Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Ordet“ — Hvem er det? Ifølge Johannes
    Vagttårnet – 1962 | 15. december
    • Almægtige på hans himmelske trone, og Åbenbaringen 5:6, 7 viser at Guds lam kommer til ham senere. Åbenbaringen 11:17 anvender ho ōn om Herren Gud den Almægtige når han tager magten for at herske som konge. Åbenbaringen 16:5 anvender ho ōn om Herren Gud i hans egenskab af dommer. Johannes 8:58 tjener derfor ikke præsteskabet som bevis for at der er en „treenig Gud“, for i dette vers, som det så udmærket er oversat af dr. James Moffatt, An American Translation, og andre, sagde Jesus blot at han havde haft en førmenneskelig tilværelse i himmelen hos Faderen, og at hans førmenneskelige tilværelse begyndte før Abraham blev født.

      Ligner, er dog underordnet

      24. Hvad er det treenighedstilhængerne vil bevise med Johannes 14:9, men hvad mente Jesus da han sagde: „Den, som har set mig, har set Faderen“?

      24 Men, indvender en tilhænger af treenighedslæren, glemmer I ikke hvad Jesus sagde til apostelen Filip? Hvad sagde han da? Dette: „Så lang en tid har jeg været hos jer, og du har ikke lært mig at kende, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen.“ (Joh. 14:9) Javel, men det er dog noget helt andet end at sige: ’Jeg er Faderen.’ Jesus havde netop fortalt Filip og de andre trofaste apostle at han skulle gå bort til Gud, sin Fader; så hvordan kunne Jesus i samme åndedræt sige at Filip, når han så på Jesus, så Faderen? Det kunne Jesus ikke have ment, for han holdt Gud, sin Fader, adskilt fra sig selv, som da han sagde: „Tro på Gud, og tro på mig.“ (Joh. 14:1) Hvorfor sige „og tro på mig“, hvis Jesus var Gud selv? Filip sagde til Jesus: „Herre! vis os Faderen,“ og Jesus svarede at det var det han hele tiden havde gjort, nemlig vist dem Faderen. Han havde forklaret hvem hans himmelske Fader var. Han havde vist dem hvordan hans himmelske Fader var. Han havde efterlignet sin Fader. Han lignede ham, og det i en sådan grad at når man havde set Jesus, var det som om man havde set Faderen.

      25, 26. (a) Hvorfor kunne Jesus, i betragtning af Johannes 1:18, ikke have ment at apostlene så Faderen? (b) Hvad sagde Jesus ifølge Johannes 5:37 til jøderne, og hvordan beviser det at Jesus ikke er Gud?

      25 Da Jesus sagde: „Den, som har set mig, har set Faderen,“ kunne Jesus ikke have ment at apostlene så Gud, den som Jesus henvendte sig til og talte om som sin Fader. Mange år efter at Jesus havde sagt disse ord, skrev apostelen Johannes: „Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. . . . nåden og sandheden er kommet ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den enbårne Søn, som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.“ (Joh. 1:14, 17, 18, fodnoten; norsk oversættelse) Ved således at være Guds, Faderens tolk, ved at forklare ham, ved at fortælle om ham, ved at være som han og handle som han, opnåede Jesus den virkning at apostlene, ved at se Jesus, også så Gud, hans Fader.

      26 Derfor sagde Jesus til jøderne: „Ja, Faderen, som sendte mig, han har selv vidnet om mig. Hans røst har I aldrig hørt, ej heller har I set hans skikkelse.“ (Joh. 5:37) Men disse jøder så Jesu skikkelse og hørte Jesu røst. Jesus sagde også til dem at hvis de havde troet profeten Moses, ville de også have troet ham; og Jesus vidste fra Moses’ skrifter at Gud havde sagt til Moses på bjerget: „Du kan ikke skue mit åsyn, thi intet menneske kan se mig og leve.“ (2 Mos. 33:20) Men disse jøder så Jesus og levede, hvilket beviste at Jesus ikke var Gud. Johannes 14:9 er derfor heller ikke noget bevis for at Jesus er Gud.

      27. Hvordan sammenligner Jesus sig selv med en elev, og i hvilken stilling anbringer han derfor sig selv i forhold til Gud?

      27 Vi ser således igen at Jesus aldrig talte om sig selv som Gud eller kaldte sig selv Gud. Han anbragte altid sig selv under Gud fremfor på lige fod med Gud. Han stillede sig selv på en discipels stade i forhold til Gud, som da han sagde: „Jeg [gør ikke] noget af mig selv; men som Faderen har lært mig, således taler jeg.“ (Joh. 8:28) Gud var Jesu lærer, og Jesus var som elev ikke hævet over sin lærer, Gud, og stod heller ikke på lige fod med ham. Jesus regnede således sig selv med blandt de andre af Guds organisation Zions børn, om hvilke Jesus sagde: „Der står skrevet hos profeterne: ’Og de skal alle været oplært af Gud.’ Enhver, der har hørt og lært af Faderen, kommer til mig.“ (Joh. 6:45; Es. 54:13) Som sin Faders discipel eller elev lærte Jesus hele tiden noget af ham.

      28. Hvad siger Jesus derfor om sig selv at han som discipel gør for Faderen?

      28 Det er hvad der siges i Johannes 8:25-27: „Jesus svarede dem: ’. . . han, som har sendt mig, er sanddru, og kun hvad jeg har hørt af ham, taler jeg til verden.’ De forstod ikke, at det var om Faderen, han talte til dem.“ Senere sagde Jesus til de samme jøder: „Men nu søger I at slå mig ihjel, et menneske [græsk: ánthropos], der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud [ho Theós].“ Til sine trofaste apostle sagde han: „Men jer har jeg kaldt venner; thi alt det, jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort jer.“ — Joh. 8:40; 15:15.

      29. Hvad siger Jesus derfor at hans Fader havde gjort med ham, og hvad beviser det med hensyn til Jesus i sammenligning med Gud?

      29 Igen og igen talte Jesus om sig selv som en der havde hørt sin himmelske Faders ord, var blevet oplært af ham, og var blevet udsendt af ham. For eksempel siger Johannes 12:44, 45, 49, 50: „Men Jesus råbte og sagde: ’Den, som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig; og den, som ser mig, ser den, som har sendt mig. Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har givet mig befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale; og jeg ved, at hans befaling er evigt liv. Derfor, hvad jeg taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig.“ Selve den kendsgerning at han var udsendt, beviser at han ikke var lige med Gud men var underordnet Gud, sin Fader.

      30. Hvordan viste Jesus gennem sin egen udtalte regel at han var underordnet Faderen?

      30 Dette fremgår af Jesu egen regel som han fremholdt for apostlene: „En tjener er ikke større end sin herre, heller ikke er et sendebud større end den, som har sendt ham.“ (Joh. 13:16) Som Gud var større end Jesus, som han udsendte, således var Jesus større end sine disciple, som han udsendte. Jesus gjorde denne sammenligning da han sagde til dem: „Fred være med Eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.“ (Joh. 20:21) Det er altså den som er større, der udsender den som er mindre.

      31. Hvad var derfor hans mad, skønt han hungrede rent legemligt?

      31 Da Jesus kom som sendebud for en anden, var det ikke for at gøre sin egen vilje eller for at behage sig selv i overensstemmelse med kødet. Han kom for at gøre hans vilje som havde sendt ham, den overordnedes vilje. Han gjorde Guds vilje, endog skønt han sultede rent legemligt, idet han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning.“ — Joh. 4:34.

      32. Hvorfra var Jesus udsendt, og hvor var han derfor også underordnet Gud?

      32 Nu var det ikke først da Jesus var i kødet på jorden at han blev udsendt, men han blev udsendt fra himmelen. Som bevis herfor sagde han: „Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min vilje, men hans vilje, som sendte mig. Og dette er hans vilje, som sendte mig, at jeg ikke skal miste noget af alt det, som han har givet mig.“ (Joh. 6:38, 39) Selv i himmelen var Jesus således underordnet sin Fader. Jesus udnyttede al den tid han havde, for at få gjort det arbejde som hans Fader, der havde udsendt ham, ønskede gjort. Han sagde: „Vi må gøre hans gerninger, som har sendt mig, så længe det er dag; der kommer en nat, da ingen kan arbejde.“ (Joh. 9:4) Alt dette beviser yderligere at Jesus ikke var Gud, hvis vilje skulle gøres, men var underordnet Gud, var den som gjorde Guds vilje.

  • „Sig sjibbolet!“
    Vagttårnet – 1962 | 15. december
    • „Sig sjibbolet!“

      ● Fortidens efraimitter syntes måske ikke det gjorde så meget om man sagde „sibbolet“ eller „sjibbolet“, men ved Jordans vadesteder betød den lille forskel liv eller død. I dag finder du det måske uvæsentligt om du ejer den sande religion, men i Harmagedon vil det betyde livet for dig om du gør det. — Dom. 12:5, 6.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del