af Jehovas vidners næsten overnaturlige modstandskraft må man tage det for givet, at de, hvis det kommunistiske regime i Østzonen beholder magten ret meget længere, aldrig vil vende levende tilbage fra fængslerne.“

Til denne belysende artikel skal vi føje et United Press telegram fra Berlin, dateret 4. oktober 1950: „Ni medlemmer af Jehovas vidners sekt blev i dag idømt langvarige fængselsstraffe ved højesteret i det kommunistiske Østtyskland for spionage i den russiske zone til fordel for de Forenede Stater. Willi Heinicke og Friedric Adler fik livsvarigt fængsel. De andre blev idømt fra otte til femten år. Alle kendtes skyldige i at have sendt militære og andre oplysninger til en spioncentral i Brooklyn. De var også anklaget for sabotage i forbindelse med den kommunistiske kampagne for forbud mod atombomben og bagvaskelse af de folkelige valg, som var planlagt at skulle afholdes i Sovjetzonen den 15. oktober.“

Under alle prøver holder Jehovas vidner urokkelig fast ved samme inspirerede overbevisning som apostelen Paulus: „Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd? . . . Under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os. Thi jeg er vis på, at hverken død eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.“ (Rom. 8:35, 37-39) Kommunismen vil ikke få held med sig, hvor nazismen kom til kort. De herskende ismer vil allersenest ophøre med at eksistere under Jehovas slag ved Harmagedon. Til dem, som udholder hadet og forfølgelsen fra alle nationerne for Kristi navns skyld, lyder forjættelsen: „Men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses.“ — Matt. 24:13.

(The Watchtower, 15. december 1950)

Pris Jah, alle I, der overværede mindehøjtiden

MØRKE dækker nu nationerne og dunkelhed folkene. Det er en tid med veer og trængsel. En tid med overvældende nød. En periode med forvirring og tvivlrådighed. Selv de såkaldte vise og oplyste ledere, denne verdens store lys, synes at befinde sig i en tåge. Deres evne til at lyse og vise vej er ikke større end ildfluernes i en skov. Er du nogen sinde faret vild en bælgmørk nat og har forsøgt at følge ildfluer? De har ikke været dig til den ringeste hjælp. Således er det også nu. De, der følger de blinde og famlende ledere, famler sig frem, snubler og falder. Situationen har udviklet sig til desperation. Frygt har grebet de mægtige mænd, og hele den formørkede verden står over for et nervøst sammenbrud.

Men er du klar over, at denne tilstand blev forudsagt for længe siden? Og ved du, at det også var forudsagt, at en håbets lysstråle skulle trænge gennem dette mørke? Lyt, Jehova Gud taler: „Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Jehovas herlighed er oprundet over dig. Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal Jehovas herlighed oprinde, over dig skal hans herlighed ses.“ — Es. 60:1, 2.

Hvem tror du, Jehova her taler til? Selvfølgelig til det folk, der bærer hans navn; til dem, han kaldte „fra mørket til sit underfulde lys“. Det er dem, til hvem han siger: „I er verdens lys.“ (1 Pet. 2:9; Matt. 5:14-16) Det mørke, der begyndte i 1914 med den første verdenskrig, er siden da blevet tættere og tættere. Men til dem, der var indviet til Herren ved hans komme til sit tempel i 1918, udgik befalingen om at stå op og lade lyset skinne, for Jehovas herlige lys var ved at opgå over dem. Ifølge vore rapporter var der i 1918 i alt 3868 aktive forkyndere for Jehova, som var rede til at lade lysglimtene fra templet skinne videre ved at forkynde og bekendtgøre for andre, at hedningernes tider var endt, og at Guds rige var nær.

Den lille rest af lysbærere var bestemt til at vokse i antal, som der siges i profetien: „Løft dine øjne, se dig om, de samles, kommer alle til dig.“ Zions åndelige sønner og døtre, siger profeten, vil komme fra det fjerne og tage del i den gerning at lade lyset skinne videre; men det er ikke alt. „Havets skatte bliver dine, til dig kommer folkenes rigdom.“ (Es. 60:4, 5) Nøjagtig, som det var forudsagt, er havets folk, der var fjernet fra Gud og støttede Djævelens organisation, i store skarer af retsindige mennesker af alle nationer, folkeslag, stammer og tungemål strømmet til og er nu med til at give genskin af Jehovas herlighed og stråleglans. (Åb. 7:9, 10) Fra 1914 til 1918 steg antallet af Jehovas vidner fra 3868 til 90.759!

Der er ingen tvivl om, at profetien i Esajas 60 var i færd med at opfyldes. Men det er af betydning at lægge mærke til, at Vagttaarnet den 1. september 1943 påpegede, at der var al mulig grund til at forvente en endnu større vækst. På side 279 hed det: „Det kan imidlertid ventes, at opfyldelsen af profetien vil fremvise et endnu større resultat. Ved Guds nåde er gerningen endnu ikke endt, og Herrens vidner nægter at høre op, så længe han anviser dem arbejde, velsignet arbejde. Dette antydes i profetens næste udråb: „Hvem flyver mon der som skyer, som duer til dueslag?“ . . . Dette er skyer af vidner, som vidner om Herrens magt og herlighed og nærværelse, som de bogstavelige skyer på himmelen gør det. . . . I profeten Esajas’ land flyver duerne i så tætte flokke, at de ligner skyer, der kan formørke jorden under dem. Dette billede viser derfor, at der endnu skal samles en stor skare af aktive vidner for Riget, som i den korte tid, der er tilbage inden slaget ved Harmagedon, skal flyve hurtigt som duer til den port, Jehova har åbnet til den sikre tilflugtsby.“

Iøjnefaldende udvidelse og fremgang

Læg mærke til, hvordan det er otte år senere! Jehovas vidners årbog for 1951 viser, at skyen af aktive vidner er vokset fra et gennemsnit på 90.759 til 328.572. En forøgelse på over 260 procent, og så er der et rekordtal på 373.430 ude i arbejdet på en gang! Hvilken overvældende indsamling af disse fredsduer! I de sidste tre år har der været en årlig forøgelse på 49.000! De har indviet hele deres liv, tid og kræfter, hele deres åndelige og fysiske styrke til Jehovas tjeneste og til at prise hans navn og skaffe hans organisation, Zion, rigdom og fremgang. — Es. 60:6-9.

Og hvad kan vi nu forvente i sidste halvdel af det tyvende århundrede? Er vi nået til det fulde antal af dem, der vil komme ud fra det åndelige mørke, forlade den gamle verden og tage standpunkt for Jehova? Nej, på ingen måde! Hundredtusinder, måske millioner, vil endnu komme, således som det er forudsagt: „Dine porte holdes