Gud fuldbyrder dommen over de ugudelige
„Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle de ugudeligheds gerninger, de har øvet, og for alle de formastelige ord, de har talt imod ham, de ugudelige syndere!“ — Jud. 14, 15.
1, 2. Hvilken tanke kan mange mennesker ikke lide? Hvad har et amerikansk kongresmedlem sagt om en jordisk domstol?
MANGE mennesker kan ikke lide at blive mindet om at universet har en højesteret, en domstol der står over den højeste jordiske retsinstans. De bryder sig ikke om at erkende at de, uanset hvem de er, må respektere den højeste Dommer, Jehova, den almægtige Gud, „der dømmer hele jorden“. (1 Mos. 18:25) Mange kan måske ikke lide den tanke at denne universets Dommer ser det hvis de øver ugudelige gerninger, men det siger Bibelen at han gør: „Når du ser den fattige undertrykt og lov og ret krænket på din egn, så undre dig ikke over den ting; thi på den høje vogter en højere, og andre endnu højere vogter på dem begge.“ — Præd. 5:7.
2 Ja, folk er i almindelighed ikke så ivrige efter at blive mindet om at en så ophøjet Dommer står over os alle, ligegyldigt hvor høj en retslig eller politisk stilling man måtte have i den nuværende tingenes ordning. I denne forbindelse er det interessant at bemærke en udtalelse som et amerikansk kongresmedlem fremsatte ifølge New York Times, den 13. november 1963. I Amerika er kirke og stat adskilt, og retspræsidenten i De forenede Staters højesteret forkastede et forslag om at man skulle anbringe indskriften „Vi stoler på Gud“ over dommersædet i denne ikke-religiøse ret, ved hvilken Jehovas vidner har vundet i snesevis af sager. Kongresmedlemmet R. T. Ashmore, der havde fået ideen med den religiøse indskrift, kommenterede afslaget med følgende ord: „Tonen i retspræsidentens skrivelse tyder mest på at højesteret ville føle sig pinligt berørt af den kendsgerning at der findes en myndighed der står over De forenede Staters højesteret.“ Men man behøver ikke en inskription over hovedet for at blive mindet om at Gud er den højeste Dommer.
3. Hvilken indstilling har de ugudelige, og hvilke konsekvenser får det for dem?
3 Hvis folk i almindelighed ikke er så ivrige efter at blive mindet om den respekt de skylder „den, der dømmer hele jorden“, så er det forståeligt nok at de ugudelige i særdeleshed ikke ynder at høre om den. Af selviske grunde ignorerer, foragter og trodser sådanne mennesker Dommerens retfærdige retslige afgørelser. Men ve dem! Guds dom over alle de ugudelige skal snart fuldbyrdes.
4. Hvad indskærper Judas’ brev de kristne?
4 Dette fremhæves i det inspirerede brev som Judas, en af Jesu Kristi disciple, skrev for at indskærpe de kristne at de skulle kæmpe en hård kamp for troen, især ved at modstå ugudelige menneskers fordærvelige indflydelse. Judas advarede om at nogle af de ugudelige endog ville snige sig ind i Guds organisation med det forsæt at besmitte kødet. Men i de første syv vers af sit brev fremsætter Judas en inspireret advarsel om at dommen over sådanne ugudelige mennesker for længe siden er blevet forudsagt i form af Jehova Guds ugunstige dom over de troløse, oprørske israelitter, over de engle som forlod deres oprindelige hverv i himmelen og over Sodomas og Gomorras ubeskriveligt fordærvede indbyggere der blev udslettet ved ild. Den pris de måtte betale for at vise foragt for universets højesteret tjener til advarsel for alle i vor tid som ikke viser respekt for den højeste Dommer.
„Foragter herredømme og taler nedsættende om de herlige“
5. (a) Hvad siger Judas i vers 8? (b) I hvilken forstand kan det siges at de mennesker han taler om „hengiver sig til drømme“, og hvad bliver resultatet?
5 Judas fortæller at nogle ville lade hånt om Guds advarsel og leve i en sensuel drømmeverden i den tro at de ustraffet kunne besmitte „kød“, det vil sige mennesker, i Guds organisation. Judas skriver: „Det kan ikke modsiges, at også disse mennesker, der hengiver sig til drømme, på lignende måde besmitter kød og foragter herredømme og taler nedsættende om de herlige.“ (Jud. 8, NW) Sådanne ugudelige drømmere tror de kan ignorere Bibelens lære om hvordan Gud handler med de onde. De tager intet hensyn til den højeste Dommers befaling i 1 Korinter 6:18: „Fly utugt!“ Tværtimod spejder de efter nye muligheder for at bedrive utugt og tænker de kan slippe godt fra det. Men sådan tænkning er kun drømmeri! Den er skæbnesvangert urealistisk. Deres vellysts drømme vil blive afbrudt ved en brat opvågnen når det går op for dem at den højeste Dommer har fældet en ugunstig dom over dem. Den Dommer de har forsømt at vise respekt vil vise dem at de ikke befinder sig i en drømmeverden hvor de kan lade sig rive med af deres lidenskaber; de vil vågne op af deres døs og opdage at Dommeren eksekverer den forudsagte dom over dem.
6. Hvad bekræfter yderligere at de fortjener den forudsagte dom?
6 At disse umoralske drømmere fortjener en sådan dom bekræftes af den kendsgerning at de „foragter herredømme og taler nedsættende om de herlige“. De har ingen agtelse for den universelle hersker, Jehova Gud, og for hans elskede søn, „kongernes Konge og herrernes Herre“. (Åb. 19:16) Når de foragter det højeste herredømme i universet kan man kun forvente at de også vil tale nedsættende om de herlige.
7. (a) Hvem er de „herlige“? (b) Hvordan viser de mennesker Judas advarede imod, at de ikke respekterer herligheden fra Jehova?
7 Hvem er disse „herlige“? Det må være dem der får herlighed fra Jehova Gud og herrernes Herre, Jesus Kristus. Ifølge Esajas 60:1, 2 skulle Jehovas herlighed oprinde over resten af det åndelige Israel, de salvede kristne. Som følge af at Jehovas herlighed har skinnet på dem har de gjort sig rede til at skinne med lyset fra evangeliet om Riget overalt på jorden. (Matt. 24:14) På grund af den strålende herlighed Gud har givet dem ved sin søn bør man vise dem respekt. Dette antydede Jesus Kristus da han om sine salvede efterfølgere sagde: „Den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem.“ (Joh. 17:22) De af den salvede rest der tjener som tilsynsmænd har i sandhed fået tildelt yderligere herlighed eller ære, og de fortjener „dobbelt ære“. (1 Tim. 5:17) Mange af den „store skare“ af de „andre får“ tjener nu som tilsynsmænd; også de får herlighed fra Gud i kraft af det embede de beklæder som repræsentanter for den salvede rest eller „den tro og kloge træl“; disse bør også vises tilbørlig respekt. (Matt. 24:45-47, NW) Som ret er samarbejder Guds folk med og respekterer den salvede rest og alle de tilsynsmænd som „den tro og kloge træl“ har udnævnt over Jehovas vidners menigheder. Men de drømmere der besmitter kødet og foragter Jehovas herredømme respekterer ikke herligheden fra Jehova. De taler nedsættende om dem der er iklædt denne herlighed, især om dem som den store Dommer Jehova har vist ære idet han har tildelt dem særligt betroede stillinger. Ligesom Diotrefes, som apostelen Johannes skrev om, bagvasker de „de herlige“ med onde ord. — 3 Joh. 9, 10.
8, 9. (a) Hvorfor opstiller Judas en kontrast mellem de mennesker han advarer imod og Mikael? (b) Hvorfor stredes Djævelen med Mikael om Moses’ lig, og hvordan viste Mikael at han ejede både styrke og sagtmodighed?
8 Nu stiller Judas disse respektløse drømmeres indstilling i kontrast til den indstilling Jesus Kristus havde i sin førmenneskelige tilværelse som Mikael. „Men da ærkeengelen Mikael havde en uoverensstemmelse med Djævelen og de stredes om Moses’ lig, vovede han ikke at udtale en dom imod ham i nedsættende vendinger, men sagde: ’Måtte Jehova sætte dig i rette.’ Dog taler disse mennesker nedsættende om alt det de i virkeligheden ikke ved noget om, men alt det de af naturen som fornuftløse dyr forstår, det vedbliver de at fordærve sig selv med.“ — Jud. 9, 10, NW.
9 Ved at tale nedsættende om Guds tjenere tager sådanne drømmere sig friheder som end ikke Guds egen søn tog sig da han stredes med Djævelen på grund af Moses’ lig. Moses døde ved Pisga på Nebo-bjerget, og Djævelen ville gerne have fat i Moses’ lig. Djævelen kendte menneskets tilbøjelighed til at tilbede relikvier og pønsede uden tvivl på, til fordærv for Guds folk, at starte en ny kult omkring Moses’ lig. Da Mikael modgik Djævelen tyede han ikke til nedsættende tale selv om Djævelen visselig ikke havde nogen herlighed fra Gud. Han foregreb ikke begivenhedernes gang men ventede til Guds tid var inde. Han viste respekt for den store Dommer, idet han anerkendte at Han havde ret til at sætte Satan i rette. Ydmygt sagde han: „Måtte Jehova sætte dig i rette.“ Mikaels ord blev udtalt med sagtmodighed, men hans styrke viste sig ved at han sejrede over Djævelen, bevarede rådigheden over Moses’ lig og begravede det, som Bibelen antyder. — 5 Mos. 34:5, 6.
10. Påpeg et væsentligt punkt hvor de mennesker Judas advarer imod adskiller sig fra Mikael og de hellige engle. Hvad afslører deres handlemåde?
10 Ugudelige mennesker derimod, som søger at besmitte kød inden for Guds organisation og som står langt under Mikael, vover at tale nedsættende om „de herlige“. Mikael og de hellige engle taler ikke nedsættende, og derfor opstiller apostelen Peter en kontrast: „Frække, selvrådige, skælver de ikke for de herlige, men taler nedsættende, hvorimod englene, skønt de er større i styrke og magt, ikke kommer med nogen nedsættende anklage imod dem af respekt for Jehova.“ (2 Pet. 2:10, 11, NW) Ved at handle så respektløst viser sådanne mennesker at de har mistet fornuften og er bukket under for lave instinkter; de er altså blevet som fornuftløse dyr der er født til at fanges og forgå uden håb om en opstandelse fra de døde. En sådan udslettelse vil indhente alle ugudelige mennesker af den art. — 2 Pet. 2:12, 13.
Ligesom Kain, Bileam og Kora
11. Hvem sammenligner Judas dernæst de ugudelige drømmere med?
11 Judas sammenligner nu disse drømmere med kendte personer i den menneskelige familie der undlod at vise respekt for den højeste Dommer: „Ve dem! thi de er slået ind på Kains vej, og de har styrtet sig i Bileams vildfarelse for vindings skyld, og de er gået til grunde ved en genstridighed som Koras.“ — Jud. 11.
12. (a) Hvilken vej slog Kain ind på, og med hvilket resultat? (b) Hvori ligner de nævnte ugudelige mennesker Kain, og hvordan bør vi behandle dem?
12 Kain, en ældre broder til menneskeslægten, så at Gud godkendte Abels form for tilbedelse. Men i stedet for at efterligne den og dyrke Gud med et rent motiv, blev Kain optændt af had til sin broder og myrdede ham. Kain lod hånt om Guds advarsel om at han var i færd med at skabe vanskeligheder for sig selv. (1 Mos. 4:6, 7) Ved sin trodsige handling viste Kain foragt for den højeste Dommer. Ligesom Kain havde et aldeles uret motiv, således også med dem der søger at benytte Guds ufortjente godhed som en undskyldning for løsagtig adfærd. Når de forleder andre til at følge en vej der kun kan føre til evig udslettelse gør de sig ligesom Kain skyldige i mord. (1 Joh. 3:12) Jehova forbandede Kain, og da Vandfloden kom blev hans efterkommere udslettet. Ve dem der er slået ind på Kains vej! Hav intet at gøre med dem. Modstå dem!
13. (a) Ved hvem bragte Djævelen fordærv over israelitterne på Moses’ tid, og hvordan gik det til? (b) Hvad skete der med Bileam, og hvad vil der ske med dem der handler som han?
13 Judas nævner endnu en af fortidens kendte onde mænd, nemlig Bileam, ved hvis mellemkomst Djævelen bragte fordærv over israelitterne da de vandrede i ørkenen. Bileams hjem lå i Petor, en by man på grundlag af inskriptioner har stedfæstet til området omkring den øvre Eufrat.a Bileam var profet dér på stedet og han anerkendte Jehova, Israels Gud. Men hvilken forskel på ham og profeten Moses! Moses elskede Guds folk; Bileam nærede hverken respekt for det eller for den herlighed Gud havde velsignet det med. Da Balak, kongen af Moab, sendte bud til Mesopotamien for at engagere Bileam til at komme ned og forbande Jehovas folk ved hjælp af babylonisk magi, sagde Bileam ikke afgjort nej, og det endte med at han lod sig friste af et nyt tilbud om en stor løn. Så drog han af sted for at forbande Israel. Derved kom han ud i noget der styrtede ham i ulykke. Tre gange prøvede han på at forbande Israel, men Jehova forvandlede hver gang forbandelsen til en velsignelse og gjorde det klart at „mod Jakob hjælper ej galder, trolddom ikke mod Israel“. Det var ikke af hjertet Bileam udtalte disse velsignelser. Da det ikke lykkedes ham at forbande Israel søgte han at bringe fordærv over Guds folk; han lod Balak forstå at hvis israelitterne kunne forledes til at dyrke falsk religion og tilfredsstille deres sanselige drifter ved at bedrive utugt med de moabitiske kvinder, ville de blive forbandet af Gud selv. Balak fulgte det onde råd. Som følge af deres løsagtige adfærd blev israelitterne ramt af en plage som kostede 24.000 livet ved Sjittim på Moabs sletter. (4 Mos. 25:1-9; Åb. 2:14) Bileam, der var villig til at forbande eller fordærve Israel for personlig vindings skyld, led til sidst en voldsom død da han faldt i hænderne på dem han havde planlagt at forbande. (4 Mos. 31:8) Ve dem der er som Bileam! Ve dem der vil fordærve nogle af Guds tjenere ved at få dem til at bedrive utugt og ligesom dyr hengive sig til kødets lidenskaber. — 4 Mos. 22:1–24:25; 5 Mos. 23:3-5.
14. Hvem var Kora, og hvorfor er han et advarende eksempel?
14 Også Kora nævnes som typen på et slet menneske der ved sin bratte død blev et advarende eksempel. Han var levit og nød en storslået forret i tjenesten for Gud; dog var han ikke tilfreds. Han anglede efter større ære. Kora gjorde indsigelse imod de udnævnelser Jehova havde foretaget, han gjorde oprør imod Moses og ypperstepræsten Aron og drog desuden fremtrædende medlemmer af Rubens stamme med sig i oprøret. Kora og disse rubenitter var blevet frelst ud af Ægypten, men de kom aldrig ind i det forjættede land. De led en voldsom død. Jorden åbnede sig og nogle af dem blev begravet levende mens andre blev udslettet ved ild. Det var Jehova Guds dom der blev eksekveret over dem. (4 Mos. 16:1-35; 26:10) Ve dem der gør oprør imod Guds teokratiske ordning!
15. Hvilken advarsel giver Judas således de kristne, og hvad forpligter det os til at gøre?
15 Judas advarer således de kristne om at der iblandt dem vil komme mennesker som Kain, Bileam og Kora. De mennesker de er forbilleder på vil ikke slippe for den forudsagte udslettelse. „Ve dem!“ Vi må altså være forberedt på at mennesker af samme slags i vor tid vil prøve på at trænge ind i Guds organisation. Vi må modstå dem ved at kæmpe en hård kamp for troen.
Ser tilforladelige ud men besmitter kødet
16. Hvordan beskriver Judas det bedrag der kendetegner dem der gerne vil besmitte kød?
16 For yderligere at gøre de kristne agtpågivende siger Judas angående disse sanseligt betonede mennesker: „Det er de klipper der skjuler sig under vandet ved jeres kærlighedsmåltider, mens de gør sig til gode sammen med jer, hyrder der spiser uden frygt; vandløse skyer der drives hid og did af vinden; træer i efterårstiden, men uden frugt, de er døde to gange, er rykket op med rode; vilde havets bølger der opskummer deres egen vanære; stjerner uden fast bane, for hvilke mørkets mulm er beredt til evig tid.“ — Jud. 12, 13, NW.
17. Hvorfor kan man sige at disse Djævelens håndlangere er som forrevne klipper, og hvad kan der ske hvis man ikke er på vagt?
17 Disse Djævelens håndlangere vil snige sig ind i Guds rene organisation og give det udseende af at de elsker brødrene; derfor er de som forrevne klipper der skjuler sig under vandet og forårsager skibbrud. Medmindre vi ’kæmper en hård kamp for troen’ og derved bevarer en god samvittighed, kan sådanne mennesker påvirke vægelsindede enkeltpersoner så de lider „skibbrud på troen“. (1 Tim. 1:19) Disse mennesker der ville besmitte kødet overværede kærlighedsmåltiderne på Judas’ tid, og deres motiv var uret. Disse måltider omtales ikke nærmere i de apostolske beretninger og de er ophørt i deres daværende form. I dag kommer Guds folk sammen til åndelige festmåltider, såsom ved deres zone-, sektions- og landsstævner eller internationale stævner. Selv ved disse stævner prøver Djævelen på at få nogle af sine agenter listet ind for at fange ubefæstede sjæle som ikke er på vagt og forlede dem til umoralitet så de lider skibbrud på troen. Man må derfor være på vagt.
18. Hvorfor beskrives disse mennesker som (a) hyrder? (b) skyer? (c) træer? (d) bølger? (e) stjerner?
18 Hvilke rammende udtryk bruger Judas ikke ved beskrivelsen af disse ugudelige mennesker der ser så tilforladelige ud! De er som hyrder der kun er interesseret i at tilfredsstille deres eget sanselige begær og ikke i at sørge for hjorden. De er som bedragende skyer; landmanden tror de giver den hårdt tiltrængte regn, men de viser sig at være vandløse, de driver bort med vinden før de kan afgive den nødvendige fugtighed. De yder intet til en øget høst. Sådanne mennesker er som træer uden frugt, for de ejer ingen af Guds hellige ånds frugter. De bærer ikke frugt til Guds ære og må behandles ligesom man behandlede golde træer i Palæstina; de blev rykket op med rode og tilintetgjort; man betragtede dem som håbløse. Da disse mennesker ikke ejer Guds hellige ånd er de lige så vilde som havets bølger der pisker mudder og snavs op. De følger ikke en støt kurs med Bibelen som kompas; derfor er de som kredsende stjerner uden fast bane. Der er ikke forbeholdt dem en strålende plads i Guds rige, for Judas siger at „mørkets mulm“ er beredt dem til evig tid.
19, 20. (a) Hvordan forudsagde Enok de ugudelige menneskers endeligt? (b) Hvad må vi uvægerlig slutte af Enoks profeti, og hvordan domfælder Gud de ugudelige for de ugudelige gerninger de har øvet?
19 Om disse troløse mennesker der forsømmer at vise respekt for den højeste Dommer, læser vi videre i Judas’ brev: „Dem var det også, Enok, Adams efterkommer i syvende led, profeterede om og sagde: ’Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle og straffe [domfælde, NW] alle de ugudelige for alle de ugudeligheds gerninger, de har øvet, og for alle de formastelige ord, de har talt imod ham, de ugudelige syndere!’“ — Jud. 14, 15.
20 Denne profeti om Guds dom over dem der taler respektløst om den højeste Dommer blev altså først udtalt af Enok, den syvende i rækken af Adams efterkommere. Enok fik den forret at profetere om eksekveringen af Guds dom over alle de ugudelige. Præcis hvordan Enoks profeti blev bevaret i århundreder skønt den ikke stod nedskrevet i De hebraiske Skrifter, siger Bibelen intet om. Men den forekommer ikke i Bibelen før Jehova Gud inspirerer Judas til at skrive den ned. Enoks profeti viser at der kun er én mulig dom for sådanne ugudelige mennesker ved Babylon den Stores tilintetgørelse og slaget ved Harmagedon: evig udslettelse. De bliver tilintetgjort af Guds hellige titusinder og den Hellige der har fået overdraget eksekutionsarbejdet er Herren Jesus Kristus. (Åb. 18:1-24; 19:11-16) Den dag da dommen skal eksekveres nærmer sig, og Jehova lader de ugudelige fremture så det bliver åbenbart at de virkelig er ugudelige. Så domfælder han dem for de ugudelige gerninger de har øvet mod hans navn og rige.
De knurrer og klager
21. Hvordan taler disse mennesker som Judas advarer imod, og hvorfor?
21 Disse ugudelige taler „formastelige ord“, og det er ikke så mærkeligt, for Judas fortsætter: „Det er dem, som altid knurrer og klager over deres skæbne, alt imens de vandrer efter deres lyster. Og samtidig med at de for fordels skyld smigrer folk, fører de overmodige ord i munden.“ (Jud. 16) Da de ikke ejer en ægte gudhengivenhed knurrer de imod hele Guds organisation. De er ikke tilfredse med deres lod i livet; og hvis de ikke kan gå deres egne veje klager de og taler nedsættende og respektløst. Ligesom Kora vil de gerne være fremtrædende personer. De ynder at give udtryk for deres egne synspunkter på en overlegen måde og de tillægger sig selv en kolossal betydning. De udvælger sig nogle som de smigrer i håb om at få fordele deraf. Deres mål er selv at blive ophøjet. De undlader at vise respekt for Dommeren og derfor bliver de dømt til udslettelse.
22. (a) Hvilken apostolsk advarsel minder Judas de kristne om? (b) Hvilken form for aktivitet søger de at øve blandt Guds folk?
22 Det skulle derfor ikke undre os at ugudelige syndere vil prøve på at fordærve enkeltpersoner inden for Jehovas organisation og forsøge at kølne deres kærlighed til Gud og hans organisation. Judas siger: „Men I, mine elskede, skal mindes de ord, som blev forudsagt af vor Herres Jesu Kristi apostle; de sagde jo til jer: ’I de sidste tider skal der komme spottere, som lever efter deres ugudelige lyster.’ Det er dem, som volder splittelser, ’sjælelige’, uden Ånd.“ (Jud. 17-19) Judas understreger at apostlene havde forudsagt at der skulle vise sig nogle mennesker der lod sig drive af selviske lyster og som ville prøve på at drage os bort fra Guds kærlighed. Peter var blandt de apostle der udtalte en sådan advarsel angående „de sidste dage“. (2 Pet. 3:1-4) Gud organiserer et forenende arbejde over hele jorden, men disse spottere ville arbejde på at volde splittelser blandt Guds folk. Da de er blottet for ånd er de ikke nidkære i forkyndelsen af Guds rige. De spilder deres kræfter på snak der skaber splid.
Bevaret i Guds kærlighed
23. (a) Hvilken vejledning giver Judas de kristne? (b) Hvordan kan vi bevare os selv i Guds kærlighed?
23 Hvad skal Guds trofaste vidner så gøre? Judas svarer: „Men I, mine elskede, opbyg jer selv på jeres højhellige tro, bed i Helligånden, bevar jer selv i Guds kærlighed, medens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus i sin barmhjertighed vil føre jer til evigt liv.“ (Jud. 20, 21) Judas havde tidligere bedt om at Guds barmhjertighed måtte blive øget; skal den bøn nu blive opfyldt på Jehovas folk må de bevare sig selv i den almægtige Guds kærlighed. Hvorledes? Studér flittigt Guds ord, læs Bibelen regelmæssigt i forbindelse med menighedens teokratiske skole; overvær alle møderne; lad den påvirkning Guds ord øver på jeres tilværelse blive endnu stærkere idet I hjælper andre og underviser dem om Guds rene, retfærdige nye tingenes ordning. Hold aldrig op med at opdyrke flere og flere af Guds hellige ånds frugter. „Bed i Helligånden“ om det der er i harmoni med Guds vilje, deriblandt at mere af den hellige ånd må blive udøst over os alle. Hvis vi således bevarer os selv i Guds kærlighed vil barmhjertighed, fred og kærlighed i sandhed blive os endnu rigere til del gennem Jesus Kristus. Vi har behov for det hvis vi skal kunne fuldføre forkyndelsen af den gode nyhed om Riget og hjælpe endnu flere ud af Babylon den Store. Vi har også behov for Guds barmhjertighed og må derfor selv være barmhjertige over for andre hvis liv står på spil.
24, 25. (a) Hvem skal vi vise barmhjertighed, og hvem må vi derfor skelne imellem? (b) Hvordan viser vi dem barmhjertighed, og hvordan lader Judas os forstå at der ikke er nogen tid at spilde?
24 Derefter skriver Judas: „Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod: dem, der tvivler; frels dem, riv dem ud af ilden! Men der er andre, som I skal være barmhjertige imod med frygt, så I afskyr endog den kjortel, som er besmittet af kødet.“ (Jud. 22, 23) For at kunne gøre dette må vi skelne mellem dem der er værdige til Guds barmhjertighed og dem der er fordømte sensuelle drømmere og hvis undergang blev skildret ved Sodomas ildsødelæggelse. Disse sidste er på grund af deres knurren årsag til at usikre sjæle kommer til at nære tvivl om hvorvidt det er Jehovas organisation de befinder sig i. Disse der tvivler kan blive så rystede når de hører kværulanternes overmodige ord at de måske holder op med at komme til Jehovas folks møder. Derfor siger Judas at vi skal vise barmhjertighed mod dem der vakler og tvivler. Vi må ikke overse dem. Vi må prøve tålmodigt at opbygge dem i troen. Men vi må handle hurtigt, som når brandmænd redder nødstedte mennesker ud af en brændende bygning; vi må ’rive dem ud af ilden’.
25 Nogle har måske givet efter for de umoralske drømmeres tillokkelser og sat en plet på deres omdømme som kristne. (2 Pet. 2:18) Men selv om vi ledes ved plettede klæder har vi dog barmhjertighed tilovers for den der har klæderne på og prøver at hjælpe vedkommende til at genvinde sin åndelige sundhed.
26. (a) Hvad må vi gøre samtidig med at vi hjælper andre? (b) Hvordan viser Judas’ ord, der næsten er en bøn, hvordan man skal undgå at falde? (c) Hvad bliver udfaldet for de ugudelige og for dem der kæmper en hård kamp for troen og forbliver i Guds kærlighed?
26 Samtidig med at vi hjælper andre til at opbygge deres tro må vi fortsat ’kæmpe en hård kamp for troen’ og modstå de ugudelige som altid klager, dem der volder splittelser og dem der benytter Guds ufortjente godhed som en undskyldning for at øve en løsagtig adfærd i menigheden. Hvis vi standhaftigt kæmper denne kamp kan vi sætte vor lid til at Jehova beskytter os mod at falde. Måtte han få æren: „Men ham, der har magt til at bevare jer fra fald og fremstille jer dadelfri for sin herlighed i fryd, den eneste Gud, vor frelser ved vor Herre Jesus Kristus, ham tilhører ære og majestæt, vælde og magt, før alle tider, og nu og i alle evigheder! Amen.“ (Jud. 24, 25) Judas’ ord er næsten en bøn til Jehova på hans folks vegne; han beder om at Jehova vil bevare os og beskytte os mod at falde hvis vi ’kæmper en hård kamp for troen’ så vi kan forblive i Guds kærlighed. Alle ugudelige syndere bliver ramt af den dom som den højeste Dommer for længe siden har afsagt, men de der kæmper en hård kamp for troen får den forret i al evighed at vise Jehova den respekt han tilkommer.
[Fodnote]
a Biblical Archaeology, af G. Ernest Wright, side 73.