Hvilken gud er du vidne for? — 2. del

 1. Hvem er Jehovas udfordring rettet til?

HVEM er det Jehova hentyder til blandt folkene eller nationerne når han siger: „Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise ting, de har forudsagt? Lad dem føre vidner og få ret“? Med disse udfordrende ord hentyder Jehova til folkenes guder. Det er guderne der opfordres til at føre vidner som ved deres vidnesbyrd kan bevise at deres guder er i stand til at forudsige fremtiden, at deres guder har ret, at de bør tilbedes, og at de kan rense sig selv for den anklage at være falske guder. Lad disse guder føre deres sag for retten imod Jehova.

 2. Hvilke nærgående spørgsmål må vi stille folkenes guder, kristenhedens treenige gud indbefattet, på baggrund af at det i århundredernes løb har vist sig at Jehova har talt sandt?

² Jehovas skrevne ord, Bibelen, var fuldført ved slutningen af det første århundrede efter vor tidsregning. I de mere end atten hundrede år der er gået siden da har der været rigelig tid til at Jehovas profetier, som er nedskrevet i Bibelen i hans navn, har kunnet opfyldes. Men hvad med alle folkenes guder, kristenhedens treenige gud indbefattet? Er der eller har der blandt alle verdens nationer været nogen gud der har kunnet „forkynde sligt“, det vil sige forkynde hvad Jehova har forkyndt i sit skrevne ord? Kan nogen af folkenes guder „påvise ting, de har forudsagt“? Har nogen af disse guder i fortiden forudsagt ting som senere er blevet opfyldt? Har nogen af disse guder fremsat profetier om den kaotiske tid vi nu oplever? Har begivenhederne og tilstandene i verden siden 1914 bevist at disse guder har talt sandhed, at de er pålidelige guder der kan fremsætte profetier og har magt til at opfylde dem?

 3. Hvad opfordres disse guder til at gøre?

³ Lad nu alle disse guder føre deres vidner frem fra alle jordens folkeslag, som tilsammen tæller over tre milliarder. Blandt så mange skulle det være en smal sag at finde de nødvendige to-tre vidner der kan bevise at de er sande guder. Lad dem høre hvad deres guder har at sige i deres hellige bøger, så de, deres vidner, kan pege på gudernes profetier og sige: ’Det er sandt! Vore guder har talt sandt!’

 4, 5. (a) Hvor mange af folkenes guder er i stand til at føre vidner frem der kan bevise at de er guder? (b) Hvad siger Jehova derefter?

⁴ Men hvor i hele verden har disse guder deres vidner som aflægger vidnesbyrd om dem og siger: „Det er sandt!“? Hvem af disse guder har på noget tidspunkt forudsagt den ængstelse og rådvildhed der ville gribe folkene, givet en forklaring på hvorfor det sker og forudsagt hvordan det vil ende? Ikke én af disse guder kan føre det fornødne antal vidner der kan aflægge et sådant vidnesbyrd! Ikke én af disse guder vil få ret på grundlag af beviser som vidner fremlægger her på jorden. Men der er én Gud der har gjort dette og dermed bevist sin guddommelighed. Til dem der repræsenterer ham for domstolen siger han nu:

⁵ „Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen; jeg, jeg alene er [Jehova], uden mig er der ingen frelser. Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; I er mine vidner, lyder det fra [Jehova]. Jeg er fra evighed Gud.“ — Es. 43:10-12.

 6. Hvem er det der optræder som den sande Guds vidner, og hvordan er de blevet vidner for ham?

⁶ Almindelig sund fornuft siger én at mennesker der optræder i denne funktion i denne åndelige retssag er Jehovas vidner. Et menneske bliver ikke et af Jehovas vidner ved blot at antage navnet og sige at det er et af Jehovas vidner. I 1931 antog indviede kristne bibelstudenter ved et internationalt stævne i Columbus, Ohio, formelt dette navn ved en resolution, og kristne menigheder i hele verden vedtog senere den samme resolution for at vise at de ønskede at være kendt under dette navn. I dag har Jehovas vidner 22.761 menigheder i 194 lande, men det at de har vedtaget denne resolution er ikke i sig selv nok til at gøre dem til Jehovas vidner. Jehova udvælger selv sine vidner og de må opfylde hans betingelser før han gør det.

 7. Hvordan afgiver man bevis på at man er et vidne for den sande Gud?

⁷ Vidner for Jehova må være fuldt og helt indviet til ham gennem Jesus Kristus i dennes egenskab af mellemmand for den nye pagt, så de kan blive medlemmer af det åndelige Israel. Dette forpligter dem til at være Jehovas vidner, for nu er hans navn nævnet over dem; de bærer hans navn. Imidlertid må de også afgive bevis på at de virkelig er vidner ved at aflægge vidnesbyrd om Guds navn, hvorved de beviser deres tro i gerning. Har nogen i vor tid afgivet et sådant bevis før året 1931?

 8, 9. (a) Hvad kan man gøre hvis man er i tvivl om hvem der er Guds vidner? (b) Hvorfor er det uberettiget at sige at benævnelsen Jehovas vidner hviler på en vilkårlig fortolkning og anvendelse af Esajas 43:10?

⁸ Enhver der er i tvivl kan undersøge Jehovas vidners historie fra året 1919, og især fra året 1926, frem til den 26. juli 1931, da de antog dette navn, og man vil se at disse indviede døbte kristne har opfyldt de krav som Jehova stiller til sine vidner. I en bog der hedder „Religionen i Sovjetunionen“ fortæller den kendte journalist og forfatter Walter Kolarz, der især skriver om politiske forhold, på siderne 338-344 om det kommunistiske Ruslands kampagne mod Jehovas vidner. Han indleder sin beretning således:

Navnet ’Jehovas vidner’ er blevet brugt siden 1931. Sektens medlemmer baserer det på forskellige vilkårligt fortolkede bibelsteder, især Esajas (43:10) ’I er mine vidner, siger Herren, og min tjener som jeg har udvalgt . . .’ Dette er blevet ændret til ’I er mine vidner, siger Jehova.’ Indtil 1931 var sektens medlemmer kendt under forskellige andre navne, for eksempel ’bibelstudenter’ og ’russellitter’.

⁹ Imidlertid har Jehovas vidner ikke, som Kolarz siger, gjort sig skyldige i en vilkårlig fortolkning af forskellige skriftsteder, og de har ikke ændret ordet „Herren“ til navnet „Jehova“. De har blot gjort brug af moderne bibeloversættelser som den amerikanske standardoversættelse og Robert Youngs ordrette oversættelse, med flere, i stedet for den tre hundrede år gamle autoriserede engelske oversættelse, King James-oversættelsen fra 1611. Disse moderne oversættelser gengiver ikke Guds navn ved noget andet end det der står i grundteksten.

Vidner for Messias

10. Hvem ellers skal kristne være vidner for?

¹⁰ Det er rigtigt at sande kristne, hvilket Jehovas vidner må siges at være, skal være Jesu Kristi vidner. Lige før Jesus steg til himmelen sagde han til sine disciple: „I skal være vidner om dette“ (Luk. 24:48), og: „I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.“ (Ap. G. 1:8) Bibelens sidste bog omtaler de sande kristne som „dem der holder Guds bud og har den gerning at bære vidnesbyrd om Jesus“. (Åb. 12:17; 1:9; 19:10; 20:4, NW) Efter 1931 har Jehovas vidner fortsat båret vidnesbyrd om Jesus, og det vil de fortsætte med fordi de ønsker at ’holde Guds bud’.

11, 12. (a) Hvorfor må Jehovas vidner aflægge vidnesbyrd både om Jehova og Jesus? (b) Hvad blev Jesus salvet med, og hvem salvede ham?

¹¹ I Bibelens sidste bog siger apostelen Johannes imidlertid om sig selv som en kristen: „Johannes, som her vidner om Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd.“ (Åb. 1:1, 2) En sand kristen må vidne både om Gud og hans Kristus eller Messias. Ingen bør glemme eller skjule at Kristus eller Messias betyder „den Salvede“. For at der kan være en salvet, må der også være en der har salvet ham. Hvis vi skal aflægge et fuldstændigt vidnesbyrd om Jesus Kristus, må vi også aflægge vidnesbyrd om den der salvede Jesus og gjorde ham til Kristus eller Messias. Vi må vidne både om den der salver og om den der er blevet salvet. Hvem er det da der salvede Jesus og hvad blev han salvet med? Olie eller hvad? Jesus selv fortæller os hvem der salvede ham. Da Esajas’ bog blev rakt til ham i jødernes synagoge fandt han det sted hvor der står:

¹² „Den Herre [Jehovas] Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, . . . for at . . . udråbe et nådeår fra [Jehova].“ (Es. 61:1, 2) Da han havde læst disse ord i den hebraiske tekst, hvori det hebraiske navn for Gud forekommer (יהוה), indledte han sin prædiken med ordene: „I dag er dette skriftord, som lød i jeres øren, gået i opfyldelse.“ (Luk. 4:16-21) Således sagde Jesus offentligt at Herren Jehova havde salvet ham med hellig ånd. Jesus salvede ikke sig selv med hellig ånd fra himmelen. Tre og et halvt år senere døbte han sine disciple med hellig ånd fra himmelen, men han døbte ikke sig selv med ånden. Det var den Herre Jehova der salvede ham, og Jesus sagde at det var den Herre Jehova der havde udsendt ham for at han skulle prædike og „udråbe et nådeår fra [Jehova]“. Jesus og Jehova er derfor ikke en og samme person. Jehova er den der udsender; Jesus er den der er udsendt. Jehova er den der salver; Jesus er den der er salvet; han er den Salvede eller Messias.

13. Hvem var Jesus et vidne for, og hvoraf ser vi det?

¹³ Jesus vidnede til hver en tid om den der havde salvet ham, den Herre Jehova. Han var fra sin fødsel forpligtet til at være et vidne for Jehova, for gennem den jødiske jomfru Maria var han født ind i det folk til hvilket Gud ved sin profet Esajas havde sagt: „Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt.“ (Es. 43:10) Da Jesus stod anklaget for den romerske landshøvding Pontius Pilatus sagde han: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Joh. 18:37) Hvilken sandhed? I den sidste bøn Jesus bad sammen med sine apostle sagde han til Gud i himmelen: „Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Det var altså sandheden om den Herre Jehova.

14. Med hvilke ord viste Johannes at Jesus er et vidne?

¹⁴ Der var al grund til at apostelen Johannes i Bibelens sidste bog kaldte Jesus Kristus for „det troværdige vidne, den førstefødte af de døde og den, der hersker over jordens konger. Ham, som . . . har gjort os til konger og præster for sin Gud og Fader“. (Åb. 1:5, 6) Videre citerede han de ord som Jesus selv sagde til ham: „Så siger han, som er Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skaberværks ophav [begyndelse, AS; AV; da. overs. af 1907].“ — Åb. 3:14.

15. Hvad andet kan vi fremføre som begrundelse for at Jesus var forpligtet til at være et vidne for Jehova?

¹⁵ Hvem var Jesus et troværdigt og sanddru vidne for? Eftersom han var født til verden i det folk som ordene i Esajas 43:10-12 var henvendt til, var han forpligtet til at være et vidne for Jehova. Han levede op til denne forpligtelse, for hele den beretning der er nedskrevet om det han sagde og de skriftsteder han citerede, beviser at han var et vidne for Jehova. Hvis man i dag kunne stille Jesus spørgsmålet: Hvilken gud er du et vidne for? ville han svare: Jehova! Han var og er stadig, nu hvor han befinder sig i himmelen, „det troværdige og sanddru vidne“ for „sin Gud og Fader“. — Åb. 1:5, 6.

16. Hvem andre end de jødiske kristne er ordene i Esajas 43:10-12 henvendt til?

¹⁶ I denne henseende må alle Jesu disciple følge hans eksempel, hvad enten de er jøder eller hedninger. (1 Kor. 11:1) Såvel hedningekristne som jødekristne må være Jehovas vidner, for ved apostlenes og de ældstes konference i Jerusalem anvendte disciplen Jakob profetien i Amos 9:11, 12 på de kristne ikke-jøder og sagde: „Simeon har fortalt, hvordan Gud først drog omsorg for ud af hedninger at vinde sig et folk, som kunne bære hans navn. Hermed stemmer også profeternes ord, således som der står skrevet.“ (Ap. G. 15:14, 15) Guds navn Jehova er følgelig nævnet over såvel hedningekristne som jødekristne, og derfor er Esajas 43:10-12 henvendt både til hedningekristne der hører til det åndelige Israel, og til de jøder der bliver Jesu Kristi disciple.

17. Hvad ville alle i kristenheden være hvis de virkelig levede op til deres navn og var kristne?

¹⁷ Navnet Jehovas vidner er ikke baseret på „forskellige vilkårligt fortolkede bibelsteder“, som Kolarz siger. Ved disciplen Jakob viser den hellige ånd at der skulle være nogle der var Jehovas vidner, og den viser også hvem de er. Hvis kristenheden levede op til sit navn og virkelig var kristen, da ville hver eneste i kristenheden være et Jehovas vidne. Der er ingen vej udenom.

Ingen Gud dannet før og efter

18. Hvordan begrunder præster i kristenheden at de er Jehovas vidner, og hvordan fortolker de Esajas 43:10?

¹⁸ Præster i kristenheden kan ikke klare den med at sige at de er Jehovas vidner når de er Jesu vidner, idet de hævder at Jehova er det gammeltestamentlige navn for Jesus, at Jesus følgelig er Jehova og at de kun bruger navnet Jesus i stedet for navnet Jehova. De henviser til Esajas 43:10, hvor Jehova ikke blot siger: „I er mine vidner,“ men også (efter King James-oversættelsen): „Før mig blev ingen Gud dannet,a efter mig heller ingen.“ Endvidere henviser de til Es 43 vers 11, der lyder (i samme oversættelse): „Jeg, ja jeg, er HERREN; og foruden mig er der ingen frelser.“ Dette, siger disse præster, beviser at Jehova og Jesus er én og samme Gud, for her siger Herren Jehova: „Foruden mig er der ingen frelser,“ og ifølge Det nye Testamente er Jesus vor frelser.

19. Hvad overser disse præster når de fortolker skriftstedet på denne måde?

¹⁹ I denne argumentation ignorerer man hvad der senere siges i profeten Obadias’ bog, vers 21: „Og frelsere skal stige op på Zions bjerg for at dømme Esaus bjerg; og riget skal være HERRENS.“ (AV; AS; RS; Buhl) Læg mærke til at der her tales om at der findes andre frelsere end den Herre Jehova. Følgende skriftsteder der taler om andre frelsere ignoreres også: „Og HERREN gav Israel en frelser, således at de blev udfriet af syrernes hånd.“ (2 Kong. 13:5, AV; Buhl; Kalkar; Lindberg) „Efter din store barmhjertighed gav du dem frelsere, som frelste dem af deres fjenders hånd.“ (Neh. 9:27, AV; Buhl; Lindberg) „Og det skal være et tegn og vidne for hærskarers HERRE . . . og han skal sende dem en frelser og en fører, og han skal udfri dem.“ (Es. 19:20, AV; Buhl; Kalkar; Lindberg) Jehova kan altså oprejse andre til at være frelsere.

20. Forklar hvordan Jesus er menneskehedens frelser.

²⁰ I overensstemmelse hermed bekræfter Bibelen at Jesus Kristus kun var et redskab Jehova Gud anvendte til menneskehedens frelse. I Apostlenes Gerninger 5:30-32 siger de kristne apostle til det jødiske sanhedrin: „Vore fædres Gud har opvakt Jesus, som I tog af dage ved at hænge ham på et træ. Ham har Gud med sin højre hånd ophøjet til fører og frelser for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse. Og vidner om disse ting er vi.“ I Apostlenes Gerninger 13:23 siger apostelen Paulus: „Af hans [Davids] slægt lod Gud, således som han havde forjættet, en frelser fremstå for Israel — det er Jesus.“ I 1 Johannes 4:14 skriver apostelen: „Og vi har skuet og vidner, at Faderen har sendt sin Søn som frelser for verden.“ Hvis nogen hævder at Jesus Kristus er den eneste frelser, må de, trods førnævnte skriftsteders vidnesbyrd, benægte at Gud, Jesu Kristi Fader, er en frelser. Imidlertid er Gud, Faderen, den eneste kilde til frelse, idet han har sendt sin enbårne søn til jorden med det formål at han skulle blive mennesket Jesus Kristus og dø som et genløsningsoffer, og Gud, Faderen, oprejste sin søn fra de døde og frelste således også sin egen søn. — Hebr. 5:5-8.

21, 22. Hvilket argument anvender nogle præster dernæst for at forklare Esajas 43:10? Hvad gør de sig imidlertid hermed skyldige i?

²¹ Ikke helt tilfredse med foregående argumentation henviser kristenhedens præster atter til Esajas 43:10, hvor Jehova siger til sine vidner: „Før mig blev ingen Gud [El] dannet, efter mig heller ingen.“ (AV) Derefter peger de på Esajas 9:6, hvor Jesus Kristus kaldes „Vældig-Gud [El], Evigheds-Fader, Fredsfyrste“, og siger at eftersom ingen Gud blev dannet før Jehova, og heller ikke nogen efter ham, beviser det at Jehova og Jesus er én og samme Gud og at Jehova er Jesus. Endvidere siger de at dette er et bevis for at New World Translation of the Holy Scriptures oversætter Johannes 1:1 forkert når den siger: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud,“ det vil sige en gud foruden Jehova.

²² Med dette argument tager disse tilhængere af treenighedsdogmet imidlertid Jehovas ord i Esajas 43:10 ud af deres sammenhæng og røber at de ikke forstår hvad det er Jehova taler om ved sin profet.

23, 24. Hvad er det Jehova siger til Israel i det 43. kapitel hos Esajas, og hvordan skal vi forstå versene ti og elleve?

²³ I det første vers af det 43. kapitel Es 43:1 siger Jehova til Esajas’ folk at Han, Gud, er den der har skabt Jakobs folk, den der har dannet Israels nation. Jehova har skabt og dannet dette folk. Israels folk har ikke skabt og dannet Jehova og gjort ham til dets Gud. Andre nationer, de hedenske folk, har skabt deres guder og tildannet billeder som repræsenterer dem, men sådan er det ikke med Israels folk og dets Gud Jehova. Derfor udfordrer Jehova folkenes mange guder og opfordrer dem til at føre deres vidner og bevise at de virkelig er guder som kender fremtiden og kan forudsige hvad der vil ske i fremtiden. Israelitterne kunne på deres side pege på mange historiske begivenheder som bevis for at deres Gud virkelig var en levende Gud, selv om han ikke tillod dem at lave noget gudebillede af sig. Det er grunden til at Jehova sagde til israelitterne at de var hans vidner, den tjener som han havde udvalgt. I hvilket øjemed?

²⁴ Det forklarer Jehova med ordene: „For at I kan kende og have tro på mig, og for at I kan forstå at jeg er den samme. Før mig blev ingen Gud dannet, og efter mig var der ingen. Jeg — jeg er Jehova, og foruden mig er der ingen frelser.“ (Es. 43:10, 11, New World Translation) Jehova, der er sit udvalgte folks Gud, er ikke som de guder hedningefolkene har skabt og dannet sig. Jehova siger ikke i Esajas 43:10: ’Jeg dannede ingen gud før mig, og jeg dannede ingen gud efter mig.’ Nej han sagde: „Før mig blev ingen Gud dannet,“ det vil sige af andre. Han taler om andre der skaber sig deres guder.

25-27. Hvad siger Jehova dernæst om de guder der er lavet af metal, sten og træ?

²⁵ At Jehova her taler om de ikke-jødiske folk, der skaber sig deres egne guder og laver sig gudebilleder af metal, sten og træ, fremgår meget tydeligt af den sammenhæng hvori Esajas 43:10 forekommer. I den resterende del af kapitel 43 fortæller Jehova hvordan han vil udfri sit folk fra Babel efter at det er ført i landflygtighed dertil på grund af dets misgerninger og synder mod ham. Dernæst fortsætter han i kapitel 44:

²⁶ „Men hør nu, Jakob, min tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt: Så siger [Jehova], som skabte dig og fra moders liv danned dig, din hjælper: . . . Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det? I er mine vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden klippe? Jeg ved ikke nogen.“

²⁷ „De, der laver gudebilleder, er alle intet, og deres kære guder gavner intet; deres vidner ser intet og kender intet, at de må blive til skamme. Når nogen laver en gud og støber et billede, er det ingen gavn til; se, alle dets tilbedere bliver til skamme; mestrene er jo kun mennesker . . . En smeder jern til en økse og arbejder ved kulild, tildanner den med hamre og gør den færdig med sin stærke arm; får han ikke mad, afkræftes han, og får han [den der støber en billedstøtte af metal] ikke vand at drikke, bliver han træt.“ Hvordan kan en der bliver tørstig og træt, sulten og svag lave sig en metalbilledstøtte der ikke bliver træt og svag?

28. Hvordan viser han hvor tåbeligt det er at tilbede guder af træ?

²⁸ I det følgende fortæller Jehova ved profeten Esajas hvordan en billedskærer laver sig en gud af træ. Han udvælger sig et godt træ at skære i. „Desuden laver han en gud deraf og tilbeder den, han gør et gudebillede deraf og knæler for det. . . . kaster sig ned og beder til det og siger: ’Frels mig, thi du er min gud!’“ Men resten af træet bliver ikke til et gudebillede. Billedskæreren laver sig en ild af det hvorved han kan varme sig, bage brød eller stege kød. Det falder ham ikke ind et øjeblik at tænke: „Halvdelen brændte jeg i bålet, over gløderne bagte jeg brød, stegte kød og spiste; skulle jeg da af resten gøre en vederstyggelighed? Skulle jeg knæle for en træklods?“ Hvordan kan en sådan afgud der er lavet af træ og som billedskæreren kan brænde i ild, være en gud? — Es. 44:1-20.

29, 30. Hvad opfordrer Jehova nu sine vidner til, og hvilket yderligere bevis afgiver han på at han er en Gud der udtaler sand profeti?

²⁹ Efter dette enkle ræsonnement vender Jehova Gud sig nu til sit udvalgte folk og siger: „Jakob, kom dette i hu, Israel, thi du er min tjener! Jeg skabte dig, du er min tjener, ej skal du glemmes, Israel; jeg sletted som [med, NW] tåge din misgerning og som [med, NW] en sky dine synder [så jeg ikke kunne se dem fra himmelen]. Vend om til mig, thi jeg genløser dig!“ — Es. 44:21, 22.

³⁰ Derefter forudsagde Jehova Gud, Genløseren, over et hundrede og halvfems år i forvejen selve navnet på den der skulle omstyrte det vældige babyloniske verdensrige og give Guds folk fri så det kunne vende hjem og genopbygge Jerusalem og templet dér. Hans navn var Kyros, den persiske erobrer som ifølge den verdslige historie indtog Babylon i 539 f. Kr. og senere gav de jødiske fanger fri. Således genløste Jehova sit folk. (Es. 44:23-28) Er det ikke en af de mange ting der viser at Jehova er Gud, den Gud der udtaler sand profeti? Jo, sandelig!

31. (a) Giv et resumé af hvordan Esajas 43:10 skal forstås. (b) Hvad havde Jehova imidlertid udtalt at han ville gøre for sin enbårne søn?

³¹ For nu at vende tilbage til Esajas 43:10: Jordens hedenske folk eksisterede ikke før Jehova, og derfor blev ingen gud dannet af disse afgudsdyrkende folkeslag før Jehova, som er uden begyndelse. (Sl. 90:2) Alle de folkeslag der opstod efter Vandfloden på Noas tid, der indtraf for fire tusind tre hundrede år siden, har heller ikke formået at danne nogen virkelig levende Gud, der kan udtale sand profeti. Efter Jehova er der altså stadig ingen Gud som han. Men som han selv havde udtalt gennem sin profet i det ottende århundrede før Kristus var det hans hensigt at gøre sin enbårne søn til „Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste“. (Es. 9:6) Jehova opfyldte ikke denne profeti på Esajas’ tid og heller ikke da han udtalte ordene der står nedtegnet i Esajas 43:10, 11. Hvornår gik profetien i Esajas 9:6, 7 da i opfyldelse? Det gjorde den i det første århundrede efter vor tidsregnings begyndelse, og den blev opfyldt på Guds søn, der blev Jesus Kristus:

32. Hvilken slutning kommer vi til vedrørende Jehova Gud?

³² Er der nogen Gud som Jehova, Herren Jesu Kristi Fader? Nej, vi kan aflægge vidnesbyrd om at der ikke er nogen. Indtil denne dag står det fast at som den almægtige Gud, der udtaler sand profeti, er han den Første og den Sidste, og ingen skabninger, hverken i himmelen eller på jorden, kan skabe nogen gud som han, ja kan end ikke stille sig selv op som gud ved siden af ham. Som der siges i Esajas 44:6, 7: „Så siger [Jehova], Israels konge, dets genløser, Hærskarers [Jehova]: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud. Hvo der er min lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske!“

33. (a) Har nogen af folkenes guder taget Jehovas udfordring op? (b) Hvad bør vi hver især derfor beslutte os til at være?

³³ Indtil den dag i dag har ingen af folkenes guder taget denne udfordring op. Ikke en af folkenes guder har ført sine vidner frem og givet dem bevis på sin guddommelighed. Det har derimod Jehova, han som udfordrer folkenes guder. Såvel Bibelen som de historiske kendsgerninger giver os beviser for Jehovas guddommelighed. Hvis du ikke er ateist eller agnostiker men tilhører en eller anden religion i eller uden for kristenheden, stilles du over for spørgsmålet: Hvilken gud er du et vidne for? Uanset hvad hele den øvrige verden svarer, vil vi som Herren Jesu Kristi efterfølgere og efterlignere sige: Vi er kristne vidner for Jehova!

[Fodnote]

[Illustration på side 259]

Af noget af træet laver han en gud som han knæler for, og af resten gør han et bål hvorover han laver mad