Stræb efter den påkrævede modenhed
„Hvad du hørte af mig med mange vidners støtte, skal du betro pålidelige mænd, der igen vil være tilstrækkelig kvalificerede til at undervise andre.“ — 2 Tim. 2:2, NW.
1, 2. Hvad mere end det, verden tror, kræves der af sande kristne, og hvad er den eneste måde, hvorpå man kan følge Peters og Paulus’ formaninger?
DET ER en ganske almindelig opfattelse i dag, at alt, hvad der forlanges af en kristen, er, at han lever et hæderligt liv, går i kirke, støtter den, retter sig efter nogle få af dens forskrifter, og gør han det, vil han modtage Guds velsignelse og livet. Men denne opfattelse er ikke rigtig. Der kræves meget mere. Kundskab, modenhed og stor færdighed i at bruge Guds ord er krav, der stilles til alle kristne. Det var ikke kun til en præsteklasse, men til alle de indviede kristne, Peter skrev i sit brev: Vær „altid rede med et forsvar over for enhver, der afkræver jer en grund for det håb, der bor i jer“. Og det var ikke kun til en præsteklasse, men til hele menigheden i Efesus, at Paulus skrev: „Stå derfor fast med jeres lænder ombæltede med sandhed og iført retfærdighedens brystplade, og tag som sko på jeres fødder den udrustning, der består i den gode nyhed om fred. Fremfor alt, løft troens store skjold, hvormed I vil være i stand til at slukke alle den Ondes brændende pile, tag imod frelsens hjelm og åndens sværd, som er Guds ord.“ — 1 Pet. 1:1, 2; 3:15; Ef. 6:14-17, NW.
2 Hvis du skal følge de påbud, der blev givet det første århundredes kristne og gennem dem alle sande Guds tjenere overalt, må du blive en fuldvoksen mand, der ejer kundskab og sandhed, handler ret, yder kristen tjeneste, viser helhjertet hengivenhed, sand tro og stor færdighed i at bruge Guds ord. Det bibelske eksempel er ikke en gruppe tavse søndagslyttere, men aktive forkyndere, mænd og kvinder, som, når de havde hørt sandheden, blev så nidkære for den, at de ønskede at undervise andre, ja, hvis interesse, nidkærhed og erfaring gjorde dem tilstrækkelig kvalificerede til at give andre denne undervisning.
3. Hvilke egenskaber har menighedens „ældre mænd“, og bevirker det, at de nye dermed er befriet for ethvert ansvar?
3 Inden for den kristne menighed i dag findes der mange modne „ældre mænd“, hvis åndelige rigdomme sætter dem i stand til at røgte dette ansvar og virke som en bærende og opretholdende kraft i hele menigheden. De har udviklet de modenhedens egenskaber, den troens fasthed og den indsigtens fylde, som alle sande kristne stræber efter. Deres nidkærhed og forståelse opmuntrer og hjælper alle brødrene. De fører an i kristen tjeneste og sætter et eksempel til efterfølgelse. (1 Pet. 5:3) Men husk, at ansvaret for denne kristne modenhed og gåen foran ikke kun påhviler de brødre, der har været længe i sandheden, men hele menigheden. I vor tids hastigt voksende organisation vil du, uagtet hvor ny du er, snart være en ældre broder, hvem de nye vil se hen til for at få hjælp og bistand. Hvordan kan du udvikle den modenhed, der vil sætte dig i stand til at røgte dette ansvar? Hvilke pligter har du i så henseende, og hvilke frugter vil denne modenhed bære?
4, 5. Af hvad afhænger modenhed til at undervise, og af hvad afhænger den ikke?
4 Det er indlysende, at denne attråværdige modenhed ikke udelukkende er afhængig af, hvor længe man har været i menigheden, for ofte vokser helt nye hurtigt og bliver modne „ældre mænd“ i løbet af ganske kort tid, mens andre, som har været i menigheden i årevis, langt fra er modne. Det er heller ikke et spørgsmål om medfødte evner eller verdslig uddannelse, for vi kender alle mange brødre, hvis uddannelse er begrænset, hvis tale er tøvende eller stammende, men hvis kundskab og kristne modenhed forbavser verden og styrker menigheden.
5 Langt tilbage i tiden sagde apostelen Paulus til Timoteus: „Hvad du hørte af mig med mange vidners støtte, skal du betro pålidelige mænd, der igen vil være tilstrækkelig kvalificerede til at undervise andre.“ (2 Tim. 2:2, NW) Hvordan blev de tilstrækkelig kvalificerede? Var de det, før de fik sandheden? Nej, det var deres kundskab, deres værdsættelse af den og deres leven op til sandheden og ikke deres verdslige uddannelse eller mangel på en sådan eller det antal år, de havde været i menigheden, der gjorde dem kvalificerede til at undervise andre. De samme muligheder står dig åbne, og de vil have samme virkning, nemlig hjælpe dig til at blive moden i kundskab og tilstrækkelig kvalificeret til at undervise.
6. Forklar indgående, hvad apostelen sagde om, hvordan man vokser til modenhed.
6 Paulus fortalte os, hvordan vi kan tilegne os den nødvendige kundskab: „Læg . . . fortsat vægt på offentlig oplæsning, på formaning, på undervisning. Grund over disse ting, fordyb dig i dem, sådan at din fremgang må være åbenbar for alle mennesker. Giv bestandig agt på dig selv og din lærergerning. Hold dig til disse ting, thi ved at gøre det vil du frelse både dig selv og dem, som lytter til dig.“ Den, som ønsker at opnå den modenhed, der kendetegner den sande kristne organisation, må studere og så bruge den nyerhvervede kundskab om sandheden i Guds tjeneste. Begynder du nu at forstå, hvorfor nogle brødre bliver hurtigere modne end andre? Det skyldes kort og godt den omstændighed, at de studerer mere og gør bedre brug af deres kundskab. — 1 Tim. 4:13, 15, 16, NW.
Gå i spidsen
7. Hvilken vækst stiller store krav til modenhed nu? Hvad betyder det for os, som allerede er i organisationen?
7 En sådan modenhed giver os styrke til at modstå Satans bedrag og giver os den fornødne kundskab til og færdighed i at udføre forkynderhvervet. Denne modenhed er af særlig vigtighed i vor tids hurtigt voksende organisation. Jehova forudsagde for længe siden: „Den mindste skal blive tusind, og den lille en stærk nation: Jeg, Jehova, vil til sin tid fremme det i hast.“ (Es. 60:22, AS) Hvor sandt har det ikke vist sig at være på denne dag! I de seksten år siden 1940 har over fire taget forkyndergerningen op hver time, time efter time, dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned og år efter år. I årene fra 1951 til og med 1955 har et retsindigt menneske sluttet sig til disse trofaste forkynderes rækker hvert tiende minut døgnet rundt! De, som er nye den ene måned, hjælper andre i den næste måned. De holder sig ikke tilbage, men forstår, at fordi de er så nye, må de studere så meget mere, og de er taknemmelige over de forrettigheder, der bliver givet dem, og stræber efter at øge deres kundskab og tjeneste. Men vi arbejder med langt større vækst for øje. Hvordan skal alle disse nye føres til modenhed? Kun gennem dem, som nu befinder sig i organisationen, og som er rede til at yde moden hjælp, føre tilsyn med arbejdet i nye distrikter og menigheder og føre an i undervisningen. Der er altid brug for modne mænd, der har en klar forståelse af Guds ord, og som er nidkære i tjenesten og kan bruges i ansvarsfulde stillinger som menighedstilsynsmænd, missionærer og heltidstjenere. Du ved ikke, hvilke privilegier og muligheder der i fremtiden måtte komme inden for din rækkevidde, såfremt du nu drager fuld nytte af de foranstaltninger, der gøres for din åndelige vækst. Studér derfor flittigt!
8. Hvordan kan man søge yderligere privilegier, og hvilke egenskaber bør alle kristne udvikle?
8 Er det rigtigt at forberede sig til sådanne nye tjenesteprivilegier? Ja vist er det så! Bibelen siger: „Hvis en mand rækker efter et tilsynsembede, attrår han en gerning af rette slags.“ Den nye tjenesteforrettighed skal søges på rette måde og ikke ved hjælp af verdslige metoder, såsom politiske manøvrer eller trækken i trådene, men ved at udvikle de modne egenskaber, tilsynsmænd skal besidde. Hvilke egenskaber? Sund kundskab, den påkrævede dygtighed og den rette indstilling. Det indbefatter at elske fremmede og være „kvalificeret til at undervise“, ikke være „begærlig efter uærlig vinding“, at bevare „troens hellige hemmelighed med en ren samvittighed“. Kærlighed til organisationen er også nødvendig og ligeledes kristen ydmyghed og den rette forståelse af Guds ord. I virkeligheden er det de mål, vi alle bør stræbe efter, for disse egenskaber kendetegner ikke kun en tilsynsmand, men enhver moden kristen. — 1 Tim. 3:1-9, NW.
9. Hvad sagde Paulus om modenhed i sit brev til hebræerne?
9 Hvad enten kristenhedens kirker forkynder det eller ej, så er hver enkelt kristen forpligtet til at udvikle denne modenhed og lægge den for dagen ved at undervise andre. Paulus skrev ret skarpt til hebræerne, som kom til kort på dette punkt. Han sagde: „For i sandhed, skønt I burde være lærere, når man tager tiden i betragtning, har I atter brug for, at nogle fra grunden skal undervise jer i de første principper i Guds hellige udtalelser, og I er blevet sådanne, der trænger til mælk og ikke til fast føde. For enhver, der får mælk, er ukendt med retfærdsordet, for han er spæd. Men fast føde er for modne mennesker, sådanne, som gennem brug har opøvet deres opfattelsesevne, så de kan skelne mellem ret og uret.“ — Hebr. 5:12-14, NW.
Ernæring, motion og styrke
10. Hvordan er Guds ord som fast føde, og hvorledes skal det bruges for at opbygge åndelig styrke?
10 Denne sammenligning af grundsandhederne med „mælk“ og de dybere sandheder med „fast føde“ er sund. Føde er livsvigtig. Den nærer, opretholder livet, danner grundlag for vækst og giver os den nødvendige energi. På lignende måde forholder det sig med sandhederne i Guds ord. De nærer sindet, opretholder tankelivet, danner grundlag for åndelig vækst og hjælper os til at forblive stærke og aktive i Guds tjeneste. Jesus sagde: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse, der udgår af Jehovas mund.“ (Matt. 4:4, NW) Denne energibefordrende åndelige føde indbefatter rige sandheder, styrkende eksempler, nærende profetiske billeder og de trosopbyggende løfter i Guds ord. Den giver den energi, der, brugt på rette måde, kan gøre os stærke og modne. Hvordan skal denne føde anvendes, for at den kan omsættes til styrke? Ja, hvordan bruger du din fysiske energi, så du kan vokse dig fysisk stærk? Gennem motion og øvelser, der udvikler dine muskler og opbygger legemet. Sådan er det også med åndelig styrke. Skal du opnå den, må den energi, du modtager gennem studiet af Guds ord, bruges til at opøve dit sind, dit hjerte og din tunge til at fortælle disse gode ting til andre. Jo mere arbejde fra hus til hus, du udfører, jo flere genbesøg, du aflægger, jo flere bibelstudier, du leder, og jo mere tid, du bruger til at tale om sandheden med slægtninge, naboer, venner, arbejdskammerater og forretningsforbindelser, desto stærkere bliver du. Denne åndelige opøvelse indprenter din viden i dit sind og hjælper dig til at udvikle en sejrrig tros stærke muskelfibre. De spørgsmål, du kommer ud for, vil vække din appetit på mere viden, og du vil vende tilbage efter mere åndelig måd. Hver gang dette sker, tager du et nyt skridt fremad på vejen, der fører fra Guds ords mælk til den faste føde, der hører sig til for modne kristne.
11. Hvordan kan en ny eller en, der er svag i troen, blive en fuldvoksen mand, og hvad kan være årsag til manglende modenhed og styrke?
11 Studium fører til tjeneste, tjeneste til ønsket om større kundskab, og den voksende kundskab vil, når den anvendes på rette måde, føre til endnu større aktivitet i forkyndergerningen. Selv de helt nye forkyndere kan ved at fylde deres sind med Guds ords sandheder og trofast bruge denne kundskab i Jehovas tjeneste gøre hurtige fremskridt og således blive stærke, fuldvoksne kristne, der kan tage problemerne op, holde stand over for opponenter og støtte de endnu nyere, der som en stadig strøm kommer til den bestandigt voksende kristne menighed. På den anden side, hvis du mangler en sådan modenhed og styrke, skyldes det meget sandsynligt enten mangel på studium eller på tjeneste. Sund kundskab, der er anvendt i tjenesten, vil sætte dig i stand til med udholdenhed at „løbe det løb, der ligger foran os, mens vi intenst retter blikket mod vor tros leder og fuldender, Jesus“. — Hebr. 12:1, 2, NW.
12. Hvordan er det ugentlige vagttaarnsmøde en prøve på, om du anstrenger dig for at tilegne dig kundskab, og hvad sagde apostelen vedrørende den vej, alle kristne bør følge?
12 Opnåelse af denne styrke kræver anstrengelse. Det kræver mange timers studium. Hvordan klarer du dig i denne henseende? Har du, for eksempel, studeret lektien til vagttaarnsstudiet i rigssalen i forvejen? Har du sat dig ind i de punkter, der fremholdes? Har du tænkt over dem og forberedt gode kommentarer? Når lektien går særlig dybt, går du så bare let hen over den uden virkelig at få fat i den bestemte lekties belæring, idet du venter på mere mælk og skubber den faste føde fra dig? Paulus, der havde meget at sige om modenhed, formanede os indtrængende til at vokse i kundskab og gå langt videre end grundlærdommene. Han sagde: „Lad os derfor, nu da vi har overstået begyndelseslæren om Kristus, skride frem til modenhed og ikke på ny lægge grundvold, nemlig omvendelse fra døde gerninger, tro på Gud, lære om døbelser og håndspålæggelse, de dødes opstandelse og evig dom. Og det vil vi gøre, om ellers Gud vil tillade det.“ — Hebr. 6:1-3, NW.
13. Hvad skal vi gøre med sandhedens appetitvækkende lækkerier, og hvordan kan vi nå til at kunne tilegne os den fastere føde?
13 Måske var det grundlærdommenes betagende klarhed, der først fik dig til at vende dig til sandheden. Disse ting, som man lærer under de første få måneders studium, kan sammenlignes med de appetitvækkende lækkerier, der ofte serveres inden det egentlige måltid. Men vi skal ikke nøjes med dem. Vi skal bruge dem til at skærpe vor appetit til den styrkende føde, der følger bagefter. De er kun begyndelsen. Vi skal nyde gavn af hele det festmåltid, Jehova har tilvejebragt. Det kan vi gennem privat studium af Bibelen, ved at lytte til forkyndelsen af ordet, ved selv at tage del i alle menighedsmøderne og ved at være ivrige efter at drage fordel af enhver oplysning, der kommer gennem den kanal, Jehova har oprettet til fordeling af åndelig føde. Gør du det, vil du ophøre „med at lade [dig] forme efter denne tingenes ordning“ og blive „forvandlet gennem en fornyelse af [dit] sind, for at [du] kan forvisse [dig] om, hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldstændige vilje“. — Rom. 12:2, NW.
Bevis din kærlighed
14. Hvilke egenskaber behøver den kristne for at kunne vise sin kærlighed gennem tjeneste?
14 Vi må sidde inde med den rette kundskab, hvis vi skal forkynde for andre, og vi må forkynde for andre, hvis vi skal bevise vor kærlighed til Jehova Gud og hans søn Kristus Jesus. Tre gange spurgte Jesus Peter, om han elskede ham, og da han spurgte for tredje gang, blev Peter bedrøvet over, at det samme spørgsmål blev gentaget så ofte. „Herre,“ sagde han, „du kender alle ting; du ved, at jeg er dig hengiven.“ Men Jesus gentog bare formaningen: „Giv mine små får næring.“ (Joh. 21:15-17, NW) Således viser vi var kærlighed. Vi skal være ordets forkyndere, Guds tjenere, sådanne, der giver fårene næring. Vi bør vide, hvad vi skal sige, når vi bliver udspurgt, og det, vi siger, skal være til oplysning for vore tilhørere og til ære for Gud. Når du bliver stillet over for spørgsmål, kan du så blade gennem Bibelen og ud fra den klart og overbevisende underbygge dit svar? Kan du bevise din tro fra Bibelen, i det mindste med henblik på grundsandhederne, og ikke bare sige, at Bibelen lærer det eller det, men vise, hvor og hvordan den gør det? Har du taget dig tid til og gjort dig den umage at lære disse ting? Det kræver arbejde. Det betyder, at vi må kæmpe for at tilegne os kundskab og grave disse beviser frem og indprente dem i vort sind. Men det er den eneste måde, hvorpå vi kan blive tilstrækkelig kvalificerede til at undervise, og det er et krav, der stilles til sande kristne. Hver eneste i menigheden skulle vokse i kundskab og erfaring samt lægge kærlighed for dagen, mens han virkelig arbejder på at nå den modenhed, der vil gøre ham kompetent til at give fårene næring. Hvilke fremskridt gør du?
15, 16. Hvilke enestående eksempler på bibelkundskab har vi på Jesu tid og kort derefter, og hvad bør vi gøre nu?
15 Betænk den enestående bibelkundskab, Jesus og hans disciple sad inde med. I tolvårsalderen fandt Jesu forældre ham siddende midt iblandt lærerne, og han „lyttede til dem og spurgte dem ud; og alle, som hørte ham, blev ude af sig selv af forbavselse over hans forstand og svar“. Kan du forbavse lærde teologer med dit kendskab til Guds ord? Det kan kun gøres med sand kundskab. Disciplenes forbavsende kundskab om Skriften ses af deres talrige citater fra De hebraiske Skrifter. (Dette uddybes i paragraf 19 i den påfølgende artikel.) De, som modtog deres breve, ejede en lignende kundskab. De havde ikke de samme hjælpemidler som vi. Bøger, også Bibelens bøger, var vanskelige at få i hænde. De blev møjsommeligt skrevet af i hånden og var ikke hvermandseje. Men disse første kristne skaffede sig adgang til dem. De kendte Skriften, forstod opfyldelsen af profetierne og læste apostlenes breve. Deres kundskab voksede, og deres tro blev større. De brugte denne kundskab og tro i kærlighed ved at undervise andre. Det er værd at lægge mærke til, at de ikke anså denne kundskab for begrænset til apostlene alene eller til en særlig præsteklasse. Tværtimod skulle alle søge at vinde den. Dengang de tre tusind blev døbt på Pinsedagen år 33 e. Kr., blev de i Jerusalem for at opnå større trosstyrke og kundskab, og da forfølgelsen spredte dem for alle vinde, drog de „omkring i landet og forkyndte ordets gode nyhed“. — Luk. 2:46, 47; 2 Tim. 4:13; Ap. G. 2:46, 47; 8:4, NW.
16 Sande kristne følger det samme eksempel i dag. De tilegner sig den påkrævede kundskab og viser deres kærlighed til Gud og næsten ved at fortælle den gode nyhed til andre. Denne kundskab er tilgængelig for alle, uanset deres verdslige uddannelse. Det var ikke deres tidligere uddannelse, men deres ihærdighed, deres tro, deres vedholdenhed og beslutsomhed og Guds ånd, der førte disse ringe fiskere, skatteopkrævere og andre almindelige mennesker til kristen modenhed i det første århundrede, og de samme egenskaber vil sætte dig i stand til at blive tilstrækkelig kvalificeret i dag. — Matt. 4:18-22; 9:9; Ap. G. 4:13.
Hvem ejer styrken?
17, 18. Hvem har gjort sig bemærket på grund af deres styrke og nidkærhed, hvor henter de denne styrke, og hvorfor kommer verdens religioner til kort på dette punkt?
17 Det er almindeligt anerkendt, at medlemmerne af denne verdens religioner ikke alene overlader et sådant studium og en sådan tjeneste til deres præster hellere end selv at beflitte sig dermed, men at de også er meget tilbageholdende, selv når deres ledere opfordrer dem til at tage del i en sådan aktivitet. Ved et møde i Foreningen for National Katolsk Opdragelse kritiserede den katolske præst John O’Brien sine egne trosfæller „for deres manglende nidkærhed for at omvende andre“, mens han omtalte Jehovas vidners fremgang „som den mest opsigtsvækkende i vor tids historie“. Bladet Our Sunday Visitor (28. august 1955) søgte at tilskynde den katolske kirkes medlemmer til at gøre større brug af småskrifter og sagde om Jehovas vidner: „Ganske vist har de gjort sig selv til en landeplage, men de har omvendt 456.000 i løbet af seks år!“ Hvorfor har Jehovas vidner styrke og nidkærhed til at være aktive kristne ordets tjenere, når andre grupper ikke har det? Af den ganske enkle grund, at sund føde, anvendt på rette måde, giver stærke mænd. Hemmeligheden ved deres styrke blev røbet i en artikel i bladet Courier-Journal (Louisville, Kentucky), der sagde: „Uden tvivl er det mennesker, der flittigt studerer Bibelen. Men hvad mere er, Jehovas vidner tror på det, de læser.“
18 Jesus havde denne styrke, hans apostle havde den, den kristne menighed i det første århundrede havde den. Skulle vi vente, at sand kristendoms energi og styrke, nidkærhed og aktivitet ville være mindre i vor tid? Nej! Det er netop, fordi summen af den nøjagtige kundskab, som mange religioner stiller frem for deres tilhængere, bestandig bliver mindre, at deres medlemmer kun kan sidde ned og ikke arbejde, for de har hverken den styrke eller den nidkærhed, som er nødvendig for at kunne udvise den samme aktivitet, som de kristne i det første århundrede viste var kendetegnet på den sande kristne menighed. Den rette kundskab opflammer dem, som besidder den og fortæller den videre til andre, til at stå fast under forfølgelse og endog gå i døden hellere end at fornægte deres tro. En sådan fasthed har mange af Jehovas vidner vist under voldsom nazistisk og kommunistisk forfølgelse, under hvilken andre religioners ledere har givet efter! Denne styrke forbavser ikke dem, som ejer den, men kun dem, som ikke ejer den, for de, som har den, husker, at Bibelen fra gammel tid har sagt, at Jehova „giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke“. „Jehova vil give sit folk styrke; Jehova vil velsigne sit folk med fred.“ (AS) — Es. 40:29; Sl. 29:11.
19. For i korthed at trække lektiens hovedlinjer op, hvad er det så, sande kristne må gøre?
19 Der kræves langt mere af en kristen end bare at leve et hæderligt liv og rette sig efter nogle få forskrifter. Du må tilegne dig den rette kundskab. Du må udvikle den modenhed, den fasthed i tro og skaffe dig den nøjagtige kundskab, der er sand kristendoms særkende, og som sætter dig i stand til at frelse andre og sikrer din egen frelse, så „I når troens mål, jeres sjæles frelse“. (1 Pet. 1:9) Troens mænd bragte dig sandhedsordet. Du hørte deres budskab, tog imod det og er allerede begyndt at fortælle andre om det. Vedbliv med at gøre fremskridt i kundskab og i fremholdelsen af den. Stræb ihærdigt efter den påkrævede modenhed, og du vil bestandig blive bedre kvalificeret til at undervise andre. Fra en lille håndfuld kristne er der fremstået en vældig kristen organisation, efterhånden som hver ny i denne organisation videregiver den sandhed, han har lært, til flere og flere trofaste mænd, der også bliver tilstrækkelig kvalificerede til at undervise andre igen. Alle sande kristne skulle dygtiggøre sig i brugen af Guds ord og vokse til modenhed som kristne ordets forkyndere, idet de lægger sig på sinde, hvad Jesus sagde: „Derved er min Fader herliggjort, at I vedbliver med at bære megen frugt og viser jer som mine disciple.“ Hvilke kilder vil hjælpe dig til at opnå denne modenhed og bære denne frugt? Den følgende artikel giver svar på disse spørgsmål. — Joh. 15:8, NW.
[Illustration på side 252]
5 Mos. 6:4; Joh. 14:28; Joh. 8:28; Ap. G. 10:39, 40; 1 Kor. 11:3