Kapitel 20
’Den ringeste bliver til en mægtig nation’
1. (a) Hvad har Jehova forudsagt om omfanget af den fremgang der ville finde sted blandt hans sande tilbedere? (b) Hvem sørger for denne fremgang, og hvordan?
DE DER tilbeder Jehova har længe været forholdsvis få i sammenligning med jordens befolkning. Men i vor tid vokser deres antal i et tempo der skaber glæde og begejstring blandt dem der elsker retfærdighed. Om omfanget af denne fremgang forudsagde Jehova: „Den mindste vil blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.“ (Esajas 60:22) Ifølge dette skriftsted er det Jehova selv der sørger for fremgangen. Hvordan gør han det? Ved at lade en tilstand råde blandt sine tjenere som stiller dem i klar modsætning til nationerne og som øver en stærk tiltrækning på de oprigtige.
2. (a) Hvem er Esajas 60:1, 2 henvendt til? (b) Hvordan er „Jehovas herlighed“ steget op over hende? (c) Hvordan er resten begyndt at ’lyse’?
2 Dette blev forudsagt i Esajas 60:1, 2, hvor Jehova henvender sig til sin „kvinde“, sin organisation af loyale åndeskabninger og åndsavlede sønner på jorden, og siger: „Rejs dig, kvinde, lys, for dit lys er kommet, og Jehovas herlighed er steget op over dig. For se! Mørket dækker jorden, og tykt mulm folkestammerne; men over dig stiger Jehova op, og over dig vil hans herlighed ses.“ Grundlaget for denne kontrast er at det messianske rige ved Jesus Kristus blev født i 1914. På det tidspunkt steg „Jehovas herlighed“ op over hans himmelske organisation, der fødte Riget. Der var grund til stor glæde i himmelen. (Åbenbaringen 12:1, 2, 5, 10-12) Og på jorden delte den salvede rest af Rigets arvinger denne glæde. Fra 1919 begyndte de at ’lyse’, idet de gik i gang med at forkynde Guds rige i hele verden som menneskehedens sande og eneste håb. — 1 Peter 2:9; Mattæus 5:14-16.
3. (a) Hvorfor har jorden især siden 1914 været ’dækket af mørke’? (b) Hvad er den eneste virkelige løsning?
3 I modsætning hertil trådte verdens folkestammer eller nationer, der kæmpede for at bevare deres egen suverænitet, i 1914 ind i en tidsalder med vold og usikkerhed som de ikke er kommet ud af siden. Den manglende stabilitet i verden siden det tidspunkt har fået mange til at indse at de, på trods af de „videnskabelige fremskridt“, ikke kan regne med en sikker fremtid. Jorden er i sandhed ’dækket af mørke’. Hvorfor kan nationerne ikke se nogen udvej? Fordi de har forkastet Jehova som den suveræne Hersker. Et fåtal af de styrende nærer en ydre hengivenhed for en „Gud“ hvis navn de aldrig bruger. Inderst inde er de besluttede på at styre selv, men de problemer de står over for, kan ikke løses af mennesker. (Jeremias 8:9; Salme 146:3-6) Den nuværende verden med dens begær og fordærv er kommet ind i sine „sidste dage“. Den har ingen mulighed for at undgå den ødelæggelse der venter den. Kun de der sætter hele deres lid til Guds rige kan se fremtiden i møde med fortrøstning. Flere og flere retskafne mennesker indser dette og slutter sig aktivt til Jehovas vidner, der ikke alene taler om Riget men også bestræber sig for at leve efter det de forkynder.
’DEN MINDSTE BLIVER TIL TUSIND’
4. Hvilket indsamlingsarbejde blev først ofret opmærksomhed som en opfyldelse af Esajas 60:4?
4 Da den første verdenskrig sluttede, var indsamlingen af Rigets arvinger endnu ikke fuldført. Der manglede stadig nogle „sønner“ og „døtre“ af det himmelske Jerusalem til at fuldstændiggøre det forudsagte antal på 144.000 som skulle herske sammen med Kristus i himmelen. Men Jehova havde forudsagt at dette arbejde ville blive afsluttet: „Løft dine øjne til alle sider og se. De er alle blevet samlet; de er kommet til dig. Dine sønner kommer fra det fjerne, og dine døtre bæres trygt på hofte.“ (Esajas 60:4) Som følge af den forkyndelse af Riget der fandt sted fra og med 1919, indviede tusinder flere sig til Jehova, lod sig døbe og blev salvet med hellig ånd. Ifølge Jesus ville hele gruppen af rigsarvinger dog kun være en „lille hjord“. (Lukas 12:32) Hvis det der var forudsagt i Esajas 60:22 skulle gå i opfyldelse, måtte der tydeligvis indsamles flere som tog den sande tilbedelse op. Og det blev der.
5. Hvilken yderligere vækst beskrives i Esajas 55:5?
5 De omtales i Esajas 55:5 på denne måde: „Se! En nation som du ikke kender, vil du kalde på, og folk fra en nation som ikke har kendt dig, vil komme løbende til dig, for Jehova din Guds skyld, ja, på grund af Israels Hellige, fordi han har hædret dig.“ De der ’kommer løbende’ hører ikke til det åndelige Israel. De kommer fra mange nationer, men de bliver et forenet folk der loyalt støtter Guds rige. De er „en nation“ som resten af de åndelige israelitter ikke ’kendte’ med den forståelse de dengang havde af Bibelen, og dette folk havde heller ikke selv tidligere anerkendt de åndelige israelitter som Guds tjenere. Men gennem forkyndelsen af den gode nyhed er de blevet draget til dem, fordi de har indset at disse åndelige israelitter tilbeder den sande Gud og fordi de hos dem har fundet en åndelig velstand som kun kan skyldes at Jehova har velsignet eller „hædret“ dem.
6. Hvor stor udbredelse har Rigets budskab fået, og med hvilke glædelige resultater?
6 På trods af alt hvad Satan har gjort for at forhindre forkyndelsen af Rigets budskab og for at aflede folks opmærksomhed fra det, fortsætter sandhedens lys med at trænge ud til jordens fjerneste egne. Resultatet har været som Gud for længe siden profetisk sagde til sin „kvinde“: „Til den tid vil du se det og stråle, og dit hjerte skal bæve og svulme, for til dig vender havets velstand sig; nationernes forråd kommer til dig. . . . Og Jehovas pris forkynder de.“ (Esajas 60:5, 6) Ja, en „stor skare“ mennesker som engang var en del af det gudfremmede menneskehav — mennesker hvis liv var formørket af det ’tykke mulm’ der dækker nationerne — har sluttet sig til det åndelige Israel. I Guds øjne er de i sandhed dyrebare.
7. Hvordan viser Jehova, ved den måde han forudsiger fremgangen på, hvad der er dyrebart i hans øjne?
7 Under genopbygningen af templet i Jerusalem lod Jehova sin profet Haggaj bekendtgøre: „’Jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed,’ har hærstyrkers Jehova sagt.“ (Haggaj 2:7) Denne rystelse af nationerne ender med at de udslettes, men inden dette sker må „alle nationernes kostbare skatte“ indsamles fra dem og bringes ind i Jehovas store åndelige tempel, hans universelle tilbedelseshus. Her vil de være i sikkerhed når verden styrter sammen og går til grunde. Det er sådanne levende tilbedere der er dyrebare for Jehova. Han ønsker ikke deres materielle rigdomme. (Mika 6:6-8) Det mest værdifulde de kan give Jehova, er deres helhjertede tilbedelse. De kommer med ofre i form af hjertets hengivenhed og nidkær tjeneste, idet de alle ’forkynder Jehovas pris’. Deres tilstedeværelse har i sandhed glædet Jehovas loyale tjenere i himmelen såvel som på jorden!
8. Hvordan giver Bibelen et fingerpeg om omfanget af indsamlingen af de jordiske arvinger til Riget?
8 Hvor mange vil der være af disse tilbedere der nærer håb om liv i et jordisk paradis? Bibelen fastsætter ikke noget antal. Det afhænger af hvor mange fra alle nationer der vil drage nytte af Jehovas kærlige foranstaltninger. Et fingerpeg om hvad vi kan forvente, findes imidlertid i Esajas 60:8, hvor de beskrives som duer der „kommer flyvende som en sky“ — en sky der ganske formørker jorden under den. Dette antyder at mange mennesker vil strømme til i løbet af kort tid. Som følge af denne store tilstrømning af tilbedere til Jehova skulle „den mindste“ af det åndelige Israel ifølge profetien „blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation“, og Jehova sagde at han ville ’fremskynde det når tiden var inde til det’. (Esajas 60:22) Stemmer det med de faktiske begivenheder?
9. Hvilken vækst har fundet sted siden 1935?
9 Efter den første verdenskrig var der kun nogle få tusind som aktivt var med til at aflægge et offentligt vidnesbyrd om Riget. I 1935 talte de færre end 60.000 i hele verden. I 1941 passerede antallet af rigsforkyndere 100.000. I 1953 var der over 500.000. Ti år senere rundede de en million. Og i begyndelsen af 1984 var der 2.652.323. I gennemsnit bruger de langt over en million timer om dagen til at vise andre hvorfor det kun er Guds rige der giver os et virkeligt fremtidshåb. I sammenligning med det antal der som Jehovas vidner giver udtryk for at de er undersåtter under Jehovas messianske rige, er det værd at bemærke at der i dag findes omkring 60 nationer hvis befolkning er mindre end denne voksende „nation“. Denne enestående „nation“ har dog ingen andel i verdenspolitikken, men har udelukkende helliget sig tjenesten for den sande Gud.
10. (a) På grund af hvilke omstændigheder må denne vækst siges at være underfuld? (b) Hvad tyder på at der vil ske endnu mere?
10 Er dette så profetiens fulde opfyldelse, eller vil der komme mere? Det der allerede er sket, er mere end nok til at det står mål med Bibelens beskrivelse. Og det er intet mindre end underfuldt, når vi tænker på hvilke omstændigheder dette arbejde er blevet udført under — de hindringer der er blevet overvundet, de vidnesbyrd der har været om Guds ledelse til at gennemføre det, og den hengivenhed der er blevet udvist af dem der har deltaget i det. De forandringer dette arbejde har medført i folks liv, er også vidunderlige. Og tilstrømningen af mennesker der åbent stiller sig på Jehovas side, er ikke ved at aftage eller høre op. I de seneste år har der gennemsnitlig været over 10.000 hver måned som har fremstillet sig til vanddåben, og det samlede antal er vokset år for år. Ved at leve op til det deres dåb symboliserer, kan alle disse trygt se frem til at overleve og opnå liv på ’den nye jord’.
11. (a) Hvordan fremgår det af Bibelen at disse millioner af mennesker bliver en del af en organisation? (b) Hvad er hovedformålet med denne organisation?
11 Disse millioner af mennesker er ikke blot uafhængige bibellæsere der hver tjener Gud på deres egen måde. De har villigt givet sig ind under og er blevet en del af Jehovas synlige organisation. Først blev, som vi har set, Rigets arvinger „samlet“. Og nu kommer andre, som har håb om liv på jorden, til dem. (Esajas 60:4, 5) De er blevet forenet til „én hjord“ under „én hyrde“, Jesus Kristus. (Johannes 10:16) Apostelen Peter beskrev de sande kristne som et verdensomfattende ’samfund af brødre’, og Paulus tilskyndede dem til ikke at isolere sig men „komme sammen“, og det så meget mere som dagen for eksekveringen af Guds dom nærmede sig. (1 Peter 5:9; Hebræerne 10:23-25) Derved bliver de styrket og udrustet til at få del i det som er denne organisations storslåede hensigt, nemlig at ophøje Jehovas navn. — 1 Peter 2:9; Esajas 12:4, 5.
ET ARBEJDE DER SKAL GØRES
12. (a) Hvordan pegede Jesus på det arbejde vi alle må deltage i? (b) Hvor vigtigt er det, og hvorfor?
12 Alle der slutter sig til Jehovas organisation opdager snart at dens medlemmer er meget virksomme. Ligesom Jesus Kristus er de alle aktive forkyndere af Guds rige, som er det middel hvorved Jehovas navn vil blive hævdet og ophøjet. Jesus selv sagde: „Jeg må nødvendigvis . . . forkynde den gode nyhed om Guds rige . . .; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ (Lukas 4:43) Han rådede indtrængende andre til at bygge deres liv op omkring dét at gøre Guds vilje. Han lærte sine disciple at udføre det samme arbejde som han selv udførte. Og med hensyn til den tid vi lever i, forudsagde han at „denne gode nyhed om riget“ ville blive „forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. (Mattæus 24:14) Det er det vigtigste arbejde nogen af os kan være optaget af i dag. Hvorfor? Fordi vi derved hævder Jehova Guds retmæssige suverænitet, som alle skabningers velfærd afhænger af. Ved at deltage helhjertet i denne gerning viser vi at vi værdsætter Jehovas store ufortjente godhed. Vi hjælper også vore medmennesker til at benytte sig af den eneste mulighed der er for at overleve den forestående store trængsel. — Jævnfør Første Timoteusbrev 4:15, 16.
13. (a) Hvilken tilstand i Jehovas organisation forudsiges i Esajas 60:17? (b) Hvad må vi gøre for at erfare den i fuldt mål? (c) Hvad kan de der gør dette, se frem til?
13 Den tilstand de finder inden for Jehovas organisation, varmer dem om hjertet. Det er som Jehova forudsagde ved Esajas: „Jeg indsætter fred som dine tilsynsmænd, og retfærdighed som dine arbejdsfogeder.“ (Esajas 60:17) Den fred der råder, er ikke blot teori men en realitet, en frugt af Guds hellige ånd. Dermed være ikke sagt at den enkelte erfarer denne fred fuldt ud blot fordi han slutter sig til organisationen. Han må personligt lære at „jage efter det der skaber fred og er til indbyrdes opbyggelse“. (Romerne 14:19) Han må lære med visdom at affinde sig med andres ufuldkommenheder, at vise langmodighed og selvbeherskelse, at tilgive andre ligesom han ønsker at Gud skal tilgive ham. Ja, han må selv ’stifte fred’. (Jakob 3:17, 18; Galaterne 5:22, 23; Kolossenserne 3:12-14) De der gør dette, erfarer stor glæde ved at høre til den ’mægtige nation’ der nu er ved at tage form og som har helliget sig tjenesten for Jehova, ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Det er medlemmerne af denne „nation“ der vil blive bevaret i live når Jehova eksekverer sin dom over hele den verden der adlyder Satan som sin hersker.