gange. Det var en kerub der var i Edens have og som på grund af sine egne ambitioner blev til Satan Djævelen. Keruber vogtede indgangen til Eden da mennesket var blevet fordrevet fra Paradiset, og guldkeruber var anbragt på pagtens ark, der havde sin plads i det allerhelligste, først i tabernaklet og senere i Salomons tempel. Det ser ud til at keruberne bærer eller eskorterer Guds trone og hævder dens majestæt. — Ez. 28:16; 1 Mos. 3:24; 2 Mos. 25:18-22; Sl. 80:2.
Så er der den store forsamling af engle eller åndelige sendebud. Vi skal ikke tænke os dem blot som bydrenge, men som repræsentanter og deputerede der ikke alene bringer meddelelser men også udfører Guds hensigter, hvad enten det drejer sig om at beskytte og udfri Guds folk eller at udslette de onde.
Karaktertræk hos engle
Skønt nogle mennesker vil benægte at engle er personligheder, lærer Bibelen det ikke desto mindre. Den kendsgerning at de har egennavne antyder at de også er personligheder. Til eksempel kan nævnes Mikael og Gabriel. (Dan. 12:1; Luk. 1:26) Imidlertid siges der meget lidt om englenes navne, øjensynligt for at undgå at nogen engel kommer til at indtage en upassende fremtrædende stilling. Da Samsons fader bad om navnet på den engel der viste sig for ham og hans hustru, irettesatte den ham og sagde: „Hvorfor spørger du om mit navn? Du skal vide, det er underfuldt.“ — Dom. 13:18.
Engle fremstilles sædvanligvis som mænd, fordi Gud og hans søn omtales i hankøn. Imidlertid er de kønsløse, for Jesus sagde at de der kom frem på jorden i opstandelsen ikke ville gifte sig da de ville være ligesom engle. Det var kønslivets tillokkelser der fik nogle engle til at forlade deres himmelske stilling i Noas dage. Engle meddeler sig til hinanden ved hjælp af tale eller med „engles tunger“. — Matt. 22:30; 1 Kor. 13:1.
Eftersom engle er åndeskabninger har mennesker ingen mulighed for at vide hvordan de ser ud. Når engle har skullet tale til mennesker har de ofte vist sig i menneskeskikkelse, mens de ved enkelte lejligheder er kommet til syne som vingede skabninger. Engle har også vist sig i herlighed og glans, strålende som lyn, hvilket har henledt opmærksomheden på deres ærefulde hverv. — Dan. 10:6; Matt. 28:3.
I lighed med mennesker er englene moralsk frit stillede, det vil sige at de kan vælge at gøre ret eller uret. De er fornuftbegavede skabninger som kan tilbede Gud Jehova eller lade være og så tage konsekvenserne. Nogle af dem har gjort oprør imod Gud; i spidsen for dem står deres fyrste Beelzebul, Satan Djævelen. De trofaste kaldes „hellige engle“, og de har del i ophøjelsen af Jehovas navn, ligesom trofaste mennesker. — 2 Pet. 2:4; Matt. 12:24; Mark. 8:38.
Da Gud jo har skabt mennesket „ringere end englene“, er engle uden tvivl udstyret med større åndsevner end mennesket. Dog har Gud forholdt dem visse oplysninger. Jesus sagde for eksempel at englene ikke vidste hvad dag eller time de onde himle og den onde jord skulle ødelægges. Og Peter fortæller os at der var visse ting engle gerne ville have indblik i. De må være oprigtigt interesseret i det der foregår på jorden, for det siges at de glæder sig hver gang en synder omvender sig, og at de betragter det „skuespil“ kristne er for verden. Ja, det vil endog være rimeligt at antage at engle kan lære af at iagttage de kristne, for kvinder i den kristne menighed har fået befaling til ved visse lejligheder at bære et myndighedstegn på hovedet for englenes skyld, hvorved de sætter englene et ret eksempel med hensyn til at underordne sig en gudgiven regel. — Matt. 24:36; 1 Pet. 1:12; Luk. 15:10; 1 Kor. 4:9; 11:10.
Den overmenneskelige magt engle er udstyret med svarer til deres ophøjede stilling. Vi læser således at Herren Jesus Kristus skal „åbenbares fra Himmelen med sine mægtige engle“. „Lov [Jehova], I hans engle, I vældige i kraft, som gør, hvad han byder.“ Hvor stor deres kraft er, fremgår af de handlinger de har udført; to engle udslettede Sodoma og Gomorra og én dræbte den assyriske hær på 185.000 krigere der lå lejret uden for Jerusalem på kong Ezekias’ tid. — 2 Tess. 1:7; Sl. 103:20; 1 Mos. 19:13; 2 Kong. 19:35.
Vi kan også med sikkerhed drage den slutning at engle, Guds åndelige sendebud, bevæger sig med umådelig hastighed. Da Daniel engang var i færd med at bede, sendte Gud straks en engel til ham som svar på hans bøn. Skønt denne engel befandt sig uden for det ydre rum nåede den frem til Daniel før han havde afsluttet sin bøn. — Dan. 9:21.
Pligter og privilegier
Nogle vil måske indvende, som liberalteologerne gør det, at det er unødvendigt med sådan en stige af engle fra jorden til himmelen som Jakob så i sin drøm. Jehova Gud kunne sagtens gennemføre sine hensigter med andre midler, men det har han simpelt hen ikke valgt at gøre. Han kunne også have skabt alting selv, som han jo frembragte sin enbårne søn, Ordet, der senere blev Jesus Kristus. Men Gud valgte at lade sin søn tjene som redskab ved frembringelsen af alle andre skabninger og ting; derved beredte han sin søn megen glæde, ligesom han selv glædede sig over at betragte sin pligtopfyldende søns arbejde. (Ordsp. 8:22-30) Jehova benyttede den samme vise fremgangsmåde når det gjaldt englene. De er ikke uundværlige, men Gud har fundet behag i at skabe dem for at de kunne udføre hans vilje og derved blive lykkelige.
Først og fremmest beskrives engle som skabninger der tjener Gud: „Tusinde tusinder tjente ham.“ Gang på gang fortælles det at de er i hans nærhed: „Serafer stod hos ham.“ „I synet hørte jeg røster af mange engle rundt om tronen.“ Ofte blev engle sendt med en god nyhed til menneskene og tjente altså som evangelister, som dengang de forkyndte Frelserens fødsel. Gud brugte engle til at meddele sin vilje til sådanne tjenere som Abraham, Moses, Josua, Daniel, Peter, Paulus og andre. Og eftersom de budskaber englene bragte, blev en del af Guds skrevne ord, bidrog engle altså til Bibelens nedskrivning. — Dan. 7:10; Es. 6:2; Åb. 5:11; Luk. 2:13.
Læg også mærke til hvordan Gud brugte engle i forbindelse med Jesu liv. Englene forkyndte hans undfangelse og fødsel. Da han havde fastet i fyrretyve dage kom de til ham og tjente ham, og de styrkede ham under hans sidste prøvelse. Da hoben kom for at arrestere ham, stod tolv legioner engle til hans rådighed dersom han havde ønsket deres bistand. Det var også engle der forkyndte hans opstandelse, og engle overværede hans opstigen til himmelen. — Matt. 4:11; Luk. 22:43; Matt. 26:53; 28:5-7; Ap. G. 1:10, 11.
Bibelen viser endvidere at Jesus Kristus skulle ledsages af engle når han kom for at holde dom og for at skille hveden fra rajgræsset og fårene fra bukkene. Da Guds rige blev født i himmelen og Mikael førte krig mod dragen og dens dæmoner, sluttede engle sig til ham. De vil også bistå Mikael når han skal udkæmpe krigen på Guds, den Almægtiges, store dag, Harmagedon, ligesom Jehova Gud i fortiden lod dem udslette de onde. — Matt. 13:41; 25:31; Åb. 12:7-10; 16:14, 16; 19:14.
Endelig betjener Guds åndelige sendebud Guds tjenere på jorden i dag, hvilket er os en stor trøst at vide. „Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse?“ „Se til, at I ikke ringeagter en af disse små; thi jeg siger jer: Deres engle i Himmelen ser altid min himmelske Faders ansigt.“ Det skal ikke nødvendigvis forstås sådan at Guds trofaste tjenere har fået tildelt hver en engel; men én engel kan have fået til opgave at tjene flere af Guds tjenere på jorden. — Hebr. 1:14; Matt. 18:10.
Ja, „[Jehovas] engel slår lejr om dem, der frygter ham, og frier dem“. „Han byder sine engle at vogte dig på alle dine veje.“ Sandt nok viser englene sig ikke i synlig skikkelse som dengang de befriede apostlene fra fængselet, og da Paulus oplevede et skibbrud. Men vi kan være forvissede om at uanset hvor fortvivlet situationen ser ud, uanset hvor mange fjender der angriber os, ville vi, dersom vi kunne se åndeskabninger, opdage at vi er omgivet og beskyttet af hærskarer af Guds åndelige sendebud, ligesom profeten Elisa og hans tjener var, dengang assyrerkongen udsendte en stærk hær med heste og stridsvogne for at tage Elisa til fange. — Sl. 34:8; 91:11; Ap. G. 5:19; 12:7; 27:23; 2 Kong. 6:13-17.
Ja, hvad Bibelen har at sige om Guds åndelige sendebud, englene, er i sandhed både oplysende og trosstyrkende.