De guddommelige interesser

„De varetog alle den Eviges [Jehovas] interesser.“ — 1 Krøniker 26:30, Mo.

 1. Hvilket emne kræver opmærksomhed, og hvordan kommer det på bane?

JEHOVA GUD skabte mennesket med en naturlig trang til at udforske alt nyt på sin vej. Lige fra førte færd har den videbegærlige menneskeslægts hele historie formet sig som en opdyrkning af nye interesser som følge af menneskets udforskning af Jehovas rige skatkammer, jorden. Sådanne fascinerende nye interesser kaldte på love, der måtte håndhæves, for at den ordnede civilisation kunne udbredes. For Jehovas vidner, der søger større kundskab om teokratisk styre og guddommelige retsprincipper, er emnet interesse af grundlæggende betydning og har krav på en overvejende del af vor dybtgående opmærksomhed. Når vi ser, hvordan mennesket har opdyrket interesser, melder spørgsmålet sig: Har Gud nogen interesser, og hvis så er, hvilke interesser? og i hvor høj grad vedkommer sådanne guddommelige interesser os som kristne?

 2. Hvad må gøre sig gældende, inden love opstilles, og hvorfor? Nævn eksempler.

² Interesse og lov er to emner, der har nær tilknytning til hinanden. Inden man opstiller love, der skal lede menneskers færd, må bestemte interesser gøre sig gældende eller forudses inden for visse virkeområder. Der var jo for eksempel ikke brug for love vedrørende automobilkørsel, før biler blev opfundet. Så længe der kun fandtes to eller tre biler, var love heller ikke nødvendige. Men så snart mange begyndte at nære interesse for automobilkørsel, måtte regeringen af hensyn til den offentlige sikkerhed gradvis indføre flere og flere bestemmelser om anvendelsen af automobiler og kontrollering af færdselen. Sådan er det gået med næsten alle menneskets opfindelser; nye interesser er blevet skabt med det resultat, at mange har ønsket at beskæftige sig med disse nye interesser. Dermed er der opstået et behov for love eller handleregler for at opretholde ordenen blandt dem, der udøver sådanne interesser.

 3. Hvad er interesser? Hvem har interesser, og hvilken rolle spiller de i livet?

³ Hvad menes der med udtrykket en interesse? En interesse er en andel, en fordel.a Det er udfoldelsen af ens evner og kræfter i en bestemt retning for at tilfredsstille et ønske. Et arbejdsfelt. Også gennemførelsen af et påtænkt formål. Ligeledes en viljesudfoldelse for at tage del i et eller andet. Både enkeltvis og gruppevis er alle fornuftbegavede skabninger, ja Skaberen selv, parter, der har stadig voksende interessesfærer. At gå fra udøvelsen af den ene interesse til den anden giver tilværelsen indhold. At dyrke interesser efter et bestemt mønster er at nyde selve livet.

 4. Hvordan opstår der lovmæssige rettigheder og pligter? Anfør eksempler.

⁴ Det skal her bemærkes, at ikke alle interesseområder bliver regeringsanliggender. Men når en regering anerkender en ny interesse, som man af hensyn til almenvellet bør føre tilsyn med, tager den initiativ til at forklare og definere den pågældende interesse samt indføre kontrol med den gennem et regeringsdepartement.b Det vil sige, at regeringen vil udstede en ny lov eller en række love med regler, der fastsætter rettigheder og pligter i forbindelse med det nye interessefelt. En rettighed defineres som en lovfæstet fordel. For hver ny rettighed, der bliver indført, opstår der en modsvarende pligt. Bilisten, der er forsynet med kørekort, har for eksempel ret til uhindret at færdes på offentlig vej inden for den fastsatte hastighedsgrænse. Alle andre har pligt til at lade bilisten få fri bane til at køre med den i loven tilladte hastighed. Ingen bør stille sig hindrende i vejen, for det ville være ensbetydende med at nægte bilisten hans ret til fri passage og sikker kørsel.

Varetagelse af interesser

 5. Hvordan kan interesser varetages, og med hvilket resultat?

⁵ Interesser kan varetages på en dårlig eller en god måde. Plejes interesserne på en skadelig og ond måde, avler de fortræd, sorg og ulykke. Men anvendes de på en nyttig og god måde, bringer de glæde, tilfredshed og fremfor alt lykke. Hvis interesserne anvendes i en ond adfærd, vil resultaterne efterhånden skabe vedkommende et dårligt omdømme. Et sådant dårligt omdømme vil dernæst medføre straf. Hvis interesserne derimod varetages i en god adfærd, vil resultaterne efterhånden skabe et godt omdømme. Et sådant godt omdømme vil bagefter bringe sin løn.

 6. Vis modsætningen mellem Adams forfølgelse af en interesse og udfaldet deraf og Jesu adfærd.

⁶ For at nævne et eksempel: Adam var af selviske grunde interesseret i at beholde Eva som sin hustru. I forfølgelsen af denne interesse var det nødvendigt for ham, der på ingen måde var bedraget, at gøre fælles sag med Eva og slå ind på en ond vej og gøre oprør mod den suveræne Gud. Med denne onde adfærd opnåede Adam et dårligt omdømme (om synder). Dette dårlige omdømme nedkaldte dødsstraf over ham. Læg mærke til, hvordan Jesu interesse for at blive menneskets genløser fik lige det modsatte resultat. Jesus varetog denne interesse på en god måde, idet han holdt Guds lov til punkt og prikke og gjorde Guds vilje selv så langt som til at ofre sit liv på en marterpæl. (Fil. 2:8) Denne gode vandel vandt ham et godt omdømme, en fortjeneste, der skænkede ham den belønning at blive oprejst til et liv uden ende. Adams ene „overtrædelse“ resulterede i skyld, der nedkaldte fordømmelse over alle mennesker, så de alle kom til at stå som syndere, hvorimod Jesu ene „retfærdshandling“ medførte gunst på grundlag af hans livsblod, en fortjeneste, der gjorde det muligt, at menneskene „erklæres retfærdige til liv“. — Rom. 5:18, NW.

Jehovas interesser

 7. Har Jehova nogen interesser? Hvilket skriftsted beviser dette?

⁷ Af alle i hele universet har den store Gud Jehova den mest udstrakte interessesfære. Dyrkelsen af disse mangfoldige og vitale interesser er ham en kilde til umådelig glæde. Disse guddommelige interesser forklares i hans viljesytringer og ses af hans erklærede hensigter. Jehova er en dynamisk Gud, en handlingens Gud, der udretter og fuldfører forbløffende bedrifter. Alle hans viljesytringer er fuldkomne, alle hans forsæt er fejl- og dadelfri. „Kom i hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg, der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: „Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje,“ . . . Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.“ — Es. 46:9-11.

 8. Hvorledes varetager Gud altid sine interesser? Hvorfor?

⁸ Gud varetager alle sine interesser på en god måde, aldrig på en ond måde. Efter fuldendelsen af skaberværket, Guds gigantiske interesser, betragtede Gud, som beretningen siger, „alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt“. (1 Mos. 1:31) Jesus bevidner Guds absolutte godhed: „Ingen er god uden én, nemlig Gud.“ (Mark. 10:18) Det er grunden til, at Guds godhed altid vinder ham et godt omdømme, der igen bærer frugt i form af lykke og opløftende vederkvægelse. Derfor kaldes han den salige eller „den lykkelige Gud“. — 1 Tim. 1:11, NW.

 9. Hvilke guddommelige interesser har i dag betydning for jordens beboere?

⁹ Nu kunne man spørge: Hvilke interesser nærer Gud i dag, som har betydning for jorden og menneskeheden i almindelighed? En af hans fornemste interesser eller et af hans vigtigste forsæt er, at denne jord med dens vældige rigdomskilder skal klædes i paradisisk skønhed og befolkes med retfærdige indbyggere, der opnår harmoni med den levende Gud ved at blive hans hengivne undersåtter. „Thi så siger Jehova, der skabte himlene, Guden, der dannede jorden og frembragte den, der grundfæstede den og skabte den, ikke som et øde, men dannede den til at bebos.“ (Es. 45:18, AS) En anden af Guds interesser kommer til udtryk i hans erklærede hensigt om at ville befri jorden for al ondskab ved sin udvalgte sæd, kongen Kristus Jesus. (1 Mos. 3:15) Det er også hans vilje ved hjælp af Rigets sæd og organisation, kongen Kristus Jesus og de 144.000 udvalgte, Kristi brud, at lade alle retsindige blandt nationerne „velsigne sig“. (1 Mos. 22:18, NW) I overensstemmelse med sin majestætiske vilje er han levende interesseret i at oprette en ny verdensordning, der omfatter en ny himmel — udspændt i året 1914 — og en ny jord, grundfæstet i 1919, og denne nye himmel genspejles på jorden i den nye verdens samfund. (Es. 51:16) I dag forkynder dette samfund af Jehovas vidner energisk budskabet om det oprettede rige for at hjælpe alle retfærdselskende mennesker til at forlade Satans gamle verdens ordning, dem på grund af samfundsfordømmelse er bestemt til undergang, og tage et standpunkt for Gud i stridsspørgsmålet om universel overhøjhed. (Matt. 24:14; Åb. 18:4) Og endelig er det Guds ophøjede vilje i vort slægtled at bevise sit suveræne herredømme ved at hævde og herliggøre sit navn i Harmagedonslaget og udslette ethvert spor af Satans organisation, det være sig den synlige som, den usynlige del. — Åb. 16:16.

10, 11. a) Hvorfor har de guddommelige interesser forrangen? b) Hvordan skulle disse guddommelige interesser vedrøre os?

¹⁰ Eftersom Jehova Gud er den øverste hersker, yder han alle sine egne interesser retslig anerkendelse. Som vi allerede har bemærket, opstår der rettigheder, når en regering anerkender bestemte interesser. Det vil altså sige, at de højeste juridiske rettigheder i universet, iboende rettigheder, tilhører Gud under udførelsen af hans suveræne vilje, anliggender eller interesser. De guddommelige interesser har således forrangen. — Matt. 6:33.

[Fodnoter]