Alle nationer samles i Jehovas hus
„Jeg frydede mig, da de sagde til mig: ’Vi drager til [Jehovas] hus!’“ — Sl. 122:1.
1. Hvilken profeti skrev Esajas otte hundrede år før Kristus levede, og hvorfor lød den usædvanlig på den tid?
OTTE HUNDREDE ÅR før Kristus levede, dengang Jehovas menighed hovedsagelig bestod af en nation hvis medlemmer stammede fra den samme familie, optegnede Esajas en bemærkelsesværdig profeti: „Det skal ske i dagenes sidste del at Jehovas huses bjerg vil blive grundfæstet oven over bjergenes top, og det vil visselig blive løftet op over højene, og alle nationer skal strømme til det. Og mange folk vil til visse vandre og sige: ’Kom, I folk, og lad os drage op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus, han vil belære os om sine veje og vi vil vandre på hans stier.’ Thi fra Zion vil lov udgå, og Jehovas ord fra Jerusalem. Og han vil visselig afsige sin dom nationerne imellem og sætte ret og skel mellem mange folkeslag. Og de vil være nødt til at hamre deres sværd til plovjern og deres spyd til beskærerknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, de vil heller ikke mere lære krig.“ — Es. 2:2-4, NW.
2. Hvornår så den kristne menighed dagens lys, og hvilke lighedspunkter er der mellem den og Jehovas israelitiske menighed?
2 Her gav Jehova løfte om at han i de sidste dage ville samle mennesker fra alle nationer i sit hus. Men det betegnede ingenlunde begyndelsen til den kristne menighed. Jehovas oprindelige menighed, Israel, blev kaldt ud af Ægypten i året 1513 før Kristus. Guds kristne menighed begyndte at blive kaldt ud af det modbilledlige Ægypten, „verden“, i året 33 efter Kristus. I den første virkede Moses som mellemmand, i den sidstnævnte Jesus. Den ene blev grundlagt på Jakobs tolv sønner, den anden på tolv apostelgrundstene. Menigheden i ørkenen havde Jehovas lovpagt med dens dyreofre; den kristne menighed er under den strålende nye pagt og dens offer, Kristi ofring af sig selv som et fuldkomment menneske. De mennesker som er knyttet til den kristne menighed ville i „endens tid“ for verden være i stand til at smede deres sværd om til plovjern, fordi den lige fra den så dagens lys har adlydt en ny befaling: „I skal elske hverandre.“ „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ — Joh. 13:34, 35.
3. I hvilken hensigt skulle mennesker fra alle nationer strømme til Jehovas hus, og hvad står dette i kontrast til i kristenhedens menigheder?
3 I hvilken hensigt skulle alle nationerne strømme til Jehovas hus? For at lære Guds vilje at kende og derpå adlyde den. Denne hensigt blev belyst af apostelen Peter da han skrev disse ord til menigheden: „Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.“ (1 Pet. 2:9) Ja, menigheden må være en menighed af forkyndere — hver enkelt i den priser Jehova! Ikke rituelle handlinger, ikke stillesidden i en kirke, men en regelmæssigt udført hellig tjeneste — det kendetegner den sande kristne menighed. — Åb. 7:15; 22:17.
4. (a) Hvordan ville verden ifølge Jesus se på denne sande kristne menighed? (b) Hvilke andre ting kendetegner i dag Guds sande menighed?
4 Ville verden tage venligt imod menigheden og dens offentlige forkyndelse af Jehovas guddomskraft? Jesus fortæller os hvorfor den ikke ville. „Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.“ (Joh. 15:19) Find en hadet menighed, og du er på rette spor. Du vil opdage at dens medlemmer ikke blander sig i verdens politik eller nedbeder Guds velsignelse over verdens anliggender. Derimod vil du opdage at den ene, sande menighed kender og benytter Guds personlige navn, Jehova. (Sl. 83:19) At den ville gøre det forsikrer Jesus os om: „Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du tog ud af verden og gav mig.“ (Joh. 17:6) Esajas åbenbarer at Jehova ville kalde dem sine vidner: „Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen; jeg, jeg alene er [Jehova], uden mig er der ingen frelser. . . . I er mine vidner, lyder det fra [Jehova]. Jeg er fra evighed Gud.“ (Es. 43:10-12) Der er kun en eneste menighed der i disse sidste dage tjener som Guds vidner. I de 179 lande hvor de offentligt forkynder Jehovas guddomskraft kendes de som Jehovas vidner.
5. (a) Hvad er grunden til at Guds menighed ofte er stillet for domstole? (b) Hvorfor er det ikke selvretfærdigt at sige at der kun findes én rigtig måde hvorpå man kan tilbede Gud og vinde det evige liv?
5 „Du mener da ikke de forhadte mennesker som altid har retssager og som aviserne altid er efter på grund af deres religion?“ Jo; Jesus forklarede at det måtte være sådan, ikke sandt? „Vogt jer for menneskene; thi de skal bringe jer for domstole og piske jer i deres synagoger. Også for landshøvdinger og konger skal I føres for min skyld til et vidnesbyrd for dem og hedningefolkene.“ (Matt. 10:17, 18) Find den menighed som i langt højere grad end hele kristenhedens præsteskab er blevet stillet for domstole og herskere, og du vil finde Jehovas sande vidner. Grunden til at de er blevet taget i forhør ved domstole er, at de har bragt den gode nyhed om Guds rige ud til verdens dørtrin, alt sammen til et vidnesbyrd inden enden kommer. (Matt. 24:14) „Ja, men de få hundrede tusinde vidner er jo ingenting i sammenligning med kristenhedens millioner af kirkegængere. Er det ikke lidt selvretfærdigt at sige at I alene har sandheden og vejen til livet?“ Var Jesus selvretfærdig? Han sagde advarende: „Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.“ — Matt. 7:13, 14.
6. Hvorfor kan mennesker med god vilje ikke „slutte sig til“ den sande menighed?
6 „Hvordan slutter man sig så til disse ’få’?“ Man slutter sig ikke til dem. Det er Gud som udvælger sin menigheds medlemmer. Paulus, en af apostelgrundstenene, forklarer hvorfor: „En menighed af førstefødte, som er indskrevne i Himlene.“ „Herren kender dem, der hører ham til.“ (Hebr. 12:23; 2 Tim. 2:19) Man kan ikke „melde sig ind“ hos Jehovas vidner. Hvis man foretager et omhyggeligt studium af Jehovas ord, vier sit liv til ham, og tjener hans rige, bliver man ganske af sig selv en velkommen medarbejder i hans jordiske organisation. Jehovas vidner er ene og alene interesseret i om man ønsker at ’drage op til Jehovas hus’ for at blive belært ud fra hans lov og at „vandre på hans stier“. De indbyder dig med udstrakt hånd til at være med til at genspejle lyset fra den „by, der ligger på et bjerg“ og som ikke kan skjules. (Matt. 5:14) Af den grund vil din søgen efter evigt liv sammen med Jehovas menighed bringe stor glæde og gode resultater.
7. (a) Hvad ligger der i ordet „kirke“, og på hvilken måde benyttes det ikke sjældent? (b) Nøjagtig hvor mange hører med til Jesu „lille hjord“? Nævn nogle af de navne hvormed Bibelen beskriver den.
7 „Vil det sige at I betragter jeres rigssale som den sande kirke?“ Nej, rigssalen er ikke „kirken“. Jehovas tempel af i dag er himmelsk og åndeligt. Ordet „kirke“ eller „menighed“ er en gengivelse af det græske ord ekklesía, der betyder „forsamling“. Ekklesía eller „menighed“ anvendes kollektivt om alle de kristne som på ethvert givet tidspunkt udgør det som kaldes den salvede, åndsavlede skare. Ofte bruges det om en stedlig forsamling af kristne. Jesus kaldte medlemmerne af sin menighed for en „lille hjord“. (Luk. 12:32) Kristus er menighedens hoved. Lemmerne på hans „legeme“ tæller kun 144.000. (Åb. 7:4; 14:1) „Jo, men skal det tal da ikke forstås symbolsk?“ Nej, for hvis man på den ene eller anden måde prøver at øge tallet, lad os sige fra 144.000 til 144.000.000, vil man ikke længer kunne tale om en „lille hjord“. Guds ord giver desuden denne lille hjord forskellige navne hvorved den kan identificeres, for eksempel „salvede“ (2 Kor. 1:21), Kristi „legeme“ (Ef. 1:22, 23), „Guds kirke“, (Gal. 1:13), „Guds arvinger“ (Rom. 8:17), „helligt folk“ (1 Pet. 2:9), „hellige“ (1 Kor. 1:2), „et helligt præsteskab“ (1 Pet. 2:5), „Guds Israel“ (Gal. 6:16), „ny skabning“ (2 Kor. 5:17), „Davids kongepalads“ (Ap. G. 15:16, NW), „Rigets børn“ (Matt. 13:38), „beseglede af alle Israels, børns, stammer“, (Åb. 7:4), og „tempel for Helligånden“ (1 Kor. 6:19). Hvert år kan det ved mindehøjtiden på årsdagen for Kristi død iagttages at de som er tilbage af denne „lille hjord“ kun tæller nogle tusinder — blot en rest. Alligevel fortsætter denne rest med at gå i spidsen for vidnearbejdet, og dens medlemmer er de første til at synge den nye sang om Jehovas oprettede rige med Kristus som konge. — Åb. 14:3.
8. (a) Hvilken forbindelse er der mellem det store antal Jehovas vidner som ses ved deres stævner, og den „lille hjord“? (b) Tilbeder Jehovas menighed og den store skare „den treenige gud“?
8 „Men hvem var så alle de vidner for Jehova på Yankee Stadium og Polo Grounds det år da I samlede en kvart million mennesker i New York? Det var sandelig ikke en lille hjord!“ Ganske rigtigt, det var en stor skare, som hører til dem Jesus kalder sine „andre får“. (Joh. 10:16) Det er deres håb at komme til at leve her på jorden i Guds nye verden, under Kristi Jesu og hans himmelske menigheds retfærdige styre. (Åb. 21:1-5) Deres frelse beror ikke på om de er medlemmer af den himmelske menighed, lige så lidt som en englænder behøver at have sæde i parlamentet i London for at komme ind under de rettigheder og pligter en britisk statsborger har. At der skulle findes en stor skare mennesker der skulle flokkes om den sande menighed har vi bevis for i de ord som udtaltes af Johannes, også en af apostelgrundstenene: „Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål . . . og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ (Åb. 7:9, 10) Der nævnes intet om at frelsen tilskrives en mystisk tredje person i en formodet „treenighed“, for den kristne menighed befatter sig ikke med denne kristenhedens fejlagtige trosopfattelse. (Joh. 14:28; 1 Kor. 11:3; 15:28) Menigheden må naturligvis i højeste grad forlade sig på Guds hellige ånd eller virkekraft for at kunne udføre sin tjeneste, men frelse kommer fra Jehova Gud gennem Kristus.
Privat studium ikke tilstrækkeligt
9. Kan et menneske nøjes med at sidde hjemme og læse Bibelen? Begrund dit svar.
9 „Når jeg har min bibel og læser den, er det så ikke nok? Hvorfor skal jeg samles med menigheden?“ Fordi det er Jehovas vilje at du gør det. Det vil du snart lære hvis du virkelig studerer Bibelen grundigt. Du må komme sammen med menigheden dersom du vil høre med til Guds „hus“. Kristne får befaling til at ’give agt på hinanden, så de opflammer hinanden til kærlighed og rette gerninger, og ikke at forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som de ser dagen nærme sig’. (Hebr. 10:24, 25, NW) Hvis du har for vane at blive borte fra menighedens møder, hvordan kan du så opmuntre andre og opflamme dem til at elske Jehova og fuldføre hans vilje? Hvordan kan andre opmuntre og opflamme dig? Jehova inspirerede ikke Bibelen i den hensigt at føre de troende bort fra hinanden. Paulus skrev til Timoteus for at lade ham vide „hvordan man bør færdes i Guds hus, som jo er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold“. (1 Tim. 3:15) Der hvor du bor, virker du som en del af denne søjle der understøtter Guds ords sandhed når du samles med og arbejder nøje sammen med menigheden. Det forstandige menneske må desuden gøre mere end blot læse Guds lov. Ifølge Jehovas ord må man også lytte: „Et viist menneske vil lytte og tage imod mere undervisning.“ (Ordsp. 1:5, NW) Hvis et sådant menneske skal lytte må det opholde sig hvor Jehovas tjenere taler. Holder man sig på afstand af Jehova og undlader at gøre hans vilje, gør man sig skyldig i utroskab. „De, der fjerner sig fra dig, går under, du udsletter hver, som er dig utro. Men at leve Gud nær er min lykke, min lid har jeg sat til den Herre [Jehova], at jeg kan vidne om alle dine gerninger.“ (Sl. 73:27, 28) Det menneske som på den ene eller den anden måde bedriver utugt og dermed viser sig utro vil ikke have lod eller del i Guds rige. — Ef. 5:5.
10. Hvordan har Jehovas vidner i lande hvor de er forbudt vist en overordentlig stor værdsættelse af den kristne menighed, og hvilken indstilling bør hver eneste kristen være væbnet med i denne henseende?
10 Et eksempel på en viis og forstandig færd har vi i de Jehovas vidner som lever i lande hvor Jehovas vidner i øjeblikket er forbudt. Snese af familier ude på landet har forladt deres hjem og er flyttet ind til større byer. Hvor de boede var det nemlig så godt som umuligt at samles, og endnu vanskeligere at vidne om Guds rige. Hvilken praktisk visdom! Øjensynligt har de anlagt samme synspunkt som salmisten: „Jeg frydede mig, da de sagde til mig: ’Vi drager til [Jehovas] hus!’“ (Sl. 122:1) Hvis du som kristen er fast besluttet på at vandre med Jesus, må du følge ham hvor han er. Åbenbaringens bog viser at han vandrer i menighedens midte. (Åb. 2:1) Hvor to eller tre er forsamlede i hans navn, dér er han midt iblandt dem. (Matt. 18:20) Du kan aldrig færdes alene. Holder du dig borte fra menigheden kan det bringe dig ind på den brede, rummelige vej som fører til undergang, og der vil du heller ikke færdes alene. — Matt. 7:13.
11. Hvilken fortrinlig åndelig føde sættes i løbet af ugen frem i den lokale rigssal og i private hjem i dens omegn?
11 Du vil erfare at den åndelige føde i Jehovas hus er fortrinlig, ingen andre steder serveres så god og fin en mad. (Amos 8:11) Én aften om ugen holder Jehovas vidners menighed et tjenestemøde efter det mønster Jesus fulgte ved en sammenkomst med nogle af de første medlemmer af menigheden. Læs om det i Lukas-evangeliet 10:1-12. Her gives klare anvisninger på hvordan man mest effektivt kan forkynde og hvordan man skal undervise retsindige mennesker i Jehovas lov. De kristne i det første århundrede lagde også stor „vægt på [offentligt] at oplæse skriften, formane og lære“. (1 Tim. 4:13) Du vil glæde dig over at der lægges lige så megen vægt på oplæsning og studium af Bibelen ved hvert af de fem ugentlige møder i den kristne menighed i dag. Den teokratiske skole er et udmærket eksempel. Mænd og kvinder, unge og gamle, øver sig i at holde prædikener, og bagefter modtager de personlig vejledning. Esajas talte sandt: De bliver alle oplært af Jehova. (Es. 54:13) Tidligt på ugen, almindeligvis tirsdag aften, følger menigheden de første kristnes eksempel og samles i ét, nej faktisk adskillige, hjem i nabolaget. (Rom. 16:5) Find ud af hvor den nærmeste gruppe samles og vær regelmæssigt med til dens studier. Jehova vil udøse velsignelser i form af visdom og forståelse i så rigt et mål at du ikke vil kunne rumme dem. Ønsket om at fortælle andre om hvad du har lært vil vælde op i dig. Følg med medlemmerne i det pågældende tjenestecenter og lær hvordan de siger „kom“ til andre. Gør det, og det første skridt til at blive en sand kristen er taget. (Rom. 10:10) Din gudsfrygt vil vise sig at have kraft. — 2 Tim. 3:5.
12. (a) Hvilket offentligt møde holdes om søndagen umiddelbart forud for studiet af Vagttårnet, og hvad anbefales det os at gøre i den time? (b) Hvordan har Jehova Gud benyttet bladet Vagttårnet, og hvad er hensigten med at studere det i menigheden hver uge?
12 Om søndagen afholder hver menighed et offentligt foredrag. Det varer tres minutter og skænker en rigdom af den praktiske visdom som kommer fra Jehova. Det vil være dig en lise i forhold til kristenhedens prædikener over psykologi, filosofi, politik og nye litterære værker. Bring Bibelen med hver søndag og lær at slå op på skriftstederne når taleren underbygger sine udtalelser med dem. Det er den rette fremgangsmåde for kristne. (Ap. G. 17:11) Jehovas folk har en sangbog, og de kan lide at synge sange til Jehovas pris. Når det offentlige foredrag er forbi og en af Rigets sange er sunget, begynder forsamlingen et menighedsstudium over et bibelsk emne der behandles i bladet Vagttårnet. I mere end firs år har menighedens styrende råd ved hjælp af dette tidsskrift på en bekvem måde kunnet lade Jehovas lov og det større lys som skinner på den nå ud til troens husstand. Jesus forudsagde at han i de sidste dage ville have en trofast rest af sin menighed på jorden, og den skulle sørge for at de samlede arbejdere i Jehovas hus fik åndelig føde. „Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende til at give dem deres mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan.“ (Matt. 24:45, 46) „Tyende“ er folk der tjener i huset. De kristne tjenestefolk i Jehovas hus henter styrke i den ugentlige drøftelse af de bibelske sandheder som kommer frem i Vagttårnet. Det første styrende råd i Jerusalem sørgede for en tilsvarende åndelig føde, og denne var årsag til at følgende rapport kunne skrives: „Så styrkedes da menighederne i troen og voksede i antal dag for dag.“ (Ap. G. 16:4, 5) Jehovas vidners årbog for 1960 indeholder den glædelige beretning at Jehova i 1959 føjede 86.345 nye vidner til sin menighed. Studiet ved hjælp af Vagttårnet hver søndag er et fortrinligt middel til at styrke alle disse ordets forkyndere i troen.
13. Hvilken vidunderlig genoprettelse har fundet sted i vore dage, og hvilke synlige beviser foreligger herfor?
13 „Det lyder som om det første århundredes kristendom er dukket op på ny!“ Ja, det er netop hvad der er sket. I Apostlenes Gerninger 3:20, 21 blev det forudsagt og lovet at „alt skal blive genoprettet“. Denne genoprettelse betyder også at menigheden atter skulle få gudfrygtige „dommere“ og trofaste „rådgivere“. (Es. 1:26, NW) Esajas forudsagde at modne kristne tilsynsmænd og assisterende tjenere skulle beskytte Guds hjord og virke som et skjulested og som bække i ørk. (Es. 32:1, 2) I Jehovas menighed findes alle disse trofaste tilsynsmænd i form af afdelingszonetjenere, sektions-, zone- og menighedstjenere, der har en dygtig støtte i habile hjælpere og bibelstudieledere. (Rom. 15:19, NW; 2 Mos. 18:21) En af de egenskaber som kvalificerer dem til deres tjenestegerning er at de viser fremmede kærlighed. Lige fra dit første besøg i rigssalen eller i et vidnes hjem tirsdag aften ved det mere uformelle bibelstudium vil du opleve denne oprigtige kristne kærlighed.
14. (a) Hvorfor er der grund til at glæde sig over den rene lære og moral som præger Jehovas menighed? (b) Hvordan hjælper menigheden os så vi kan adlyde Paulus’ anvisning, der står at læse i Hebræerbrevet 13:15?
14 Denne kærlighed er et tegn på styrke, ikke på svaghed, hvad verden anser den for at være. Nej, for i deres rodfæstede kærlighed til Jehova og Kristus kan tilsynsmændene ikke tolerere en forurening af læren eller af moralen i menigheden. (Jud. 3, 4; 1 Tim. 5:19-22) Hvis noget sådant opdages vil det skyndsomst blive rykket op med rode, således at Jehovas gunst fortsat kan hvile over menigheden. Du vil fryde dig over at finde en sådan ren, kristen organisation i denne endens tid. Ved at komme sammen med den vil du snart blive så dygtig at du kan følge apostelen Paulus’ anvisning: „Lad os da ved ham altid bringe Gud lovprisningsoffer, det er: frugt af læber, som bekender hans navn.“ (Hebr. 13:15) Menigheden vil bede en moden kristen forkynder om at yde dig personlig støtte mens du lærer den kunst at aflægge et virkningsfuldt besøg hos folk i nabolaget og, til sidst, lede et hjemmebibelstudium hos dem. Du vil få al den hjælp du behøver for at kunne styrkes i troen og med tiden bære din egen ansvarsbyrde, så du tilmed kan række en anden en hjælpende hånd. Menigheden sørger for tildeling af distrikt som er vist på små kort, således at hele egnen kan gennemarbejdes med budskabet på en ordnet måde. Dette er et af de goder den kristne menighed også byder på og som vi bør påskønne.
Dygtig til at tale
15. (a) Hvilken forsikring giver Esajas dem der er ængstelige for at de aldrig vil kunne tale Jehovas sag? (b) Hvilket råd bør menigheden have i erindring når Jehova sætter sit modangreb ind?
15 Måske føler du at du aldrig vil kunne opnå at blive lige så veltalende som det vidne der første gang besøgte dig. Nær ingen ængstelse for at du ikke vil være dygtig nok når først du har fået den rette oplæring. Esajas forsikrer dig om det med ordene: „Intet våben, der smedes mod dig, skal du’, hver tunge, der trætter med dig, får du dømt. Dette er [Jehovas] tjeneres lod, den retfærd, jeg giver dem, lyder det fra [Jehova].“ (Es. 54:17) Når du kommer sammen med Jehovas folk ved deres møder vil du inden længe kunne sige tillidsfuldt: „Den Herre [Jehova] gav mig lærlinges tunge, at jeg skulle vide at styrke de trætte med ord.“ (Es. 50:4) Jehova vil styrke dig så du med de øvrige kan stå „fast i een Ånd og med een sjæl“, så I sammen strider „for troen på evangeliet uden i nogen henseende at lade jer skræmme af modstanderne; det er jo for dem et vidnesbyrd om, at de skal fortabes, men I frelses, og det er Guds værk“. (Fil. 1:27, 28) Vi må lære at være udholdende sammen med Jehovas menighed, så vi ikke giver op „når vi gør hvad der er ret, for til sin tid skal vi høste såfremt vi ikke giver tabt“. (Gal. 6:7-10, NW) Esajas forsikrer os at menigheden ikke vil blive besejret og ødelagt når Satan sætter det ventede angreb ind lige før Jehovas Harmagedonkrig: „Uomskårne, urene folk skal ej mer komme ind.“ (Es. 52:1) Jehova vil forsvare sin menighed ved at åbne et afgørende modangreb, som vil udslette de ondes forsamling totalt. (Sl. 26:4, 5) Den kristne menighed gør vel i at erindre sig Jehovas befaling: „Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. Thi [Jehova] går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde.“ — Es. 26:20, 21.
16. (a) Hvilke lyse udsigter tegner sig for de mennesker som i dag samles i Jehovas hus? (b) Hvad må hver enkelt gøre nu såfremt han vil vinde en sådan fremtid?
16 Når Harmagedon er forbi vil Jehovas folk komme frem i Guds rene, retfærdige nye verden, hvor de skal gå i gang med det fredelige arbejde at omdanne jorden til en skøn have, og hvor de skal tage hjerteligt imod de mennesker som vender tilbage fra døden fordi de er fundet værdige til en opstandelse, deriblandt Jehovas vidne Esajas. Forestil dig at du befinder dig i denne nye verden hvor alt hvad der ånder priser Jehova. (Salmerne 148 og 150) I al evighed vil menneskeheden tilbede Jehova i hans hus. Det er disse vidunderlige udsigter der tegner sig for de mennesker fra alle nationer som i dag samles i Jehovas hus. Måtte du derfor omhyggeligt analysere dit personlige forhold til Jehovas menighed nu. Tag hurtigt ethvert skridt som måtte være nødvendigt for at være fuldstændig i harmoni med dens rene lære og trofaste færd. Overvær alle dens møder. Tag del i dens offentlige vidnegerning. Forbliv i menigheden og bevar livet, akkurat som Jehovas første menighed blev beskyttet i Ægypten påskenat for hundreder af år siden.
17. (a) Hvilken værdsættelse må vi i lighed med salmisten eje? (b) Hvilken indbydelse bør mennesker fra alle nationer som har denne bøn på læben, nu hurtigt efterkomme?
17 Måtte du nu værdsætte Jehovas menighed på lignende måde som salmisten gjorde det: „Én ting har jeg bedt Jehova om . . . at jeg må bo i Jehovas hus alle mit livs dage, for at skue Jehovas liflighed og med værdsættelse betragte hans tempel.“ Hvis det er den bøn der ligger læserne på læberne, da „kom, I folk, og lad os drage op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus, han vil belære os om sine veje og vi vil vandre på hans stier“. — Sl. 27:4; Es. 2:3, NW.