Efterligninger af verdens lys
Hvad ligger der bag de mange efterligninger af Guds lovede Messias?
DET VAR ved Galilæasøens glimtende vande i Zebulons og Naftalis land at en profeti af Esajas fik sin opfyldelse næsten otte hundrede år efter at den var blevet nedskrevet. Profetien lød: „I fortiden bragte han [Gud] skændsel over Zebulons og Naftalis land, men i fremtiden bringer han ære over vejen langs søen, landet hinsides Jordan, hedningernes kreds [eller: Galilæa]. Det folk, som vandrer i mørke, skal skue så stort et lys; lys stråler frem over dem, som bor i mulmets land.“ — Es. 9:1, 2.
Det store lys kom med Guds lovede Messias, den sæd som var blevet forudsagt i Edens have århundreder i forvejen. Det var nær Galilæas sø, i den egn Esajas nævner, at han begyndte sin forkyndelse, begyndte at skinne som verdens lys.
Kristus Jesus var denne lovede sæd. Han opfyldte de profetier der skulle kendetegne denne sæd. Han var født i Juda stamme, som forudsagt af Jakob. Han var født i Betlehem, som forudsagt af Mika. Han var født af en jomfru, som forudsagt af Esajas. Han talte i lignelser, som forudsagt af salmisten Asaf. Han blev forrådt af en af sine tilhængere, som forudsagt af David. Han blev forrådt for tredive sølvpenge, som forudsagt af Zakarias. Der blev kastet lod om hans klæder, og han fik eddike og malurt at drikke, som forudsagt af David. Han døde som et offer og blev begravet hos den rige, som forudsagt af Esajas. Dette er kun nogle få af de mere end tre hundrede profetier der gik i opfyldelse på ham.
Forsøg på at efterligne lyset
En plan fra Satans side om at fremstille en efterligning af den lovede sæd og dermed skabe forvirring blev åbenbar kort efter Vandfloden da den onde oprører Nimrod blev ophøjet til en gud. Han var begyndelsen til en lang række af mennesker der har givet sig ud for at være verdens lys. Men i stedet for lysets bærere har de været mørkets bærere. De har vendt skarer af mennesker bort fra den rene og ubesmittede tilbedelse af menneskets Skaber til at dyrke skabninger og de har erstattet sandheden med løgnen. Det var Satans plan.
De mennesker der før Kristi tid gav sig ud for at være Guds lovede sæd, blev af mange antaget for at være denne sæd, der nævnes i talrige sagn. Disse sagn om sæden har sin rod i det de overlevende fra Vandfloden fortalte deres efterkommere om løftet der var blevet givet i Edens have. Efterhånden som menneskeslægten voksede og bredte sig til forskellige egne af jorden, tog folkene beretningen med sig og den blev overleveret fra generation til generation. Det er grunden til at mange hedenske religioner i dag indeholder løftet om en sådan sæd eller frelser.
Satans plan lykkedes for ham. De mange efterligninger af Guds lovede sæd gjorde det vanskeligt for utallige mennesker at skelne den rette. Disse mennesker fulgte de bedrageriske efterligninger som vejledende lys, selv om ingen af dem opfyldte de profetier der skulle kendetegne det sande lys. Nogle bedragere havde endog så stort held til at vildlede mennesker at nogle af vor tids største religioner er bygget op på tilbedelsen af dem.
Da Guds lovede sæd endelig fremstod og begyndte at udsende sandhedens lys ved Galilæasøens bred var der kun få der tog imod ham. Selv efter at nyheden om at han var fremstået, var blevet forkyndt til jordens fjerneste egne, undlod størsteparten af menneskeslægten at anerkende ham som verdens sande lys. Enten lod de sig lede af de efterligninger af lyset som var fremstået før Kristus, eller de var blevet bragt i vildrede af dem.
Kristus vidste god besked med Satans plan. Han vidste at der, efter at han havde fuldført sit arbejde på jorden, ville fremstå mange bedragere der ville skabe forvirring og føre fremtidige generationer vild. Han advarede herimod da han sagde: „Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal I kende dem.“ „Agt vel på, at ikke nogen skal føre jer vild. Thi mange skal komme i mit navn og sige: ’Jeg er Kristus;’ og de skal føre mange vild.“ Og det har de i sandhed gjort. — Matt. 7:15, 16; 24:4, 5.
I de mere end 1900 år der er gået siden Kristi tid har der været en stadig strøm af selvbestaltede messias’er såvel som af selvbestaltede profeter og såkaldte manifestationer af Gud. De slette frugter de har båret i form af en ubibelsk lære og ubibelske handlinger har åbenbaret at de er Satans tjenere der giver sig ud for at være retfærdigheds tjenere.
Mange jøder er blevet vildledt
I det første århundrede ignorerede jøder i almindelighed de bibelske profetier der identificerede Kristus som den længe lovede Messias. Han bragte lys til dette formørkede folk, men de lukkede deres øjne for det. De gjorde deres ører døve for hans ord. Dette var blevet forudsagt af Esajas. — Es. 6:9, 10.
De vendte sig fra verdens sande lys og snublede og faldt over de falske messias’er. Det syntes ikke at have nogen betydning for dem at disse bedragere ikke opfyldte de bibelske krav der stilledes til Messias. De fulgte dem blindt.
I det andet århundrede fremstod en mand ved navn Bar-Kokba (Cocheba). The Jewish Encyclopedia siger følgende om ham og hans indflydelse på den jødiske nation: „Skønt nogle . . . tvivlede på hans messiasværdighed, synes han at have fået folket med sig i sit forehavende. Han æggede folket til en krig imod den romerske magt og mødte til sidst døden på Bethars mure. Hans messianske bevægelse endte med et sørgeligt nederlag for de overlevende.“
I årene 720 til 723 fremstod en anden mand ved navn Serenus som udgav sig for at være Messias. På hans løfte om at muhamedanerne ville blive fordrevet fra Palæstina var der skarer af mennesker der sluttede sig til ham. De blev også skuffede.
I det tolvte århundrede fulgte jøderne snart en, snart en anden messias. McClintock og Strongs Cyclopædia siger herom: „Det 12. århundrede var særdeles frugtbart på messias’er. Omkring 1137 fremstod i Frankrig en som blev henrettet tilligemed utallige af sine tilhængere. I 1138 foruroligedes perserne af en jøde som kaldte sig selv Messias. Han samlede en uhyre hær; men også han blev dræbt og hans tilhængere blev behandlet med stor umenneskelighed. En falsk messias vakte røre blandt jøderne i Cordoba i Spanien i året 1157. De klogere og bedrevidende betragtede ham som sindssyg, men størsteparten af det jødiske folk troede på ham. Ved denne lejlighed blev jøderne næsten udryddet i Spanien. En anden falsk messias, der fremstod i kongedømmet Fès i året 1167 under navnet David Alrui (Alroy), bragte store trængsler og forfølgelser over jøderne, der blev spredt over hele landet.“
Endnu en kan nævnes. Det er Shabbataj Zebi der udråbte sig selv til Messias i 1665. En stor skare af jøder fra mange lande sluttede sig til ham. Hans bevægelse holdt sig nogle steder i over et århundrede, til trods for at han selv blev muhamedaner.
Jøder fulgte disse falske messias’er som vejledende lys, men forkastede det sande verdens lys, Jesus Kristus. De gjorde hvad Esajas havde advaret dem imod: „Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke til lys og lys til mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!“ — Es. 5:20.
Falske krister blandt navnkristne
Kristus sagde at han ville komme igen. Men han sagde ikke at han ville komme igen i kødet, og det siger Bibelen heller ikke. Alligevel har mange navnkristne set hen til at Kristus skulle vende tilbage i legemlig skikkelse. Det har gjort dem til et let bytte for falske krister.
Skriften åbenbarer at Kristus skal vende tilbage som en livgivende ånd og ikke i sit kødelige fornedrelseslegeme. Han vender ikke tilbage i et legeme der er beredt til at skulle ofres. Offeret blev frembåret ved hans første nærværelse. Anden gang vil han være nærværende som Guds herliggjorte konge, og da han er en ånd vil han ikke være synlig for menneskers øjne.
Som jøder er faldet i de falske messias’ers snare fordi de ikke lod sig vejlede af Skriften, således også mange navnkristne. De har undladt at følge det råd der gives i 1 Johannes 4:1 (NW): „I elskede, tro ikke enhver inspireret udtalelse, men prøv de inspirerede udtalelser for at se om de stammer fra Gud, thi mange falske profeter er draget ud i verden.“
En af dem der fik held til at føre såvel muhamedanere som navnkristne bag lyset var en mand der kaldte sig Bahâ Allah. I 1863 forkyndte han at han var en manifestation af Gud, og navnkristne hyldede ham som den genkomne Kristus. Ved at antage dette medlem af den muhamedanske tro for et guddommeligt lys i en mørk verden blev de ofre for Satans ældgamle plan.
Dukobertserne blev også ofre for den. De stammede fra Rusland hvor flere af deres ledere hævdede at de var reinkarnationer af Kristus. Den sidste i rækken var Peter Verigin, der døde i Canada i 1939. Fordi disse mennesker manglede nøjagtig kundskab fra Guds ord troede de på disse falske krister.
Folk i Salesville, Ohio, lod sig på samme måde føre vild i 1828. I det år kom Joseph C. Dylks til dem og forkyndte at han var Gud og Kristus i samme person. Han samlede en skare af tilhængere der troede på ham og tilbad ham. Han vendte aldrig tilbage fra en tur til Philadelphia nogle få måneder senere.
Så var der Francis Schlatter der gjorde stærkt indtryk på folk i Colorado i 1891. Hans ydre havde lighed med billeder af Kristus, og folk troede derfor at han var den genkomne Kristus, og han tøvede ikke med at sige at han var det. De overså fuldstændigt at malerier af Kristus er produkter af kunstneres fantasi. Det er ikke billeder af Kristus som han så ud. Men folk rettede sig efter hvad de så, og ikke efter hvad de læste i Guds ord.
En mand der i dag bruger samme metode for at vildlede lettroende mennesker er Francis H. Pencovic. Han vandrer om med langt hår og skæg, iført toga, og har siden 1948 hævdet at han er Kristus. Han går under navnet Krishna Venta. Ordet Krishna er navnet på hinduernes efterligning af Guds lovede sæd. I betragtning heraf svarer navnet udmærket til ham. Han har vakt opmærksomhed om sin person ved at spille hasard.
Men at iføre sig en særlig klædedragt og omgive sig med en atmosfære af mystik er ikke altid nødvendigt for at få folk til at tro på at man er Messias. Alt hvad der var nødvendigt i T. Hugh Smyth-Pigotts tilfælde var at han besteg prædikestolen og meget højtideligt erklærede at han var Herren Jesus Kristus. Kvinder kom øjeblikkelig styrtende for at kysse hans klædedragt. Det skete i 1902. Fra da af havde han en skare af tilhængere i Vestengland lige indtil 1927. På det tidspunkt døde han nemlig til trods for at han havde hævdet at han aldrig ville dø men ville blive „dyrket og tilbedt til evige tider“.
Fem år senere var der en amerikansk neger der ganske skamløst erklærede at han var Gud inkarneret. Han kaldte sig „Father Divine“ (Gud Fader). Hans ubibelske påstand og lære har på ingen måde afskrækket hans tilbedere. Ved at betragte ham som verdens lys er de også blevet fanget i Satans snare.
Kvinder og indianere som falske krister
Også kvinder og indianere har givet sig ud for at være legemliggørelsen af Guds lovede sæd. Der var for eksempel mrs. Dora Beekman der i 1875 hævdede at hun var den udødelige reinkarnation af Kristus. Så var der Ann Lee der i sidste halvdel af det attende århundrede hævdede at hun var det kvindelige element i Gud. Hun mente at Kristus var det mandlige.
Blandt indianerne kan nævnes Venancio fra Venezuela, der udgav sig for at være den anden Kristus, og Wovodka i Nordamerika, der udråbte sig selv til kong Jesus, Guds søn.
Kun det sande lys fører til liv
Ovenfor er kun nævnt nogle få af de mange falske lys der har ført menneskene vild og skabt tvivl og skepsis med hensyn til det sande verdens lys, Jesus Kristus.
Nøjagtig kundskab ud fra Bibelen vil afsløre disse efterligninger. Den vil åbenbare hvad de er — Satans tjenere. Den vil give mennesker et klart syn så de kan skelne det sande lys fra det falske.
Vejen til liv fører ikke i falske messias’ers eller såkaldt guddommelige manifestationers fodspor. Den følger kun i Kristi fodspor. Han er vejen, sandheden og livet. Ingen kan komme til Gud eller vinde livet uden om ham. Han vandt denne stilling på grundlag af sit genløsningsoffer. Det tilbagekøbte menneskenes ret til liv.
Lyset der udgår fra Guds lovede sæd skinner i dag endnu klarere end det gjorde for århundreder tilbage ved Galilæas sø, for nu hersker Guds søn fra himmelen som Guds herliggjorte konge. Hans sandhedslys skinner nu til alle jordens egne gennem hans Faders hengivne vidner. De forkynder den gode nyhed om hans rige og de velsignelser dette rige vil medføre for menneskene. På denne måde adskiller den usynlige Kristus nu jordens beboere. De der lytter til den gode nyhed om Riget samles i en ny verdens samfund. Over for disse lykkes Satans plan om at forvirre menneskene med falske messias’er ikke, fordi disse mennesker ledes af nøjagtig bibelkundskab. De ser klart at ingen andre end Kristus kan være verdens lys.